Historie

Film: "Fra kaminpassiar til store beslutninger"

Denne dokumentar følger Det Europæiske Råds historie fra dets grundlæggelse til i dag. Den viser vigtige milepæle fra de sidste årtier, der har formet den måde, EU-lederne træffer beslutninger på.
Historien bliver fortalt gennem øjnene på dem, der oplevede Det Europæiske Råds omdannelse til det beslutningscentrum, det er i dag.

Læs mere om de begivenheder og traktater, der har formet Det Europæiske Råds, EU-Rådets, Eurogruppens og eurotopmødets rolle.

1951

Paristraktaten

Paristraktaten grundlægger Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som skaber et fælles marked for kul og stål. Dette mindsker mistilliden og spændingerne mellem de europæiske nabolande efter anden verdenskrig. EKSF-traktaten, der udløb i 2002, er Det Europæiske Fællesskabs første oprettelsestraktat.

1952

8. september

Første samling i Det Særlige Ministerråd for EKSF

Den første samling i Det Særlige Ministerråd for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der senere skulle blive til Rådet for Den Europæiske Union, finder sted i Luxembourg.

1958

1. januar

Romtraktaterne

Romtraktaterne grundlægger Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Den første samling i EØF-Rådet finder sted den 25. januar 1958 med Victor Larock, den belgiske udenrigsminister, som formand.

1960

Maj

Specialkomitéen for Landbrug

Specialkomitéen for Landbrug (CSA) bliver nedsat for at udarbejde de tekniske aspekter af den fælles landbrugspolitik. De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) i EØF-Rådet bliver delt op i Coreper I (stedfortrædende faste repræsentanter) og Coreper II (faste repræsentanter). Coreper I og II findes stadig i dag og har ansvaret for at forberede arbejdet i EU-Rådet.

1965

1. juli

Den tomme stols krise

I 1965 erklærer Frankrig, at det ikke vil deltage i Rådets samlinger på grund af uenigheder i forhandlingerne om finansieringen af den fælles landbrugspolitik. Krisen bliver senere løst takket være Luxembourgforliget i 1966, der indfører reglen om enstemmighed, når der er væsentlige interesser på spil.

1967

8. april

Fusionstraktaterne

Disse to traktater (1967 og 1971) indfører et fælles Råd, en fælles Kommission og et fælles budget for de tre fællesskaber (EKSF, Euratom og EØF). Coreper gøres formelt til et af Rådets forberedende organer.

1973

1. januar

1. udvidelse

Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige bliver medlem af De Europæiske Fællesskaber, og dermed vokser antallet af medlemslande til 9.

1974

December

Oprettelse af Det Europæiske Råd

Efter topmødet i København i december 1973, hvor det blev bestemt, at der skal holdes topmøder, hver gang det er nødvendigt, bliver det på topmødet i Paris i december 1974, som præsident Valéry Giscard d'Estaing var vært for, besluttet at oprette Det Europæiske Råd. Det blev oprettet for at etablere et uformelt forum for drøftelser mellem landenes stats- og regeringschefer.

1975

11. marts

Det Europæiske Råds første møde

Det nye Europæiske Råd mødes for første gang i marts 1975 i Dublin.

1981

1. januar

Grækenland kommer med i EU

Antallet af medlemsstater i EU bliver tocifret, da Grækenland tiltræder.

1985

14. juni

Schengenaftalen

Schengenaftalen om ophævelse af grænsekontrol undertegnes af Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen (Luxembourg).

Med Schengenaftalen bliver det gradvis muligt for borgerne at rejse uden at skulle vise pas ved de indre grænser. Gennemførelsen af Schengenaftalen begynder senere, i 1995.

2.-3. december

Det Europæiske Råds møde i Luxembourg

Det Europæiske Råd når til politisk enighed, hvilket baner vejen for vedtagelsen af den europæiske fælles akt.

1986

1. januar

Spanien og Portugal kommer med i EF

Spanien og Portugal bliver medlem af EF, og dermed vokser antallet af lande i De Europæiske Fællesskaber til 12.

1987

1. juli

Den europæiske fælles akt

Fællesakten grundlægger det indre marked, der skaber fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Den indfører udenrigspolitisk samarbejde og udvider anvendelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet.

Fællesakten giver også Det Europæiske Råd et retsgrundlag, som formaliserer møderne mellem stats- og regeringscheferne.

1992

11. december

Offentlige samlinger

I 1992 indfører Det Europæiske Råd på mødet i Edinburgh offentlige debatter, en praksis, som med tiden er blevet udvidet betydeligt, senest ved Lissabontraktaten.

Rådets offentlige debatter og forhandlinger kan i dag følges på webstedet.

1993

1. november

Maastrichttraktaten

Maastrichttraktaten træder i kraft og opretter Den Europæiske Union på grundlag af en udvidet fællesskabssøjle. Den etablerer Den Økonomiske og Monetære Union og indfører to nye søjler: den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA).

Det Europæiske Råd får formel status i Maastrichttraktaten. Den fastsætter, at Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor. 

