1. Det Europæiske Råd mødtes den 24. og 25. marts 1999 i Berlin. Drøftelserne indledtes med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, José-María Gil-Robles.

2. Det Europæiske Råd:

• nåede til en samlet aftale om Agenda 2000 (se del I);
  
  
• vedtog en erklæring om udnævnelse af formanden for Kommissionen (se del II);
  
  
• vedtog to erklæringer om Kosovo (se del III);
  
  
• vedtog tre andre erklæringer om fredsprocessen i Mellemøsten, den vellykkede indgåelse af handels- og samarbejdsaftalen med Sydafrika og om udvidelsen (se del IV).

3. Agenda 2000 har til formål at udstyre Unionen med mere effektive politikker og give den de finansielle midler til at gennemføre dem i en solidarisk ånd, samtidig med at der sikres samme budgettilbageholdenhed på EU-plan som på nationalt plan. Det Europæiske Råd finder, at de politikreformer, der er omhandlet i disse konklusioner, og den finansielle ramme for finansieringen heraf på mellemlang sigt, vil sætte Unionen i stand til at tage den kommende tids udfordringer op og til at gennemføre den forestående udvidelse med held.

4. Unionens udgifter skal både overholde kravet om budgetdisciplin og udgiftseffektivitet og sikre, at Unionen råder over tilstrækkelige midler til at kunne sikre en velordnet udvikling af sine politikker til gavn for borgerne og til at kunne sørge for et effektivt forløb af udvidelsesprocessen.

5. De nye finansielle overslag bør fastlægges for en syvårsperiode fra 2000 til 2006. De bør fastlægges ud fra den arbejdshypotese, at nye medlemsstater tiltræder Unionen fra og med 2002.

6. De finansielle overslag bør fastlægges på grundlag af faste 1999-priser med automatiske årlige tekniske tilpasninger i forhold til inflationen som nu.

7. Det Europæiske Råd finder, at finansieringsrammen for EU-15 som angivet i vedlagte tabel A er passende.

De finansielle overslag for EU-15 (tabel A)

8. Udgifterne i forbindelse med de tre førtiltrædelsesinstrumenter (Phare, landbrugsinstrumentet og strukturinstrumentet) bør opføres i særskilte underområder i et nyt udgiftsområde 7 i de finansielle overslag. Det årlige loft for de tre underområder bør forblive på et konstant niveau i hele perioden og bør ikke overstige:

Udgiftsområde 7 (førtiltrædelsesinstrumenter) (mio. EUR i 1999-priser)
	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Førtiltrædelsesinstrumenter   Phare Landbrug Struktur	3 120   1 560 520 1 040	3 120   1 560 520 1 040	3 120   1 560 520 1 040	3 120   1 560 520 1 040	3 120   1 560 520 1 040	3 120   1 560 520 1 040	3 120   1 560 520 1 040

9. Det Europæiske Råd noterer sig, at der er politisk enighed om lovteksterne til de tre forordninger i dok. 6886/99. Det opfordrer Rådet til at vedtage dem snarest muligt, når det har modtaget Europa-Parlamentets udtalelser.

10. I de finansielle overslag for EU-15 (tabel A) hensættes et beløb "til rådighed for tiltrædelser" under loftet for egne indtægter for årene 2002-2006 som maksimumsbeløb i bevillinger til betalinger til dækning af udgifter, der følger af nye tiltrædelser i løbet af perioden. Bevillingerne til betalinger til rådighed for tiltrædelserne bør ikke overstige:

Til rådighed for tiltrædelser (bevillinger til betalinger) (mio. EUR i 1999-priser)
	2002	2003	2004	2005	2006
Bevillinger til betalinger Landbrug Øvrige udgifter	4 140 1 600 2 540	6 710 2 030 4 680	8 890 2 450 6 640	11 440 2 930 8 510	14 220 3 400 10 820

11. En vejledende finansiel ramme for EU-21, som angivet i vedlagte tabel B, bør ledsage de finansielle overslag. Heri medtages de supplerende egne indtægter, der følger af tiltrædelsen af 6 nye medlemsstater; i et yderligere udgiftsområde 8 (udvidelse) angives de samlede udgifter i forbindelse med udvidelsen for hvert af årene 2002-2006, udtrykt som maksimumsbeløb i bevillinger til forpligtelser til landbrug, strukturforanstaltninger, interne politikker og administration, som følger:

Udgiftsområde 8 (Udvidelse) (bevillinger til forpligtelser) (mio. EUR i 1999-priser)
	2002	2003	2004	2005	2006
Udgiftsområde 8 (Udvidelse)   Landbrug Strukturforanstaltninger Interne politikker Administration	6 450   1 600 3 750 730 370	9 030   2 030 5 830 760 410	11 610   2 450 7 920 790 450	14 200   2 930 10 000 820 450	16 780   3 400 12 080 850 450

12. Det Europæiske Råd bekræfter det krav, der er indeholdt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Cardiff, hvorefter der i opstillingen og gennemførelsen af den fremtidige finansielle ramme bør skelnes klart mellem udgifter vedrørende EU i dets nuværende sammensætning og udgifter forbeholdt de tiltrædende lande, herunder også efter udvidelsen. Den nye interinstitutionelle aftale bør klart afspejle dette krav som angivet nedenfor.

13. Udgifter forbeholdt EU-15 (udgiftsområde 1-6) kan ikke på noget tidspunkt anvendes til førtiltrædelsesbistand (udgiftsområde 7), og omvendt kan udgifter forbeholdt førtiltrædelsesbistand ikke anvendes af EU-15.

14. Beløb til rådighed for tiltrædelser kan kun anvendes til at dække udgifter, der opstår som en direkte følge af udvidelsen, og kan ikke dække uforudsete udgifter for EU-15 eller førtiltrædelsesudgifter (udgiftsområde 1-7). Omvendt kan udgifter, som er forbeholdt EU-15, eller førtiltrædelsesudgifter (udgiftsområde 1-7) ikke anvendes til at supplere udgifterne i forbindelse med nye tiltrædelser.

15. Såfremt der efter udvidelsen indtræffer en udvikling i de faktiske udgifter som en direkte følge af nye medlemsstaters tiltrædelse, og denne udvikling viser sig at indebære en risiko for overskridelse af loftet for de betalingsbevillinger, der i tabel A er afsat til nye tiltrædelser, vil de finansielle forpligtelser for EU-15, der er fastlagt i de finansielle overslag, skulle overholdes.

