Eurogruppens Arbejdsgruppe

Eurogruppen

Eurogruppens Arbejdsgruppe er et forberedende organ, der består af repræsentanter for euroområdets medlemsstater i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

Den bistår både Eurogruppen og dens formand med at forberede ministrenes drøftelser. 

Gruppen mødes almindeligvis en gang om måneden forud for Eurogruppens møder.

Arbejdsgruppens formand 

Medlemmerne af Eurogruppens Arbejdsgruppe vælger en formand for en periode på 2 år, som kan forlænges. 

Kontoret for arbejdsgruppens formand ligger i Generalsekretariatet for EU-Rådet i Bruxelles. 

Siden januar 2012 er Thomas Wieser formand for både Eurogruppens Arbejdsgruppe og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.