Grækenland: det tredje økonomiske tilpasningsprogram

Tidslinje

15.6.2017

Eurogruppen afslutter drøftelserne om anden gennemgang af programmet

22.5.2017

Eurogruppen glædede sig over fremskridtene og indledte drøftelsen om gældsbæredygtighed

7.4.2017

Enighed om de vigtigste elementer i de politiske reformer

20.3.2017

Eurogruppen tilskynder til en hurtig indgåelse af en aftale på embedsmandsplan

20.2.2017

Eurogruppen glæder sig over fremskridtene i drøftelserne om Grækenlands program

Det tredje økonomiske tilpasningsprogram for Grækenland startede 19. august 2015 og forventes at løbe indtil 20. august 2018.

Den finansielle støtte på op til 86 mia. € under programmet ydes af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).

Betingelserne for at modtage finansiel støtte omfatter en række foranstaltninger og reformer, som Grækenland har forpligtet sig til at gennemføre for at imødegå de aktuelle økonomiske udfordringer.

Det overordnede mål for programmet er at sikre en tilbagevenden til bæredygtig økonomisk vækst i Grækenland.

Overblik

Grækenland indgav en officiel ansøgning om stabilitetsstøtte i form af et statslån fra ESM 8. juli 2015. Det indgav ansøgningen for at overholde sine gældsforpligtelser og sikre det finansielle systems stabilitet.

ESM's styrelsesråd anmodede 8. juli 2015 Europa-Kommissionen om at vurdere risiciene for euroområdets finansielle stabilitet, gældsbæredygtigheden i Grækenland og dets potentielle finansieringsbehov. Denne vurdering er nødvendig, før forhandlingerne om et program kan begynde.

Efter forelæggelsen 10. juli af Europa-Kommissionens vurdering, der blev gennemført i samarbejde med ECB, besluttede ESM's styrelsesråd, at forhandlingerne om et nyt program for finansiel støtte til Grækenland kunne begynde.

Gældsbæredygtighed

Gældsbæredygtighedsanalysen for Grækenland, som blev gennemført af Europa-Kommissionen i samarbejde med ECB, konkluderede, at der kan opnås gældsbæredygtighed gennem et vidtrækkende og troværdigt reformprogram og yderligere gældsrelaterede foranstaltninger uden nominelle gældsnedskrivninger.

I overensstemmelse med erklæringen fra eurotopmødet 12. juli bekræftede Eurogruppen 14. august 2015, at den var rede til at overveje eventuelle yderligere foranstaltninger for at sikre, at Grækenlands bruttofinansieringsbehov forbliver på et bæredygtigt niveau. Disse foranstaltninger kan omfatte eventuelle længere henstands- og betalingsperioder og vil være betinget af en fuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i programmet.

På mødet 24. maj 2016 blev Eurogruppen enig om en række foranstaltninger til at sikre, at Grækenlands offentlige gæld er bæredygtig. Foranstaltningerne er opdelt i kort-, mellem- og langfristede foranstaltninger. Nogle af dem skal gennemføres inden programmets afslutning og andre efter programmets vellykkede afslutning. Omfanget af sidstnævnte vil blive fastsat på grundlag af en ajourført gældsbæredygtighedsanalyse.

5. december 2016 godkendte Eurogruppen de samlede kortsigtede tiltag til gældslettelse for Grækenland. Disse tiltag vil få en betydelig positiv indvirkning på bæredygtigheden i Grækenlands offentlige gæld. De omfatter:

  • udjævning af Grækenlands afdragsprofil inden for lånenes nuværende vægtede gennemsnitlige løbetid på op til 32,5 år
  • mindskelse af den renterelaterede risiko ved hjælp af EFSF's og ESM's finansieringsstrategi, uden at der opstår yderligere omkostninger for de tidligere programlande
  • afkald på forøgelsen af rentemarginalen for 2017 vedrørende tranchen for gældstilbagekøb i andet program for Grækenland

Styrelsesrådet for ESM og bestyrelsen for EFSF vedtog 23. januar 2017 formelt foranstaltningerne og banede vej for gennemførelsen af dem.

Forudgående foranstaltninger

Efter vurderingen af risiko, finansieringsbehov og gældsbæredygtighed nåede lederne af landene i euroområdet 13. juli 2015 til enighed med Grækenland om en række forudgående foranstaltninger, som skulle træffes, før der kunne indledes forhandlinger på de betingelser, der er fastsat i aftalememorandummet.

