Gå til indhold
Tilmeld dig mailingliste

Investeringsplan for Europa

Overblik

Investeringsplanen for Europa er et EU-initiativ, der skal øge investeringerne i hele EU og sætte skub i den langsigtede økonomiske vækst

Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter

Rådgivningscentrummet og projektportalen oprettes for at støtte målene for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

Fondens formål, rolle og funktion i hovedtræk.

De vigtigste mål:

  • at mobilisere 315 mia. € i yderligere investeringer indtil 2018
  • at sikre, at investeringerne imødekommer realøkonomiens behov
  • at forbedre investeringsklimaet

Investeringsplanen for Europa skal mobilisere mindst 315 mia. € i private og offentlige investeringer indtil 2018. Dens mål er:

  • at sætte skub i investeringerne
  • at øge konkurrenceevnen
  • at støtte den langsigtede økonomiske vækst i EU

Planen blev foreslået af Europa-Kommissionen i november 2014, efter at Det Europæiske Råd i juni 2014 havde opfordret til at gøre noget ved det lave investeringsniveau i EU for at sætte skub i vækst og beskæftigelse.

Investeringsplan for Europa: tre søjler

Investeringsplanen for Europa vedrører tre hovedelementer:

  • Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
  • sikring af, at investeringsfinansiering når frem til realøkonomien
  • forbedring af investeringsklimaet
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer er oprettet inden for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der ejes af alle EU's medlemsstater. EIB arbejder tæt sammen med andre EU-institutioner om at gennemføre EU's politik.
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer er oprettet inden for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der ejes af alle EU's medlemsstater. EIB arbejder tæt sammen med andre EU-institutioner om at gennemføre EU's politik.
© © European Investment Bank 2015

1. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

Fonden blev oprettet som en forvaltet konto i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i 2015. Den anvender offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer og giver kreditrisikoafdækning af den finansiering, som EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) yder.

En af fondens opgaver er at overtage noget af den risiko, der bæres af EIB, som derfor vil kunne investere i mere risikobetonede projekter. EIB's deltagelse forventes at tiltrække private investeringer til sådanne projekter.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) fokuserer på investering i en lang række sektorer, bl.a. infrastruktur, energi, forskning og innovation, bredbånd samt uddannelse. Fonden er også rede til at støtte små og mellemstore virksomheder (mest via Den Europæiske Investeringsfond).

Fonden består i øjeblikket af en garanti på 16 mia. € fra EU-budgettet og 5 mia. € fra Den Europæiske Investeringsbank.

Fonden – de 21 mia. € – forventes at nå op på en samlet multiplikatoreffekt på 1:15 og således generere op til 315 mia. € i samlede investeringer. Det betyder, at 1 € i offentlige midler, der anvendes af fonden, forventes at generere 12 € fra private investorer og 3 € fra EIB. Den nøjagtige multiplikatoreffekt er forskellig for hvert projekt.

Nyt forslag om EFSI

Rådet blev i december 2016 enigt om sin forhandlingsposition vedrørende et nyt forslag til en forordning, der forlænger fondens varighed indtil 31. december 2020 og indfører en række tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning.

Ud over forlængelsen af fondens varighed omfatter de vigtigste ændringer af EFSI, som Rådet blev enigt om:

  • en stigning i investeringsmålet på 500 mia. €
  • en stigning i EU's budgetgaranti til 26 mia. € (hvoraf 16 mia. € vil være til rådighed for træk på garantien indtil midten af 2018)
  • en stigning i Den Europæiske Investeringsbanks bidrag til 7,5 mia. € (fra 5 mia. € i øjeblikket).

Desuden har forbedringerne til formål at sikre, at fondens støtte dækker så mange EU-lande som muligt, at det finansierer en bredere vifte af sektorer end før, såsom landbrug, skovbrug, fiskeri og andre dele af bioøkonomien samt klimarelaterede tiltag.

Den skal også dække sektorer, der er berettiget til EIB-støtte i mindre udviklede overgangsregioner. Forbedringerne omfatter også bestemmelser om gennemsigtighed.

Rådet indleder drøftelser med Europa-Parlamentet om den endelige udgave af udkastet til forordning, når Parlamentet bliver enigt om sin forhandlingsposition.

2. Sikring af, at investeringsfinansiering når frem til realøkonomien

Der er blevet oprettet en europæisk portal for investeringsprojekter og et europæisk centrum for investeringsrådgivning for at bidrage til, at investeringsfinansiering når frem til realøkonomien.

