Politiske overvejelser om Den Europæiske Unions fremtid

Det Europæiske Råd

EU's stats- og regeringschefer mødtes 25. marts 2017 i Rom, Italien, for at fejre 60-årsdagen for Romtraktaterne. Det var en lejlighed til at reflektere over Den Europæiske Unions tilstand og se på fremtiden for integrationsprocessen.

I Romerklæringen, der blev vedtaget ved festlighedernes afslutning, fastlagde lederne en fælles vision for de kommende år. De lovede at arbejde hen imod:

  • et trygt og sikkert Europa: hvor alle borgere kan bevæge sig frit, med sikrede ydre grænser og en effektiv migrationspolitik
  • et velstående og bæredygtigt Europa: der fremmer vedvarende og bæredygtig vækst, med et stærkt indre marked
  • et socialt Europa: der bekæmper arbejdsløshed, forskelsbehandling, social udstødelse og fattigdom
  • et stærkere Europa på den globale scene: der udvikler eksisterende partnerskaber og opbygger nye, fast besluttet på at styrke sin fælles sikkerhed og sit fælles forsvar

Romerklæringen afsluttede de politiske overvejelser, der blev indledt 16. september 2016 i Bratislava efter resultatet af den britiske folkeafstemning i juni 2016.

2017

25. marts

60-årsdagen for Romtraktaterne

EU's stats- og regeringschefer mødtes 25. marts 2017 i Rom, Italien, for at fejre 60-årsdagen for Romtraktaterne. Det var en lejlighed til at reflektere over Den Europæiske Unions tilstand og se på fremtiden for integrationsprocessen.

Lederne afsluttede festlighederne med at vedtage og undertegne Romerklæringen, der fastlægger en fælles vision for de kommende år. "Vi er forenet til fælles bedste. Europa er vores fælles fremtid", sagde de i erklæringen.

Lederne erklærede, at de i bevidstheden om EU-borgernes bekymringer forpligter sig på Romdagsordenen og lover at arbejde hen imod:

  • et trygt og sikkert Europa
  • et velstående og bæredygtigt Europa
  • et socialt Europa
  • et stærkere Europa på den globale scene

10. marts

Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne

Fredag 10. marts mødtes de 27 ledere uformelt for at forberede 60-årsdagen for Romtraktaterne, og de drøftede hovedelementerne i Romerklæringen.

Debatten fokuserede på EU's fremtid, herunder idéen om et Europa i flere hastigheder.

"Nogle forventer systemiske ændringer, der vil løsne båndene inden for EU og styrke nationernes rolle i forhold til fællesskabet. Andre ønsker derimod nye, dybere dimensioner af integration", sagde formand Tusk som opsummering på drøftelserne.

Han understregede, at han i betragtning af de interesser, som fællesskabet på 27 lande har i forbindelse med de kommende Brexitforhandlinger, og EU's langsigtede strategiske interesser indtrængende ville opfordre alle til at stræbe efter at fastholde det politiske sammenhold mellem de 27.

"Når vi drøfter de forskellige scenarier for Europa, bør det være vores vigtigste mål at styrke den gensidige tillid og sammenholdet blandt de 27. Efter debatten i dag kan jeg åbent sige, at samtlige 27 ledere tilslutter sig dette mål", sagde han.

1. marts

Hvidbogen om Europas fremtid

Dokumentet blev offentliggjort af Kommissionen forud for 60-årsdagen for Romtraktaterne. Hvidbogen indeholder fem scenarier, som hver giver et indblik i Unionens potentielle tilstand i 2025, afhængig af hvilke valg Europa træffer.

Scenarierne ser på, hvordan Europa vil ændre sig i løbet af de næste ti år, fra den ny teknologis indvirkning på samfundet og beskæftigelsen til usikkerheden omkring globaliseringen, bekymringer om sikkerheden og populismens fremmarch.

3. februar

Uformelt topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer i Malta

Det uformelle topmøde med Maltas premierminister, Joseph Muscat, som vært og under ledelse af Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, var en lejlighed for de 27 ledere til at forberede den kommende 60-årsdag for Romtraktaterne 25. marts 2017.

