Vi bruger cookies for at give dig så god en oplevelse som muligt, når du bruger vores websted. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies, og hvordan du kan ændre dine indstillinger.

Formålet med FFR-forordningen er at:

  • lette vedtagelsen af det årlige EU-budget
  • omsætte de politiske prioriteter til tal for en budgetcyklus på mindst 5 år
  • sikre budgetdisciplin for EU
  • gøre EU's finanser mere forudsigelige

Den flerårige finansielle ramme (FFR) fastsætter grænserne for Den Europæiske Unions årlige almindelige budgetter. Den bestemmer, hvor meget EU samlet set og for de forskellige aktivitetsområder kan bruge hvert år, når det påtager sig juridisk bindende forpligtelser over en periode på mindst 5 år. De seneste FFR dækkede generelt 7 år.

Rådet vedtager, når det har fået Europa-Parlamentets godkendelse, forordningen om den flerårige finansielle ramme.

 

FFR er en af de tre komponenter i EU's budgetsystem. De to andre er:

  • det årlige EU-budget, som indeholder planlagte udgifter og indtægter for ét år 
  • bestemmelserne om egne indtægter, som fastsætter EU's indtægter

Udgiftslofter

Forordningen om den flerårige finansielle ramme fastsætter "lofter" (maksimale årlige beløb) for følgende to typer EU-udgifter: 

1. Forpligtelsesbevillinger

Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede udgifter til de retlige forpligtelser - kontrakter og aftaler eller beslutninger om tilskud - som EU kan påtage sig i hvert regnskabsår, der er omfattet af FFR. Der er med andre ord tale om de beløb, EU kan påtage sig at bruge et givent år, og som så bruges det pågældende år eller over flere år.

2. Betalingsbevillinger

Betalingsbevillinger dækker de udgifter, der bruges et givent år af FFR. Udgifterne følger af de retlige forpligtelser, EU har indgået enten i samme år og/eller tidligere år.

FFR omfatter også årlige samlede lofter for betalingsbevillinger og for forpligtelsesbevillinger. 

Alle FFR-lofter skal overholdes i de årlige EU-budgetter.

Der findes to typer af udgiftslofter:

  • et loft for hvert udgiftsområde (dvs. en politisk prioritering) i forpligtelsesbevillinger
  • et overordnet loft for forpligtelsesbevillinger og for betalingsbevillinger

Det overordnede loft for forpligtelsesbevillinger svarer til summen af lofterne for de enkelte udgiftsområder.

Særlige lovgivningsprocedurer

Der er to "særlige lovgivningsprocedurer": godkendelse og høring.

Rådets rolle

Rådet vedtager FFR-forordningen med enstemmighed, efter at det har opnået Europa-Parlamentets godkendelse (godkendelsesproceduren). Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet godkende eller forkaste Rådets holdning, men kan ikke ændre den.  

Forslaget til FFR-forordning udarbejdes af Europa-Kommissionen.  

Det Europæiske Råd vejleder traditionelt EU-Rådet om FFR-forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

FFR-forhandlingerne

FFR-forordningen forhandles almindeligvis som en pakke sammen med andre centrale finansielle elementer indeholdt i følgende retsakter: 
• retsakter om egne indtægter
• sektorspecifikke retsakter

Forhandlingerne som helhed omfatter tre institutioner: Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen.

EU's bestemmelser om egne indtægter definerer typerne af EU-indtægter og metoderne til udregning af disse.

EU's indtægter: egne indtægter

EU's egne indtægter - EU's indtægter - i hovedtræk

De sektorspecifikke retsakter fastlægger EU's operationelle udgiftsprogrammer: De definerer betingelserne for støtteberettigelse og kriterierne for tildeling af midler til foranstaltninger, som skal gennemføres på forskellige politikområder såsom landbrug, udenrigspolitik, forskning osv.  

De fleste centrale finansielle elementer i disse sektorspecifikke retsakter er blevet forhandlet og vedtaget i Rådet og Det Europæiske Råd sideløbende med FFR-forordningen og bestemmelserne om egne indtægter. 
   
Som hovedregel vedtages de sektorspecifikke retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure af Rådet og Europa-Parlamentet på grundlag af forslag fra Kommissionen.