Det digitale indre marked i Europa

Hvad er strategien for det digitale indre marked?

Strategien er EU's plan til at skabe et frit og sikkert digitalt indre marked, hvor borgerne kan handle online på tværs af grænserne, og virksomhederne kan sælge i hele EU, uanset hvor de befinder sig i EU. Den har til formål at udvide EU's digitale økonomi med henblik på at tilbyde forbrugerne bedre tjenester til lavere priser og hjælpe virksomhederne med at vokse.

Strategien, som blev offentliggjort af Kommissionen 6. maj 2015, har tre mål:

  • at gøre det lettere for forbrugerne og virksomhederne at få adgang til onlineprodukter og -tjenester i hele Europa
  • at forbedre betingelserne for digitale net og tjenester, så de kan vokse og trives
  • at øge væksten i den europæiske digitale økonomi

Hvorfor har vi brug for den?

Europæiske borgere står over for hindringer, når de benytter onlinetjenester og -værktøjer. Onlinemarkeder er fortsat hovedsagelig nationale: Kun 15 % af borgerne handler online fra et andet EU-land, og så få som 7 % af små og mellemstore virksomheder sælger i et andet EU-land.

Fortsatte reguleringsmæssige barrierer og markedsfragmentering fører til, at borgerne går glip af varer og tjenesteydelser, og gør virksomhedernes vækst langsommere.

Ifølge Kommissionen kan et fuldt fungerende digitalt indre marked årlig øge EU's økonomi med så meget som 415 mia. €. For at frigøre dette potentiale planlægger EU omfattende reformer – lige fra en ny ophavsretlig ramme til pakkelevering og telekommunikation.

Flere oplysninger

En strategi for et digitalt indre marked i EU – COM(2015) 192

Kommissionens strategi for det digitale indre marked omfatter en række lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal fremlægges i 2015 og 2016. De er inddelt i tre "søjler":

  • bedre adgang til onlineprodukter og -tjenester
  • bedre betingelser for, at digitale net og tjenester kan vokse og trives
  • at øge væksten i den europæiske digitale økonomi

1. Bedre adgang til onlineprodukter og -tjenester

Reform af reglerne for grænseoverskridende onlinesalg

Det omfatter et kommissionsforslag om at harmonisere EU's regler for køb af digitalt indhold, f.eks. apps og e-bøger, EU-rettigheder for grænseoverskridende onlinesalg af fysiske varer og forbedrede forbrugerrettigheder.

Forbedring af pakkelevering på tværs af grænserne

Det vil indebære foranstaltninger til at forbedre prisgennemsigtigheden på og myndighedernes tilsyn med det grænseoverskridende pakkemarked.

Stop for "geografisk blokering"

Kommissionen har foreslået et udkast til forordning for at sætte en stopper for såkaldt "geografisk blokering" – forhindring af adgang til websteder i andre EU-lande eller anvendelse af forskellige priser, afhængigt af hvor kunden befinder sig.

Reform af den europæiske ophavsretslovgivning

Kommissionen vil foreslå foranstaltninger for at sikre, at indholdstjenester, såsom videotjenester, kan anvendes på tværs af grænserne. Det vil betyde, at personer, der har købt en film eller musik i deres hjemland, kan se filmen eller lytte til musikken, når de rejser i Europa. Kommissionen vil også styrke indsatsen over for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Mindre momsrelateret bureaukrati

Det omfatter foranstaltninger til at give sælgere af fysiske varer mulighed for at nyde godt af fælles elektronisk registrering og betaling og indførelse af en fælles momstærskel for at hjælpe nyetablerede virksomheder med at komme på internettet.

2. Bedre betingelser for, at digitale net og tjenester kan vokse og trives

Reform af EU's telekommunikationsregler

Det omfatter foranstaltninger, som Kommissionen vil foreslå:

  • for at gøre frekvenskoordinering og -forvaltning lettere
  • for at fremme investeringer i højhastighedsbredbåndsnet
  • for at forbedre de institutionelle reguleringsrammer

Revision af reglerne for audiovisuelle medier

Det vil omfatte en revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester, foranstaltninger til at fremme europæisk produktion og regler om beskyttelse af mindreårige og reklameregler.

