En energiunion for Europa

Energiunionspakken har til formål at garantere sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser for Europa og dets borgere. Specifikke tiltag omfatter 5 centrale områder, bl.a. energisikkerhed, energieffektivitet og dekarbonisering.

Kommissionen foreslog energiunionspakken i 2015, og den hviler på 3 søjler:

  • en rammestrategi, der redegør for målene og de konkrete skridt med henblik på energiunionen
  • EU's vision for den globale klimaaftale fra Paris
  • en plan for at nå målet om 10 % elsammenkoblinger senest i 2020

EU-energi i tal

  • EU importerer 53 % af al den energi, det forbruger
  • I 6 EU-lande er hele gasimporten afhængig af en enkelt ekstern leverandør
  • 75 % af EU's boliger er ikke energieffektive
  • 94 % af al transport er afhængig af olieprodukter, hvoraf 90 % importeres
  • Engrospriserne på elektricitet er 30 % højere og på gas over 100 % højere end i USA

    Kilde: Europa-Kommissionen

Hvorfor er energiunionen nødvendig?

Energiunionen vil bidrage til at styrke EU's økonomi, dets sikkerhed og dets tilsagn om at bekæmpe klimaændringer.

EU er nødt til at begrænse sine udgifter til energiimport. Det koster ca. 400 mia. € om året, hvilket gør EU til den største energiimportør i verden. Hertil kommer, at mange EU-lande er stærkt afhængige af et begrænset antal leverandører. Det gør dem sårbare over for afbrydelser i energiforsyningen.

Derudover skal EU nå målene i klima- og energirammen for 2030, der er rettet mod fossile brændsler og drivhusgasemissioner.

Den Europæiske Union skal endvidere modernisere en aldrende energiinfrastruktur, fuldt ud integrere sine energimarkeder og sikre koordinering af nationale energipriser.

Etableringen af en fuldt fungerende energiunion vil føre til flere valgmuligheder og lavere priser for EU's forbrugere og virksomheder.

2017

9. oktober

Rådet vedtog en forordning om gasforsyningssikkerhed9.

Den reviderede forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden vil efter vedtagelsen i Rådet træde i kraft 4 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det generelle formål med forordningen er at styrke energisikkerheden i Den Europæiske Union og derved mindske vores afhængighed af andre inden for energiforsyning og sætte os i stand til at klare gasforsyningskriser hurtigere og mere effektivt.

Den vil også bidrage til et mere velfungerende indre marked for energi.

Den vil desuden bidrage til at opbygge større tillid og solidaritet både i EU og med vores partnere fra Energifællesskabet.

26. april

Rådet vedtog forordning om energieffektivitetsmærkning

Den nye forordning om energimærkning vil gøre kunderne mere bevidste om energieffektivitet og om husholdningsapparaters energiforbrug. Dette vil hjælpe dem til at mindske energiomkostningerne og bidrage til at begrænse efterspørgslen.

Forordningens endelige mål er at sikre, at EU's overordnede 2020-mål og klima- og energimålene for 2030 bliver opfyldt.

Ministrene var generelt enige om, at øget energieffektivitet vil give store miljø- og energimæssige fordele.

Flere medlemsstater gjorde dog opmærksom på særlige nationale forhold og betydningen af, efter 2020, at tage hensyn til de langsigtede foranstaltninger, der allerede er iværksat.

TTE-Rådet nåede også til enighed om sin holdning til to reviderede direktiver:

  • om øget energieffektivitet - sikring af fremskridt hen imod EU's klima- og energimål
  • om bygningers energimæssige ydeevne - øgede energibesparelser og bedre levevilkår.

24. april

Foreløbig aftale om gasforsyningssikkerhed

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om en revideret forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden.

De vigtigste nye elementer i forordningen er:

  • øget regionalt samarbejde og koordination på grundlag af risikobaserede grupper af medlemslande
  • regionale forebyggende handlingsplaner og nødplaner og regionale risikovurderinger, der udarbejdes i medlemslandene
  • en solidaritetsmekanisme til ekstreme krisesituationer
  • øget overvågning af bestemmelser i gasforsyningskontrakterne
  • EU-landenes specifikke forpligtelser over for Energifællesskabet og desuden Kommissionens beføjelser til at koordinere anvendelsen af den retlige ramme mellem EU og Energifællesskabet

27. februar

Ren energi til alle europæere

Ministrene fremkom med deres første reaktioner på Kommissionens lovgivningspakke om ren energi til alle europæere. Dette initiativ har 3 hovedmål:

  • sætte energieffektivitet først
  • opnå globalt lederskab inden for vedvarende energi
  • give forbrugerne rimelige vilkår

Pakken om ren energi indeholder forslag på vigtige områder såsom elektricitetsmarkedets udformning, energieffektivitet, forsyningssikkerhed, vedvarende energi og forvaltningsregler.