De aftalte forudgående foranstaltninger omfatter:

  • reformforanstaltninger på moms- og pensionsområdet
  • gennemførelse i national ret af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (bankunionreglerne)
  • sikring af Grækenlands uafhængige statistiske myndigheds (Elstat) fuldstændige juridiske afhængighed
  • vedtagelse af civilprocesloven

Grækenland havde gennemført disse aftalte forudgående foranstaltninger 14. august 2015.

Eurogruppen nåede 16. juli 2015 til enighed om at indlede forhandlinger om det nye program, og ESM's styrelsesråd tog 17. juli 2015 en principbeslutning om at yde stabilitetsstøtte til Grækenland.

Aftalememorandum

ESM's styrelsesråd godkendte 19. august 2015 aftalememorandummet med angivelse af de reformpolitikker, som Grækenland forventes at gennemføre, efter det blev godkendt af ESM's medlemsstater i overensstemmelse med landenes nationale procedurer.

Samme dag godkendte styrelsesrådet også låneaftalen ("den overordnede facilitetsaftale om finansiel støtte").

I juni 2016, i forbindelse med den første gennemgang af programmet, blev et supplerende aftalememorandum undertegnet. Det ajourførte konditionaliteten frem til tredje kvartal af 2017 ved at angive de krævede resultater inden for det oprindelige aftalememorandum.

Grækenlands program: vigtigste punkter

De reformer, der er aftalt i aftalememorandummet, kan inddeles i fire hovedgrupper:

  • genskabelse af finanspolitisk holdbarhed
  • sikring af finansiel stabilitet
  • gennemførelse af reformer, der bidrager til vækst og beskæftigelse
  • modernisering af den offentlige sektor

Blandt andre aftalte betingelser har Grækenland givet tilsagn om at gøre fuld brug af tilgængelig teknisk bistand fra EU til udformning af reformerne. Denne tekniske bistand koordineres af Europa-Kommissionens nye Strukturreformtjeneste.

Genskabelse af finanspolitisk holdbarhed

Hvad er et primært overskud?

En regering anses for at have opnået et primært overskud, når dens løbende indtægter er højere end de løbende udgifter (bortset fra renter af gæld). Løbende primære overskud på mellemlang sigt gør det muligt at nedbringe den offentlige gæld og genoprette den finanspolitiske holdbarhed, hvilket er afgørende for at vende økonomien til bæredygtig vækst.

Grækenland forventes at sigte mod et mellemfristet primært overskud på 3,5 % af BNP. Dette skal hovedsageligt opnås gennem:

  • finanspolitiske reformer, bl.a. reformer af moms- og pensionssystemet, som understøttes af et ambitiøst program til styrkelse af efterrettelighed vedrørende skattebetaling og de offentlige finansforvaltningssystemer
  • bekæmpelse af skatteunddragelse og samtidig sikring af en passende beskyttelse af sårbare grupper

Den finanspolitiske tilpasningssti, der er vedtaget for at nå det primære overskud, er:

  • -0,25 % i 2015
  • 0,5 % i 2016
  • 1,75 % i 2017
  • 3,5 % i 2018

Sikring af finansiel stabilitet

Det forventes, at Grækenland træffer foranstaltninger med henblik på at konsolidere sin finansielle sektor.

De betingelser, der er fastsat i aftalememorandummet, omfatter:

  • håndtering af misligholdte lån i banksektoren
  • rekapitalisering af banker
  • styrkelse af forvaltningen af den græske finansielle stabilitetsfond (HFSF) og bankerne

Rekapitalisering af banker

ECB gennemførte i efteråret 2015 en omfattende vurdering og gennemgang af aktivernes kvalitet i store græske banker. På baggrund af vurderingen er de berørte banker blevet rekapitaliseret som aftalt i Eurogruppens erklæring af 14. august 2015.

Med henblik herpå udbetalte den europæiske stabilitetsmekanisme efter Europa-Kommissionens afgørelse om statsstøtte 5,4 mia. € til den græske finansielle stabilitetsfond som supplement til privat kapital, som er rejst af bankerne.

Vækst, konkurrenceevne og investering

Det forventes, at Grækenland udformer og gennemfører en bred vifte af reformer, der kan bidrage til øget vækst, styrket konkurrenceevne og flere investeringer. Det forventes navnlig, at reformerne gennemføres på arbejdsmarkeder og produktmarkeder, bl.a. energimarkedet. Reformerne bør sikre fuld overholdelse af EU's krav og tager sigte på at tilnærme sig den bedste europæiske praksis.

