Den voksende ustabilitet i EU's sydlige naboskabsområde har øget antallet af mennesker, der prøver at nå frem til Den Europæiske Union. EU og EU-landene er i færd med at forstærke indsatsen for at fastlægge en effektiv, humanitær og sikker europæisk migrationspolitik.

Det Europæiske Råd spiller en vigtig rolle i denne indsats, idet det fastsætter de strategiske prioriteter. Baseret på disse prioriteter udstikker EU-Rådet visse retningslinjer og fastsætter mandaterne for forhandlinger med ikke-EU-lande. Det vedtager også lovgivning og definerer specifikke programmer.

I løbet af de seneste måneder har Rådet og Det Europæiske Råd arbejdet på at opbygge en stærk respons på flere områder. Tidslinjen over migrationspresset giver et overblik over den vigtigste udvikling i Rådets og Det Europæiske Råds arbejde med at opbygge en EU-respons på migrationspresset.

Vallettatopmødet om migration - interaktivt kort
Klik på billedet for at se det interaktive kort (kun på engelsk og fransk)

Rådets formandskab har også aktiveret de integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR). Disse ordninger indeholder redskaber til at øge støtten til Rådets respons i tilfælde af en krise, både på politisk plan og på embedsmandsplan, med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og relevante agenturer.

EU's migrationspolitik omfatter følgende elementer:

  • samarbejde med oprindelses- og transitlande
  • styrkelse af EU's ydre grænser
  • styring af migrationsstrømmene og bekæmpelse af migrantsmuglernes aktiviteter
  • reform af det fælles europæiske asylsystem
  • etablering af lovlige migrationsveje
  • fremme af integration af ikke-EU-borgere

Samarbejde med oprindelses- og transitlande

Den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM) udgør den overordnede ramme for EU's forbindelser med ikke-EU-lande. Under SSMM er der blevet iværksat og udarbejdet flere dialoger om migration, og der er blevet oprettet samarbejdsrammer med relevante ikke-EU-lande. I 2015 blev EU's ledere enige om en handlingsplan i Valletta som respons på tilstrømningen af migranter til EU hovedsagelig fra afrikanske lande. I 2016 godkendte Det Europæiske Råd oprettelsen af en ny migrationspartnerskabsramme til uddybning af samarbejdet med vigtige oprindelseslande. Samme år blev erklæringen fra EU og Tyrkiet vedtaget for at tackle den irregulære migrationsstrøm gennem Tyrkiet til EU. Desuden arbejder EU for at imødekomme de akutte humanitære behov blandt de syriske flygtninge i Tyrkiet, Jordan og Libanon.

Styrkelse af EU's ydre grænser

Effektiv forvaltning af EU's ydre grænser er afgørende, hvis den frie bevægelighed inden for EU skal fungere ordentligt. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning blev oprettet i oktober 2016 efter Det Europæiske Råds opfordring i september 2015 til at styrke kontrollen ved de ydre grænser. Vedtagelsen af styrket kontrol ved de ydre grænser er ved at blive forhandlet på plads, og det samme er styrket kontrol gennem brug af nye teknologier.

Nøglebegreber

Tilbagetagelsesaftale: fastsætter regler for tilbagesendelse af personer med irregulært ophold til deres oprindelses- eller transitland

Omfordeling: overførsel af en person, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, fra det EU-land, der har ansvaret for at behandle vedkommendes ansøgning (i øjeblikket Grækenland eller Italien), til et andet EU-land

Genbosætning: fordrevne personer fra ikke-EU-lande med et klart behov for international beskyttelse overføres fra et ikke-EU-land til et EU-land

Styring af migrationsstrømmene og bekæmpelse af migrantsmuglere

En af de vigtigste prioriteter i EU's migrationspolitik er forhindring af ulovlig migration samt tilbagesendelse af irregulære migranter til deres oprindelseslande. Tilbagesendelsesdirektivet fastsætter klare, gennemsigtige og retfærdige regler for tilbagesendelse af irregulære ikke-EU-borgere. EU's tilbagetagelsesaftaler er afgørende for gennemførelsen af EU's tilbagesendelsespolitik. EU har også iværksat en række flådeoperationer, der skal sikre EU's grænser, redde migranters liv til søs og bekæmpe netværk for menneskehandel og smuglere.

Reform af det fælles europæiske asylsystem

Migrationskrisen fremhævede behovet for at reformere det fælles europæiske asylsystem. Under de eksisterende rammer behandles asylansøgere ikke ens, og anerkendelsesprocenten varierer, hvilket kan tilskynde til sekundære bevægelser og asylshopping. Rådet behandler i øjeblikket syv lovgivningsforslag fra Europa-Kommissionen til reform af det fælles europæiske asylsystem.

Etablering af lovlige migrationsveje

EU er fast besluttet på at skabe sikre og lovlige veje til Europa for personer med behov for international beskyttelse. I juli 2015 blev EU-landene enige om at genbosætte 22 504 personer. I erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016 fastsættes det, at for hver syrer, som tilbagesendes til Tyrkiet fra de græske øer, vil en anden syrer fra Tyrkiet blive genbosat i EU. Kommissionen foreslog 13. juli 2016 en permanent EU-genbosætningsramme for at fastlægge fælles standarder og procedurer. Desuden er Rådet ved at gennemgå et forslag om at forbedre direktivet om det blå kort for at tiltrække den højt kvalificerede talentmasse, som EU's økonomi har brug for.

Fremme af integration af ikke-EU-borgere

De foranstaltninger til omfordeling og genbosætning, der er blevet vedtaget som reaktion på flygtninge- og migrantkrisen, har understreget behovet for at støtte de EU-lande, som har mindre erfaring med integration. Overalt i EU står ikke-EU-borgere nemlig ofte over for hindringer med hensyn til beskæftigelse, uddannelse og social inklusion. I sine konklusioner fra december 2016 opfordrede Rådet EU-landene til at udveksle bedste praksis inden for integration af ikke-EU-borgere, forbedre overvågningen og vurderingen af integration og tage spørgsmålet om anerkendelse af ikke-EU-borgeres kvalifikationer og kompetencer op.