Det overordnede mål med strategien er at omdanne EU til en lavemissionsøkonomi senest i 2030. Ministrene anerkendte betydningen af denne lovgivning og understregede, at der skal gøres fremskridt med hensyn til alle forslag.

2016

5. december

Rådet drøftede gasforsyningssikkerheden

Rådet drøftede et udkast til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden i hele EU.

Formålet med forordningen er at skabe en omkostningseffektiv regional ramme på EU-plan, der kan reducere virkningerne af en mulig afbrydelse af gasforsyningen. EU-ministrene nåede frem til et kompromis om de vigtigste spørgsmål:

  • regionalt samarbejde: baseret på grupper af lande, som fastlægges ud fra de største risici for EU's gasforsyningssikkerhed
  • udveksling af oplysninger: langsigtede kontrakter, som omhandler 40 % af det årlige gasforbrug i et EU-land, vil blive meddelt til Europa-Kommissionen og de nationale myndigheder
  • solidaritet: medlemslandene kan tage hensyn til nationale forskelle ved beregningen af kompensationer

20.-21. oktober

Det Europæiske Råd opfordrede til færdiggørelse af energiunionen

Det Europæiske Råd opfordrede til, at energiunionen færdiggøres og gennemføres senest i 2018.

6.-7. juni

Holdning vedrørende udveksling af oplysninger om energiaftaler

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling til et udkast til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger om energiaftaler mellem EU-lande og ikke-EU-lande.

Dette initiativ er en af byggestenene i energiunionsstrategien. Det har til formål at:

  • forbedre det indre energimarkeds funktion
  • styrke gennemsigtigheden og sammenhængen i EU's eksterne energiforbindelser
  • forstærke dets forhandlingsposition med lande uden for EU

Rådet drøftede også forslaget til revideret forordning om opretholdelse af gasforsyningssikkerheden ved at minimere konsekvenserne af potentielle forsyningsafbrydelser. De tilhørende foranstaltninger har til formål at forbedre samarbejdet mellem EU-landene. De bygger på resultaterne af det indre energimarked. De vigtigste foreslåede ændringer:

  • øget regionalt samarbejde og koordination
  • regionale forebyggende handlingsplaner og nødplaner samt regionale risikovurderinger
  • et nyt solidaritetsprincip i tilfælde af ekstreme krisesituationer
  • strengere forpligtelser til at sikre, at den nødvendige infrastruktur er til rådighed

17.-18. marts

Tilsagn om at reducere EU's drivhusgasemissioner

Det Europæiske Råd understregede EU's tilsagn om at reducere drivhusgasemissionerne i EU.

EU's ledere lovede også at øge andelen af vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten som vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014.

2015

17.-18. december

Det Europæiske Råd vurderede fremskridtene med energiunionen

Det Europæiske Råd vurderede fremskridtene med at opbygge en energiunion og opfordrede til:

  • at de relevante lovgivningsforslag hurtigt fremsættes i overensstemmelse med dets tidligere retningslinjer
  • fuld gennemførelse af lovgivningen om vedvarende energi, energieffektivitet og andre foranstaltninger som f.eks. forbedrede investeringsmuligheder med henblik på at opfylde 2020-målet
  • forberedelse af en integreret strategi for forskning, innovation og konkurrenceevne

12. december

Klimaændringer: Parisaftalen indgået

Under klimakonferencen i Paris, som fandt sted 30. november - 12. december, blev der indgået en ny global aftale om klimaændringer.

Aftalen omfatter en handlingsplan med henblik på at begrænse den globale opvarmning til "et godt stykke" under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse den - yderligere - til 1,5 °C.

26. november

Fremskridt med hensyn til forvaltning og energieffektivitet

Rådet vedtog konklusioner om energiunionens forvaltningsstruktur Det agter at vejlede Kommissionen i dens arbejde.

Forvaltningssystemet overvåger EU's samlede fremskridt hen imod opnåelsen af EU's energi- og klimamål. Det omfatter 5 brede områder:

  • energisikkerhed, solidaritet og tillid
  • det indre energimarked
  • begrænsning af energiefterspørgslen gennem energieffektivitet
  • dekarbonisering af økonomien
  • forskning, innovation og konkurrenceevne

Ministrene vedtog også en generel indstilling til et udkast til forordning, der opstiller rammer for energieffektivitetsmærkning.

Energimærker hjælper forbrugerne med at vælge energieffektive produkter. De bidrager også til et samlet fald i energiefterspørgslen på EU-plan ved at give kunderne mulighed for at træffe informerede beslutninger.

Det primære formål med forslaget var at støtte innovation og fremstilling af stadig mere energieffektive produkter.

8. juni

Konklusioner om gennemførelse af energiunionen

Rådet vedtog konklusioner om gennemførelse af rammestrategien for energiunionen.