Drøftelserne tog udgangspunkt i de politiske overvejelser om EU's fremtid med 27 medlemsstater, som blev iværksat umiddelbart efter, at Det Forenede Kongerige 23. juni 2016 stemte for at træde ud af Den Europæiske Union, og fortsatte i Bratislava 16. september 2016.

31. januar

Brev om Europas fremtid

"United we stand, divided we fall", sagde Donald Tusk før topmødet i Malta.

I sit brev til de 27 stats- og regeringschefer konstatererede formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, at der er tre væsentlige trusler mod Europas stabilitet: Disse omfatter:

  • en ny geopolitisk situation: et stadig mere assertivt Kina, Ruslands aggressive politik over for Ukraine og dets naboer, krige, terror og anarki i Mellemøsten og i Afrika (hvor radikal islam spiller en vigtig rolle) og foruroligende udtalelser fra den nye amerikanske administration gør alt sammen vores fremtid særdeles uforudsigelig
  • den interne situation: fremgangen i nationalistiske, stadig mere fremmedfjendske anskuelser inden for EU selv
  • de EU-venlige eliters sindsstemninger: en dalende tro på politisk integration, knæfald for populistiske argumenter og tvivl på det frie demokratis grundlæggende værdier

I brevet opfordrer formand Donald Tusk lederne til fortsat at stå sammen.

"Det bør siges klart og tydeligt, at opløsning af Den Europæiske Union ikke vil føre til genetablering af en eller anden form for mytisk, fuld suverænitet for dens medlemsstater, men til deres reelle og faktuelle afhængighed af store supermagter: USA, Rusland og Kina. Kun sammen kan vi være helt uafhængige.", sagde Tusk.

2016

13. december

Rådet enigt om forhandlingsposition vedrørende defensive handelsinstrumenter

De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) nåede til enighed om Rådets forhandlingsposition vedrørende et forslag om at modernisere EU's defensive handelsinstrumenter.

Med forslaget til forordning ændres de nuværende forordninger om antidumping og beskyttelse mod subsidiering for bedre at kunne reagere over for illoyal handelspraksis. Formålet er at beskytte EU's producenter mod illoyal konkurrence og sikre frihandel og fair handel.

7. december

Aftale om systematisk kontrol ved de ydre grænser.

De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) godkendte en kompromistekst, som der var opnået enighed om med Europa-Parlamentet, om en ændring af Schengengrænsekodeksen for at styrke kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser.

7. december

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning lancerer udrykningsstyrke

Udrykningsstyrken består af 1 500 medarbejdere, som EU-lande og associerede Schengenlande har afsat. I en krisesituation står de umiddelbart til rådighed for Frontex, som kan indsætte dem inden for fem arbejdsdage.

6. december

Rådet beslutter at forlænge Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

Rådet nåede til enighed om sin holdning til et forslag om at forlænge levetiden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), EU's flagskibsinitiativ under "investeringsplanen for Europa".

Det vedtagne kompromis omfatter forlængelse af EFSI's varighed og udvidelse af dens finansielle kapacitet og mobiliserer mindst en halv billion € i investeringer senest i 2020. Det indfører også en række praktiske forbedringer for at tage hensyn til erfaringerne fra det første års gennemførelse.

6. december

Fælles sæt af forslag om gennemførelse af den fælles erklæring fra EU og NATO

Rådet vedtager konklusioner om gennemførelsen af den fælles erklæring fra EU og NATO og godkender 40 forslag på de 7 områder. Disse forslag godkendes samme dag af Det Nordatlantiske Råd.

14. november

Gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar

EU's udenrigs- og forsvarsministre drøfter gennemførelsesplanen for sikkerhed og forvar under EU's globale strategi. De fastsætter ambitionsniveauet og de næste skridt med hensyn til den fremtidige udvikling af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik.

30. oktober

Undertegnelse af CETA

Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen, og Justin Trudeau, Canadas premierminister, mødtes i Bruxelles til det 16. topmøde mellem EU og Canada. De undertegnede den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) og den strategiske partnerskabsaftale (SPA) og udsendte en fælles erklæring om partnerskabet mellem EU og Canada.

