Rådets forberedende organer

EU-Rådet

Rådet bistås af komitéen af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer ved Den Europæiske Union (Coreper) og mere end 150 højt specialiserede arbejdsgrupper, komitéer og udvalg, der kaldes"Rådets forberedende organer".

De forberedende organer kan opdeles i 2 hovedkategorier:

  1. komitéer og udvalg nedsat ved traktaterne, mellemstatslige afgørelser eller rådsretsakt - de er som regel faste og har ofte en udnævnt eller valgt formand
  2. komitéer, udvalg og arbejdsgrupper nedsat af Coreper - de behandler meget specifikke emner, og formanden er den delegerede fra det land, der varetager det halvårligt skiftende formandskab for Rådet.

Der kan desuden nedsættes ad hoc -udvalg med et specifikt formål, som ophører med at eksistere, når de har udført deres opgave.