Med Maastrichttraktaten sættes kursen desuden mod euroen, og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) lanceres. 

1995

1. januar

4. EU-udvidelse

Østrig, Finland og Sverige bliver medlem af EU. De 15 EU-lande dækker nu stort set hele Vesteuropa.

1996

Det Europæiske Råd holder møde fire gange om året 

Siden 1996 har Det Europæiske Råd holdt møde mindst fire gange om året. Før da var der kun behov for to møder om året.

1997

13. december

Oprettelse af Eurogruppen

Det Europæiske Råd godkender oprettelsen af Eurogruppen – et uformelt organ, der samler finansministrene fra de lande, der har euroen som valuta. Det første møde i Eurogruppen finder sted 4. juni 1998 i Chateau de Senningen i Luxembourg.

1999

1. januar

Euroen indføres som virtuel valuta

Den indføres i 11 EU-lande: Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Spanien.

1. maj

Amsterdamtraktaten

Med Amsterdamtraktaten bliver der indført et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og Schengenaftalen bliver indarbejdet i EU-retten. Traktaten ændrer rollen for generalsekretæren for Rådet, der også bliver højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

2001

1. januar

Grækenland tilslutter sig euroområdet

Grækenland bliver det 12. EU-land, der tilslutter sig euroområdet.

2002

1. januar

Euroen sættes i omløb

1. januar 2002 sættes euroen i omløb som sedler og mønter og erstatter en række nationale valutaer.

2003

1. februar

Nicetraktaten

Med Nicetraktaten indføres en reform af EU-institutionerne med henblik på at ruste dem til et kommende og større EU med 27 medlemsstater. Rådet reformeres, så anvendelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal udvides, og princippet om forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne indføres.

Oktober

Det Europæiske Råds møder afholdes i Bruxelles 

Siden oktober 2003 har alle Det Europæiske Råds formelle møder fundet sted i Bruxelles.

Erklæring nr. 22 til Nicetraktaten fastsætter, at alle Det Europæiske Råds møder finder sted i Bruxelles, når EU har 18 medlemmer.

2004

1. maj

EU's største udvidelse

Ti nye lande tiltræder EU på samme tid: Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien. Det er EU's største enkeltstående udvidelse hvad angår personer og antallet af lande.

Der er nu 25 medlemslande i EU.

10. september

Første faste formand for Eurogruppen

Eurogruppen beslutter at have en permanent formand, der vælges for to år.

På et uformelt Økofinmøde i Scheveningen vælges Jean-Claude Juncker som den første faste formand for Eurogruppen. Hans embedsperiode løber fra 1. januar 2005 til 31. december 2006.

2006

September

Jean-Claude Juncker genudnævnes som formand for Eurogruppen

Han vælges som formand for Eurogruppen for endnu en periode.

2007

1. januar

Bulgarien og Rumænien kommer med i EU

Bulgarien og Rumænien bliver medlem af EU, og dermed vokser antallet af medlemslande til 27.

1. januar

Slovenien tilslutter sig euroområdet

Slovenien bliver det 13. EU-land, der indfører euroen som valuta.

2008

1. januar

Cypern og Malta bliver medlem af euroområdet

Der er nu 15 medlemmer af euroområdet.

12. oktober

Eurotopmødet fødes 

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, foreslår regelmæssige møder mellem stats- og regeringscheferne for landene i euroområdet. Det første møde finder sted 12. oktober 2008. Efterfølgende afholdes der topmøder i maj 2010, marts 2011, juli 2011 og oktober 2011 i Bruxelles.

Eurotopmøderne hjælper med at samordne euroområdets økonomiske politik og har også deltagelse af formanden for eurotopmødet og formanden for Europa-Kommissionen. 

2009

1. januar

Slovakiet kommer med i euroområdet

Slovakiet bliver det 16. medlem af euroområdet.

19. november

Herman Van Rompuy vælges som formand for Det Europæiske Råd

På et uformelt møde i Bruxelles 19. november 2009 beslutter EU's stats- og regeringschefer enstemmigt at udnævne Herman Van Rompuy til den første faste formand for Det Europæiske Råd.

1. december

Lissabontraktaten

Lissabontraktaten træder i kraft og medfører en reform af EU's struktur og den måde, som EU fungerer på.

Anvendelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet udvides.

Det Europæiske Råd bliver en fuldgyldig institution med egen formand. Tidligere var Det Europæiske Råd et uformelt organ, og embedet som leder af Det Europæiske Råd var et uofficielt embede. Rollen blev udfyldt af stats- eller regeringschefen fra det EU-land, der varetog det skiftende formandskab for EU-Rådet. 

1. december

Protokol nr. 14 til Lissabontraktaten

Protokol nr. 14 til Lissabontraktaten træder i kraft 1. december 2009 og fastlægger Eurogruppens rolle. Ministrene fra euromedlemslandene mødes uformelt for at drøfte spørgsmål vedrørende den fælles valuta, og de vælger en formand for to et halvt år.

