Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

EU-Rådet

De politikområder, som Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) varetager, falder ind under medlemsstaternes ansvar. EU's opgave inden for uddannelse, ungdom, kultur og sport består derfor i at opstille en ramme for medlemslandenes samarbejde, udvekslingen af oplysninger og erfaringer på områder af fælles interesse.

Hvordan fungerer Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)?

Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) består af ministrene for uddannelse, kultur, ungdom, medier, kommunikation og sport fra alle EU-landene. Rådets præcise sammensætning afhænger af de punkter, der skal drøftes på en specifik samling.

På Rådets samlinger deltager også en repræsentant for Kommissionen – som regel EU-kommissæren for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom.

Der er 3-4 samlinger i Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) om året, heraf 2 i fuld sammensætning.

Om politik vedrørende uddannelse, ungdom, kultur og sport

Rådet vedtager hovedsagelig tilskyndelsesforanstaltninger og henstillinger. Initiativer, som Rådet har vedtaget, såsom programmerne Erasmus+ eller Et Kreativt Europa, kan ikke desto mindre have en meget direkte indvirkning på EU-borgerne. Når traktaterne tillader det, kan Rådet også vedtage lovgivningsmæssige retsakter. Det er f.eks. tilfældet inden for audiovisuelle spørgsmål og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser.

Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) er også stærkt involveret i at overvåge fremskridtene inden for uddannelses- og ungdomsaspekterne af Europa 2020-strategien og i at udvikle kulturområdets bidrag til et mere innovativt Europa og hjælpe med at sikre, at Europas potentiale som et globalt center for produktion af kreativt digitalt indhold fuldt ud bidrager til den digitale dagsorden, der er fastlagt i Europa 2020.

Formålet med EU's tiltag inden for uddannelse, ungdom, kultur og sport er at bevare Europas kulturarv, støtte dets kulturelle og kreative industrier, tilskynde til mobilitet for studerende og undervisere og fremme fysisk aktivitet og social inklusion gennem sport.

Det estiske formandskabs prioriteter

Det estiske formandskab vil fokusere på den ændrede rolle, som undervisning og læring spiller, og forbindelserne mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. Hovedvægten vil ligge på nødvendigheden af at modernisere undervisning og skoler i forbindelse med livslang læring.

Forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet skal styrkes. Skolerne skal overveje deres studerendes behov og evner og tage hensyn til de forandringer i arbejdslivet, som nye teknologier bringer med sig.

Med hensyn til revisionen af Europass-beslutningen sigter formandskabet også mod at nå til enighed om den generelle indstilling i Rådet.

På ungeområdet vil der blive sat yderligere skub i drøftelserne af den næste EU-strategi for unge under det estiske formandskab. Formandskabets mål er at skabe flere muligheder for unge for at få indflydelse i disse drøftelser.

Formandskabet ønsker også at understrege den rolle, som frivilligt arbejde spiller for at fremme udviklingen af færdigheder, inklusion og aktiv deltagelse i samfundet. Formandskabet har til hensigt at videreføre drøftelserne af det europæiske solidaritetskorps.

I den kulturelle sektor er fornyelsen af EU's direktiv om audiovisuelle medietjenester et af de vigtigste mål for det estiske formandskab. Estland har også planer om at udarbejde udkast til Rådets konklusioner om adgang til kultur i den digitale tidsalder med fokus på publikumsudvikling.

På sportsområdet planlægger formandskabet at vedtage Rådets konklusioner om sportstrænernes rolle i samfundet og fremhæve deres afgørende bidrag ud over sport og motion.