Terrorisme er ikke et nyt fænomen i Europa. Den udgør en trussel mod vores sikkerhed, værdierne i vores demokratiske samfund og de europæiske borgeres rettigheder og frihedsrettigheder. Mellem 2009-2013 var der 1 010 mislykkede, afværgede eller gennemførte angreb i EU-landene, hvor 38 personer mistede livet. Desuden er flere europæiske borgere blevet kidnappet eller dræbt af terrorgrupper i hele verden. Fænomenet med krigere fra Europa, der rejser til forskellige steder for at kæmpe for jihad, og den sikkerhedstrussel, de kan udgøre i EU, når de vender tilbage, vil sandsynligvis også vare ved de kommende år.

Da truslerne ikke kender grænser, skal de bekæmpes både på internationalt og internationalt plan.

EU's strategi

EU's terrorbekæmpelsesstrategi skal bekæmpe terrorisme globalt, samtidig med at menneskerettighederne respekteres, og gøre Europa sikrere, så borgerne kan leve i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

EU-landene har forpligtet sig til at bekæmpe terrorisme i fællesskab og sikre borgerne den bedst mulige beskyttelse. Derfor vedtog Rådet i 2005 EU's terrorbekæmpelsesstrategi. 

Strategien fokuserer på 4 hovedområder: forebygge, beskytte, forfølge og reagere. På tværs af områderne anerkender strategien, at det er vigtigt at samarbejde med ikke-EU-lande og internationale institutioner.

Forebygge

En af EU's prioriteter inden for terrorbekæmpelse er at identificere og tackle de faktorer, der bidrager til radikalisering, og de metoder, der anvendes til at rekruttere enkeltpersoner til at udføre terrorhandlinger. Derfor vedtog Rådet en EU-strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme. I lyset af skiftende tendenser, såsom fænomenet med soloaktører og udenlandske krigere eller de tiltagende muligheder for mobilisering og kommunikation, som de sociale medier fører med sig, vedtog Rådet en revideret strategi i juni 2014.

I december 2014 vedtog justits- og indenrigsministrene en række retningslinjer for EU's reviderede radikaliserings- og rekrutteringsstrategi. Retningslinjerne fastsætter en række tiltag, som EU og EU-landene skal gennemføre.

Beskytte

Den anden prioritet i EU's terrorbekæmpelsesstrategi er at beskytte borgerne og infrastrukturen og mindske sårbarheden over for angreb. Det omfatter beskyttelse af de ydre grænser, forbedring af transportsikkerheden, beskyttelse af strategiske mål og mindskelse af kritisk infrastrukturs sårbarhed. På det område arbejder EU nu med lovgivning om regulering af brugen af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse.

Forfølge

EU arbejder for at hindre terroristers kapacitet til at planlægge og organisere og for at retsforfølge terrorister. For at nå de mål har EU fokuseret på at styrke de nationale kapaciteter, forbedre det praktiske samarbejde og informationsudvekslingen mellem politiet og de retlige myndigheder (især gennem Europol og Eurojust), tackle finansiering af terrorisme og fratage terrorister de midler, de bruger til angreb og til at kommunikere.

I maj 2015 vedtog Rådet og Parlamentet nye regler for at forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Reagere

Det fjerde mål med EU's terrorbekæmpelsesstrategi er i en solidarisk ånd at forberede sig på at håndtere og minimere konsekvenserne af terrorangreb. Det gøres ved at forbedre kapaciteterne til at håndtere eftervirkningerne, koordineringen af reaktionen og ofrenes behov. Prioriteterne på området omfatter udvikling af EU-krisekoordinationsordninger, revision af civilbeskyttelsesordningen, udvikling af risikovurdering eller udveksling af bedste praksis for bistand til ofre for terrorisme.

Prioriteterne har i de seneste år omfattet:

  • definition af ordningerne for EU's gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen ved hjælp af en rådsafgørelse, der blev vedtaget i juni 2014
  • revision af EU's katastrofe- og krisekoordinationsordninger, der blev erstattet af EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) i juni 2013
  • revision af EU-lovgivningen om civilbeskyttelse sidst i 2013.

Samarbejde med internationale partnere

Sikkerheden i EU er tæt forbundet med udviklingen i andre lande, især i nabolandene, og EU's terrorbekæmpelsesstrategi skal derfor have en global dimension.

 I de strategiske retningslinjer for retlige og indre anliggender, der blev vedtaget i juni 2014, opfordrede Det Europæiske Råd til en effektiv terrorbekæmpelsespolitik, som inddrager de interne og eksterne aspekter. EU's stats- og regeringschefer understregede 12. februar 2015, at det er vigtigt for EU at samarbejde mere med ikke-EU-lande om sikkerhedsspørgsmål og terrorbekæmpelse.

I forbindelserne mellem EU og ikke-EU-lande gør terrorbekæmpelsesdagsordenen sig gældende på mange måder gennem politiske dialoger på højt plan, vedtagelse af samarbejdsklausuler og -aftaler eller særlige projekter om bistand til og om kapacitetsopbygning med strategiske lande. EU samarbejder om terrorbekæmpelse med landene på det vestlige Balkan og i Sahel, Nordafrika, Mellemøsten, Afrikas Horn og Nordamerika samt Asien.

Samarbejdet med USA er et grundlæggende led i EU's strategi. I de senere år er der indgået samarbejdsaftaler på områder som finansiering af terror, transport og grænser, gensidig retlig bistand eller udlevering. USA's myndigheder arbejder stadig tættere sammen med Europol og Eurojust.

En anden vigtig del i terrorbekæmpelsens eksterne dimension er det tætte samarbejde med andre internationale og regionale organisationer om at skabe international konsensus og fremme internationale normer for terrorbekæmpelse.EU samarbejder med internationale organisationer, bl.a. FN og Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse, og regionale organisationer, f.eks. Europarådet, OSCE, Den Arabiske Liga eller Den Islamiske Samarbejdsorganisation.

Som led i sit samarbejde med FN og som følge af en række resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd har EU vedtaget visse restriktive foranstaltninger over for personer og enheder med tilknytning til al-Qaeda-netværket.