16. Efter udvidelsen bør der foretages en tilpasning af de finansielle overslag for EU-15 under hensyntagen til det faktiske antal tiltrædende lande og de maksimumsbeløb, der er opført under udgiftsområde 8 i den vejledende tabel B. Rådet foretager denne tilpasning, idet det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

17. Da den nuværende finansielle ramme og den interinstitutionelle aftale har stået deres prøve ved at sikre en smidig afvikling af den årlige budgetprocedure, håber Det Europæiske Råd, at der kan indgås en ny aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på betingelser, der sikrer streng budgetdisciplin, samtidig med at den samlede magtbalance mellem institutionerne opretholdes, og førtiltrædelsesudgifter og tiltrædelsesrelaterede udgifter klart afgrænses for hele varigheden af de finansielle overslag.

18. Det henstiller til Rådet, at det på grundlag af en fælles holdning og under forudsætning af, at der opnås acceptable betingelser, når til enighed med Europa-Parlamentet og Kommissionen om en ny interinstitutionel aftale. Denne aftale bør afspejle indholdet af disse konklusioner, herunder muligheden for at indføre en bestemmelse, der skal sikre en vis fleksibilitet i de finansielle overslag under den årlige budgetprocedure op til en grænse på 200 mio. EUR pr. år.

Landbrugsretningslinjerne

19. Landbrugsretningslinjerne forbliver uændrede. De vil blive revideret på grundlag af en rapport, som Kommissionen skal forelægge Rådet, inden den første udvidelse af Unionen finder sted, med henblik på at foretage de tilpasninger, som skønnes nødvendige. Med hensyn til, hvad retningslinjerne skal omfatte, skal de beløb, der hensættes i de finansielle overslag til førtiltrædelsesinstrumentet på landbrugsområdet under udgiftsområde 7 og til den del af beløbet "til rådighed for tiltrædelser", der vedrører landbrugsudgifterne, være omfattet af det loft, som er fastlagt med retningslinjerne.

20. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet (landbrug) i marts, om en retfærdig og nyttig reform af den fælles landbrugspolitik. Indholdet af denne reform vil sikre, at landbruget er multifunktionelt, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og jævnt fordelt på hele det europæiske område, herunder også i regioner med særlige vanskeligheder, i stand til at bevare landskabet og naturen og yde et væsentligt bidrag til landdistrikternes levedygtighed samt imødekomme forbrugernes ønsker og krav med hensyn til levnedsmiddelkvalitet og -sikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd.

21. Det Europæiske Råd finder, at denne reform kan gennemføres inden for en finansiel ramme på et gennemsnitligt niveau af 40,5 mia. EUR plus 14 mia. EUR i perioden til udvikling af landdistrikter samt veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger. Dette vil være mere i overensstemmelse med de nuværende udgiftsniveauer og sigter mod at stabilisere landbrugsudgifterne i perioden.

22. For at opfylde målsætningen om stabilisering af landbrugsudgifterne i faste priser har Det Europæiske Råd truffet afgørelse om følgende foranstaltninger:

• reformen af mejerisektoren skal træde i kraft fra og med produktionsåret 2005/2006 med forbehold af afgørelserne vedrørende de specifikke supplerende mælkekvoter;
  
  
• interventionsprisen for korn nedsættes med 15% i to ens etaper på 7,5% (af den nuværende interventionspris) i produktionsårene 2000/2001 og 2001/2002. Arealbetalingerne forhøjes i to ens etaper fra 54 til 63 EUR/t (multipliceret med det historiske regionale referenceudbytte for korn). Der vil på baggrund af markedsudviklingen blive truffet afgørelse om den endelige nedsættelse af den interventionspris, der skal anvendes fra 2002/2003 og fremover. Enhver efterfølgende forhøjelse af arealbetalingerne vil stå i samme forhold til prisnedsættelsen som dem, der blev anvendt i 2000/2001 og 2001/2002. Arealbetalingen fra 2002/2003 og fremover (støtte pr. ton multipliceret med det historiske referenceudbytte for korn) skal også anvendes for oliefrø. Basissatsen for den obligatoriske jordudtagning fastsættes til 10% for hele perioden 2000-2006.
  Månedlige forhøjelser vil blive opretholdt som for øjeblikket.

• Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om nøje at følge udviklingen på oliefrømarkedet og at forelægge en rapport senest to år efter gennemførelsen af den nye ordning. Om nødvendigt skal denne rapport ledsages af passende forslag, såfremt produktionspotentialet skulle falde markant;
  
  
• intervention i oksekødssektoren: Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om nøje at følge det europæiske oksekødsmarked og om nødvendigt træffe de relevante foranstaltninger, navnlig ved anvendelse af artikel 34 i udkastet til forordning vedrørende den fælles markedsordning for oksekød. Disse foranstaltninger kan også omfatte ad hoc-interventionsopkøb;
  
  
• det henstilles til Kommissionen og Rådet, at de foretager yderligere besparelser for at sikre, at de samlede udgifter, bortset fra foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og veterinære foranstaltninger, i perioden 2000-2006 ikke overstiger et gennemsnitligt årligt udgiftsniveau på 40,5 mia. EUR. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge en rapport for Rådet i 2002 vedrørende udviklingen i landbrugsudgifterne, om nødvendigt ledsaget af relevante forslag, og opfordrer Rådet til at træffe de nødvendige afgørelser i overensstemmelse med reformens målsætning;
  
  
• Det Europæiske Råd erkender på baggrund af de særlige forhold, der præger det portugisiske landbrug, at det er nødvendigt at forbedre ligevægten i den støtte, der ydes til landbruget, ved hjælp af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som finansieres over EUGFL, Garantisektionen. For Portugal fordobles det eksisterende maksimale garantiareal for hård hvede fra 59 000 ha til 118 000 ha.

Udgiftsområde 1 (landbrug) (mio. EUR i 1999-priser)
2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
40 920	42 800	43 900	43 770	42 760	41 930	41 660
Udgifter til den fælles landbrugspolitik (heri ikke medregnet udgifter til udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger)
36 620	38 480	39 570	39 430	38 410	37 570	37 290
Udgifter til udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger
4 300	4 320	4 330	4 340	4 350	4 360	4 370

Den interinstitutionelle aftale bør indeholde en bestemmelse, der sikrer, at alle parter heri overholder loftet i de finansielle overslag for landbrugsområdet.