Vurdering af onlineplatformes rolle

Det vil omfatte en kommissionsvurdering af den manglende gennemsigtighed i søgeresultater, onlineplatformes brug af de oplysninger, som de indsamler, forholdet mellem platforme og leverandører og begrænsninger i personers mulighed for at skifte platform.

Der vil også blive foretaget en analyse af måder til at bekæmpe ulovligt indhold på internettet.

Forøgelse af tilliden til digitale tjenesters behandling af personoplysninger

Det omfatter en eventuel revision af e-databeskyttelsesdirektivet, som i øjeblikket kun gælder for traditionelle teleselskaber og ikke omfatter andre leverandører af digitale tjenester. Kommissionens revision vil blive foretaget efter ikrafttrædelsen af nye EU-regler om databeskyttelse.

Det vil også omfatte oprettelse af et offentlig-privat partnerskab om cybersikkerhed.

3. Forøgelse af væksten i den europæiske digitale økonomi

Opbygning af en datadreven økonomi

Kommissionen vil fremlægge:

  • et europæisk initiativ om "frie datastrømme" for at afskaffe de barrierer, der ikke vedrører beskyttelse af personoplysninger, og som hindrer fri udveksling af data i EU
  • et europæisk cloudinitiativ, der omfatter certificering af cloudtjenester

Fastlæggelse af prioriteter for standarder og interoperabilitet

Det vil fokusere på områder, der betragtes som meget vigtige for det digitale indre marked, såsom e-sundhed, rejseplanlægning, e-fragt og intelligent energimåling.

Opbygning af et inklusivt digitalt indre marked

Det vil omfatte foranstaltninger til at forbedre borgernes digitale færdigheder, som Kommissionen vil integrere i fremtidige initiativer vedrørende færdigheder og uddannelse.

Det vil også omfatte en ny handlingsplan for e-forvaltning for 2016-2020. Som led heri vil Kommissionen:

  • iværksætte et pilotprojekt for at afprøve "engangsprincippet", der sikrer, at offentlige forvaltninger udveksler visse oplysninger internt, så de ikke skal spørge igen, når de har brug for at genbruge oplysninger
  • søge at sammenkoble selskabsregistre i hele EU
  • sigte mod at oprette en "fælles digital portal" ved at integrere forskellige eksisterende europæiske portaler og tjenester

I Det Europæiske Råd

EU's ledere efterlyste på mødet i oktober 2013 et forbruger- og erhvervsvenligt digitalt indre marked. De erklærede, at det er afgørende for vækst og europæisk konkurrenceevne i en globaliseret verden.

Det Europæiske Råd gentog på mødet i juni 2014, at fuldførelse af det digitale indre marked i 2015 er en af EU's prioriteter.

På mødet 18. december 2014 bad Det Europæiske Råd Kommissionen om at forelægge en ambitiøs meddelelse om det digitale indre marked inden Det Europæiske Råds møde i juni 2015.

EU's ledere støttede på mødet 25.-26. juni 2015 strategien og erklærede, at den bør bruges til at fremme inklusiv vækst i alle EU-regioner. De tilskyndede til en indsats for at tackle markedsfragmentering, opbygge nødvendig digital infrastruktur og fremme digitalisering af den europæiske industri. De opfordrede også til hurtig vedtagelse af nye regler for telekommunikation, cybersikkerhed og databeskyttelse.

I Rådet

Kulturministrene havde på samlingen 18.-19. maj 2015 en første udveksling af synspunkter om de audiovisuelle aspekter af strategien. De støttede grænseoverskridende portabilitet af indhold, bekæmpelse af ulovligt indhold og behovet for at finde den rette balance vedrørende ophavsret. De erklærede desuden, at territorialprincippet er vigtigt for skabelse af indhold, hvilket betyder, at geografisk blokering bør mindskes, men nogle gange kan være berettiget.

Ministrene blev enige om, at det gældende direktiv om audiovisuelle medietjenester bør tilpasses til den teknologiske udvikling. Denne revision bør:

  • sikre mediefrihed og fremme af kulturel mangfoldighed
  • fastholde oprindelseslandsprincippet (hver udbyder af audiovisuelle medietjenester henhører kun under et enkelt EU-lands jurisdiktion)
  • strømline den procedure, som EU-landene følger, når de er mål for uacceptabelt indhold, der kommer fra et andet EU-land

Konkurrenceevneministrene i Rådet havde på samlingen 28.-29. maj 2015 en første udveksling af synspunkter om strategien. De blev enige om, at strategien omfatter de vigtigste spørgsmål i forbindelse med opbygningen af det digitale indre marked. De fremhævede betydningen af at udarbejde ophavsretsregler, der er egnede til formålet, ajourføre e-handelsreglerne og øge forbrugernes tillid, bevidsthed og beskyttelse og insisterede på, at der er behov for en indsats for at styrke de digitale færdigheder og databeskyttelsesreglerne.

