Rådets rolle i internationale aftaler

EU-Rådet

Internationale aftaler hjælper EU med at opnå sine politiske mål. De kan dække brede områder, såsom handel, samarbejde og udvikling, eller de kan omhandle specifikke politikområder, såsom tekstilvarer, fiskeri, told, transport, videnskab og teknologi.

EU forhandler og indgår internationale aftaler både med ikke-EU-lande og internationale organisationer, f.eks. WTO eller FN.

Enekompetence eller delt kompetence?

EU har enekompetence til at indgå internationale aftaler på visse områder, f.eks. når aftalen berører fælles EU-regler, eller når den skal hjælpe EU med at udøve sine interne beføjelser. På de områder, hvor EU har vedtaget særlige fælles regler, f.eks. toldområdet, kan medlemsstaterne ikke længere undertegne aftaler med ikke-EU-lande, hvis de berører disse regler. EU har også enekompetence i disse tilfælde og handler på alle medlemsstaters vegne.

EU kan også undertegne internationale aftaler på områder, hvor EU og medlemsstaterne har delt kompetence, f.eks. udenrigsanliggender.

Hvad gør Rådet?

EU-Rådet spiller en vigtig rolle, når der forhandles og indgås aftaler mellem EU og ikke-EU-lande eller internationale organisationer. Det er involveret i alle faser af proceduren – fra at give Kommissionen et forhandlingsmandat til at undertegne aftalen på EU's vegne og vedtage den endelige afgørelse om gennemførelse i EU's lovgivning.

Ved aftaler på områder, hvor der er delt kompetence med EU's medlemsstater, skal repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer også give deres forhandlingsmandat. Det omfatter de fleste aftaler om udenrigspolitik og bredt udformede handelsaftaler.

Rådet kan også vedtage en afgørelse for at suspendere anvendelsen af en international aftale eller opsige en aftale. F.eks. suspenderede Rådet i 2010 artikel 96 i Cotonouaftalen med Zimbabwe, så landet ikke mere fik udbetalt udviklingsbistand. Rådet træffer en afgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen eller fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Hvordan er proceduren?

Proceduren for forhandling og vedtagelse af internationale aftaler er fastsat i artikel 207 og 218 i traktaten om EU's funktionsmåde. Ved denne procedure træffer Rådet som oftest sine afgørelser med kvalificeret flertal. Men det træffer afgørelse med enstemmighed på områder, hvor der normalt skal være enstemmighed, f.eks. beskatning. Ved aftaler på områder, hvor der er delt kompetence, træffes afgørelserne sammen med Rådet efter fælles overenskomst (enstemmighed blandt alle medlemsstaterne).

Forhandlingsproceduren:

  1. Kommissionen fremsætter henstillinger til Rådet om hver enkelt aftale. Hvis aftalen primært vedrører udenrigs- og sikkerhedspolitik, er det den højtstående repræsentant, der fremsætter henstillingerne.
  2. Rådet vedtager derefter en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger. Det vedtager som regel også forhandlingsdirektiver, der fastsætter de overordnede mål, der skal opnås ved forhandlingerne.
  3. Kommissionen repræsenterer EU ved forhandlingerne, undtagen når aftalen vedrører udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor EU repræsenteres af den højtstående repræsentant. Forhandlinger mellem EU og tredjeparter eller internationale organisationer foregår som regel i flere"runder".
  4. Ved visse aftaletyper udpeger Rådet et særligt udvalg, der konsulterer Kommissionen i løbet af forhandlingerne. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til dette udvalg og Europa-Parlamentet om fremskridtene under forhandlingerne.
  5. Rådet kan vedtage reviderede eller nye forhandlingsdirektiver til enhver tid under forhandlingerne. Dette kan ske for at ændre forhandlingspositionen, eller når forhandleren (Kommissionen) ønsker at fravige den tidligere fastlagte position.
  6. Rådet og Kommissionen skal i fællesskab kontrollere, at de forhandlede aftaler er forenelige med EU's interne politikker og regler.
  7. Når forhandlingerne er afsluttet, vedtager Rådet en afgørelse om undertegnelse af aftalen. I visse tilfælde træffer Rådet også en afgørelse om midlertidig anvendelse af aftalen. Disse afgørelser træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen.
  8. Rådet vedtager også den endelige afgørelse om indgåelse af aftalen. Dette kan først ske, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse (ved associeringsaftaler og på områder, der falder ind under den almindelige lovgivningsprocedure eller godkendelsesproceduren), og når alle EU's medlemsstater har ratificeret den. På andre områder, undtagen aftaler om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal Europa-Parlamentet høres.