24. Det Europæiske Råd anerkender den betydelige indsats, der er gjort for at beskære budgettet og sikre budgettilbageholdenhed i forbindelse med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, som vedtaget inden for rammerne af Agenda 2000. Navnlig bestræbelserne på at nedsætte støttepriserne udgør et væsentligt bidrag fra Det Europæiske Fællesskab til at stabilisere verdensmarkedet for landbrugsvarer. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at de afgørelser, der er vedtaget som led i reformen af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af Agenda 2000, vil udgøre væsentlige elementer, når Kommissionens forhandlingsmandat for de fremtidige multilaterale handelsforhandlinger inden for WTO skal fastlægges.

25. Det er et centralt punkt i Agenda 2000-reformerne at gøre strukturfondene og Samhørighedsfonden mere effektive med henblik på at opfylde traktatens målsætning om økonomisk og social samhørighed. Dette mål skal fastholdes fremover, hvor der vil ske en fortsat udvikling i prioriteterne i en mere forskelligartet Union, under hensyntagen til målet om en større koncentration af strukturstøtten, en bedre finansiel forvaltning af strukturfondene og en forenkling af deres drift og administration.

26. En højere grad af koncentration af strukturstøtten til de områder, der har mest brug herfor, vil blive opnået gennem en væsentlig reduktion i antallet af mål til tre. Ved at forfølge disse mål og derved fremme den økonomiske og sociale samhørighed bidrager Fællesskabet til en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig økonomisk udvikling, til øget beskæftigelse og udvikling af de menneskelige ressourcer, beskyttelse og forbedring af miljøet, fjernelse af uligheder og fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder. Kommissionen og medlemsstaterne skal sørge for, at fondenes indsats er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og de instrumenter, der vedtages i henhold hertil, og at de er forenelige med andre fællesskabspolitikker og -aktioner.

27. I betragtning af den fortsat høje prioritering af den økonomiske og sociale samhørighed og som følge af en mere målrettet koncentration af strukturudgifterne i overensstemmelse med dette mål i traktaten mener Det Europæiske Råd, at de samlede beløb, der skal opføres til strukturfondene og Samhørighedsfonden under udgiftsområde 2, bør være på i alt 213 mia. EUR i løbet af perioden, fordelt således:

Udgiftsområde 2 (strukturforanstaltninger) (mio. EUR i 1999-priser)
2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
32 045	31 455	30 865	30 285	29 595	29 595	29 170

28. Med dette samlede udgiftsniveau vil Unionen være i stand til at fastholde det nuværende gennemsnitlige niveau for støtteintensiteten og således konsolidere den samlede nuværende indsats på dette område.

29. Det Europæiske Råd finder, at niveauet for de forpligtelsesbevillinger til strukturfondene, herunder overgangsstøtte, EF-initiativer og nyskabende aktioner, der skal opføres i de finansielle overslag, bør være på 195 mia. EUR, fordelt således:

Strukturfonde (mio. EUR i 1999-priser)
2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
29 430	28 840	28 250	27 670	27 080	27 080	26 660

30. 69,7% af strukturfondsmidlerne tildeles mål 1, herunder 4,3% til overgangsstøtte (dvs. i alt 135, 9 mia. EUR).

11,5% af strukturfondsmidlerne tildeles mål 2, herunder 1,4% til overgangsstøtte (dvs. i alt 22,5 mia. EUR).

12,3% af strukturfondsmidlerne tildeles mål 3 (dvs. i alt 24,05 mia. EUR).

31. Udestående ikke-opfyldte forpligtelser ved udgangen af indeværende periode bør afvikles på grundlag af afgørelser, der skal træffes af budgetmyndigheden. Det Europæiske Råd bemærker, at Kommissionen som en arbejdshypotese har skønnet, at der vil kunne afvikles henholdsvis 45%, 25%, 20% og 10% i hvert af de første fire år af de nye finansielle overslags gyldighedsperiode.

32. Mål 1 tager sigte på at fremme udviklingen og strukturtilpasningen i tilbagestående regioner. I perioden 2000-2006 vil der blive tildelt mål 1-status til:

• nuværende NUTS II-regioner, hvis BNP pr. indbygger ligger under 75% af Fællesskabets gennemsnit;
  
  
• fjernområder (de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer), der alle ligger under 75%-tærsklen;
  
  
• områder, der var omfattet af mål 6 i perioden 1995-1999 i henhold til protokol nr. 6 til akten om Finlands og Sveriges tiltrædelse.

33. Mål 2 tager sigte på at støtte økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer. Der er tale om områder, der undergår socioøkonomiske ændringer i industri- og servicesektoren, landdistrikter i tilbagegang, vanskeligt stillede byområder og kriseramte fiskeriafhængige områder, defineret på grundlag af objektive kriterier, der er fastlagt i lovteksterne.

34. Medlemsstaterne vil foreslå Kommissionen en liste over de områder, der opfylder objektive kriterier, med forbehold af et befolkningsloft, der skal anvendes på hver medlemsstat. Kommissionen fastsætter et befolkningsloft for hver medlemsstat på grundlag af den samlede befolkning i de områder i hver medlemsstat, der opfylder fællesskabskriterierne, og af strukturproblemernes omfang vurderet på grundlag af den samlede ledighed og langtidsledighed uden for mål 1-regionerne.

35. Højst 18% af den samlede befolkning i EU vil blive omfattet af det nye mål 2. Den vejledende fordeling af befolkningen på fællesskabsplan på de forskellige typer mål 2-regioner bør være 10% i industriområder, 5% i landdistrikter, 2% i byområder og 1% i fiskeriafhængige områder. De industriområder og landdistrikter, der opfylder fællesskabskriterierne i forordningen, skal tegne sig for mindst 50% af den befolkning, der er omfattet af mål 2 i hver medlemsstat, medmindre dette er objektivt umuligt.

