Parisaftalen om klimaændringer

EU-Rådet

Parisaftalen er en global aftale om klimaændringer, som blev indgået 12. december 2015 i Paris. Aftalen består af en handlingsplan, som skal begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C. Den dækker perioden fra 2020 og fremefter.

  • De vigtigste elementer i den nye Parisaftale:
  • langsigtet mål: regeringerne blev enige om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse stigningen til 1,5 °C
  • bidrag: før og under Pariskonferencen fremlagde landene omfattende nationale klimahandlingsplaner for at mindske deres emissioner
  • ambition: regeringerne blev enige om hvert 5. år at fremlægge deres bidrag til mere ambitiøse mål
  • gennemsigtighed: de accepterede også at underrette hinanden og offentligheden om, hvordan det går med at gennemføre deres mål, for at sikre gennemsigtighed og tilsyn
  • solidaritet: EU og andre udviklede lande vil fortsat bidrage med klimafinansiering for at hjælpe udviklingslandene med både at mindske emissionerne og opbygge modstandskraft over for de negative virkninger af klimaændringerne

Klimaændringer er et vigtigt globalt spørgsmål, der berører alle. Tidslinjen følger processen for at nå frem til en ny global, juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen og opfølgningen heraf. Den omfatter også EU's rolle i denne proces.

2017

22. juni

Det Europæiske Råds konklusioner om Parisaftalen

"Aftalen er fortsat en hjørnesten i de globale bestræbelser på effektivt at modvirke klimaændringer og kan ikke genforhandles", sagde EU's ledere.

Stats- og regeringscheferne bekræftede på ny, at EU er engageret i at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer hurtigt og fuldt ud, herunder dens klimafinansieringsmål, og lede den globale omstilling til ren energi. De understregede EU's styrkede samarbejde med internationale partnere og viste dermed solidaritet med de kommende generationer og ansvarlighed for hele kloden.

19. juni

"Parisaftalen er egnet til formålet og kan ikke genforhandles"

Rådet vedtog konklusioner om klimaændringer efter De Forenede Staters administrations beslutning om at trække sig ud af Parisaftalen. I konklusionerne beklager Rådet De Forenede Staters administrations beslutning om at trække sig ud af Parisaftalen og glæder sig over de stærke tilsagn fra andre lande.

Det er nødvendigt at fortsætte arbejdet med gennemførelsen af de tilsagn, der blev vedtaget i henhold til Parisaftalen, bl.a. hjælp til udviklingslandene med at nå deres mål om senest i 2020 at mobilisere 100 mia. USD om året til klimaforanstaltninger.

6. marts

Konklusioner om EU's klima- og energidiplomati

Rådet har vedtaget konklusioner om EU's klima- og energidiplomati som led i gennemførelsen af EU's globale strategi. EU's klimadiplomati fokuserer på gennemførelsen af Parisaftalen og klimasikkerhed. EU's energidiplomati fokuserer på energisikkerhed og diversificering.

Konklusionerne fastlægger en række tiltag og overordnede prioriteter for 2017.

2016

4. november

Parisaftalen trådt i kraft

4. november 2016 trådte Parisaftalen i kraft Det skete 30 dage efter, at betingelserne blev opfyldt 4. oktober – aftalen ratificeret af mindst 55 lande, der tegner sig for mindst 55 % af de globale drivhusgasemissioner.

25. oktober

EU øger sit internationale bidrag til klimafinansiering

EU vil øge sit internationale bidrag til klimafinansiering hen imod målet for industrilande på 100 mia. $ senest i 2020 og frem til 2025. Inden 2025 fastsætter parterne i FN's rammekonvention om klimaændringer et nyt fælles mål.

De samlede bidrag fra EU og dets medlemsstater var på 17,6 mia. € i 2015, en væsentlig stigning i forhold til 2014. Bidragene blev med succes kanaliseret over i initiativer til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i udviklingslande.

Bidraget ses som et vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af Parisaftalen.

