Hvad gør EU for at håndtere klimaændringer?

Klimaændringer er et vigtigt spørgsmål på globalt plan. Uden en indsats for at reducere de globale drivhusgasemissioner risikerer den globale opvarmning at stige til mere end 2 °C over de præindustrielle niveauer og kan måske stige med hele 5 °C inden slutningen af dette århundrede. Dette vil få enorm indflydelse på verdens landskab og havniveauer. 

20-20-20-målene

I EU's første pakke af klima- og energitiltag er der fastsat tre centrale mål for 2020:

  • en reduktion på 20 % af drivhusgasemissionerne
  • en øgning af andelen af vedvarende energi til 20 %
  • en forbedring på 20 % af energieffektiviteten

De er også kendt som 20-20-20-målene.

Indsatsen for at håndtere klimaændringer og reducere drivhusgasemissionerne er derfor en prioritet for EU. Navnlig har EU's ledere forpligtet sig til at omdanne Europa til en meget energieffektiv økonomi med lave drivhusgasemissioner. EU har også sat sig selv et mål om senest i 2050 at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 % i forhold til 1990-niveauerne.

EU's første pakke af klima- og energitiltag blev vedtaget i 2008 og fastsætter mål for 2020. EU gør gode fremskridt hen imod disse mål, men for at give investorerne mere sikkerhed, kræves der en integreret ramme for perioden frem til 2030. EU har derfor godkendt 2030-rammen for klima- og energipolitikken, der fastlægger en række centrale mål og politiske tiltag for perioden 2020-2030.

EU og dets 28 medlemslande har underskrevet både FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Kyotoprotokollen og den nye klimaaftale fra Paris. 

Rådets rolle

Der drøftes for øjeblikket flere spørgsmål vedrørende klimaændringer, hvor Rådet spiller en vigtig rolle.

1. Klima- og energirammen for 2030

2030-rammen for klima- og energipolitikken fastsætter en politikramme for EU's klima- og energipolitikker i perioden 2020-2030. Den indeholder en række tiltag og mål, der skal skabe større konkurrenceevne, sikkerhed og mere bæredygtighed i EU's økonomi og energisystem. Rammen skal også tilskynde til investering i grønne teknologier, der kan bidrage til at skabe arbejdspladser og styrke Europas konkurrenceevne. 

2. Reformen af EU's emissionshandelssystem

EU's emissionshandelssystem (EU ETS) blev oprettet for at fremme reduktionen af drivhusgasemissionerne på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde. Det begrænser mængden af drivhusgasser, som bestemte erhvervssektorer kan udlede. EU lægger loft over emissionskvoterne, og virksomheder kan enten modtage eller købe individuelle kvoter. 

Den økonomiske krise har nedsat efterspørgslen efter disse kvoter, og det har bidraget til at opbygge et stort markedsoverskud. For at afhjælpe dette vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for nylig en afgørelse om oprettelse af en markedsstabilitetsreserve til EU ETS. Markedsstabilitetsreserven skal gøre systemet mere modstandsdygtigt over for ubalancer mellem udbud af og efterspørgsel efter emissionskvoter. Den vil blive etableret i 2018 og træder i kraft 1. januar 2019.

Kommissionen har også forelagt et forslag om en omfattende gennemgang af EU ETS. Målet er at sikre, at det fortsat er det mest effektive og omkostningseffektive middel til at reducere EU's emissioner næste årti. Forslaget er også det første konkrete lovgivningsmæssige skridt i retning af at gennemføre EU's forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % internt senest i 2030.

3. Internationale aftaler om klimaændringer

Klimaændringernes globale karakter betyder, at samarbejde og handling på internationalt plan er afgørende. EU har derfor bidraget til at sætte skub i de internationale klimaforhandlinger. Det spillede en central rolle i udarbejdelsen af både FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen og senest Parisaftalen om klimaændringer.