36. For at sikre, at hver medlemsstat yder et rimeligt bidrag til den samlede koncentrationsindsats, må den maksimale reduktion i den befolkning, der er omfattet af mål 2, sammenlignet med den nuværende dækning for mål 2 og 5 b, ikke overstige 33%. Ved beregningen af den maksimale reduktion af befolkningen med henblik på det nye mål 2, vil der blive taget hensyn til tidligere mål 2/5 b-områder, som er berettiget til at modtage mål 1-støtte i den nye periode. Der vil ikke blive taget hensyn til tidligere mål 1-regioner, der modtager overgangsstøtte, og som i henhold til fællesskabskriterierne er berettiget til at modtage mål 2-støtte.

37. Samme støtteintensitet pr. indbygger skal gælde for alle mål 2-regioner (men ikke for støtte tildelt under mål 3) i hele Fællesskabet; den samlede tildeling til hver medlemsstat under mål 2 vil derfor være direkte afhængig af den enkelte medlemsstats relative andel af den samlede befolkning i EU, der er støtteberettiget under mål 2.

38. Mål 3 tager sigte på at yde støtte til tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker og -systemer. Mål 3-støtten finder anvendelse i områder uden for mål 1. Hver medlemsstat vil modtage en procentdel af de samlede disponible midler for mål 3 i forhold til dens andel af den samlede målgruppe i EU beregnet ved hjælp af indikatorer, udvalgt ud fra de objektive kriterier, som er anført under punkt 45 nedenfor.

39. Det Europæiske Råd finder, at der ved fastsættelsen af det gennemsnitlige støtteniveau pr. indbygger under mål 3 bør tages hensyn til, at beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse er højt prioriteret.

40. Foranstaltninger vedrørende fiskerisektoren uden for mål 1-regionerne støttes af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) med et beløb på 1,1 mia. EUR i perioden, hvoraf 875 mio. tages fra udgiftsområde 1.

41. På baggrund af den ekstra gevinst, som EF-initiativer kan give ud over hovedmålene, vil antallet af EF-initiativer blive reduceret til tre, nemlig: Interreg (grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde), Equal (transnationalt samarbejde til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og uligheder på arbejdsmarkedet) og Leader (udvikling af landdistrikterne). 5% af forpligtelsesbevillingerne til strukturfondene afsættes til EF-initiativer. Mindst 50% af bevillingerne tildeles Interreg, idet der lægges særlig vægt på grænseoverskridende aktiviteter - især med sigte på udvidelsen og på medlemsstater, der har en lang fælles grænse med ansøgerlandene samt på en bedre samordning med Phare-, Tacis- og Meda-programmerne. Der vil blive taget behørigt hensyn til den sociale og erhvervsmæssige integrering af asylansøgere inden for rammerne af Equal. Der er enighed om, at de tre nye hovedmål bør dække alle igangværende EF-initiativer, der har vist sig effektive, men som ikke videreføres som fællesskabsinitiativer.

Der vil også blive lagt særlig vægt på samarbejde med fjernområderne.

1% af strukturfondsbevillingerne afsættes til nyskabende aktioner og teknisk bistand.

42. Passende overgangsstøtte for regioner, der ikke længere er støtteberettigede, er en væsentlig modvægt til den højere grad af koncentration af strukturfondsmidlerne med henblik på at underbygge de resultater, som er opnået gennem strukturstøtten i de tidligere mål 1-regioner, og med henblik på at støtte afslutningen af omstillingsprocessen i områder, der ikke længere vil være støtteberettigede under mål 2 og 5 b.

43. Der vil blive givet overgangsstøtte til alle regioner og områder, der ikke længere opfylder de relevante kriterier for støtteberettigelse. Den samlede strukturfondsbevilling til overgangsstøtte bør være på 11,142 mia. EUR, hvortil Kommissionen vil angive en vejledende fordeling for hver medlemsstat. Overgangsstøtten i alle regioner og områder, hvor støtten er under afvikling, vil være lavere i 2000 end i 1999, og vil ophøre både for tidligere mål 1-regioner og tidligere mål 2/5b-regioner ved udgangen af 2005. Overgangsstøttens profil kan afpasses efter de enkelte regioners specifikke behov i forståelse med Kommissionen, forudsat at den finansielle bevilling til hver enkelt region overholdes. I 2006 vil tidligere mål 1-regioner modtage enhver støtte, som de er berettigede til på dette tidspunkt i henhold til de relevante fællesskabskriterier eller nationale kriterier.

Særlige situationer (2000-2006)

44. a) Til udvikling af Lissabon-området bevilges der en særlig udfasningsstøtte på 500 mio. EUR til mål 1.

b) I betragtning af den særlige indsats for fredsprocessen i Nordirland vil Peace-programmet blive videreført i fem år med et beløb på 500 mio. EUR, hvoraf 100 mio. EUR tildeles Irland. Dette program vil blive gennemført under fuld overholdelse af additionalitetsprincippet i forbindelse med strukturfondsinterventioner. EU's bidrag til Den Internationale Fond for Irland (15 mio. EUR pr. år under udgiftsområde 3) vil blive forlænget med en periode på 3 år. Kommissionen opfordres til at udarbejde de nødvendige forslag.

c) Der vil blive fastsat en særlig udfasningsstøtte på 100 mio. EUR under mål 1 for overgangsregionen i Irland som følge af den nye klassificering af regioner. Omklassificeringen selv vil betyde en ekstra bevilling til Irland på 550 mio. EUR under mål 1.

d) For at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner arbejdsmarkedsdeltagelsen i Nederlandene, tildeles der et yderligere beløb på 500 mio. EUR til mål 3.

e) Et særligt bistandsprogram på i alt 150 mio. EUR i perioden 2000-2006 etableres for Sverige inden for rammerne af mål 3. Der etableres et særligt bistandsprogram på i alt 350 mio. EUR for de svenske NUTS II-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til akten om Sveriges tiltrædelse.

f) For at tage hensyn til Østberlins specifikke problemer i omstillingsprocessen tilføjes der 100 mio. EUR til udfasningsbevillingen til Østberlin (mål 1).

g) Ændringen af sikkerhedsnetbestemmelserne vil betyde yderligere 96 mio. EUR til Italien og 64 mio. EUR til Belgien til udfasningsbevillingen til mål 2.

h) Et yderligere beløb på 15 mio. EUR tildeles Hainaut-regionen i Belgien til mål 1-udfasning.

