Gå til indhold
Tilmeld dig mailingliste
10. december fejrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater menneskerettighedsdagen

I 2000 proklamerede Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Rådet EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Dette dokument fastsætter de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som Den Europæiske Union anerkender.

Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse i 2009 blev de rettigheder, frihedsrettigheder og principper, der er præciseret i chartret, juridisk bindende for EU og for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.

Traktaten opfordrer også Den Europæiske Union til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention.

I Lissabontraktaten er der fastsat en forpligtelse til:

  • at respektere grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union
  • at fremme og konsolidere menneskerettighederne i EU's optræden udadtil

Rådet sikrer, at der tages hensyn til grundlæggende rettigheder under udarbejdelsen af EU-lovgivning og -tiltag. Det arbejder også med fremme af menneskerettighederne i forbindelserne med ikke-EU-lande og internationale institutioner samt i forhandlingerne af internationale aftaler.

Menneskerettigheder i EU

Beskyttelsen af grundlæggende rettigheder er et tværgående spørgsmål, der berører alle områder af EU's virksomhed. Det betyder, at alle Rådets organer skal tage dem i betragtning i deres arbejde, uanset organernes niveau eller de emner, de behandler.

Desuden arbejder et specialiseret organ, Gruppen vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP), med alle de spørgsmål, der er knyttet direkte til grundlæggende rettigheder.

Nogle af de vigtigste områder for Rådets tiltag vedrørende grundlæggende rettigheder er:

  • gennemførelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder
  • EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention

Gennemførelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder

Databeskyttelsesreform

Beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed ifølge EU-retten. I april 2016 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet en lovpakke, der skal reformere beskyttelsen af personoplysninger.

Hvis det er nødvendigt, vedtager EU lovgivning for at sikre beskyttelsen af de rettigheder, der er defineret i chartret. Dette omfatter bl.a. retten til en retfærdig rettergang og beskyttelse af personoplysninger.

Endvidere vedtog Rådet i 2011 konklusioner, der definerer dets rolle med hensyn til at sikre en effektiv gennemførelse af EU's charter. Disse konklusioner fastlægger behovet for Rådets tiltag på flere områder, bl.a. vedrørende følgende tre hovedpunkter:

1. Kommissionens årsberetning om anvendelsen af chartret

Hvert forår forelægger Kommissionen en årsberetning om anvendelsen af chartret. Denne beretning giver Rådet mulighed for at afholde sin egen årlige drøftelse om chartret.

Efter drøftelsen vedtager Rådet konklusioner om Kommissionens beretning.

I 2017 fokuserede disse konklusioner på flere spørgsmål, bl.a. asyl og migration, børns rettigheder, racisme og fremmedhad samt vold mod kvinder.

2. Samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Rådet har et tæt samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Dette omfatter:

  • at vedtage retsgrundlaget og den flerårige ramme for agenturet
  • at sikre opfølgning af agenturets årsrapport og andre undersøgelser og rapporter, der er relevante for Rådets arbejde

I 2016 indgik opfølgningen af denne årsberetning som en del af Rådets konklusioner om anvendelsen af chartret i 2015.

3. Grundlæggende rettigheder i lovgivningsproceduren

Alle Rådets forberedende organer bør sikre, at de grundlæggende rettigheder respekteres i de tekster, de drøfter. For at gøre dette lettere har FREMP-Gruppen sammen med Rådets Juridiske Tjeneste udarbejdet nogle retningslinjer for kontrol af foreneligheden med de grundlæggende rettigheder. Retningslinjerne blev senest ajourført i 2014.

EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention

Den europæiske menneskerettighedskonvention, der blev vedtaget i 1950, er ratificeret af de 47 lande, der er medlemmer af Europarådet. Alle 28 EU-lande er parter i konventionen.

For at sikre at EU og EU-retten er underlagt de samme standarder som EU-landene, indeholder Lissabontraktaten en forpligtelse til, at Den Europæiske Union tiltræder konventionen.

Tiltrædelsen vil fuldføre beskyttelsen af EU-borgernes grundlæggende rettigheder og styrke de grundlæggende værdier. Det vil også forbedre effektiviteten af EU-retten og fremme sammenhængen i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i Europa.