Det fokuserede på, hvordan man kan give forbrugerne, husholdninger såvel som virksomheder, sikker, bæredygtig og økonomisk overkommelig energi. Det tilskyndede også til fremme af de nødvendige investeringer i energisektoren.

Ministrene nåede til enighed om centrale elementer i EU's energipolitik:

  • forskellige forsyningsruter og -kilder
  • regionalt samarbejde
  • energimarkedet
  • infrastrukturudvikling

Energiministrene evaluerede også gennemførelsen af energisikkerhedsstrategien og drøftede dens fremtidige udvikling, især forsyningssikkerheden.

19.-20. marts

Det Europæiske Råd drøftede energisikkerhed og gennemsigtighed

Det Europæiske Råd blev enigt om de første skridt for at etablere energiunionen. EU-ledernes drøftelser fokuserede på energisikkerhed og gennemsigtighed. Derfor bør alle gaskontrakter:

  • være i overensstemmelse med EU-retten
  • være mere gennemsigtige
  • ikke påvirke Europas energisikkerhed negativt

EU's stats- og regeringschefer blev også enige om at udvikle innovative strategier for en ny generation af vedvarende energiformer, øge energieffektiviteten og styrke EU's klimadiplomati med henblik på et vellykket resultat af Parisaftalen.

6. marts

Forslaget om energiunionen er på rette spor

EU's miljøministre drøftede de aspekter af energiunionspakken, der vedrører klimapolitik, især dekarbonisering af økonomien.

Ministrene fremhævede, at dekarbonisering bør være en del af 2030-rammen for klima- og energipolitikken, som allerede var blevet godkendt af Det Europæiske Råd i oktober 2014.

Ministrene var enige om den centrale rolle, som emissionshandelsordningen (ETS) spiller for opnåelsen af EU's emissionsreduktionsmål for 2030.

Resultaterne af miljøministrenes drøftelser gav et bredt input til drøftelserne om energiunionen på Det Europæiske Råd den 19.-20. marts.

5. marts

Første drøftelse af energiunionspakken

Rådet (transport, telekommunikation og energi) (TTE-Rådet) udvekslede synspunkter om et forslag fra Europa-Kommissionen om en strategisk ramme for energiunionen. Ministrene drøftede navnlig følgende spørgsmål:

  • energisikkerhed
  • fuldførelse af det indre marked for energi
  • energieffektivitet.
  • dekarbonisering af økonomien
  • konkurrenceevne

Ministrene var tilbageholdende over for at øge gennemsigtigheden i kontrakter vedrørende mellemstatslige aftaler og kommerciel forsyning. De understregede også behovet for at respektere EU-landenes nationale beføjelser i forbindelse med deres energirelaterede afgørelser.

Desuden havde Rådet en orienterende debat om udviklingstendenser og prioriteter for energiinfrastruktur.

25. februar

Europa-Kommissionen fremsatte forslaget om energiunionen

Europa-Kommissionens energiunionspakke har til formål at fuldføre det indre marked for energi og samtidig reformere produktion, transport og energiforbrug i Europa.

Pakken omfatter tre "budskaber":

  • en rammestrategi for energiunionen, dens målsætninger og konkrete skridt
  • de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet om 10 % elsammenkoblinger på tværs af grænserne senest i 2020
  • EU's vision for klimakonferencen i Paris 30. november - 12. december 2015

2014

18. december

EU's ledere bad om et forslag om en energiunion

EU's ledere bad Europa-Kommissionen om at fremsætte et forslag om en europæisk energiunion for at sammenkoble netværk på tværs af grænserne, forbedre Europas energisikkerhed og reducere dets emissioner.

23.-24. oktober

2030-rammen for klima- og energipolitikken

Det Europæiske Råd fremhævede sin opfordring om at etablere en energiunion, der tilbyder prismæssigt overkommelig, sikker og bæredygtig energi.

Samtidig anbefalede det yderligere foranstaltninger til at begrænse EU's energiafhængighed og øge forsyningssikkerheden for el og gas.

EU's ledere vedtog 2030-rammen for klima- og energipolitikken. De godkendte 4 mål:

  • et bindende mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne
  • et mål på mindst 27 % for den andel af vedvarende energi, der forbruges i 2030
  • en forbedring af energieffektiviteten på 27 %
  • færdiggørelsen af det indre energimarked

26.-27. juni

Det Europæiske Råd: Energiunionen er et strategisk mål for EU

Det Europæiske Råd gjorde oprettelsen af en energiunion til et af de fem vigtigste mål på den europæiske strategiske dagsorden, der fastlægger U's prioriteter for de kommende år.

Energiunionen har 3 mål:

  • levering af energi til en overkommelig pris til virksomheder og forbrugere
  • sikker energi til alle EU-lande ved at mindske U's energiafhængighed
  • mere grøn energi og fortsat kamp mod klimaændringer