Hvad er Det Østlige Partnerskab?

Det Østlige Partnerskab skal styrke den politiske associering og den økonomiske integration med seks partnerlande i Østeuropa og Sydkaukasus:

  • Armenien
  • Aserbajdsjan
  • Hviderusland
  • Georgien
  • Republikken Moldova
  • Ukraine

Rusland og Tyrkiet er ikke integreret i rammen for Det Østlige Partnerskab, da begge lande har fået en anden status i forhold til EU:

  • Tyrkiet - tiltrædelsesland
  • Rusland - strategisk partnerskab

Det Østlige Partnerskab er en specifik østlig dimension af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Gennem den naboskabspolitik (ENP) samarbejder EU med sine sydlige og østlige naboer for at opnå den tættest mulige politiske associering og den højst mulige grad af økonomisk integration.

Hvorfor et østligt partnerskab?

Sikkerhed, stabilitet og velstand, demokrati og retsstatsprincippet i Østeuropa og Sydkaukasus er en prioritet for EU.

I juni 2008 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at udarbejde et forslag om et østligt partnerskab, der skulle støtte det regionale samarbejde og styrke EU's forbindelser med de østlige nabolande.

Efter konflikten i Georgien og dens følger for den regionale stabilitet bad Det Europæiske Råd på et ekstraordinært møde 1. september 2008 om at sætte skub i arbejdet.

Det blev nødvendigt at etablere en fælles sammenhængende politisk ramme for de lande, der er blevet EU's nye østlige nabolande.

Det Østlige Partnerskab blev etableret i 2009 som et fælles initiativ mellem:

  • EU
  • EU-landene
  • seks partnerlande i Østeuropa og Sydkaukasus: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Republikken Moldova og Ukraine

Differentiering og inklusion

EU er fast besluttet på at have et stærkt, differentieret og gensidigt fordelagtigt samarbejde med alle seks østlige partnere, uanset hvilket ambitionsniveau landene hver især har for deres forbindelser med EU.

Til gengæld for at gennemføre politiske og økonomiske reformer tilbyder Det Østlige Partnerskab:

  • nye aftalemæssige forbindelser
  • vidtgående og brede frihandelsaftaler
  • skridt i retning af visumliberalisering og en multilateral ramme til at drøfte disse spørgsmål

Det Østlige Partnerskab:

  • giver en solid ramme for multilateralt samarbejde
  • letter uddybningen af det bilaterale samarbejde med EU

Inddragelse af samfundet generelt

Det Østlige Partnerskab tager ikke kun hensyn til regeringer, men også:

• civilsamfundets synspunkter
• lokale og regionale myndigheders perspektiv
• erhvervslederes holdning
• parlamentariske forsamlinger

Multilateralt samarbejde

Partnerlande deler mange fælles udfordringer. Ved at tackle dem i fællesskab anspores der til samarbejde og udveksling af bedste praksis.

Det multilaterale samarbejde i Det Østlige Partnerskab finder sted på tværs af en bred vifte af spørgsmål:

  • styrkelse af institutionerne og god regeringsførelse, herunder evne til at modstå eksterne forandringer
  • udvikle afsætningsmulighederne gennem økonomisk integration og handelsaftaler
  • garanti for energisikkerhed og forbedret sammenkobling inden for energi og transport
  • øge mobiliteten og den mellemfolkelige kontakt med visumdialogforhandlinger

Bilateralt samarbejde

Associeringsaftaler

EU har fremsat konkrete idéer for hvert land i Det Østlige Partnerskab gennem en ny generation af associeringsaftaler. De afløser de partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der blev indgået med partnerlandene sidst i 1990'erne.

EU og de østlige partnere har forhandlet sig frem til en række associeringsaftaler med bestemmelser om:

  • øget politisk associering
  • øget politisk dialog
  • et dybere samarbejde om retlige og sikkerhedsmæssige spørgsmål

De udgør en plan for reformer, der vil bringe partnerlandene tættere på EU ved at tilpasse deres lovgivning og standarder til EU's. Det vil forbedre folks liv på en håndgribelig måde.