i) På grund af de særlige strukturproblemer som følge af lav befolkningstæthed tillige med den høje grad af fattigdom modtager det skotske højland og de skotske øer et særligt udfasningsprogram på i alt 300 mio. EUR

j) Der tildeles Grækenland, Irland, Portugal og Spanien en særlig finansiel bevilling med henblik på i perioden 2000-2006 at bevare det generelle gennemsnitlige støtteniveau pr. indbygger, der blev opnået i 1999. De pågældende beløb er på 450 mio. til Grækenland, 450 mio. til Portugal, 40 mio. til Irland og 200 mio. til Spanien.

k) Der tildeles Østrig et samlet beløb på ca. 350 mio. EUR inden for rammerne af EF-initiativerne.

l) Der tildeles Nederlandene et samlet beløb på ca. 550 mio. EUR inden for rammerne af EF-initiativerne.

m) I forbindelse med undersøgelsen af støtteberettigelse for mål 2 vil der blive lagt særlig vægt på Abruzzi-områderne, som ligger op ad mål 1-regioner.

45. I overensstemmelse med Kommissionens forslag skal tildelingen af midler til medlemsstaterne for mål 1 og mål 2 under anvendelse af gennemsigtige procedurer foregå på grundlag af følgende objektive kriterier: støtteberettiget befolkning, regional velstand, national velstand og de strukturelle problemers omfang, især arbejdsløshedens omfang. Der sikres en passende balance mellem regional og national velstand. For så vidt angår mål 3 skal fordelingen blandt medlemsstaterne først og fremmest foregå på grundlag af støtteberettiget befolkning, beskæftigelsessituation og omfanget af problemer, såsom social udstødelse, uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveau samt kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse under anvendelse af den relative vægtning, som Kommissionen har skitseret.

46. Ingen medlemsstat må modtage et samlet årligt beløb fra strukturforanstaltninger (herunder midler fra Samhørighedsfonden) på mere end 4% af det nationale BNP.

47. Det Europæiske Råd, der er opmærksomt på, at de reelle satser for strukturstøtten, som anvendes i praksis, ofte ligger under det maksimale loft, er enigt om, at strukturfondenes deltagelse skal holdes inden for følgende rammer:

a) højst 75% af de samlede støtteberettigede udgifter og som hovedregel mindst 50% af de støtteberettigede offentlige udgifter for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i mål 1-regioner. Når disse regioner ligger i en medlemsstat, der er omfattet af Samhørighedsfonden, kan EF-støtten i behørigt begrundede undtagelsestilfælde andrage højst 80% af de samlede støtteberettigede udgifter og højst 85% af de samlede støtteberettigede udgifter i fjernområderne samt for de fjerntliggende græske øer, der er ugunstigt stillet på grund af deres fjerne beliggenhed;

b) højst 50% af de samlede støtteberettigede udgifter og som hovedregel mindst 25% af de støtteberettigede offentlige udgifter for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i mål 2- eller 3-områder.

48. Hvis der er tale om investering i virksomheder, foregår fondenes finansielle deltagelse under overholdelse af støtteintensitets- og kumulationslofterne på statsstøtteområdet. Det Europæiske Råd tilslutter sig endvidere de lavere satser, som Kommissionen har foreslået for fondenes deltagelse i indtægtsskabende infrastrukturinvesteringer og investeringer i virksomheder.

49. Administrationen af strukturfondene bør forenkles væsentligt ved at decentralisere beslutningsprocessen i praksis og ved at skabe den rette balance mellem forenkling og fleksibilitet, så det sikres, at midlerne udbetales hurtigt og effektivt. Med henblik herpå skal ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne, deres partnere og Kommissionen tydeliggøres, bureaukratiet mindskes, og overvågningen, evalueringen og kontrollen skærpes, så der herigennem sikres en forbedret og sund finansiel forvaltning.

50. Det Europæiske Råd finder, at de grundlæggende mål for Samhørighedsfonden, der blev oprettet med henblik på at fremme den økonomiske og sociale samhørighed i EU og styrke solidariteten mellem medlemsstaterne ved at yde et finansielt bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net, stadig er relevante i dag. Det Europæiske Råd finder, at de fire nuværende modtagerlande fortsat skal kunne modtage støtte fra fonden i 2000, dvs. medlemsstater, der har en BNI pr. indbygger på mindre end 90% af EU-gennemsnittet, og som har et program, der fører til opfyldelse af betingelserne om økonomisk konvergens.

51. I betragtning af de fortsatte fremskridt, der gøres hen imod reel konvergens, og under hensyntagen til de nye makroøkonomiske forhold, som Samhørighedsfonden nu opererer under, vil den samlede tildeling af støtte til medlemsstater, der deltager i euroen, blive tilpasset, således at der tages hensyn til den forbedring af den nationale velstand, som er opnået i løbet af den foregående periode.

52. Det Europæiske Råd finder derfor, at det samlede niveau for de til rådighed stående midler, for hvilke der bør indgås forpligtelser under Samhørighedsfonden, bør være på 18 mia. EUR fordelt således:

Samhørighedsfonden (mio. EUR i 1999-priser)
2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
2 615	2 615	2 615	2 615	2 515	2 515	2 510

53. Der foretages en midtvejsrevision i 2003 af støtteberettigelsen på grundlag af kriteriet om 90% af BNI i gennemsnit. Hvis en medlemsstat mister sin støtteberettigelse, vil midlerne til Samhørighedsfonden blive nedsat tilsvarende.

54. Med hensyn til kriteriet om økonomisk konvergens vil de nuværende bestemmelser om makroøkonomisk konditionalitet fortsat finde anvendelse. Følgelig vil fonden ikke finansiere nye projekter eller nye projektetaper i en medlemsstat, såfremt Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen, finder, at medlemsstaten ikke har overholdt stabilitets- og vækstpagten.

55. Satsen for den fællesskabsstøtte, der ydes af Samhørighedsfonden, skal fortsat ligge på mellem 80% og 85% af de offentlige eller dermed ligestillede udgifter. Denne støttesats kan dog nedsættes under hensyntagen til indtægtsmulighederne ved et projekt og til en eventuel anvendelse af princippet om, at forureneren betaler. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen vil sørge for, at medlemsstaterne i videst muligt omfang udnytter fondsmidlernes løftestangseffekt ved at tilskynde til øget anvendelse af private finansieringskilder, at den vil fastlægge de nærmere regler for anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og at den under gennemførelsen heraf vil tage hensyn til de særlige forhold i hver enkelt støttemodtagende medlemsstat.