11. oktober

Rådets konklusioner om klimafinansiering

Rådet (økonomi og finans) vedtog Rådets konklusioner om klimafinansiering. Rådet fremhævede, at offentlig finansiering fortsat er vigtig for bekæmpelse af klimaændringer. Ministrene bekræftede også, at det offentlige klimafinansieringsbeløb vil blive øget i de kommende år. Medlemsstaternes bidrag vil blive offentliggjort før COP22.

7. oktober

Deponering af Parisaftalens instrumenter

EU fejrer deponeringen af Parisaftalens instrumenter ved en officiel ceremoni i FN's hovedkvarter i New York.

5. oktober

EU ratificerede officielt Parisaftalen

Repræsentanter for Rådets formandskab og Europa-Kommissionen deponerede de officielle ratifikationsdokumenter hos FN's generalsekretær, der er depositar for aftalen.

4. oktober

Afgørelse om EU's ratifikation af Parisaftalen

Rådet vedtog afgørelsen om EU's ratifikation af Parisaftalen. Afgørelsen deponeres inden for det næste par dage hos FN's generalsekretær. EU's ratifikation træder i kraft fra det tidspunkt, hvor afgørelsen deponeres.

30. september

Rådet (miljø) nåede til enighed om ratifikation af Parisaftalen

Rådet (miljø) besluttede at gå videre med ratifikationen på EU-plan. Medlemsstaterne ratificerer enten sammen med EU, hvis de har afsluttet deres nationale procedurer, eller hurtigst muligt derefter.

Når Europa-Parlamentet giver grønt lys, vedtages afgørelsen om indgåelse formelt af Rådet. Derefter kan EU ratificere aftalen.

20. juni

Erklæring om ratifikation af Parisaftalen

Rådet (miljø) vedtog en erklæring om ratifikationen af Parisaftalen. Det fokuserede på at sende et stærkt og tydeligt politisk budskab om EU's tilsagn om at fastholde momentummet fra Paris og arbejde hen imod en hurtig ikrafttræden og en effektiv gennemførelse af Parisaftalen.

22. april

Undertegnelse af Parisaftalen

EU undertegner Parisaftalen.

Den nederlandske miljøminister og formand for Rådet, Sharon Dijksma, og næstformand i Kommissionen, Maroš Šefčovič, undertegner aftalen på EU's vegne ved en højniveauceremoni i New York (USA).

Dokumentet er nu åbent for undertegnelse i ét år.

17.-18. marts

Det Europæiske Råd understregede nødvendigheden af, at EU og dets medlemsstater bliver i stand til at ratificere Parisaftalen hurtigst muligt og i tide til at blive parter heri fra dens ikrafttræden.

Det understregede også EU's tilsagn om at reducere drivhusgasemissionerne i EU og at øge andelen af vedvarende energi samt forbedre energieffektiviteten som vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014. Det er en prioritet at tilpasse lovgivningen for at gennemføre denne ramme.

4. marts

Rådet (miljø), opfølgning af Parisaftalen

På samlingen i Rådet (miljø) drøftede ministrene opfølgningen af Parisaftalen om klimaændringer og dens konsekvenser for EU's klimapolitik.

En rettidig gennemførelse af EU's klima- og energiramme for 2030 blev anset for et vigtigt tegn på, at EU er indstillet på at nå målene i Parisaftalen. Ministrene fremhævede også betydningen af en hurtig ratificering af aftalen.

15. februar

Handlingsplan for klimadiplomati i 2016

Rådet (udenrigsanliggender) vedtog konklusioner om europæisk klimadiplomati efter COP21. Rådet fremhævede europæisk klimadiplomatis rolle i at fremme gennemførelsen af den globale Parisaftale om klimaændringer, der blev indgået i december 2015.

