Støtte til Syriens og regionens fremtid - Bruxelleskonferencen, 4.-5.4.2017

EU-Rådet
  • EU-Rådet
  • 4.-5.4.2017
  • Bruxelles

Vigtigste resultater

Den Europæiske Union, Tyskland, Kuwait, Norge, Qatar, Det Forenede Kongerige og FN var sammen værter for Bruxelleskonferencen om støtte til Syriens og regionens fremtid 5. april 2017.

"Investering gennem politisk arbejde i støtte til en løsning på krisen er afgørende for at sikre en demokratisk og fri fremtid for Syrien og dets befolkning. Kun syrerne kan indgå den aftale, der vil sikre fred. Men dagens tilsagn fra det internationale samfund og regionen om at støtte dem i at opnå en fredelig fremtid er vigtigt. I dag gjorde vi det klart, at en bæredygtig og omfattende fred i Syrien for syrerne fortsat er målet med alt vores fælles arbejde."

Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Konflikten i Syrien har skabt ødelæggelse og menneskelig lidelse i enormt omfang. Dagen efter angrebene på Khan Sheikhun fordømte deltagerne i konferencen den syriske regerings og ISILs/Daesh' brug af kemiske våben, som blev påvist af den fælles OPCW-FN-undersøgelsesmekanisme, og angrebene dagen forinden. Brugen af kemiske våben, uanset af hvem og hvor, må og skal ophøre med det samme.

Værterne vedtog en fælles erklæring med specifikke bilag for Jordan og Libanon om støtte til modstandsdygtigheden i værtslande og hos flygtninge i forbindelse med den syriske krise.

Deltagerne var enige om, at det er nødvendigt med betydelig finansiel støtte og en innovativ og holistisk tilgang for at imødekomme de enorme behov hos befolkningerne i Syrien og i nabolandene og styrke modstandsdygtigheden i værtssamfundene. Deltagernes generøsitet resulterede i tilsagn om 6 mia. $ (5,6 mia. €) i 2017.

Konferencen blev afholdt på ministerniveau og samlede 70 lande, internationale organisationer og civilsamfundet.

4. april tilrettelagde EU og værterne sammen med FN-agenturer, andre internationale organisationer og vigtige aktører fra NGO'er og civilsamfundet parallelle temamøder med fokus på forskellige aspekter af international støtte, der ydes som reaktion på krisen i Syrien og regionen.

8:30

Temamøde - den humanitære situation i Syrien: behov, udfordringer og vejen frem

Sted: Résidence Palace-Bygningen

Åbningstale ved EU-kommissær med ansvar for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides.

15:30

Temamøde - støtte til modstandsdygtigheden i værtslandene og hos flygtninge i forbindelse med krisen i Syrien

Sted: Résidence Palace-Bygningen

Afslutningstale ved EU-kommissær med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Johannes Hahn.

7:30

Delegationernes ankomst/doorsteps

Sted: Europabygningen

9:00

Åbningsmøde

Med erklæringer fra:

  • De Forenede Nationers generalsekretær, António Guterres
  • EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini
  • Premierministrene fra Syriens nabolande: Hani Al-Mulki fra Jordan og Saad Al-Hariri fra Libanon
  • Udenrigsministrene fra de andre værtslande: Sigmar Gabriel fra Tyskland, Sheikh Sabah Khalid Al Hamad Al Sabah fra Kuwait, Børge Brende fra Norge, Sheikh Mohammed bin Abdulrahman Al-Thani fra Qatar og Boris Johnson fra Det Forenede Kongerige
10:15

Familiefoto

10:45

Støtte til Syriens fremtid

Dette møde blev ledet af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini.

13:45
14:20

Åbning af udstillingen om genopbygning af kulturarven, Rising from destruction - Ebla-Nimrud-Palmyra

Justus Lipsius-Bygningen

14:30

Støtte til regionen og flygtningene - gennemførelse af tilsagnene fra London og vejen frem

Indledning og afslutning ved EU-kommissær med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Johannes Hahn.
Dette møde blev afholdt i fællesskab af Tyskland, Qatar og Det Forenede Kongerige.

16:15

Syrien - humanitær bistand og modstandsdygtighed

Indledning og afslutning ved EU-kommissær med ansvar for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides.
Dette møde blev afholdt i fællesskab af Norge og Kuwait.

18:00

Afsluttende bemærkninger

EU-kommissær med ansvar for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides

Senest ajourført den 11.4.2017