Historie

Læs mere om de begivenheder og traktater, der har formet Det Europæiske Råds, EU-Rådets, Eurogruppens og eurotopmødets rolle.

1951

Paristraktaten

Paristraktaten grundlægger Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som skaber et fælles marked for kul og stål. Dette mindsker mistilliden og spændingerne mellem de europæiske nabolande efter anden verdenskrig. EKSF-traktaten, der udløb i 2002, er Det Europæiske Fællesskabs første oprettelsestraktat.

1958

1. januar

Romtraktaterne

Romtraktaterne grundlægger Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Den første samling i EØF-Rådet finder sted den 25. januar 1958 med Victor Larock, den belgiske udenrigsminister, som formand.

1973

1. januar

1. udvidelse

Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige bliver medlem af De Europæiske Fællesskaber, og dermed vokser antallet af medlemslande til 9.

1974

December

Oprettelse af Det Europæiske Råd

Efter topmødet i København i december 1973, hvor det blev bestemt, at der skal holdes topmøder, hver gang det er nødvendigt, bliver det på topmødet i Paris i december 1974, som præsident Valéry Giscard d'Estaing var vært for, besluttet at oprette Det Europæiske Råd. Det blev oprettet for at etablere et uformelt forum for drøftelser mellem landenes stats- og regeringschefer.

1975

11. marts

Det Europæiske Råds første møde

Det nye Europæiske Råd mødes for første gang i marts 1975 i Dublin.

1981

1. januar

Grækenland kommer med i EU

Antallet af medlemsstater i EU bliver tocifret, da Grækenland tiltræder.

1985

14. juni

Schengenaftalen

Schengenaftalen om ophævelse af grænsekontrol undertegnes af Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen (Luxembourg).

Med Schengenaftalen bliver det gradvis muligt for borgerne at rejse uden at skulle vise pas ved de indre grænser. Gennemførelsen af Schengenaftalen begynder senere, i 1995.

2.-3. december

Det Europæiske Råds møde i Luxembourg

Det Europæiske Råd når til politisk enighed, hvilket baner vejen for vedtagelsen af den europæiske fælles akt.

1986

1. januar

Spanien og Portugal kommer med i EF

Spanien og Portugal bliver medlem af EF, og dermed vokser antallet af lande i De Europæiske Fællesskaber til 12.

1987

1. juli

Den europæiske fælles akt

Fællesakten grundlægger det indre marked, der skaber fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Den indfører udenrigspolitisk samarbejde og udvider anvendelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet.

Fællesakten giver også Det Europæiske Råd et retsgrundlag, som formaliserer møderne mellem stats- og regeringscheferne.

1992

11. december

Offentlige samlinger

I 1992 indfører Det Europæiske Råd på mødet i Edinburgh offentlige debatter, en praksis, som med tiden er blevet udvidet betydeligt, senest ved Lissabontraktaten.

Rådets offentlige debatter og forhandlinger kan i dag følges på webstedet.

1993

1. november

Maastrichttraktaten

Maastrichttraktaten træder i kraft og opretter Den Europæiske Union på grundlag af en udvidet fællesskabssøjle. Den etablerer Den Økonomiske og Monetære Union og indfører to nye søjler: den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA).

Det Europæiske Råd får formel status i Maastrichttraktaten. Den fastsætter, at Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor. 

Med Maastrichttraktaten sættes kursen desuden mod euroen, og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) lanceres. 

1995

1. januar

4. EU-udvidelse

Østrig, Finland og Sverige bliver medlem af EU. De 15 EU-lande dækker nu stort set hele Vesteuropa.

1996

Det Europæiske Råd holder møde fire gange om året 

Siden 1996 har Det Europæiske Råd holdt møde mindst fire gange om året. Før da var der kun behov for to møder om året.

1997

13. december

Oprettelse af Eurogruppen

Det Europæiske Råd godkender oprettelsen af Eurogruppen – et uformelt organ, der samler finansministrene fra de lande, der har euroen som valuta. Det første møde i Eurogruppen finder sted 4. juni 1998 i Chateau de Senningen i Luxembourg.