Frihandelsaftaler

Som led i associeringsaftalerne har EU afsluttet forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde med Georgien, Moldova og Ukraine for at:

  • forbedre adgangen til varer og tjenesteydelser
  • reducere toldsatser, kvoter og handelshindringer
  • sikre en stabil retlig ramme
  • tilpasse praksis og standarder

Nuværende status

  • Georgien, Republikken Moldova og Ukraine: De associeringsaftaler og frihandelsaftaler, der blev indgået i 2014, anvendes allerede midlertidigt og har bragt forbindelserne mellem disse partnere og EU op på et nyt niveau
  • Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland: EU vil følge en mere differentieret og skræddersyet tilgang til forbindelserne med disse lande.

Visumdialog

De østlige partnerlande har været blandt de første til at nyde godt af mobilitetspartnerskaber, der hjælper borgerne til at færdes i Europa i et sikkert miljø.

Aftalerne om visumlempelse og tilbagetagelse fremmer mobiliteten for de østlige partnerlandes borgere gennem visumlempelse og fastsætter regler for forvaltning af tilbagesendelse af ulovlige migranter gennem tilbagetagelsesaftaler.

Med dialogerne om visumliberalisering er EU begyndt at tage gradvise skridt hen imod det langsigtede mål om visumfritagelse for statsborgere fra visse østlige partnerlande.

Rådets rolle

Ansvarlige organer

Gruppen vedrørende Østeuropa og Centralasien (COEST) håndterer alle aspekter af EU's forbindelser og samarbejde med landene i:

  • Østeuropa: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Moldova, Georgien, Rusland og Ukraine
  • Centralasien: Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan

Handelspolitikudvalget rådgiver og bistår Kommissionen, når der forhandles om og indgås handelsaftaler med de østlige partnerlande.

Forhandlinger om internationale aftaler med de østlige partnere

Rådet er involveret i alle faser af forhandlingerne og vedtagelsen af internationale aftaler med de seks partnerlande i Østeuropa og Sydkaukasus:

  • udstedelsen af forhandlingsmandat
  • undertegnelsen af aftalen på EU's vegne
  • vedtagelsen af den endelige afgørelse, der gennemfører den i EU-retten

I detaljer

EU-landenes repræsentanter skal give mandat til forhandlingerne om disse specifikke aftaler, der dækker områder med delt kompetence.

Når forhandlingerne er afsluttet, træffer Rådet beslutning om undertegnelse og indgåelse af aftalen på grundlag af forslaget fra Kommissionen og den højtstående repræsentant.

Rådet vedtager også den endelige afgørelse om at indgå aftalen, når Parlamentet har givet sin godkendelse (kræves på områder med fælles beslutningstagning), og den er ratificeret af alle EU-lande.

Rådet kan også vedtage en afgørelse for at suspendere anvendelsen af en international aftale eller opsige en aftale. Den træffer afgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen eller fra den højtstående repræsentant.

Støtte til afholdelsen af topmøder i Det Østlige Partnerskab

Det Østlige Partnerskab etablerer stærkere kommunikationskanaler gennem topmøder på stats- eller regeringslederniveau.

Topmøderne afholdes hvert andet år, og de udstikker politiske retningslinjer for videreudviklingen af Det Østlige Partnerskab.

Formanden for Det Europæiske Råd repræsenterer EU udadtil på disse topmøder, som regel sammen med formanden for Europa-Kommissionen.

Det Østlige Partnerskab holder også årlige udenrigsministermøder mellem EU's og de østlige partnerlandes udenrigsministre. Møderne foregår i tilknytning til en samling i Rådet (almindelige anliggender) eller Rådet (udenrigsanliggender).

Topmøder i Det Østlige Partnerskab

24. november 2017 - Bruxelles, Belgien

29. november 2013 - Vilnius, Litauen

29.-30. september 2011 - Warszawa, Polen

7. maj 2009 - Prag, Tjekkiet