G7-topmøde i Taormina, Italien, 26.-27.5.2017

Internationalt topmøde
  • Internationalt topmøde
  • 26.-27.5.2017

26. og 27. maj 2017 var Italien vært for mødet mellem G7-lederne. Topmødet fokuserede på udenrigspolitik, verdensøkonomien, reduktion af uligheder og migrationskrisen.

Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, repræsenterede EU på topmødet.

Lederne vedtog slutkommunikéet og køreplanen om ligestilling, og de blev enige om en handlingsplan om innovation, kvalifikationer og arbejde. De vedtog også G7-erklæringen fra Taormina om bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme.

Udenrigspolitik

Med hensyn til krigen i Syrien opfordrede lederne til at sætte en stopper for konflikten gennem en inklusiv syriskledet politisk proces i FN-regi. De gav tilsagn om at øge deres indsats for at bekæmpe international terrorisme i Syrien, især ISIS/ISIL/Da'esh og al-Qaeda.

G7 drøftede situationen i Libyen og opfordrede indtrængende til at gøre fremskridt hen imod en politisk dialog og national forsoning.

Desuden fordømte lederne Nordkoreas atomprøvesprængninger og affyringer af ballistiske missiler. De opfordrede Nordkorea til at give fuldstændigt, kontrollerbart og uigenkaldeligt afkald på alle nukleare og ballistiske missilprogrammer.

Lederne fokuserede også på situationen i Ukraine og opfordrede til fuldt ud at gennemføre Minskaftalerne. De mindede om, at varigheden af de eksisterende sanktioner tydeligt afhænger af Ruslands fuldstændige gennemførelse af disse aftaler og landets respekt for Ukraines suverænitet.

Den globale økonomi

Det er en topprioritet for G7 at øge den globale vækst for at skabe højere levestandarder og kvalitetsjob. Lederne bekræftede deres tilsagn om at gøre brug af alle politiske instrumenter, herunder monetære, finanspolitiske og strukturelle, for at opnå en stærk, bæredygtig, afbalanceret og inklusiv vækst.

Reduktion af uligheder

Lederne anerkendte, at uligheder undergraver tillid og begrænser det fremtidige vækstpotentiale. De blev enige om at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i økonomier og samfund for at tilpasse sig den hurtige udvikling, så den globale økonomi bliver til gavn for alle.

G7 mindede om, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder er et afgørende bidrag til fremskridt hen imod bæredygtig udvikling. Lederne vedtog G7's køreplan for et ligestillingsbaseret økonomisk mijø for at fremme kvinders og pigers økonomiske indflydelse.

Handel

Lederne gentog deres tilsagn om at holde markederne åbne og bekæmpe protektionisme og samtidig stå fast over for urimelig handelspraksis. De forpligtede sig til at vedtage passende politikker, så alle virksomheder og borgere kan få størst muligt udbytte af de muligheder, som den globale økonomi medfører.

G7 opfordrede til at fjerne alle former for handelsfordrejende praksis for at skabe reelt lige vilkår. Lederne understregede også betydningen af det regelbaserede multilaterale handelssystem, og de gav tilsagn om at samarbejde om at forbedre den måde, WTO fungerer på.

Migration

Lederne opfordrede til en koordineret indsats på nationalt og internationalt plan for at håndtere migranters og flygtninges omfattende bevægelser. De blev enige om at etablere partnerskaber for at hjælpe landene med at skabe de betingelser inden for deres egne grænser, som kan tage fat på årsagerne til migration.

De anerkendte også staters ret til at kontrollere deres egne grænser og indføre politikker, der er i deres egen nationale interesse.

Afrika

Afrikas sikkerhed, stabilitet og bæredygtige udvikling er vigtige prioriteter for G7. Lederne tager sigte på at styrke samarbejdet og dialogen med de afrikanske lande og regionale organisationer for at udvikle Afrikas kapacitet til bedre at forebygge, reagere på og håndtere kriser og konflikter.

Innovation, kvalifikationer og arbejde

Lederne vedtog G7's handlingsplan om innovation, kvalifikationer og arbejde, som sætter mennesket i centrum. Handlingsplanen indeholder en række mulige politiske anbefalinger med henblik på at styrke konkurrenceevnen og fremme en innovationsbaseret vækst, som er til gavn for alle.

Se også:

Baggrund

G7-topmødet er et forum, der spiller en vigtig rolle i udformningen af globale løsninger på globale udfordringer, og er et supplement til den globale økonomiske koordinering, som G20 foretager. Det samler ledere fra Canada, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien, Japan, Tyskland og USA samt EU.

Dette topmøde kommer efter G7-topmødet i 2016 i Japan og det topmøde, som EU ekstraordinært var vært for i 2014 i Bruxelles.

Lederne har mødtes i G7-formatet siden 2014 efter Ruslands krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

EU som G7-medlem

I 1977 var der på Londontopmødet for første gang repræsentanter for det daværende Europæiske Fællesskab. Oprindelig var EU's rolle begrænset til de områder, hvor det havde enekompetence, men denne rolle er med tiden vokset. EU er gradvis blevet inddraget i alle de politiske drøftelser på topmødedagsordenen og har fra og med Ottawatopmødet (1981) deltaget i alle topmødets arbejdsmøder.

EU har alle de ansvarsområder, der følger med et medlemskab. Topmødekommunikéet er politisk bindende for alle G7-medlemmerne.

Det roterende formandskab er som følger: Japan i 2016, Italien i 2017, Canada i 2018, Frankrig i 2019 og USA i 2020.

Senest ajourført den 29.5.2017