18. december 2014 afgav EU-Domstolen en negativ udtalelse om aftaleudkastets forenelighed med EU-traktaterne. Der drøftes en ny løsning, der gør det muligt at opfylde forpligtelsen til tiltrædelse i traktaten og tager hensyn til alle de aspekter, Domstolen har nævnt i sin udtalelse.

Menneskerettigheder uden for EU

Respekt for menneskerettighederne er et grundlæggende element i alle EU's forbindelser med ikke-EU-lande og internationale institutioner.

F.eks. skal alle traktater og aftaler, der undertegnes af EU, overholde menneskerettighederne som defineret i EU's charter. Det betyder, at alle rådsorganer, der beskæftiger sig med udenrigspolitik, skal indarbejde menneskerettighederne i deres arbejde.

Endvidere er fremme af menneskerettighederne også en prioritet i sig selv. Handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget i juli 2015 for perioden 2015-2019, er vejledende for EU's arbejde på dette område.

16. oktober 2017 vedtog Rådet konklusioner om midtvejsrevisionen af handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati.

I Rådet fokuserer et specialiseret organ, Menneskerettighedsgruppen (COHOM), på internationale anliggender, der er knyttet direkte til menneskerettighederne.

Nogle af de vigtigste aspekter af Rådets arbejde vedrørende grundlæggende rettigheder er:

  • at fastlægge EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora
  • at vedtage tematiske retningslinjer for at støtte EU's optræden udadtil
  • at indlede dialoger om menneskerettigheder med ikke-EU-lande
  • at vedtage en årsberetning om menneskerettigheder og demokrati

Fastlæggelse af EU's prioriteter i FN's fora

Rådet bliver også enigt om EU's prioriteter for FN's Generalforsamling.

17. juli 2017 vedtog Rådet EU's prioriteter for 72. samling i FN's Generalforsamling, der indeholdt flere punkter om menneskerettigheder.

Rådet har til opgave at definere EU's strategiske prioriteter i FN's menneskerettighedsfora. Til det formål vedtager det én gang om året konklusioner, der indeholder de vigtigste aktionslinjer for EU i de efterfølgende måneder. Nogle af punkterne for 2017 var:

  • at fremme et sikkert og gunstigt klima for ikkestatslige menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere
  • at sikre, at den frygtelige menneskerettighedssituation og humanitære situation i Syrien får fuld opmærksomhed
  • at fremhæve de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tilknytning til konflikten i det østlige Ukraine
  • at fordømme henrettelser og slå til lyd for afskaffelse af dødsstraf
  • at stå fast på det absolutte forbud mod tortur under alle forhold
  • at fordømme de menneskerettighedsovertrædelser, som begås af terrorgrupper mod kvinder og børn, herunder Da'esh og Boko Haram
  • at fremme religions- og trosfriheden og princippet om ligestilling og ikkeforskelsbehandling
  • at beskytte rettigheder for asylansøgere, flygtninge, migranter og alle fordrevne personer

Vedtagelse af tematiske retningslinjer

Rådet udarbejder og vedtager også tematiske retningslinjer. Disse retningslinjer støtter EU's optræden udadtil og giver EU-embedsmænd praktiske oplysninger om, hvordan de skal bidrage til at fremme specifikke rettigheder.

Indledning af menneskerettighedsdialoger

Den Europæiske Union har gennem EU-Udenrigstjenesten regelmæssige menneskerettighedsdialoger med ikke-EU-lande. Hver dialog afholdes i overensstemmelse med EU's retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder, der blev vedtaget af Rådet i 2001 og senest ajourført i 2008.

Ifølge disse retningslinjer kræver enhver beslutning om at indlede en dialog først en vurdering af menneskerettighedssituationen i det pågældende land. Vurderingen foretages af Menneskerettighedsgruppen i koordinering med andre relevante grupper.

Efter en definition af de mål, der skal nås, og en række sonderende drøftelser med landet træffer Rådet gennem vedtagelse af konklusioner en endelig beslutning om at indlede dialogen.

Beretning: menneskerettigheder og demokrati

Alt EU's arbejde og alle resultater vedrørende fremme af menneskerettighederne gennem EU's optræden udadtil er nærmere beskrevet i beretningen om menneskerettigheder og demokrati, som Rådet vedtager én gang om året.

16. oktober 2017 vedtog Rådet sin årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2016.