Rådet (udenrigsanliggender)

EU-Rådet

Rådet (udenrigsanliggender), også kaldet Udenrigsrådet, har ansvaret for EU's optræden udadtil, der omfatter udenrigspolitik, forsvar og sikkerhed, handel, udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

Hvordan arbejder Rådet (udenrigsanliggender)?

Udenrigsrådet består af alle EU-landenes udenrigsministre. Alt efter dagsordenen kan Rådet også være sammensat af:

  • forsvarsministrene (den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP))
  • udviklingsministrene (udviklingssamarbejde)
  • handelsministrene (den fælles handelspolitik)

Samlingerne i Udenrigsrådet ledes af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, i øjeblikket Federica Mogherini. Den højtstående repræsentant bistås af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, også kaldet EU-Udenrigstjenesten.

Når Udenrigsrådet drøfter spørgsmål vedrørende den fælles handelspolitik, ledes det dog af repræsentanten for det land, der har det halvårlige formandskab for EU-Rådet.

Udenrigsrådet samles én gang om måneden.

Om udenrigspolitikken

Sammen med Europa-Kommissionen og med bistand fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er Rådets vigtigste rolle at sikre enhed, konsekvens og effektivitet i EU's optræden udadtil.

Det fastlægger og gennemfører også EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af retningslinjer fra Det Europæiske Råd. Rådet kan navnlig indlede EU-krisestyringsoperationer, både civile og militære, for at forfølge EU's mål om fred og sikkerhed. Det kan også vedtage nødvendige foranstaltninger til at gennemføre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder eventuelle sanktioner.

Da det er EU's enekompetence, vedtager Rådet foranstaltninger til gennemførelse af EU's fælles handelspolitik sammen med Europa-Parlamentet. Dette omfatter handels- og investeringsforbindelser, intellektuelle ejendomsrettigheder og udenlandske direkte investeringer. Inden for handelspolitikken er Kommissionen ansvarlig for at forhandle og forvalte handelsaftaler om toldændringer, told- og handelsbestemmelser og beskyttelsesforanstaltninger. Rådet spiller imidlertid en central rolle, idet det bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger og udsteder forhandlingsdirektiver til Kommissionen.

Det estiske formandskabs prioriteter

Formandskabet vil fortsætte processen med at gennemføre målene for den europæiske naboskabspolitik.

Det vil navnlig søge at styrke forbindelserne med de seks partnerlande i Det Østlige Partnerskab. Det næste topmøde i Det Østlige Partnerskab finder sted 24. november 2017 under det estiske formandskab.

For så vidt angår EU's sydlige nabolande vil samarbejdet inden for økonomi og sikkerhed blive intensiveret.

Tætte transatlantiske forbindelser er fortsat vigtige. Rådet vil stile efter en løbende dialog med USA og Canada om spørgsmål af fælles interesse, herunder terrorismebekæmpelse, internettrusler og handel.

Formandskabet vil også fremme et strategisk samarbejde med afrikanske lande for at tackle socioøkonomiske udfordringer. Forbedring af sikkerheden på det afrikanske kontinent er en prioritet sammen med samarbejde om migrationsspørgsmål.

Partnerskaber med afrikanske, latinamerikanske og caribiske lande vil blive styrket gennem topmøder, der er planlagt frem til udgangen af 2017.

Fortsat samarbejde med Tyrkiet og det vestlige Balkan er en anden vigtig prioritet for formandskabet, navnlig på områderne migration, sikkerhed, energi og økonomi.

Sikkerhed og forsvar

Formandskabet vil bestræbe sig på at styrke de tre søjler i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik:

  • gennemførelse af de sikkerheds- og forsvarsmæssige aspekter af EU's globale strategi
  • samarbejde mellem EU og NATO
  • gennemførelse af Kommissionens europæiske forsvarshandlingsplan

Formandskabet vil også fokusere på at forbedre medlemsstaternes militære kapaciteter. Det vil også bidrage til drøftelserne om permanent struktureret samarbejde (PESCO), en samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og en europæisk forsvarshandlingsplan.

Udvikling

Det estiske formandskab vil fremme anvendelsen af digitale teknologier i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.

Formandskabet vil også fokusere på at forbedre koordineringen mellem humanitær bistand og udviklingssamarbejde, navnlig i forbindelse med flygtningekrisen.

Der vil også blive lagt særlig vægt på langvarig fordrivelse som følge af humanitære kriser og naturkatastrofer.