56. Det Europæiske Råd finder, at bestemmelserne om finansiel forvaltning og kontrol bør være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordningen om strukturfondene under hensyn til Samhørighedsfondens særlige karakter.

57. Det Europæiske Råd finder, at enigheden om ovennævnte politiske spørgsmål indebærer enighed om indholdet af følgende lovtekster vedrørende strukturfondene og Samhørighedsfonden:

• 6896/99 (den generelle forordning om strukturfondene) + COR 1, 2 og 3
• 6881/99 (EFRU-forordningen)
• 6882/99 (ESF-forordningen)
• 6876/99 (FIUF-forordningen) + COR 1
• 6878/99 (forordningerne om Samhørighedsfonden) + COR 1.

58. Det Europæiske Råd, der minder om, at Europa-Parlamentet og Rådet på Det Europæiske Råds møde i Cardiff tilkendegav, at de var rede til at foretage den endelige vedtagelse af lovteksterne inden næste valg til Europa-Parlamentet, anmoder indtrængende begge institutioner om at tage de nødvendige skridt til at sikre, at fristen for deres vedtagelse overholdes, ikke mindst i lyset af behovet for at kunne forberede en gnidningsløs overgang til den nye programmeringsperiode for strukturfondene, der begynder den 1. januar 2000.

59. Niveauet for udgiftsområde 3 bør fastsættes således, at de vigtigste budgetposter under dette udgiftsområde bibeholdes under hensyntagen til de programmer, som allerede er vedtaget af Rådet og Parlamentet. Niveauet for forpligtelserne til EU's interne politikker, der er omfattet af udgiftsområde 3 i de finansielle overslag, bør ikke overstige:

Udgiftsområde 3 (interne politikker) (mio. EUR i 1999-priser)
2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
5 900	5 950	6 000	6 050	6 100	6 150	6 200

60. Der skal fortsat findes en passende balance i den geografiske fordeling af EU's eksterne forpligtelser under hensyntagen til EU's politikforpligtelser, de politiske prioriteringer og de lande, der har de største behov. Niveauet for forpligtelserne til EU's eksterne politikker, der er omfattet af udgiftsområde 4 i de finansielle overslag, bør ikke overstige:

Udgiftsområde 4 (foranstaltninger udadtil) (mio. EUR i 1999-priser)
2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
4 550	4 560	4 570	4 580	4 590	4 600	4 610

61. Under hensyntagen til de objektive faktorer, der er bestemmende for de administrative udgifters nuværende niveau, de begrænsninger, som medlemsstaternes administrative budgetter er underlagt, og de besparelser, der kan opnås gennem indførelse af nye teknologier og forbedret forvaltning af bygninger og menneskelige ressourcer, bør niveauet for forpligtelserne til EU's administrative udgifter i løbet af perioden ikke overstige:

Udgiftsområde 5 (administration) (mio. EUR i 1999-priser)
2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
4 560	4 600	4 700	4 800	4 900	5 000	5 100

62. Princippet om budgetdisciplin bør gælde i lige grad for alle institutioner.

63. Den monetære reserve bør afvikles ved udgangen af 2002 som følger:

64. Tilførslen af midler til nødhjælpsreserven bør ikke overstige:

Nødhjælpsreserven (mio. EUR i 1999-priser)
2000		2001		2002		2003		2004		2005		2006
200		200		200		200		200		200		200

65. Niveauet for forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 4 er blevet fastsat under hensyntagen til det beløb, hvormed reserven er blevet nedsat, for at sikre, at der ikke ved opstillingen af budgettet trækkes midler fra reserven til aktionskontiene under udgiftsområde 4. Denne reserve bør kun anvendes til dækning af virkelig nye og uforudsete behov for humanitær hjælp.

66. Under hensyntagen til det målbeløb og den tilførselssats, der er fastsat i den ændrede forordning om lånegarantifonden, som der allerede er opnået politisk enighed om (jf. dok. 13261/98 ADD 5, bilag II), bør tilførslen af midler til lånegarantireserven ikke overstige:

Lånegarantireserven (mio. EUR i 1999-priser)
2000		2001		2002		2003		2004		2005		2006
200		200		200		200		200		200		200

67. EU's ordning med egne indtægter skal sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til en velordnet udvikling af EU's politikker, idet der tages hensyn til nødvendigheden af streng budgetdisciplin. Denne ordning skal være retfærdig, gennemsigtig, omkostningseffektiv og enkel. Selv om andre mål forfølges, såsom finansiel autonomi, bør det ikke underminere disse fire generelt accepterede mål. Ordningen skal være baseret på kriterier, som bedst muligt afspejler hver enkelt medlemsstats evne til at bidrage.

68. Samtidig med at det medgives, at det fulde udbytte af EU-medlemskab ikke kan måles på budgettet alene, blev det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Fontainebleau erkendt, at der kunne forekomme budgetuligevægte. Disse bør i videst muligt omfang udlignes over udgiftspolitikken, om end der åbnes mulighed for en korrektion for medlemsstater med en budgetbyrde, som er for tung i forhold til deres relative velstand. Det Europæiske Råd erkender, at der er forskellige faktorer, som direkte eller indirekte påvirker budgetuligevægte, såsom det samlede udgiftsniveau, indholdet af politikreformerne, udgiftssammensætningen samt strukturen af EU's egne indtægter.

69. I betragtning af ovenstående principper har Det Europæiske Råd besluttet at anvende følgende kombination af foranstaltninger med henblik på at gøre den finansielle ramme mere retfærdig fra og med år 2000.

70. Det Europæiske Råd har truffet afgørelse om en række foranstaltninger på udgiftssiden med øjeblikkelig virkning, der både vil sikre udviklingen af EU's politikker i den kommende periode og bane vejen for modtagelsen af nye medlemsstater. Loftet over EU's egne indtægter skal forblive på det nuværende niveau svarende til 1,27% af EU's BNI. Med vedtagelsen af nye finansielle overslag, der vil sikre, at den samme budgettilbageholdenhed finder anvendelse på EU-plan som på nationalt plan, og at EU's udgifter ikke stiger hurtigere end de nationale offentlige udgifter, vil EU's samlede udgiftsniveau fra nu af blive stabiliseret inden for en konsolideret ramme. Ikke mindst vil en væsentlig, regulær og retfærdig reform af den fælles landbrugspolitik til gavn for producenter og forbrugere, som ligger inden for strenge budgetmæssige parametre og fører til gradvis faldende udgifter i løbet af perioden, udgøre et væsentligt bidrag til opfyldelsen af den overordnede målsætning om tilvejebringelse af en mere retfærdig finansiel ramme.