Handlingsplanen for klimadiplomati i 2016 er koncentreret om 3 hovedområder:

  • klimaændringer som en strategisk prioritet i diplomatiske dialoger, offentligt diplomati og udenrigspolitiske instrumenter
  • gennemførelsen af Parisaftalen og de tilsigtede nationalt bestemte bidrag som led i en klimarobust udvikling med lave emissioner
  • tackling af sammenhængen mellem klimaændringer, naturressourcer, velstand, stabilitet og migration

2015

17.-18. december

Det Europæiske Råds konklusioner om en energiunion med en fremadrettet klimapolitik

EU-lederne udtrykte tilfredshed med den historiske klimaaftale på COP21 i Paris og opfordrede Kommissionen og Rådet til at vurdere resultaterne af COP21 senest i marts 2016, navnlig i lyset af 2030-rammen for klima- og energipolitikken, og til at forberede de næste skridt.

12. december

Parisaftalen indgået

En ny global aftale om klimaændringer blev indgået 12. december. Aftalen udgør et afbalanceret resultat med en handlingsplan, som skal begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C og bidrage til at fortsætte indsatsen for at begrænse den til 1,5 °C.

Parisaftalen vil være åben for undertegnelse i et år fra 22. april 2016 i New York.

Den dækker perioden fra 2020 og fremefter og træder i kraft, når 55 lande, der står for mindst 55 % af de globale emissioner, har ratificeret den.

30. november-11. december

Klimakonferencen i Paris COP21

Klimakonferencen i Paris fandt sted fra 30. november til 12. december 2015. Det var 21. samling i partskonferencen (COP21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11). Delegationerne fra omkring 150 lande tilsluttede sig forhandlingerne om en ny global og juridisk bindende aftale om klimaændringer.

10. november

På samlingen 10. november 2015 vedtog Rådet (økonomi og finans) konklusioner om klimafinansiering. Konklusionerne anerkendte betydningen af klimafinansiering som et middel til at fastholde den globale opvarmning under 2 °C for så vidt angår emissioner og opnå overgang til klimaresistente økonomier med lave drivhusgasemissioner, som er bæredygtige. De fokuserede også på EU's klimafinansieringsbidrag på op imod 100 mia. $ om året fra en bred vifte af kilder, som de udviklede lande har lovet inden 2020. Ministrene var enige om, at der vil være behov for betydelige ressourcer for at hjælpe udviklingslandene med at tackle klimaændringer i tilstrækkelig grad.

18. september

EU's holdning med henblik på FN's klimakonference i Paris

Rådet (miljø) vedtog konklusioner om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på FN's klimakonference i Paris. Ministrene nåede til enighed om, at EU vil sigte mod at nå en ambitiøs, juridisk bindende og dynamisk aftale med det formål at holde den globale opvarmning under 2 °C.

For at nå dette mål understregede Rådet, at de globale drivhusgasemissioner skulle toppe senest i 2020, være reduceret med mindst 50 % senest i 2050 i forhold til 1990 og være tæt på nul eller herunder senest i 2100.

6. marts

EU's tilsigtede nationalt bestemte bidrag

Forud for klimakonferencen i Paris forelagde EU sit tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) for sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). EU's INDC giver udtryk for EU's engagement i forhandlingsprocessen frem mod en ny juridisk bindende aftale om klimaændringer med det formål at holde den globale opvarmning under 2 °C. Det bekræftede også det bindende mål om at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990 som nævnt i Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014.

2014

23. oktober

2030-rammen for klima- og energipolitikken

EU's ledere blev enige om 2030-rammen for klima- og energipolitikken. Det Europæiske Råd godkendte 4 mål:

  • et bindende EU-mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % senest i 2030 i forhold til 1990
  • et mål på mindst 27 % for den andel af vedvarende energi, der forbruges i 2030
  • en forbedring på 27 % i energieffektiviteten i forhold til prognoserne
  • gennemførelsen af det indre energimarked ved senest i 2020 at opnå et minimumsmål på 10 % for eksisterende elsammenkoblinger, i det mindste hvad angår energienklaverne - navnlig de baltiske stater og Den Iberiske Halvø