Rådets konklusioner og resolutioner

EU-Rådet

EU-Rådet forhandler og vedtager ikke kun retsakter, men også dokumenter, bl.a. konklusioner, resolutioner og erklæringer, som ikke tilsigter at have retsvirkninger. Rådet anvender disse dokumenter til at udtrykke en politisk holdning til et emne med relation til EU’s aktivitetsområder. Disse typer dokumenter opstiller kun politiske tilsagn eller holdninger og er ikke omfattet af traktaterne. De er derfor ikke juridisk bindende.

De øvrige EU-institutioner har samme muligheder for at give udtryk for deres holdning. F.eks. offentliggør Kommissionen grønbøger til at fremme diskussionen om emner på EU-plan. En grønbog opfordrer relevante organer eller personer til at drøfte Kommissionens forslag, der senere kan blive lovgivningsmæssige retsakter. Parlamentet kan også udarbejde beslutninger og henstillinger om spørgsmål inden for EU’s kompetenceområder.

Konklusioner og resolutioner 

Rådets konklusioner vedtages efter en debat på en samling i Rådet. De kan indeholde en politisk holdning til et specifikt emne. Det er vigtigt at skelne mellem Rådets konklusioner og formandskabets konklusioner. Rådets konklusioner er udstedt af Rådet, mens formandskabets konklusioner kun udtrykker formandskabets holdning og ikke forpligter Rådet.

Rådets resolutioner fastsætter som regel det arbejde, der forventes at skulle gøres på et bestemt politikområde. De har ingen retsvirkninger, men kan opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag eller træffe yderligere foranstaltninger. Hvis resolutionen vedrører et område, der ikke helt er et område under EU-kompetence, sker det i form af en "resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer".

Vigtigste typer af konklusioner og resolutioner vedtaget af Rådet 

Konklusioner og resolutioner anvendes til forskellige formål, f.eks.:

  • til at opfordre en medlemsstat eller en anden EU-institution til at træffe foranstaltninger inden for et bestemt område. Disse konklusioner bliver ofte vedtaget på områder, hvor EU har kompetence til at støtte, koordinere og supplere, f.eks. inden for sundhed eller kultur.

  • til at anmode Kommissionen om at udarbejde et forslag om et specifikt emne. Dette skitseres i artikel 241 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) .

  • til at koordinere medlemsstaternes tiltag. Disse konklusioner anvendes i tilfælde, hvor Rådet gennemfører et politisk mål med en blød koordineringsproces. I disse tilfælde udarbejdes konklusioner eller resolutioner for at opstille mål eller for at vurdere fremskridt.

  • til inden for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) at gøre rede for EU's holdning til en bestemt begivenhed eller et bestemt land. De tilkendegiver en politisk holdning eller vurderer en international begivenhed på vegne af EU.

  • til at fastlægge en koordineret holdning mellem EU og medlemsstaterne i internationale organisationer. Rådet kan f.eks. udarbejde udkast til konklusioner med henblik på EU’s deltagelse i internationale fora.

  • til at fremsætte bemærkninger til og mulige løsninger på de problemer, der identificeres i Revisionsrettens særberetninger

Hvordan fungerer det? 

De Faste Repræsentanters Komité (Coreper)

Coreper forbereder arbejdet i alle Rådets sammensætninger og er opdelt i to dele: Coreper I og Coreper II.

Før konklusionerne kan vedtages, skal de igennem tre niveauer i Rådet:

  • arbejdsgruppe
  • De Faste Repræsentanters Komité (Coreper)
  • Rådssammensætning
  1. Før et udkast til konklusioner udarbejdes, forelægger formandskabet undertiden et arbejdsdokument for at drøfte spørgsmålet på gruppeniveau. 
  2. På grundlag af drøftelserne udarbejder formandskabet for Rådet, sædvanligvis bistået af Rådssekretariatet (GSR), herefter et udkast til konklusioner. Det politiske ansvar for udkastet ligger hos formandskabet.
  3. Arbejdsgruppen mødes flere gange for at drøfte dokumentet. Den endelige drøftelse i gruppen finder sted ca. 7-14 dage, inden konklusionerne sendes til Coreper med henblik på yderligere behandling.
  4. Coreper behandler dokumentet ca. to uger inden Rådets samling og søger at løse alle udestående problemer.
  5. Den pågældende rådssammensætning vedtager herefter teksten. Rådets konklusioner skal vedtages ved konsensus mellem alle medlemsstaterne. Hvis ministrene ikke er enige i teksten, kan der stadig foretages ændringer.
  6. I særlige tilfælde kan det ske, at Rådet ikke er i stand til at nå til enighed om konklusionerne. I sådanne tilfælde vedtages teksten undertiden som "formandskabets konklusioner", som ikke kræver medlemsstaternes tilslutning.