1999

1. maj

Amsterdamtraktaten

Med Amsterdamtraktaten bliver der indført et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og Schengenaftalen bliver indarbejdet i EU-retten. Traktaten ændrer rollen for generalsekretæren for Rådet, der også bliver højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

2002

1. januar

Euroen sættes i omløb

1. januar 2002 sættes euroen i omløb som sedler og mønter og erstatter en række nationale valutaer.

2003

1. februar

Nicetraktaten

Med Nicetraktaten indføres en reform af EU-institutionerne med henblik på at ruste dem til et kommende og større EU med 27 medlemsstater. Rådet reformeres, så anvendelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal udvides, og princippet om forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne indføres.

Oktober

Det Europæiske Råds møder afholdes i Bruxelles 

Siden oktober 2003 har alle Det Europæiske Råds formelle møder fundet sted i Bruxelles.

Erklæring nr. 22 til Nicetraktaten fastsætter, at alle Det Europæiske Råds møder finder sted i Bruxelles, når EU har 18 medlemmer.

2004

1. maj

EU's største udvidelse

Ti nye lande tiltræder EU på samme tid: Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien. Det er EU's største enkeltstående udvidelse hvad angår personer og antallet af lande.

Der er nu 25 medlemslande i EU.

2007

1. januar

Bulgarien og Rumænien kommer med i EU

Bulgarien og Rumænien bliver medlem af EU, og dermed vokser antallet af medlemslande til 27.

2009

19. november

Herman Van Rompuy vælges som formand for Det Europæiske Råd

På et uformelt møde i Bruxelles 19. november 2009 beslutter EU's stats- og regeringschefer enstemmigt at udnævne Herman Van Rompuy til den første faste formand for Det Europæiske Råd.

1. december

Lissabontraktaten

Lissabontraktaten træder i kraft og medfører en reform af EU's struktur og den måde, som EU fungerer på.

Anvendelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet udvides.

Det Europæiske Råd bliver en fuldgyldig institution med egen formand. Tidligere var Det Europæiske Råd et uformelt organ, og embedet som leder af Det Europæiske Råd var et uofficielt embede. Rollen blev udfyldt af stats- eller regeringschefen fra det EU-land, der varetog det skiftende formandskab for EU-Rådet. 

10.-11. december

Det Europæiske Råd med Fredrik Reinfeldt som formand

Det Europæiske Råds møde ledes for sidste gang af præsidenten eller premierministeren i det medlemsland, der har det roterende formandskab for Rådet.

Det Europæiske Råd i december 2009 ledes af den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt.

2012

1.-2. marts

Traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union

På mødet i Det Europæiske Råd 1.-2. marts 2012 undertegner 25 europæiske ledere traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS).  

Traktaten træder i kraft 1. januar 2013 og formaliserer eurotopmøderne. Tilrettelæggelsen af eurotopmøder og deres formands rolle er fastsat i traktatens artikel 12.

1. marts

Genvalg af Herman Van Rompuy

Herman Van Rompuy vælges til sin anden embedsperiode som formand for Det Europæiske Råd fra 1. juni 2012 til 30. november 2014.

10. december

EU får Nobels fredspris

EU modtager Nobels fredspris i 2012 for fremme af fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

Den Norske Nobelkomité udtaler ved tildelingen af Nobels fredspris til EU, at beslutningen er baseret på den stabiliserende rolle, som EU har spillet med hensyn til at omdanne det meste af Europa fra et krigshærget kontinent til et fredfyldt kontinent.

2013

1. juli

Kroatien kommer med i Den Europæiske Union

Kroatien bliver det andet land fra det tidligere Jugoslavien, der tiltræder EU, efter Slovenien. 

Der er nu 28 medlemslande i EU.

2014

1. december

Donald Tusk bliver formand for Det Europæiske Råd

Donald Tusk afløser Herman Van Rompuy som formand for Det Europæiske Råd Hans mandat løber fra 1. december 2014 til 31. maj 2017.