Vi bruger cookies for at give dig så god en oplevelse som muligt, når du bruger vores websted. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies, og hvordan du kan ændre dine indstillinger.

Retlige og indre anliggender (RIA)

JAI meeting - 24.03.10

Retlige og indre anliggender (RIA), som i høj grad berører de europæiske borgeres dagligdag, er nok det politikområde, der er mest påvirket af Lissabontraktaten.

  • Praktisk taget hele RIA-området er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure (med kvalificeret flertal i Rådet), bortset fra familieret, operationelt politisamarbejde og vise andre områder (se BAGGRUND).
  • Desuden vil sager, der tidligere blev behandlet i henhold til tredje søjle, såsom retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde, nu blive behandlet i henhold til samme type bestemmelser som dem, der gælder for det indre marked. Som følge heraf vil EU-reglerne og nationale regler på disse områder være undergivet Domstolen i Luxembourgs kontrol.

Det er et langt historisk forløb ...


■ Uformelt samarbejde og oprettelse af Schengenområdet

Medlemsstaterne begyndte at samarbejde på området retlige og indre anliggender i midten af 1970'erne på et uformelt, mellemstatsligt grundlag uden for Fællesskabets rammer. I 1985 undertegnede Tyskland, Frankrig og Beneluxlandene Schengenaftalen, som var et vigtigt skridt hen imod samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område. I de følgende år tiltrådte andre medlemsstater samt lande uden for EU Schengenaftalen og konventionen om dens gennemførelse.

Schengenområdet omfatter nu 26 lande(Belgien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige, Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein).

Sigtet med aftalen var at indføre reel fri bevægelighed for personer uden kontrol ved de indre grænser, samtidig med at der blev indført ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, visumpolitik, politisamarbejde og strafferetligt samarbejde.

■ Mod større integration

Med EU-traktaten, der trådte i kraft i november 1993, blev der taget endnu et skridt, idet sam­arbejdet om retlige og indre anliggender blev indarbejdet i EU's institutionelle rammer, hvorved der blev føjet endnu en dimension til opbygningen af Europa.´

Ved Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999 blev Schengenreglerne indarbejdet i EU's institutionelle rammer. Et af traktatens hovedmål er at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Denne traktat har desuden givet mulighed for at vedtage foranstaltninger om civilretligt samarbejde med kvalificeret flertal og som led i den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet, bortset fra foranstaltninger, der hører under familieretten, eller hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Efter Lissabontraktaten træffer Rådet ligeledes afgørelse med kvalificeret flertal og som led i den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure om de fleste strafferetlige spørgsmål.

Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland deltager ikke fuldt ud i samarbejdet om en række spørgsmål
Rådets samlinger forberedes af arbejdsgrupper og udvalg


■ Undtagelser

Det skal bemærkes, at Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager fuldt ud i samarbejdet om en række RIA-spørgsmål eller deltager på visse betingelser.

Navnlig deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i Schengenreglerne om fri bevægelighed for personer, kontrol ved de ydre grænser og visumpolitik. Repræsentanterne for disse lande delta-ger derfor ikke i afstemningen om disse spørgsmål i Rådet.


■ Arbejdsstrukturer og særlige organer

RIA-Rådet er sammensat af justits- og indenrigsministrene og mødes hver tredje måned, mødes justits- og indenrigsministrene ca. én gang hver anden måned for at drøfte udviklingen og gennemførelsen af samarbejdet og de fælles politikker på dette område.

Rådet varetager således sin funktion som medlovgiver i EU og vedtager herefter direktiver og forordninger på hele RIA-området. Rådets samlinger forberedes af arbejdsgrupper og udvalg, navnlig CATS (politisamarbejde og retligt samarbejde), Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og Asyl, COSI (Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed), som er nedsat efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål.

Politikkerne vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennemføres af medlemsstaterne og EU-institutionerne.
Sidstnævnte understøttes af særlige organer, navnlig: