Rapport fra formand Donald Tusk til Europa-Parlamentet om Det Europæiske Råds møde i februar

Det Europæiske Råd
  • 24.2.2016
  • 16:00
  • Tale
  • 82/16
  • Indre anliggender
  • Udenrigsanliggender og internationale forbindelser
  • Institutionelle spørgsmål
24.2.2016
Pressekontakter

Preben Aamann
Talsmand for formanden for Det Europæiske Råd
+32 22815150
+32 476850543

Indledende bemærkninger

Det seneste møde i Det Europæiske Råd var lige så vanskeligt som de andre i min mandatperiode. Og selv om vi fandt en fælles løsning, ligger den egentlige test foran os, selvfølgelig pga. folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige om at forblive medlem af Den Europæiske Union eller ej. Kun det britiske folk kan og vil bestemme dette. Det, vi fra vores side kunne gøre, var at blive enige om en ny ordning for Storbritannien i EU. Og det gjorde vi.

De 28 stats- og regeringschefer fastlagde enstemmigt og vedtog en juridisk bindende og definitiv ordning for Det Forenede Kongerige i EU. Afgørelsen om en ny ordning er i overensstemmelse med traktaterne og kan ikke annulleres af Domstolen. Men den vil kun træde i kraft, hvis den britiske befolkning stemmer for at blive i EU. Hvis de stemmer for at forlade Unionen, falder ordningen bort.

Vi har besluttet at gøre alt dette på en måde, der ikke går ud over Den Europæiske Unions grundlæggende værdier såsom fri bevægelighed og princippet om ikkeforskelsbehandling. Og som ikke går ud over den fremtidige udvikling af Den Økonomiske og Monetære Union. Hvis jeg havde været i tvivl om dette, ville jeg aldrig har foreslået en sådan ordning.

Trods mange vanskeligheder forlod lederne ikke forhandlingsbordet, da vi fuldt ud var klar over, hvad der står på spil, nemlig at bevare Det Forenede Kongerige i EU og den fremtidige geopolitik i Europa.

Her vil jeg gerne sige en stor tak til formand Jean-Claude Juncker og hele hans hold, som vi har arbejdet side om side med i processen. Jeg vil også gerne takke Parlamentets forhandlere, der var involveret i forhandlingerne, og som var yderst effektive mht. at opnå deres mål. Det er min faste overbevisning, at det var nødvendigt at inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud i denne proces. Jeg vil altid huske de vigtige drøftelser med formand Martin Schulz, med gruppeformand Guy Verhofstadt og med de fremtrædende kolleger Roberto Gualteri og Elmar Brok. Det er takket være jer, at denne aftale har gjort det muligt for os at tage hensyn til Unionens interesser som helhed. Uden jeres hjælp ville denne aftale ikke have været mulig. Tak endnu en gang.

Den Europæiske Union vil respektere den britiske befolknings afgørelse. Hvis flertallet stemmer for at forlade EU, er det det, der sker. Det vil ændre Europa for evigt. Og det vil være en ændring til det værre. Dette er naturligvis min personlige opfattelse. Premierminister David Cameron sagde i Underhuset i mandags, at tiden ikke er kommet til at splitte Vesten ad. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har derfor gjort mit bedste for at forhindre det.

Hvis Det Forenede Kongerige på den anden side beslutter at blive, håber jeg, at Europa-Parlamentet også vil sikre, at den aftalte ordning bliver omdannet til den nødvendige lovgivning og træder i kraft.

Jeg vil nu gerne vende mig mod migrationskrisen. Lederne var enige om, at vores fælles handlingsplan med Tyrkiet fortsat er en prioritet, og vi må gøre vores yderste, for at den lykkes. Det vil i sidste ende betyde, at de høje tal, som vi stadig ser, skal ned, og det skal gå hurtigt. Dette er også grunden til, at vi besluttede at organisere et ekstraordinært møde med Tyrkiet den 7. marts.

Drøftelserne mellem lederne fokuserede på at opbygge konsensus om denne krise. For at opnå det må vi først undgå en kamp mellem A-, B- og C-planer. En sådan kamp giver ikke nogen mening, da den kun skaber splittelse i Europa uden at bringe os tættere på en løsning. Vi må i stedet søge en syntese af forskellige tilgange. Der er ikke noget fornuftigt alternativ til en omfattende europæisk plan.

For det andet handler den europæiske indsats ikke kun om de beslutninger, der træffes i Bruxelles. Det handler også i endnu højere grad om de beslutninger, der træffes i hovedstæderne. Det må vi acceptere, men samtidig bør vi søge at forbedre samordningen af disse beslutninger. Den Europæiske Union er til, for at vi alle skal samarbejde.

Og endelig skal vi overholde de regler og love, som vi alle har vedtaget sammen. Dette vedrører både afgørelserne om omfordeling samt behovet for gradvis at vende tilbage til en situation, hvor alle medlemmer af Schengenområdet fuldt ud anvender Schengengrænsekodeksen. Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at genoprette Schengen. Det vil koste penge, tage tid og kræve en stor politisk indsats. Der vil være lande, der måske ikke vil kunne klare udfordringen. Men Europa vil være der for at hjælpe dem. Vi er nødt til at investere i Schengen, ikke i dets sammenbrud. Dets fremtid vil være et af de centrale emner, som lederne skal drøfte den 7. marts.

Lederne bekræftede separat behovet for at sikre, at den humanitære bistand fortsat kommer frem til Syrien og de syriske flygtninge i regionen. Vi glædede os over donorkonferencen i London, hvor to tredjedele af tilsagnene kom fra Europa. Lederne blev enige om at handle hurtigt for at udbetale de lovede 3,3 mia. EUR for 2016 og de aftalte 3 mia. EUR for at hjælpe flygtningene i Tyrkiet. Dette er ikke kun et europæisk ansvar. Jeg vil derfor fortsætte med at opbygge en global reaktion på krisen på G7- og G20-møderne senere på året.

Endelig vil jeg gerne slutte med en indtrængende bøn om ikke at lade stormfulde dage afspore vores indsats. Vi kan ikke nøjes med at vente og se tiden an. Vi befinder os på et meget farligt tidspunkt i den europæiske historie. Vi må handle beslutsomt. Jeg regner med jeres støtte. Tak. 

Afsluttende bemærkninger

De to spørgsmål, som vi drøfter i dag: Det Forenede Kongeriges ordning og migrationen er tæt forbundet med hinanden. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den måde, som vi angriber/forvalter migrationskrisen på, får en afgørende betydning for folkeafstemningskampagnen. Alle, der ønsker at bevare sammenholdet i Den Europæiske Union og sammenholdet i hele Vesten, og som føler, at vi befinder os på et historisk tidspunkt, bør støtte en sådan fælles plan med størst mulig beslutsomhed.

Med en fælles handlingsplan mener jeg en effektiv gennemførelse af vores afgørelse, fuld overholdelse af Schengengrænsekodeksen og den fælles indsats med Tyrkiet. Hvis dette spirende sammenhold vedrørende migrationskrisen bliver krænket af nogen, kan vedkommende faktisk være medvirkende til, at Det Forenede Kongerige forlader EU.

Som jeg allerede har sagt, vil Det Forenede Kongeriges løsning kun træde i kraft, hvis den britiske befolkning stemmer for at blive. Hvis den stemmer for at forlade EU, bortfalder ordningen. Og man skal ikke nære nogen illusioner herom. Dette var ikke én af mange forhandlingsrunder om Det Forenede Kongeriges ordning med EU; det var den første og sidste runde. Der kommer ikke flere. Tak.