20.-21. oktober

Det Europæiske Råds møde 20.-21. oktober 2016

Lederne gjorde status over situationen vedrørende Bratislavakøreplanen. Premierminister Robert Fico orienterede dem om de hidtidige resultater, bl.a. ratifikationen af Parisaftalen og iværksættelsen af den europæiske grænse- og kystvagt.

6. oktober

Lancering af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

6. oktober 2016 blev Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning officielt lanceret. Lanceringsarrangementet fandt sted ved grænsekontrolstedet Kapitan Andreevo ved Bulgariens ydre grænse med Tyrkiet.

"Vi skaber en ny virkelighed ved vores ydre grænser. Dette er det direkte resultat af det fælles tilsagn, som blev givet i Bratislavakøreplanen, og det viser i praksis, hvordan medlemsstaterne udgør en enhed", sagde Slovakiets premierminister, Robert Fico, der varetager det roterende formandskab for Rådet. "Det skal være med til at få Schengen op og køre igen", tilføjede han.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vil overvåge EU's ydre grænser nøje og samarbejde med medlemsstaterne for hurtigt at identificere og afhjælpe potentielle sikkerhedstrusler mod EU's ydre grænser.

5. oktober

EU ratificerer Parisaftalen

5. oktober 2016 ratificerede EU officielt Parisaftalen, hvilket også udløste dens ikrafttræden. Repræsentanter for Rådets formandskab og Europa-Kommissionen deponerede de officielle ratifikationsdokumenter hos FN's generalsekretær.

Parisaftalen træder i kraft 30 dage efter, at mindst 55 lande, der tegner sig for mindst 55 % af de globale drivhusgasemissioner, har ratificeret aftalen. Denne tærskel blev nået efter EU's og syv EU-landes ratifikation.

Ikrafttrædelsen finder sted inden begyndelsen af klimakonferencen i Marrakesh 7.-18. november 2016.

16. september

Bratislavatopmødet, 16. september 2016

Stats- og regeringscheferne for de 27 mødtes i Bratislava for at indlede politiske overvejelser om videreudvikling af et EU med 27 medlemslande.

Lederne blev enige om Bratislavaerklæringen og ‑køreplanen, som fastsætter målene for de kommende måneder:

  • genindføre fuld kontrol ved de ydre grænser
  • sikre intern sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme
  • styrke EU-samarbejdet om ekstern sikkerhed og forsvar
  • styrke det indre marked og skabe bedre muligheder for unge europæere

18. august - 15. september

Konsultationer forud for topmødet i Bratislava

I august og september 2016 konsulterede EU-formand Donald Tusk alle EU's ledere forud for mødet i Bratislava.

"Jeg er ikke i tvivl om, at de tre største udfordringer er ukontrolleret irregulær migration, terrorisme og frygt for globalisering", sagde EU-formand Donald Tusk inden sit møde med Sveriges statsminister, Stefan Löfven, i Stockholm. "Det er min ambition, at vi i Bratislava kan blive enige om de vigtigste prioriteter og om, hvordan vi skal gribe dem an inden for de nærmeste måneder."

8. september rejste EU-formand Donald Tusk også til London for at udveksle synspunkter med UK's premierminister, Theresa May.

29. juni

De 27 ledere holdt et uformelt møde for at drøfte vejen frem efter folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige 23. juni 2016.

"Vi er fast besluttet på fortsat at stå sammen og arbejde inden for rammerne af EU for at håndtere det 21. århundredes udfordringer og finde løsninger, der er i vores nationers og befolkningers interesse," udtalte de i en fælles erklæring.

Lederne enedes om følgende principper:

  • Der kan ikke blive tale om forhandlinger med Det Forenede Kongerige, før meddelelsen om artikel 50 er givet
  • Det Forenede Kongerige bør i fremtiden være en nær EU-partner
  • Aftaler skal bygge på en balance mellem rettigheder og forpligtelser
  • Adgang til det indre marked kræver accept af alle fire friheder

De 27 ledere enedes om at mødes igen i september 2016 for at forsætte drøftelserne om EU's fremtid.