Sådan virker det europæiske semester

Semesteret har en klar tidsplan, der fastsætter, hvornår landene modtager vejledning på EU-plan ("retningslinjer") og derefter fremlægger deres politiske planer ("nationale reformprogrammer" og "stabilitets- og konvergensprogrammer"), der skal vurderes på EU-plan.

Efter evalueringen af disse planer får landene individuelle henstillinger ("landespecifikke henstillinger") vedrørende deres nationale budget- og reformpolitikker. Det forventes, at de tager hensyn til disse henstillinger, når de fastlægger næste års budget, og når de træffer beslutninger vedrørende deres økonomiske politikker, beskæftigelses- og uddannelsespolitikker og andre politikker.

Om nødvendigt får de også henstillinger vedrørende korrektion af de makroøkonomiske ubalancer.

Den forberedende fase: analyse af situationen og opfølgning af det foregående år

November og december

Kommissionen offentliggør en årlig vækstundersøgelse og en rapport om varslingsmekanismen for det følgende år. Den foreslår også et udkast til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

Den årlige vækstundersøgelse indeholder Kommissionens synspunkt vedrørende EU's politiske prioriteter for det kommende år. Landene opfordres til at tage hensyn til disse, når de udformer deres økonomiske politikker for det kommende år.

Rapporten om varslingsmekanismen gennemgår den makroøkonomiske udvikling i de enkelte EU-lande.

På grundlag af rapporten om varslingsmekanismen kan Kommissionen beslutte at foretage en dybtgående undersøgelse af situationen i de lande, hvor risikoen for potentielle makroøkonomiske ubalancer anses for at være høj.

Disse undersøgelser bidrager til at identificere potentielle makroøkonomiske ubalancer og, hvor sådanne findes, deres nøjagtige karakter og omfang. Desuden giver de Kommissionen mulighed for at fremsætte politiske henstillinger til landene.

I udkastet til henstilling om den økonomiske politik i euroområdet opfordres landene i euroområdet til at gennemføre politikker, der er specifikke for dem som medlemmer af dette område. Målet er at opnå en bedre integration af euroområdet og de nationale dimensioner af EU's økonomiske styring.

1. fase: politiske retningslinjer på EU-plan

Januar og februar

EU-Rådet drøfter den årlige vækstundersøgelse, fastsætter overordnede politiske retningslinjer, vedtager konklusioner.

Det drøfter også udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, ændrer det om nødvendigt og vedtager det.

Semesteret har betydning for en række politikker, så EU-Rådet drøfter det i sine forskellige sammensætninger.

Europa-Parlamentet drøfter også den årlige vækstundersøgelse og kan offentliggøre sin egen initiativbetænkning. Det afgiver en udtalelse om beskæftigelsesretningslinjerne.

Parlamentet er også inddraget i semesteret gennem den økonomiske dialog. Europa-Parlamentet kan indbyde Rådets formand, Kommissionen og eventuelt formanden for Det Europæiske Råd eller formanden for Eurogruppen til at drøfte spørgsmål vedrørende det europæiske semester. De enkelte lande kan også få mulighed for at deltage i en udveksling af synspunkter.

Marts

Kommissionen offentliggør landerapporter for alle de lande, der deltager i det europæiske semester. Landerapporterne indeholder dybtgående undersøgelser af makroøkonomiske ubalancer for de lande, hvor risikoen for sådanne ubalancer blev vurderet til at være høj.

På grundlag af disse undersøgelser udarbejder Kommissionen henstillinger til landene med henblik på at korrigere de ubalancer, der er konstateret. Disse henstillinger kan fremsættes samtidig med, at den dybtgående undersøgelse offentliggøres eller senere sammen med andre landespecifikke henstillinger.

Det Europæiske Råd udstikker politiske retningslinjer på grundlag af den årlige vækstundersøgelse og EU-Rådets analyse og konklusioner.

Landene opfordres til at tage hensyn til disse retningslinjer og landerapporternes resultater, når de udarbejder deres nationale stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. Programmerne skitserer landenes budgetpolitikker og politikker til fremme af vækst og konkurrenceevne.

2. fase: landespecifikke mål, politikker og planer

April

Landene fremlægger deres politiske planer:

  • stabilitets- og konvergensprogrammer, der skitserer landenes mellemfristede budgetstrategi, og
  • nationale reformprogrammer, der skitserer landenes strukturreformplaner med fokus på fremme af vækst og beskæftigelse

Det forventes, at landene fremlægger disse programmer inden 15. april og senest inden udgangen af april.

Maj

Europa-Kommissionen evaluerer de nationale politiske planer og fremlægger udkast til landespecifikke henstillinger.

Juni

EU-Rådet drøfter de foreslåede landespecifikke henstillinger og når til enighed om de endelige udgaver.

Derefter godkender Det Europæiske Råd de endelige henstillinger.

Juli

EU-Rådet vedtager de landespecifikke henstillinger, og landene opfordres til at gennemføre dem.

3. fase: gennemførelse

Juli til udgangen af året

I de sidste 6 måneder af året, undertiden kaldet "det nationale semester", tager landene hensyn til henstillingerne, når de udarbejder de nationale budgetter for det følgende år.

Landene i euroområdet forelægger deres udkast til budgetplan for Kommissionen og Eurogruppen senest i midten af oktober.

Landene vedtager deres nationale budgetter ved udgangen af året.

Starten på den næste cyklus

Cyklussen starter igen ved udgangen af året, når Kommissionen fremlægger en oversigt over den økonomiske situation i sin årlige vækstundersøgelse for det kommende år.

Kommissionen begynder at undersøge de fremskridt, som de enkelte lande har gjort med gennemførelsen af henstillingerne.