71. Afgørelsen om egne indtægter ændres, således at ratifikationsprocessen kan afsluttes så betids, at den kan træde i kraft fra begyndelsen af 2002. Med henblik på fortsat at kunne tage hensyn til de enkelte medlemsstaters bidragsevne og for de mindst velstående landes vedkommende at korrigere de regressive elementer i den nuværende ordning vil den maksimale indkrævningssats for momsindtægterne blive nedsat til 0,75% i 2002 og 0,50% i 2004. De traditionelle egne indtægter opretholdes, idet den procentsats, som medlemsstaterne tilbageholder til dækning af opkrævningsomkostningerne, forhøjes til 25% med virkning fra 2001.

72. Det Forenede Kongeriges budgetkompensation bevares. I overensstemmelse med de principper, der kom til udtryk i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Bruxelles i 1988 og i Edinburgh i 1992, skal der i beløbet herfor ikke indgå ekstra gevinster hidrørende fra ændringer i finansieringssystemet. Tekniske tilpasninger i den nye afgørelse om egne indtægter vil således ligesom tidligere neutralisere de gevinster, der følger af den gradvise reduktion af momsindtægten og nu af forhøjelsen af den procentsats af de traditionelle egne indtægter, som medlemsstaterne tilbageholder for at dække deres opkrævningsomkostninger. På tidspunktet for udvidelsen vil en tilpasning på samme måde reducere de "samlede fordelte udgifter" med et beløb svarende til de årlige førtiltrædelsesudgifter i de tiltrædende lande, hvorved det sikres, at udgifter, der ikke indgår i beregningen af budgetkompensationen nu, heller ikke kommer til det fremover.

73. Den samlede virkning af disse to resultater anslås til 220 mio. EUR indtil 2006.

74. De andre medlemsstaters finansiering af Det Forenede Kongeriges budgetkompensation ændres, således at Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige får deres finansieringsandel nedsat til 25% af den normale andel. Tilpasningen af finansieringsandelene vil finde sted ved en tilpasning af BNI-grundlagene. Disse ændringer skal gennemføres allerede det første år, hvor den nye afgørelse om egne indtægter finder anvendelse, på grundlag af tallene for det foregående år.

75. Når Kommissionen henviser til budgetuligevægte, vil den ved opstillinger basere sig på aktionsudgifter.

76. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at iværksætte en generel undersøgelse af ordningen med egne indtægter herunder virkningerne af udvidelsen, inden den 1. januar 2006. Som led i denne undersøgelse bør spørgsmålet om skabelse af nye autonome egne indtægter ligeledes tages op.

Mio. EUR - 1999-priser - Bevillinger til forpligtelser	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
1. LANDBRUG	40 920	42 800	43 900	43 770	42 760	41 930	41 660
Udgifter til den fælles landbrugspolitik (heri ikke medregnet udvikling af landdistrikter) Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger	36 620   4 300	38 480   4 320	39 570   4 330	39 430   4 340	38 410   4 350	37 570   4 360	37 290   4 370
2. STRUKTURFORANSTALTNINGER	32 045	31 455	30 865	30 285	29 595	29 595	29 170
Strukturfondene Samhørighedsfonden	29 430 2 615	28 840 2 615	28 250 2 615	27 670 2 615	27 080 2 515	27 080 2 515	26 660 2 510
3. INTERNE POLITIKKER	5 900	5 950	6 000	6 050	6 100	6 150	6 200
4. FORANSTALTNINGER UDADTIL	4 550	4 560	4 570	4 580	4 590	4 600	4 610
5. ADMINISTRATION	4 560	4 600	4 700	4 800	4 900	5 000	5 100
6. RESERVES	900	900	650	400	400	400	400
Monetær reserve Nødhjælpsreserve Garantireserve	500 200 200	500 200 200	250 200 200	0 200 200	0 200 200	0 200 200	0 200 200
7. FØRTILTRÆDELSESSTØTTE	3 120	3 120	3 120	3 120	3 120	3 120	3 120
Landbrug Førtiltrædelsesinstrument på strukturområdet Phare (ansøgerlande)	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560
BEVILLINGER TIL FORPLIGTELSER I ALT	91 995	93 385	93 805	93 005	91 465	90 795	90 260
BEVILLINGER TIL BETALINGER I ALT	89 590	91 070	94 130	94 740	91 720	89 910	89 310
Bevillinger til betalinger i % af BNI	1,13%	1,12%	1,13%	1,11%	1,05%	1,00%	0,97%
MIDLER TIL RÅDIGHED FOR TILTRÆDELSEN (bevillinger til betalinger)			4 140	6 710	8 890	11 440	14 220
Landbrug Andre udgifter			1 600 2 540	2 030 4 680	2 450 6 640	2 930 8 510	3 400 10 820
LOFT OVER BEVILLINGER TIL BETALINGER	89 590	91 070	98 270	101 450	100 610	101 350	103 530
Loft over bevillinger til betalinger i % af BNI	1,13%	1,12%	1,18%	1,19%	1,15%	1,13%	1,13%
Margen	0,14%	0,15%	0,09%	0,08%	0,12%	0,14%	0,14%
Loft over egne indtægter	1,27%	1,27%	1,27%	1,27%	1,27%	1,27%	1,27%

