Vi bruger cookies for at give dig så god en oplevelse som muligt, når du bruger vores websted. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies, og hvordan du kan ændre dine indstillinger.

Retligt samarbejde

Forenkling af borgernes liv: et Europa for ret og retfærdighed

 

Eurojust

Med oprettelsen af Eurojust i 2002 blev der sat yderligere skub i det retlige samarbejde, som blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999. Den europæiske arrestordre, som også blev skabt i 2002 med Rådets rammeafgørelse herom, er et vigtigt skridt fremad i etableringen af effektive europæiske sam­arbejdsredskaber. Stockholmprogrammet videreudvikler disse resultater:


■ Fremme af gennemførelsen af gensidig anerkendelse 

 

På det strafferetlige område indføres der et samlet system til erstatning for alle instru­menter vedrørende bevissikring, der så vidt muligt omfatter alle former for bevis­materiale og indeholder frister for fuldbyrdelse samt begrænser grundene til afvisning.

Lissabontraktaten giver også mulighed for at oprette en europæisk anklagemyndighed med udgangspunkt i Eurojust.
Gensidig anerkendelse vil blive udvidet.

Inden for det retlige samarbejde giver Rådets afgørelse fra december 2008 om styrkelse af Eurojust mulighed for at videreudvikle Eurojust i de kommende år, bl.a. i forbindelse med indledning af ef-terforskning og løsning af kompetencekonflikter. Lissabontraktaten giver også mulighed for at op-rette en europæisk anklagemyndighed med udgangspunkt i Eurojust.

Med hensyn til civilretlige spørgsmål fortsætter processen med at afskaffe alle mellem­liggende foranstaltninger (eksekvatur) i løbet af den periode, som Stockholmprogrammet dækker. Denne proces vil blive ledsaget af en række garantier, herunder vedrørende retspleje og, hvor det er nød-vendigt, lovvalgsregler på vigtige områder i borgernes dagligdag, f.eks. i forbindelse med skilsmis-se.Den gensidige anerkendelse udvides endvidere til andre væsentlige områder, f.eks. arv og testamenter, formueforholdet mellem ægtefæller og de formuerettige virkninger af separation, idet der tages hensyn til særlige forhold i medlemsstaternes retssystemer.

 

 

■ Styrkelse af den gensidige tillid

Unionen støtter medlemsstaternes bestræbelser på at effektivisere deres retssystemer ved at tilskyn-de til udveksling af bedste praksis og udvikling af innovative projekter vedrørende moderniseringen af retsvæsenet. Det sker bl.a. gennem etablering og udvikling af netværk af højtstående embeds-mænd og dommere.

 

■ Udvikling af en kerne af fælles regler

På det strafferetlige område vil strafbare handlinger af særlig grov karakter, der har en grænseover-skridende dimension, blive omfattet af fælles definitioner og fælles minimumsregler for maksi-mumsstraffe. Bekæmpelse af terrorisme, menneskehandel, ulovlig narkotikahandel, seksuel udnyt-telse af kvinder og børn, børnepornografi samt edb-kriminalitet vil få prioritet.

På det civilretlige område vil afskaffelsen af eksekvatur blive ledsaget af en række garantier, navn-lig vedrørende udeblivelsesdomme. Der kan være tale om foranstaltninger især vedrørende retspleje samt lovvalgsregler (f.eks. forkyndelse af dokumenter eller retten til at anfægte en afgørelse, der skal anerkendes).

 

■ Ny teknologi til gavn for borgere og retsvæsen

Den europæiske e-justice-portal bliver et enkelt kontaktpunkt

Den europæiske e-justice-portal bliver et enkelt kontaktpunkt, der gør det muligt for borgerne og juridiske fagfolk at få adgang til nyttige oplysninger og en række funktioner på området. Det vil lette borgernes adgang til domstolene og samtidig støtte den økonomiske aktivitet. Der tilskyndes til brug af videokonferencer, f.eks. for at spare ofrene for rejser, som kan være besværlige. I overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne vil visse nationale registre gradvist blive sammenkoblet (f.eks. registre vedrørende insolvens). Visse europæiske og nationale grænseoverskridende procedurer vil kunne afvikles online (f.eks. den europæiske betalingspåkravsprocedure). E-justice-systemet vil blive styret decentralt, samtidig med at der bliver en vis koordination på europæisk plan

 

■ Styrkelse af Unionens internationale tilstedeværelse

På det civilretlige område fremmer Unionen aktivt gennem sit medlemskab af Haagerkonferencen om International Privatret, at så mange stater som muligt ratificerer konventionerne. På det straffe-retlige område fremmer Unionen aktivt partnerlandenes videst mulige tiltrædelse af de mest rele-vante konventioner og yder størst mulig bistand til andre stater med henblik på korrekt gennemfø-relse af instrumenterne.

EU-institutionerne sikrer sammenhæng mellem Unionens retsorden og den internationale retsorden. Der skal navnlig sikres størst mulig synergi med Europarådets arbejde.