Det forventes, at arbejdsmarkedsreformerne gennemgår rammerne for kollektive overenskomstforhandlinger og lønfastsættelse, kollektive kampskridt og kollektiv afskedigelse. Håndtering af sort arbejde bør også være en af prioriteterne.

Privatiseringsprogram

Det forventes også, at Grækenland gennemfører et privatiseringsprogram og politikker, der fremmer investeringer. De græske myndigheder gav tilsagn om at vedtage lovgivning med henblik på at sikre en gennemsigtig privatisering.

Desuden indeholder programmets betingelser et krav om, at Grækenland opretter en uafhængig fond, som skal forvaltes af de græske myndigheder under de relevante europæiske institutioners tilsyn. Fondens opgave er at privatisere uafhængigt evaluerede græske statslige aktiver.

Ifølge erklæringen fra eurotopmødet 12. juli 2015 skal de midler, som privatiseringsprogrammet forventes at give, bruges til:

  • tilbagebetaling af rekapitalisering af banker og andre aktiver
  • nedbringelse af gældskvoten i forhold til BNP
  • investeringer

Modernisering af staten og den offentlige forvaltning

Modernisering af staten og den offentlige forvaltning er en af programmets hovedprioriteter. Et særlig vigtigt mål er at øge den offentlige sektors effektivitet med hensyn til levering af vigtige offentlige varer og tjenesteydelser.

Programmet omfatter også foranstaltninger til at forbedre retssystemets effektivitet og styrke bekæmpelsen af korruption. Dette kræver også forstærkning af den institutionelle og operationelle uafhængighed hos nationale institutioner, såsom forvaltningen for indtægter og den statistiske myndighed (Elstat).

Finansiel støtte under programmet

Den europæiske stabilitetsmekanisme er parat til at yde finansiel støtte på op til 86 mia. €. ESM skaffer midlerne på de finansielle markeder og yder derefter lån til den græske regering.

Et nyt program for Grækenland fra Den Internationale Valutafond vil nedbringe det beløb, som ESM skal stille rådighed.

Desuden kunne beløbet for den finansielle støtte, som Grækenland har brug for, nedbringes, hvis landet igen fik adgang til at optage lån på de finansielle markeder i løbet af programmets gennemførelse. Beløbet afhænger også af, om de reformforanstaltninger, som Grækenland gennemfører, herunder privatisering af statslige aktiver, er vellykkede.

Støtte fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)

Under forhandlingerne om det nye program i juli 2015 gav EFSM Grækenland et overgangslån på 7 mia. €.

Lånet blev betalt tilbage, da ESM-programmet begyndte, og det udgjorde en del af det samlede beløb på 86 mia. €, der var afsat til ESM-programmet.

Udbetaling af den finansielle støtte

Den finansielle støtte til Grækenland ydes som særskilte trancher, som yderligere er opdelt i delrater og rater.

Frigivelsen af hver rate afhænger af en vellykket gennemførelse af de aftalte betingelser.

Første tranche under ESM-programmet er på 26 mia. €; den blev frigivet efter godkendelse fra ESM's styrelsesråd 19. august 2015, og det samlede beløb på 24,1 mia. € blev udbetalt til Grækenland.

24. maj 2016 godkendte Eurogruppen aftalen på embedsmandsplan om første gennemgang af programmet, der banede vejen for ESM's udbetaling af anden tranche (10,3 mia. €) af den finansielle støtte i flere rater efter de relevante godkendelsesprocedurer fra ESM og EU-landene i euroområdet.

9. juni 2016 offentliggjorde Kommissionen en rapport om overholdelsen af aftalememorandummet i forbindelse med den første gennemgang af programmet. Rapporten om overholdelsen, som også indeholder en ajourført gældsbæredygtighedsanalyse, gav en overordnet positiv evaluering af programmets gennemførelse og indeholdt en udtalelse om, at den næste frigivelse af finansiel støtte til dækning af behovet for gældsbetjening og afvikling af restancer ville være mulig.

