Rådet (landbrug og fiskeri)

EU-Rådet

Rådet (landbrug og fiskeri) vedtager lovgivning på en række områder i forbindelse med fødevareproduktion, udvikling af landdistrikter og fiskeriforvaltning.

Hvordan arbejder Rådet (landbrug og fiskeri)?

I Rådet (landbrug og fiskeri) samles ministrene fra alle EU's medlemslande. De fleste EU-lande er repræsenteret ved én minister for begge områder, men nogle sender to fagministre – én for landbrug og en anden for fiskeri.

EU's kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter eller EU's kommissær for maritime anliggender og fiskeri deltager også i samlingerne.

Der er i reglen én samling om måneden.

Om landbrugs- og fiskeripolitikken

Rådet vedtager lovgivning, i de fleste tilfælde sammen med Europa-Parlamentet, på en række områder i forbindelse med fødevareproduktion, udvikling af landdistrikter og fiskeriforvaltning.

Områder, der hører under landbrugspolitikken, omfatter den fælles landbrugspolitik, regler om det indre marked for landbrug, skovbrug, økologisk landbrug, produktionskvalitet samt fødevare- og fodersikkerhed. Tiltagene i forbindelse med den fælles landbrugspolitik skal øge landbrugets produktivitet, sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, stabilisere markederne, garantere forsyningssikkerheden og sikre forbrugerne landbrugsvarer til rimelige priser.

Rådet vedtager også lovgivning om fiskeripolitikken, fastsættelsen af de årlige samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter for hver art samt fordelingen af fiskerimuligheder. En af de vigtigste udfordringer er at gøre fiskeriet mere miljømæssigt bæredygtigt og mere økonomisk levedygtigt, samtidig med at problemer som overfiskning og flådeoverkapacitet løses.

Prioriteter for Rådet (landbrug og fiskeri) under det estiske formandskab

Landbrug

På landbrugsområdet er det estiske formandskabs hovedemne den fælles landbrugspolitisk fremtid. Formandskabet vil lægge vægt på en forenkling af den fælles landbrugspolitik, især i forbindelse med Omnibusforordningen.

Formandskabet sigter også mod at:

  • sikre EU's landbrugs bæredygtighed og konkurrenceevne
  • styrke producenternes stilling i fødevarekæden
  • bidrage til at bekæmpe antimikrobiel resistens
  • prioritere beredskabsplanlægning inden for plantesundhed

Der vil også være særligt fokus på en bæredygtig brug af landbrugsjord. I oktober vil der blive holdt en konference på højt niveau i Tallinn om arealanvendelse til bæredygtig fødevareproduktion og økosystemtjenester.

Det estiske formandskab stræber mod en åben handelspolitik og handelsaftaler og vil forberede og opnå tilslutning til EU's holdninger i internationale organisationer.

Formandskabet vil også fremme drøftelser om, hvordan der kan gennemføres digitale løsninger med henblik på effektive kontrolforanstaltninger. I samarbejde med Europa-Kommissionen vil der blive holdt en konference for at drøfte det integrerede informationsstyringssystem til offentlig kontrol.

Fiskeri

På fiskeriområdet vil det estiske formandskab prioritere kvoteforordningerne, da de skal vedtages inden udgangen af 2018.

Formandskabet sigter mod at vedtage:

  • fiskerimulighederne i Østersøen
  • fiskerimulighederne i Sortehavet
  • fiskerimulighederne i EU-farvande og andre farvande

Målet for den fælles fiskeripolitik er at opnå maksimalt bæredygtigt udbytte senest i 2020.

Formandskabet sigter mod at gøre fremskridt på andre områder, f.eks. med forvaltningsplaner, og vil forsøge at nå frem til en generel indstilling, hvis det er muligt. Det ønsker at genstarte drøftelserne om den flerårige forvaltningsplan for laks i Østersøen.

Under dette formandskab agter det at fremme arbejdet på forvaltningsplanen i Nordsøen og rammeforordningen om tekniske foranstaltninger og om muligt forslaget om bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder.

Det estiske formandskab planlægger også at indlede drøftelser om fremtiden for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) ved at holde en konference med Europa-Kommissionen.