Vi bruger cookies for at give dig så god en oplevelse som muligt, når du bruger vores websted. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies, og hvordan du kan ændre dine indstillinger.

Rådet (konkurrenceevne)

 

Arrow      Pressemeddelelser

Rådet (konkurrenceevne) blev oprettet i juni 2002 ved sammenlægning af tre tidligere rådssammensætninger (det indre marked, industri og forskning) for at imødekomme et udtalt behov for en mere sammenhængende og bedre koordineret håndtering af disse spørgsmål i forbindelse med Den Europæiske Unions konkurrenceevne. Alt efter hvilke punkter der er på dagsordenen, består Rådet i denne sammensætning af ministre for europæiske anliggender, industriministre, forskningsministre osv. Det samles fem-seks gange om året.

Siden da har Rådet (konkurrenceevne) spillet en horisontal rolle ved at sikre en integreret tilgang til fremme af konkurrenceevne og vækst i Europa. I overensstemmelse hermed tager det regelmæssigt såvel horisontale som sektorspecifikke spørgsmål om konkurrenceevne op på baggrund af analyser fra Kommissionen og giver udtryk for, hvorledes der kan tages behørigt hensyn til spørgsmål om konkurrenceevne i alle politiske initiativer, som indvirker på virksomhederne. Det behandler endvidere lovgivningsforslag inden for sine forskellige aktivitetsområder, hvor det træffer afgørelse med kvalificeret flertal, oftest efter den fælles beslutningsprocedure sammen med Europa-Parlamentet.

De tre hovedaktivitetsområder for Rådet (konkurrenceevne) er følgende:

–      Det indre marked

Det indre marked er en af Den Europæiske Unions mest væsentlige og kontinuerlige prioriteter, da formålet er at skabe et område med fri bevægelighed for personer og varer. Med henblik herpå behandler Rådet (konkurrenceevne) en lang række spørgsmål: offentlige indkøb, fri præstation af tjenesteydelser og etablering, fri bevægelighed for varer, intellektuel og industriel ejendomsret, konkurrence og selskabsret.

–      Industri

Spørgsmål vedrørende industripolitik henhører stadig fortrinsvis under medlemsstaternes kompetence. Aktioner med hjemmel i EF-traktaten skal begrundes i nødvendigheden af at sikre betingelserne for EF-industriens konkurrenceevne gennem et tæt samarbejde mellem Fællesskabet og dets medlemsstater.

Traktaten præciserer, at Fællesskabets indsats i overensstemmelse med princippet om et åbent og konkurrencepræget markedssystem skal sigte på, at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringer, at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Fællesskabet, navnlig små og mellemstore virksomheder, at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder, og at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling.

Fællesskabets hidtidige indsats har haft til formål at bistå medlemsstaterne med at løse kriser inden for Fællesskabets største industrisektorer, således at man har forebygget konkurrenceforvridning, men samtidig givet de berørte sektorer mulighed for en omstrukturering i løbet af en given periode. Kriterierne har til formål at sikre, at en sådan omstrukturering samordnes, og at der opstilles en strategi for at tilvejebringe de rette vilkår til fremme af sektorer, der vil kunne konkurrere med de tilsvarende sektorer i andre industrialiserede eller nyligt industrialiserede lande.

–      Forskning

Videnskabelig forskning og teknologisk udvikling (FTU) spiller om muligt en endnu større rolle i den økonomiske udviklingsproces.

EF-traktaten opstiller mål, regler og procedurer for gennemførelse af FTU- aktiviteter. Hovedformålet med Fællesskabets aktiviteter er at styrke den europæiske industris videnskabelige og teknologiske grundlag og dens internationale konkurrenceevne ved at kombinere forskningsmidler inden for visse nøgleområder og prioriterede teknologier.

Syvende rammeprogram (2007-2013) er EU's hovedinstrument til finansiering af forskning i Europa. Det bidrager til oprettelse af et europæisk forskningsrum (EFR) som en vision for den fremtidige forskning i Europa. Det har til formål at sikre videnskabelig topkvalitet, forbedret konkurrenceevne og innovation gennem fremme af øget samarbejde, større komplementaritet og bedre samordning mellem de relevante aktører på alle niveauer.