Reform af det fælles europæiske asylsystem

Det fælles europæiske asylsystem fastsætter fælles minimumsstandarder for behandlingen af alle asylansøgere og -ansøgninger.

I praksis behandles asylansøgere forskelligt, og anerkendelsesprocenten varierer fra det ene EU-land til det andet.

Disse forskelle kan tilskynde til sekundære bevægelser og asylshopping, en udvikling, der er blevet forværret af flygtninge- og migrantkrisen siden starten af 2015. Derfor har flere EU-lande indført midlertidig kontrol ved de indre grænser.

Reformen af det fælles europæiske asylsystem tager sigte på at:

  • gøre systemet mere effektivt og mere modstandsdygtigt over for migrationspres
  • eliminere pullfaktorer samt sekundære bevægelser
  • bekæmpe misbrug og yde passende støtte til de mest berørte medlemsstater

 

2017

23. juni

EU's ledere bekræfter deres tilsagn om at reformere det fælles europæiske asylsystem

På Det Europæiske Råds møde i juni gentog EU-lederne behovet for at reformere det fælles asylsystem. "Takket være de fremskridt, der er gjort under det maltesiske formandskab, er der en fælles forståelse for, at det reformerede fælles europæiske asylsystem skal opnå den rette balance mellem ansvar og solidaritet", udtalte lederne.

Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at fortsætte forhandlingerne og om nødvendigt ændre lovgivningsforslagene med hjælp fra Kommissionen.

Midlertidig kontrol ved de indre grænser

Flere EU-lande oplever mangler i sikringen af en effektiv grænsekontrol ved de ydre grænser som følge af migrant- og flygtningekrisen. Disse mangler har resulteret i sekundære bevægelser af irregulære migranter, hvilket er årsag til alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i flere EU-lande.

Rådet vedtog i februar 2017 en henstilling om forlængelse af den midlertidige grænsekontrol ved de indre grænser i Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Kontrollen kan kun udføres ved bestemte dele af deres grænser i højst 3 måneder. Afgørelsen følger efter forlængelsen på 6 måneder af den midlertidige kontrol ved de indre grænser i disse lande, som blev vedtaget i maj 2016 og forlænget med yderligere 3 måneder i november 2016.

Den første afgørelse fra maj 2016 følger vedtagelsen i februar 2016 af Kommissionens henstilling om afhjælpning af en række af de mangler, der blev konstateret i Grækenlands anvendelse af Schengenreglerne på området forvaltning af de ydre grænser.

Schengengrænsekodeksen fastslår, at hvis der efter 3 måneder fra vedtagelsen af en sådan henstilling stadig findes alvorlige mangler, og de foranstaltninger, der er truffet, ikke har været tilstrækkelige, kan Kommissionen iværksætte anvendelse af proceduren i artikel 29.

Proceduren giver Kommissionen mulighed for at foreslå en henstilling, der skal vedtages af Rådet, om genindførelse af grænsekontrol ved en eller flere indre grænser. Kontrollen kan genindføres i op til 6 måneder. Den kan forlænges med yderligere 6 måneder i en periode på højst 2 år.