Rådet (retlige og indre anliggender) (RIA)

EU-Rådet

Rådet (retlige og indre anliggender) udvikler samarbejdet og fælles politikker om forskellige grænseoverskridende spørgsmål med det mål at opbygge et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Hvordan arbejder Rådet (retlige og indre anliggender)?

Rådet (retlige og indre anliggender) (RIA) består af alle EU-landenes justits- og indenrigsministre. Justitsministrene behandler generelt det retlige samarbejde, både det civilretlige og det strafferetlige samt grundlæggende rettigheder, mens indenrigsministrene er ansvarlige for bl.a. migration, grænseforvaltning og politisamarbejde. Alle EU-landene har dog ikke samme porteføljefordeling mellem ministrene. RIA-Rådet er også ansvarligt for civilbeskyttelse.

RIA-Rådet samles i reglen hver 3. måned.

Som fastsat i EU-traktaterne deltager Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland ikke fuldt ud eller kun på visse betingelser i gennemførelsen af visse tiltag på det retlige og indre område.

På de områder, der vedrører Schengenreglerne, finder drøftelserne sted i det blandede udvalg. Dette udvalg består af EU-landene samt de 4 ikke-EU-lande, der er med i Schengenaftalen (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Ved lovgivningstiltag foregår drøftelserne i det blandede udvalg, hvorefter vedtagelsen sker i RIA-Rådet med den undtagelse, at Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager i afstemningen.

Om politik vedrørende retlige og indre anliggender

Rådet vedtager lovgivning, i de fleste tilfælde sammen med Europa-Parlamentet, med det formål at garantere grundlæggende rettigheder, sikre fri bevægelighed for personer i hele EU og give borgerne et højt niveau af beskyttelse. Det er ansvarligt for asyl- og indvandringspolitik, civil- og strafferetligt samarbejde, civilbeskyttelse og bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme. Det beskæftiger sig også med spørgsmål med tilknytning til Europas Schengenområde uden grænser.

Rådet har også til opgave at fremme og styrke koordineringen af medlemsstaternes tiltag i forbindelse med indre sikkerhed. Det gør det ved at sikre beskyttelse af de ydre grænser og tilstræbe et styrket politi- og toldsamarbejde.

Det estiske formandskabs prioriteter

Retlige anliggender

Formandskabet vil fortsætte forhandlingerne om EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention og Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Formandskabet vil fortsætte arbejdet med den delvise harmonisering af insolvenslovgivningen for at forbedre erhvervsklimaet i EU-landene. Det vil også arbejde med at opdatere reglerne om grænseoverskridende retssager vedrørende familier og børn.

I kampen mod terrorisme vil det estiske formandskab prøve at blive enigt med Europa-Parlamentet om et udkast til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge. Det vil også fortsætte forhandlingerne om reglerne for gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation.

Indre anliggender

Under det estiske formandskab vil Rådet (retlige og indre anliggender) fokusere på regulær migration, irregulær migration, kontrol ved de ydre grænser og samarbejde med ikke-EU-lande.

Det vil arbejde med revisionen af direktivet om det blå EU-kort, som skal gøre det lettere at rejse ind i EU og fremme mobilitet inden for EU for højt kvalificerede arbejdstagere.

Det vil samarbejde med ikke-EU-lande om at løse de grundlæggende årsager til irregulær migration og øge antallet af tilbagesendelser. Formandskabet vil også fortsætte indsatsen for at reformere det europæiske asylsystem og EU's fælles visumpolitik.

I løbet af andet halvår af 2017 vil Rådet (retlige og indre anliggender) sigte mod at afslutte det politiske arbejde med at oprette et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Det vil også forsøge at blive enigt med Europa-Parlamentet om nye regler for anden generation af Schengeninformationssystemet.