Centrummet yder teknisk bistand og støtte. Det samler de eksisterende EIB-programmer for teknisk bistand og yder supplerende rådgivning i tilfælde, der ikke er omfattet af de eksisterende programmer.

Projektportalen vil hjælpe potentielle investorer med at finde oplysninger om hvert projekt og investeringsmuligheder.

I december 2016 blev Rådet enigt om sin forhandlingsposition vedrørende et forslag om visse tekniske forbedringer af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning.

Forslaget skal gøre det lettere for Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning at yde mere målrettet teknisk bistand lokalt i EU. Det skal også gøre det lettere at kombinere EFSI-støtte med andre kilder til EU-finansiering, bl.a. de europæiske struktur- og investeringsfonde.

3. Forbedring af investeringsklimaet

Målet er at sætte skub i investeringer ved at forbedre erhvervsmiljøet og lette adgangen til finansiering, navnlig for små og mellemstore virksomheder.

Det overordnede mål er at fjerne hindringer for investeringer og skabe enklere, bedre og mere forudsigelig regulering i EU, især i infrastruktursektorer, hvor investeringer strækker sig over flere år eller årtier.

For at medvirke til at forbedre finansieringsvilkårene i EU skal der ifølge planen etableres en kapitalmarkedsunion, der kan mindske fragmenteringen på de finansielle markeder og øge udbuddet af kapital til virksomheder og investeringsprojekter.

I december 2016 vedtog Rådet konklusioner om en række spørgsmål, der påvirker investeringerne i EU, som påpeget af Udvalget for Økonomisk Politik. Konklusionerne bør indgå i henstillingerne til EU-landene som led i det europæiske semester, EU's politikovervågningsproces.

Rådets rolle

6. december 2016: Rådet vedtog sin forhandlingsposition vedrørende det nye forslag om EFSI, hvilket vil forlænge fondens levetid til 2020 og øge fondens investeringsmål til 500 mia. €, EU's budgetgaranti til 26 mia. € og EIB's bidrag til 7,5 mia. €. Aftalen gør det muligt for formandskabet for Rådet at forhandle den endelige lovgivning med Europa-Parlamentet, så snart sidstnævnte har vedtaget sin forhandlingsposition.

20.-21. oktober 2016: Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at blive enigt om sin forhandlingsposition til det nye EFSI-forslag i december 2016 og tage hensyn til den uafhængige eksterne evaluering, som forventes i november.

September 2016: Rådet indledte sit arbejde med Kommissionens forslag til en forordning, der forlænger Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indsætter tekniske forbedringer i fonden og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning.

12. juli 2016: Rådet gennemgik det arbejde, der er blevet gjort for at fjerne hindringer for investeringer - den tredje søjle i investeringsplanen for Europa. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) har identificeret tre områder, hvor medlemsstaterne kunne tage skridt: insolvensregler, adgang til finansiering og synergi på tværs af grænserne, navnlig i netværksindustrierne. Rådet anmodede Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om at fortsætte sit arbejde med dette emne, som det vil drøfte igen på et kommende møde.

25. juni 2015: Rådet vedtog forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) efter Europa-Parlamentets godkendelse 24. juni. EFSI-forordningen trådte i kraft i begyndelsen af juli 2015.

28. maj 2015: Rådet og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om udkastet til EFSI-forordning.

23. april 2015: Rådet og Europa-Parlamentet indledte forhandlinger om den endelige udgave af EFSI-forordningen.

10. marts 2015: Rådet vedtog sin forhandlingsposition (generelle indstilling) til forordningsudkastet.

19. januar 2015: Rådet indledte sit arbejde med Kommissionens forslag til EFSI-forordning efter Europa-Kommissionens forslag fra samme måned.

18. december 2014: Det Europæiske Råd gav sin opbakning til en investeringsplan for Europa.

Hvorfor er der behov for flere investeringer?

I en årrække har investeringsniveauet i EU være betydeligt lavere end niveauet i 2007 før krisen.

Det lave investeringsniveau anses for at være en af grundene til, at den økonomiske genopretning i EU, og især i euroområdet, har været langsom. Derudover kan vedvarende lave investeringer have en negativ indvirkning på væksten og konkurrenceevnen på lang sigt.

Baggrund

Øgede investeringer er et af Europas strategiske prioritetsområder for 2014-2019, der er fastsat i den strategiske dagsorden for EU. Det er også en af EU's prioriteter for den økonomiske politik sammen med strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed.