Fastlæggelse af EU's politiske dagsorden

Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd er en af de 7 EU-institutioner. Det er imidlertid ikke en af EU's lovgivende institutioner, så det forhandler eller vedtager ikke EU-lovgivning. Dets vigtigste rolle er i stedet at bestemme EU's generelle politiske retning og prioriteter - grundliggende at fastlægge den politiske dagsorden for EU. 

Traditionelt gøres dette ved at vedtage konklusioner på hvert møde i Det Europæiske Råd. Disse konklusioner udpeger specifikke spørgsmål af interesse for EU og skitserer særlige tiltag, der skal iværksættes, eller mål, der skal nås. Det Europæiske Råds konklusioner kan også fastsætte en frist for at nå til enighed om et særligt emne eller for fremsættelse af lovgivningsforslag. På denne måde kan Det Europæiske Råd øve indflydelse på og udstikke retningslinjer for EU's politiske dagsorden.

For nylig vedtog Det Europæiske Råd en "strategisk dagsorden" med prioriterede områder for EU's indsats og fokus på længere sigt.

En strategisk dagsorden for EU

På mødet 27. juni 2014 i Bruxelles nåede Det Europæiske Råd til enighed om 5 prioriterede områder, der skal styre EU's arbejde de næste 5 år. Disse prioriteter er beskrevet i et dokument med titlen "Strategisk dagsorden for Unionen i en tid med forandringer". Den strategiske dagsorden vil blive brugt til at planlægge arbejdet i Det Europæiske Råd og også fungere som grundlag for arbejdsprogrammerne for andre EU-institutioner. 

1. Beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne

Det Europæiske Råd nævner behovet for at fremme vækst, øge investeringer, skabe flere og bedre arbejdspladser og tilskynde til reform for at øge konkurrenceevnen. Specifikke tiltag omfatter:

  • fuldføre det digitale indre marked senest i 2015
  • lette SMV'ers adgang til finansiering og investering
  • forbedrede infrastrukturinvesteringer
  • afslutte forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) inden udgangen af 2015
  • stærkere styring af euroområdet og samordning af de økonomiske politikker

2. Styrke og beskytte borgere

Det Europæiske Råd fremhæver prioriteter, der vil åbne muligheder for EU-borgere og håndtere spørgsmål som f.eks. fattigdom og social udstødelse. Særlige tiltag omfatter:

  • fortsætte indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed
  • sætte ind over for skatteunddragelse og skattesvig

3. Energi- og klimapolitikker

Det Europæiske Råd understreger behovet for at mindske afhængigheden af brændsels- og gasimport og opbygge sikker og bæredygtig energi til en overkommelig pris i EU. De vigtigste prioriteter omfatter:

  • fuldføre EU's energimarked
  • diversificere EU's energiforsyninger og -ruter og udvikle energiinfrastruktur
  • fastsætte ambitiøse mål vedrørende klimaændringer for 2030 og fortsætte med at indtage en førerrolle i kampen mod klimaændringer 

4. Frihed, sikkerhed og retfærdighed

Det Europæiske Råd understreger betydningen af et godt EU-samarbejde om sikkerhedsspørgsmål som f.eks. terrorisme og styring af migrationsstrømme. Det Europæiske Råds specifikke prioriteter omfatter:

  • bedre styring af alle aspekter af migration, ulovlig migration, asyl og grænseforvaltning
  • forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, korruption og terrorisme
  • forbedre det retlige samarbejde mellem EU-landene

5. Unionen som en stærk global aktør

Det Europæiske Råd opfordrer EU til at sikre sit stærke engagement i globale anliggender og fremhæver navnlig følgende prioriteter:

  • sikre sammenhæng mellem medlemsstaternes og EU's udenrigspolitiske mål
  • fremme stabilitet, velstand og demokrati i landene tættest på EU
  • inddrage globale partnere i en bred vifte af spørgsmål som f.eks. handel, cybersikkerhed, menneskerettigheder og krisestyring
  • styrke EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Politiske retningslinjer

Det europæiske semester

Det europæiske semester er en cyklus til samordning af de økonomiske politikker og finanspolitikkerne i EU

Foruden at Det Europæiske Råd fastsætter EU's politiske prioriteter gennem den strategiske dagsorden og gennem sine konklusioner, spiller det en formel rolle i EU's årlige europæiske semesterproces. Det er EU's årlige cyklus til samordning af de økonomiske politikker og finanspolitikkerne.

På sit årlige møde i marts vurderer Det Europæiske Råd både den økonomiske situation i EU og fremskridtene hen imod Europa 2020-målene. Det giver så politiske retningslinjer for finanspolitiske, økonomiske og strukturelle reformer. På sit møde i juni godkender Det Europæiske Råd de endelige landespecifikke henstillinger, der fastsætter prioriteterne for hver medlemsstat for de kommende 12-18 måneder.

Strategiske retningslinjer for retlige og indre anliggender

Disse retningslinjer, der er vedtaget af Det Europæiske Råd, fastlægger prioriteterne for de kommende år.

I henhold til artikel 68 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er Det Europæiske Råd ansvarligt for at udforme strategiske retningslinjer for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Dette blev omsat i praksis første gang med de seneste retningslinjer, der blev vedtaget i juni 2014. De er blevet udarbejdet i overensstemmelse med den strategiske dagsordens prioriteter og dækker aspekter som grænsekontrol, migration og asylpolitik og politi- og retssamarbejdet.