Reaktion på fremmedkrigere og de seneste terrorangreb i Europa

Tidslinje: fremmedkrigere og de seneste terrorangreb i Europa

22.6.2017

EU-lederne bekræftede deres vilje til at samarbejde på EU-plan

9.6.2017

Rådet ajourfører retningslinjerne for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister

27.3.2017

Rådets konklusioner om Kommissionens handlingsplan vedrørende svindel med rejsedokumenter

7.3.2017

Rådet vedtager direktiv om bekæmpelse af terrorisme

7.3.2017

Rådet vedtager forordning for at styrke kontrollen ved de ydre grænser

Den trussel, som radikaliserede europæere udgør, vil sandsynligvis vare ved de kommende år. Mange af dem rejser også til udlandet for at kæmpe. En effektiv reaktion på disse spørgsmål kræver en samlet tilgang og et langsigtet engagement.

Det primære ansvar for at bekæmpe terrorisme ligger hos EU-landene. EU kan og bør dog spille en støttende rolle, der hjælper med at imødegå truslens grænseoverskridende karakter.

Rådets rolle

Siden begyndelsen af 2013 har problemerne med radikalisering og fremmedkrigere været tilbagevendende punkter på dagsordenen for EU-Rådet og Det Europæiske Råd. De har udviklet en omfattende reaktion, der omfatter både interne og eksterne tiltag.

Efter terrorangrebene i januar 2015 i Paris besluttede EU at styrke sin reaktion og fremskynde gennemførelsen af de vedtagne foranstaltninger. 12. februar havde EU's ledere en debat om vejen frem, og de blev enige om en erklæring, der skal fungere som rettesnor for EU's og EU-landenes arbejde i de kommende måneder. I erklæringen blev der opfordret til specifikke foranstaltninger, som fokuserer på tre indsatsområder:

  • garanti af borgernes sikkerhed
  • forebyggelse af radikalisering og beskyttelse af værdier
  • samarbejde med vores internationale partnere

Erklæringen fra EU's ledere byggede på det arbejde, som indenrigs-, justits-, økonomi- og udenrigsministrene havde gjort månederne forinden.

I december 2015 bemærkede EU's stats- og regeringschefer, at den fulde gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i erklæringen, fortsat prioriteres.

Styrkelse af EU's sikkerhed: vigtigste milepæle

Forbedring af kontrollen med skydevåben

25. april 2017 vedtog Rådet et direktiv om erhvervelse og besiddelse af våben. Direktivet skal forbedre den eksisterende lovgivning i kølvandet på de seneste terrorangreb i Europa.

Direktivet omfatter foranstaltninger til at forbedre sporbarheden af skydevåben og forhindre reaktivering eller ombygning af dem. Der er også strengere regler for erhvervelse og besiddelse af de farligste skydevåben.

Infografik – Et mere sikkert Europa: informationsudveksling

Et mere sikkert Europa: informationsudveksling

Kriminalisering af fremmedkrigere

7. marts 2017 vedtog Rådet et direktiv om bekæmpelse af terrorisme. De nye regler styrker EU's retlige ramme for forebyggelse af terrorangreb og tager fat på fænomenet fremmedkrigere. Direktivet kriminaliserer handlinger såsom modtagelse af oplæring i terror og rejse med terror for øje samt tilrettelæggelse eller formidling af sådanne rejser.

Styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser

7. marts 2017 vedtog Rådet også en forordning om ændring af Schengengrænsekodeksen for at styrke kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser. Ændringen forpligter EU-landene til at foretage systematisk kontrol i relevante databaser vedrørende alle personer, når de passerer de ydre grænser.

Ny kommissær for sikkerhedsunionen

19. september 2016 udnævnte Rådet Julian King til ny kommissær for sikkerhedsunionen efter fælles aftale med Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Med denne nye portefølje vil kommissæren støtte gennemførelsen af den europæiske dagsorden om sikkerhed.

Infografik – Et mere sikkert Europa: sammenkobling af databaser

Et mere sikkert Europa: sammenkobling af databaser

Forbedring af informationsudvekslingen

Det Europæiske Råd opfordrede 18. december 2015 i sine konklusioner til hurtigst muligt at forbedre interoperabiliteten af informationssystemerne. 10. juni 2016 godkendte ministrene en køreplan til styrkelse af informationsudveksling og informationsstyring, herunder interoperabilitetsløsninger.

9. juni 2017 vedtog Rådet konklusioner om forbedring af udvekslingen af oplysninger og sikring af interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer. Disse konklusioner følger den endelige rapport fra Ekspertgruppen på Højt Niveau om Informationssystemer og Interoperabilitet, der blev nedsat af Kommissionen i 2016.

Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse

I januar 2016 blev Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC) etableret efter en afgørelse fra Rådet (retlige og indre anliggender) fra 20. november 2015. Det er en platform, hvor EU-landene kan øge informationsudvekslingen og det operationelle samarbejde om overvågning og efterforskning af fremmedkrigere, ulovlig handel med skydevåben og finansiering af terrorisme.

Bekæmpelse af radikalisering på internettet

I marts 2015 gav Rådet Europol mandat til at oprette en særlig enhed til bekæmpelse af terrorpropaganda på internettet. EU's internetindberetningsenhed (EU IRU) blev oprettet i juli 2015. Den har bl.a. til formål at identificere onlineindhold relateret til terror og voldelig ekstremisme og rådgive EU-landene herom.

På det Europæiske Råds møde i juni 2017 opfordrede EU's ledere industrien til at hjælpe med at bekæmpe terrorisme og kriminalitet på internettet. Lederne forventer, at industrien opretter et industriforum og forbedrer den automatiske påvisning og fjernelse af terrorrelateret indhold. Dette bør i nødvendigt omfang suppleres af de relevante lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan.

Styrkelse af samarbejdet med ikke-EU-lande

I februar 2015 besluttede Rådet at intensivere de eksterne foranstaltninger med henblik på terrorbekæmpelse, navnlig i Middelhavsområdet, Mellemøsten, Nordafrika, Golfen og Sahel:

  • Samarbejdet med nøglepartnere vil blive styrket.
  • Nye projekter til støtte for kapacitetsopbygning vil blive iværksat.
  • Tiltag til bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme vil blive intensiveret.

EU's terrorbekæmpelsesstrategi/strategi vedrørende fremmedkrigere med fokus på Syrien og Irak blev vedtaget af Rådet i oktober 2014. Denne strategi skitserer en række prioriterede områder, bl.a. forbedring af samarbejdet med ikke-EU-lande om at identificere rekrutteringsnetværk og fremmedkrigere.