Rådet (udenrigsanliggender)

EU-Rådet

Rådet (udenrigsanliggender), også kaldet Udenrigsrådet, har ansvaret for EU's optræden udadtil, der omfatter udenrigspolitik, forsvar og sikkerhed, handel, udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

Hvordan arbejder Rådet (udenrigsanliggender)?

Udenrigsrådet består af alle EU-landenes udenrigsministre. Alt efter dagsordenen kan Rådet også være sammensat af:

  • forsvarsministrene (den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP))
  • udviklingsministrene (udviklingssamarbejde)
  • handelsministrene (den fælles handelspolitik).

Samlingerne i Udenrigsrådet ledes af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, i øjeblikket Federica Mogherini. Den højtstående repræsentant bistås af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, også kaldet EU-Udenrigstjenesten.

Når Udenrigsrådet drøfter spørgsmål vedrørende den fælles handelspolitik, ledes det dog af repræsentanten for det land, der har det halvårlige formandskab for EU-Rådet.

Udenrigsrådet samles én gang om måneden.

Om udenrigspolitikken

Sammen med Europa-Kommissionen og med bistand fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er Rådets vigtigste rolle at sikre enhed, konsekvens og effektivitet i EU's optræden udadtil.

Det fastlægger og gennemfører også EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af retningslinjer fra Det Europæiske Råd. Rådet kan navnlig indlede EU-krisestyringsoperationer, både civile og militære, for at forfølge EU's mål om fred og sikkerhed. Det kan også vedtage nødvendige foranstaltninger til at gennemføre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder eventuelle sanktioner.

Da det er EU's enekompetence, vedtager Rådet foranstaltninger til gennemførelse af EU's fælles handelspolitik sammen med Europa-Parlamentet. Dette omfatter handels- og investeringsforbindelser, intellektuelle ejendomsrettigheder og udenlandske direkte investeringer. Inden for handelspolitikken er Kommissionen ansvarlig for at forhandle og forvalte handelsaftaler om toldændringer, told- og handelsbestemmelser og beskyttelsesforanstaltninger. Rådet spiller imidlertid en central rolle, idet det bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger og udsteder forhandlingsdirektiver til Kommissionen.

Prioriteter i Rådet (udenrigsanliggender) under det maltesiske formandskab

Rådet vil være særlig opmærksom på den videre udvikling og konsolidering af den europæiske naboskabspolitik, EU's forbindelser med Tyrkiet og det strategiske partnerskab med Afrika samt udviklingspolitikken og politikken for humanitær bistand. Middelhavsområdet bliver centrum for indsatsen under hele formandskabet.

I februar 2017 er formandskabet vært for et møde i Malta, hvor gennemførelsen af den fælles Valettahandlingsplan, som blev lanceret på Vallettatopmødet i 2015 om migration, skal evalueres, og hvor der skal planlægges yderligere tiltag.

Rådet vil søge at gennemføre den nye ramme for partnerskaber med tredjelande og arbejde for at sikre den fortsatte gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet.

De betydelige sikkerhedsmæssige udfordringer i det bredere Mellemøsten vil fortsat være en prioritet. Blandt de vigtigste opgaver er at sikre fred i Libyen og Syrien, understøtte bestræbelserne på at komme ud af dødvandet i fredsprocessen i Mellemøsten og tilskynde til en styrkelse af forbindelserne med landene i Den Arabiske Liga.

I forbindelse med udvikling og humanitær bistand er prioriteterne at indføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i EU's politikker og arbejde hen imod den nye europæiske konsensus om udvikling.

International handel bliver et centralt politikområde under det maltesiske formandskab, som vil arbejde på den videre fastlæggelse af EU's holdning i forbindelse med WTO's ministerkonference i december 2017 og på at fastholde Rådets engagement i aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA) og aftalen om miljøvarer. Det maltesiske formandskab vil også søge at gøre fremskridt i de igangværende forhandlinger med Japan og følge udviklingen i forhandlingerne med Tunesien, MERCOSUR, Mexico og ASEAN-landene. Et andet mål bliver at gøre væsentlige fremskridt med investeringsaftalen mellem EU og Kina.

Et særligt fokus for det maltesiske formandskab bliver reformen af de defensive handelsinstrumenter, herunder en modernisering af dem, og en ny antidumpingmetode for at afspejle udviklingen i WTO.