De fastlagde også en række prioriterede tiltag:

  • at skabe de rette betingelser for små og mellemstore virksomheder, især nyetablerede virksomheder
  • at fremme digitaliseringen af den europæiske industri
  • at anvende og udvide e-forvaltning i offentlige forvaltninger
  • at øge investeringerne i digital infrastruktur og digitale net
  • at vurdere indvirkningen af finanspolitiske regler på digitale værktøjer
  • at tage hensyn til princippet om et digitalt udgangspunkt i forbindelse med al ny EU-lovgivning

Ministrene støttede også oprettelse af en europæisk dagsorden for åben videnskab, som vil give fri adgang til offentligt finansierede forskningspublikationer og relaterede data. De erklærede, at forskning bør spille en større rolle i strategien for det digitale marked og bidrage til digital innovation.

Endvidere drøftede telekommunikationsministrene strategien for det digitale indre marked på samlingen 11.-12. juni 2015 i TTE-Rådet. De hilste målene i strategien velkommen og gentog betydningen af en digitaliseret økonomi for at fremme beskæftigelse og vækst og styrke EU's konkurrenceevne.

Ministrene fremhævede blandt andre følgende spørgsmål:

  • digitaliseringens rolle for at stimulere iværksætterkultur og SMV-vækst
  • behovet for at styrke cybersikkerheden og opbygge tillid til e-tjenester
  • behovet for bedre infrastruktur og forbedret bredbåndsadgang for alle borgere
  • behovet for at gøre pakkeleveringsprisfastsættelse mere gennemsigtig i EU

Ministrene understregede også, at der bør være god koordination på nationalt plan for at sikre, at strategien gennemføres effektivt.

Justitsministrene nåede på samlingen 15. juni 2015 til enighed om en generel indstilling til databeskyttelsesforordningen. Det har gjort det muligt for Rådet og Europa-Parlamentet at indlede forhandlinger. Forordningen vil forbedre beskyttelsen af personoplysninger og samtidig forbedre mulighederne for virksomheder på det digitale indre marked.

Rådet (konkurrenceevne) nåede i maj 2016 til enighed om de vigtigste principper for at sikre portabilitet af onlineindholdstjenester i det indre marked. Aftalen betød, at Rådet kunne indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Det vedtog også konklusioner om teknologier til det digitale indre marked og modernisering af de offentlige tjenester.

Rådet (konkurrenceevne) blev 28. november 2016 enigt om et udkast til forordning om at forbyde ubegrundet geoblokering mellem EU-landene. Forslagets vigtigste formål er at forhindre forskelsbehandling for forbrugere og virksomheder, hvad angår adgang til priser, salg eller betalingsvilkår, når de køber produkter og tjenesteydelser i et andet EU-land.

Når Europa-Parlamentet har fastlagt sin holdning, indledes forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

Det maltesiske formandskab nåede 7. februar 2017 til foreløbig enighed med Europa-Parlamentets repræsentanter om at fjerne hindringerne for grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester i det indre marked. EU-ambassadørerne godkendte enigheden 15. februar. Efter Rådets og Parlamentets formelle godkendelse af forordningen vil de nye regler være gældende fra første halvdel af 2018 (ni måneder efter offentliggørelsen i EU-Tidende). Det vil gøre det muligt for forbrugere, der abonnerer på eller har købt onlineindholdstjenester i deres hjemland, at få adgang til dem, når de midlertidigt opholder sig i et andet EU-land.

20. februar 2017 nåede Rådet til enighed om en generel indstilling for at styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Målet med forslaget er at modernisere samarbejdet for yderligere at begrænse den skade, forbrugere lider på grund af grænseoverskridende overtrædelser af EU's forbrugerret.

Den generelle indstilling sætter Rådet i stand til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet efter EU's almindelige lovgivningsprocedure.