TrancheBeløbTilgængelighed
1. tranche26 mia. €Frigivet efter godkendelsen af den finansielle støtte af ESM's styrelsesråd 19. august 2015.
1. delrate10 mia. €Afsat til bankrekapitalisering og -afvikling. Den har været til rådighed siden 23. november 2015. I december 2015 blev 5,4 mia. € af midlerne frigivet fra en separat konto hos ESM til HFSF (den græske finansielle stabiliseringsfond) efter Europa-Kommissionens relevante afgørelser om statsstøtte. Det resterende beløb er ikke blevet anvendt.
2. delrate16 mia. €Udbetalt i flere rater.
2. delrate, 1. rate13 mia. €Frigivet 20. august 2015.
2. delrate, 2. rate2 mia. €Frigivet 24. november 2015 efter den vellykkede gennemførelse af det første sæt milepæle.
2. delrate, 3. rate1 mia. €Frigivet 23. december 2015 efter den vellykkede gennemførelse af det andet sæt milepæle.
tranche 10,3 mia. € Anden tranche blev godkendt af ESM's styrelsesråd 17. juni 2016.
tranche, 1. delrate 7,5 mia. €Udbetalingen blev godkendt af ESM's styrelsesråd 17. juni 2016.
2. tranche, 2. delrate 1,1 mia. €

Eurogruppens politiske godkendelse blev meddelt 10. oktober 2016. ESM's styrelsesråd godkendte udbetalingen 25. oktober. Dette beløb skal anvendes til gældsbetjening.

2. tranche, 3. delrate 1,7 mia. € ESM's styrelsesråd godkendte udbetalingen 25. oktober efter at have modtaget en positiv vurdering af Grækenlands afvikling af nettorestancer. Dette beløb indsættes på en særlig konto til afvikling af restancer.

 

Milepæle

Milepæle er de betingelser i programmet, hvis gennemførelse muliggør udbetalingen af en aftalt rate af den finansielle støtte. Udbetalingen af to rater af den første tranche var eksempelvis knyttet til to sæt milepæle.

I løbet af den første gennemgang af programmet nåede institutionerne og de græske myndigheder til enighed om 15 specifikke milepæle, som skal være gennemført ved udgangen af september 2016. De vedrørte følgende krævede programresultater:

  • pensionsreformer
  • styring af bankerne
  • reformer af energisektoren
  • fuldførelse af oprettelsen af privatiseringsfonden
  • oprettelse af skattemyndigheden

(En detaljeret oversigt over milepæle findes i kapitel 5 i rapporten om overholdelsen fra juni 2016).

10. oktober hilste Eurogruppen Grækenlands gennemførelse af de aftalte 15 milepæle velkommen og fandt, at den næste delrate – 1,1 mia. € – vil kunne udbetales i forbindelse med Grækenlands behov for gældsbetjening efter godkendelse af ESM's styrelsesråd.

IMF's involvering

I overensstemmelse med ESM-traktaten ansøges der som regel om et IMF-program sammen med et ESM-program. Ved det tredje program for Grækenland afhænger fondens afgørelse om at yde yderligere finansiel støtte til Grækenland af dens vurdering af, om:

  • alle de finanspolitiske reformer, strukturreformer og reformer af den finansielle sektor, der indgår i den første gennemgang af ESM-programmets gennemførelse, er afsluttet
  • man har overvejet behovet for yderligere foranstaltninger
  • der er indgået en aftale om eventuel gældslettelse for at sikre gældsbæredygtighed

24. maj 2016 meddelte IMF, at den vil henstille til IMF's bestyrelse, at den godkender en finansiel ordning inden udgangen af 2016, der støtter gennemførelsen af de aftale reformer.

Overvågning

Fremskridtene med programmets gennemførelse overvåges af Europa-Kommissionen sammen med ECB, ESM og, hvor det er muligt, IMF. Besøgene i Athen med henblik på gennemgang skal finde sted hver tredje måned og kan suppleres med mellemliggende besøg.

Afhængigt af de græske myndigheders fremskridt med gennemførelsen af programmets betingelser giver disse gennemgange mulighed for at ajourføre programmets makroøkonomiske antagelser og betingelser.

Tidligere programmer

Grækenland har været omfattet af to tilpasningsprogrammer i perioden 2010-2015.

Første program

De midler, der blev tildelt under det første tilpasningsprogram, blev ydet til Grækenland på grundlag af bilaterale lån fra EU-landene i euroområdet gennem den græske lånefacilitetsmekanisme. Det blev bekendtgjort af Eurogruppen 2. maj 2010.

Under det første program modtog Grækenland et samlet beløb på 52,9 mia. € i finansiel støtte. IMF udbetalte et yderligere beløb på ca. 20 mia. €.

Andet program

Det andet tilpasningsprogram erstattede det første. Det blev godkendt af Eurogruppen 9. marts 2012 og løb indtil juni 2015.

Finansieringen blev ydet af eurolandene gennem den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF). I denne periode udbetalte EFSF 141,8 mia. € og IMF ca. 12 mia. €.