Lissabontraktaten ændrer også EU-Rådets regler, så det er kun medlemmerne af Eurogruppen, der må stemme, når Rådet for Økonomi og Finans (Økofin) skal stemme om spørgsmål, der kun vedrører euroområdet.

10.-11. december

Det Europæiske Råd med Fredrik Reinfeldt som formand

Det Europæiske Råds møde ledes for sidste gang af præsidenten eller premierministeren i det medlemsland, der har det roterende formandskab for Rådet.

Det Europæiske Råd i december 2009 ledes af den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt.

2011

1. januar

Estland kommer med i euroområdet

Estland bliver det 17. land, der kommer med i euroområdet.

2012

Januar

Valg af formanden for Eurogruppens Arbejdsgruppe

Siden januar 2012 har Thomas Wieser været formand for Eurogruppens Arbejdsgruppe. Han er også formand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.

Eurogruppens Arbejdsgruppe er et forberedende organ, der består af repræsentanter for euroområdets lande i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.   

1.-2. marts

Traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union

På mødet i Det Europæiske Råd 1.-2. marts 2012 undertegner 25 europæiske ledere traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS).  

Traktaten træder i kraft 1. januar 2013 og formaliserer eurotopmøderne. Tilrettelæggelsen af eurotopmøder og deres formands rolle er fastsat i traktatens artikel 12.

1. marts

Genvalg af Herman Van Rompuy

Herman Van Rompuy vælges til sin anden embedsperiode som formand for Det Europæiske Råd fra 1. juni 2012 til 30. november 2014.

10. december

EU får Nobels fredspris

EU modtager Nobels fredspris i 2012 for fremme af fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

Den Norske Nobelkomité udtaler ved tildelingen af Nobels fredspris til EU, at beslutningen er baseret på den stabiliserende rolle, som EU har spillet med hensyn til at omdanne det meste af Europa fra et krigshærget kontinent til et fredfyldt kontinent.

2013

21. januar

Valg af formanden for Eurogruppen

Jeroen Dijsselbloem, nederlandsk finansminister, er valgt til formand for Eurogruppen. Han bliver den anden faste formand for Eurogruppen siden dens oprettelse.

14. marts

Forretningsorden for eurotopmøder

Det første eurotopmøde, efter at traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union trådte i kraft, afholdes 14. marts 2013. På dette møde vedtages regler for tilrettelæggelse af eurotopmøder.

1. juli

Kroatien kommer med i Den Europæiske Union

Kroatien bliver det andet land fra det tidligere Jugoslavien, der tiltræder EU, efter Slovenien. 

Der er nu 28 medlemslande i EU.

2014

1. januar

Letland tilslutter sig euroområdet.

Letland bliver det 18. land i euroområdet.

1. december

Donald Tusk bliver formand for Det Europæiske Råd

Donald Tusk afløser Herman Van Rompuy som formand for Det Europæiske Råd Hans mandat løber fra 1. december 2014 til 31. maj 2017.

2015

1. januar

Litauen kommer med i euroområdet

Der er nu 19 medlemmer af euroområdet: Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig.

22. juni

Ekstraordinært eurotopmøde om Grækenland

EU's ledere mødes for at udveksle synspunkter om Grækenland 22. september 2015. Eurotopmødets formand, Donald Tusk, siger, at den græske regerings seneste forslag er et positivt skridt fremad, men at EU-institutionerne skal vurdere dem nærmere.

12. juli

Euroområdets ledere når frem til en aftale om Grækenland

De er rede til at indlede forhandlinger om et program for finansiel bistand til Grækenland under den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), men først skal aftalen godkendes af det græske parlament og andre nationale parlamenter. Efter de nationale procedurer vil Eurogruppen videreføre forhandlingerne.

13. juli

Jeroen Dijsselbloem valgt til formand for Eurogruppen for endnu en periode

Jeroen Dijsselbloem genudnævnes som formand for Eurogruppen for endnu en periode på to et halvt år. 

2017

9. marts

Donald Tusk genvalgt som formand for Det Europæiske Råd

Donald Tusk er blevet genvalgt som formand for Det Europæiske Råd for en ny periode på to et halvt år fra 1. juni 2017 til 30. november 2019.

29. marts

UK aktiverer formelt artikel 50 for at forlade EU

Efter resultatet af folkeafstemningen i UK 23. juni 2016, hvor briterne stemte for at forlade Den Europæiske Union, har UK formelt meddelt Det Europæiske Råd, at det har besluttet at forlade EU.

Det Europæiske Råd vedtog en erklæring om UK's meddelelse.

Vi beklager, at Det Forenede Kongerige forlader Den Europæiske Union, men vi er klar til den proces, som vi nu er nødt til at følge. (...) Under disse forhandlinger vil Unionen handle som en enhed og varetage sine interesser. Vores første prioritet bliver at minimere den usikkerhed, som Det Forenede Kongeriges beslutning har skabt for vores borgere, virksomheder og medlemsstater.

Det Europæiske Råd, 29. marts 2017