Mio. EUR - 1999-priser - Bevillinger til forpligtelser	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
1. LANDBRUG	40 920	42 800	43 900	43 770	42 760	41 930	41 660
Udgifter til den fælles landbrugspolitik (heri ikke medregnet udvikling af landdistrikterne) Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger	36 620   4 300	38 480   4 320	39 570   4 330	39 430   4 340	38 410   4 350	37 570   4 360	37 290   4 370
2. STRUKTURFORANSTALTNINGER	32 045	31 455	30 865	30 285	29 595	29 595	29 170
Strukturfondene Samhørighedsfonden	29 430 2 615	28 840 2 615	28 250 2 615	27 670 2 615	27 080 2 515	27 080 2 515	26 660 2 510
3. INTERNE POLITIKKER	5 900	5 950	6 000	6 050	6 100	6 150	6 200
4. FORANSTALTNINGER UDADTIL	4 550	4 560	4 570	4 580	4 590	4 600	4 610
5. ADMINISTRATION	4 560	4 600	4 700	4 800	4 900	5 000	5 100
6. RESERVER	900	900	650	400	400	400	400
Monetær reserve Nødhjælpsreserve Garantireserve	500 200 200	500 200 200	250 200 200	0 200 200	0 200 200	0 200 200	0 200 200
7. FØRTILTRÆDELSESSTØTTE	3 120	3 120	3 120	3 120	3 120	3 120	3 120
Landbrug Førtiltrædelsesinstrument på strukturområdet Phare (ansøgerlande)	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560	520 1 040 1 560
8. UDVIDELSE			6 450	9 030	11 610	14 200	16 780
Landbrug Strukturforanstaltninger Interne politikker Administration			1 600 3 750 730 370	2 030 5 830 760 410	2 450 7 920 790 450	2 930 10 000 820 450	3 400 12 080 850 450
BEVILLINGER TIL FORPLIGTELSER I ALT	91 995	93 385	100 255	102 035	103 075	104 995	107 040
BEVILLINGER TIL BETALINGER I ALT	89 590	91 070	98 270	101 450	100 610	101 350	103 530
heraf bevillinger til udvidelsen			4 140	6 710	8 890	11 440	14 220
Bevillinger til betalinger i % af BNI	1,13%	1,12%	1,14%	1,15%	1,11%	1,09%	1,09%
Margen	0,14%	0,15%	0,13%	0,12%	0,16%	0,18%	0,18%
Loft over egne indtægter	1,27%	1,27%	1,27%	1,27%	1,27%	1,27%	1,27%

I. Stats- og regeringscheferne har med respekt noteret sig, at Kommissionen er trådt tilbage, og har takket den for det arbejde, den har udført for Europa.

De har efter fælles overenskomst besluttet at anmode Romano PRODI om at påtage sig det vigtige hverv som formand for den kommende Europa-Kommission.

Efter fremgangsmåden i Amsterdam-traktaten skal denne beslutning meddeles det nuværende Europa-Parlament til godkendelse. Efter denne godkendelse bør Romano PRODI bestræbe sig på snarest muligt at tage skridt til udnævnelsen af en ny Kommission i samarbejde med medlemsstaternes regeringer. Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst med Romano PRODI de øvrige personer, som de foreslår udnævnt som medlemmer af Kommissionen. Efter valget i juni vil det nyvalgte Europa-Parlament skulle godkende såvel formanden som de øvrige indstillede medlemmer af Kommissionen. Det nyvalgte Europa-Parlament vil allerede skulle indlede proceduren med henblik på udnævnelse af den nye Kommission i juli måned. Efter godkendelsen i det nyvalgte Europa-Parlament udnævner medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst Kommissionens formand og de øvrige medlemmer. Det Europæiske Råd ønsker at give den nye Kommission mulighed for at påbegynde sit arbejde ved først givne lejlighed og fra og med januar 2000 videreføre dette arbejde med et fuldt mandat for de kommende fem år.

II. Den Europæiske Union har behov for, at der hurtigst muligt udnævnes en stærk og handlekraftig Kommission, samtidig med at reglen om åbenhed og borgernærhed overholdes. Romano PRODI vil blive anmodet om at udarbejde et program for, hvorledes den nye Kommission skal arbejde. Stats- og regeringscheferne vil sammen med Romano PRODI foretage en første drøftelse af dette reformprogram om nogle få uger, og under alle omstændigheder før han godkendes af det nuværende Europa-Parlament.

Den nye Kommission bør hurtigt gennemføre de nødvendige reformer, navnlig for så vidt angår forbedringen af sin organisation, forvaltning og finanskontrol.

Med henblik herpå bør den fremtidige Kommission give høj prioritet til iværksættelsen af et program for vidtgående modernisering og reform. Navnlig bør der gøres brug af alle muligheder for at sikre, at Kommissionens tjenestegrene er struktureret på passende måde med henblik på at sikre de højeste standarder med hensyn til forvaltningsmæssig integritet og effektivitet, når Kommissionen forvalter EF-fonde, -programmer eller -projekter.

Det Europæiske Råd er dybt bekymret over, at de mæglingsbestræbelser, som ambassadør Holbrooke og de tre forhandlere i Rambouillet-processen, ambassadør Hill, Majorski og Petritsch har udøvet over for Forbundsrepublikken Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, er slået fejl. Det fælles mål for disse bestræbelser var at overtale Forbundsrepublikken Jugoslavien til at acceptere våbenstilstand i Kosovo og en politisk løsning på Kosovo-konflikten for at standse en humanitær katastrofe i Kosovo.

Mere end en kvart million Kosovo-indbyggere er nu hjemløse på grund af den undertrykkelse, som Beograds sikkerhedsstyrker har udøvet. 65 000 er blevet drevet fra deres hjem i den seneste måned, 25 000 efter at fredsforhandlingerne brød sammen i Paris fredag i sidste uge. Mens Kosovo-albanerne undertegnede Rambouillet-aftalerne, strømmede styrker fra Beograd til Kosovo for at indlede en ny offensiv. Siden fjendtlighederne brød ud i Kosovo i marts 1998, er omkring 440 000 mennesker, over en femtedel af Kosovos befolkning, flygtet eller blevet fordrevet. Der er nye ofre hver dag. Det er civilbefolkningen, der rammes ved fjendtlighederne.

Det internationale samfund har gjort alt, hvad det kunne, for at finde en fredelig løsning på Kosovo-konflikten. Der er efter måneders forberedelse gjort intensive bestræbelser i Rambouillet og senest i Paris med henblik på at forhandle en aftale om selvstyre for Kosovo, som er retfærdig over for begge parter i konflikten, og som skulle sikre en fredelig fremtid for såvel Kosovo-serbere som Kosovo-albanere og alle andre nationale samfund. Det udkast til aftale, som Kosovo-albanerne undertegnede i Paris, imødekommer disse krav: det sikrer på grundlag af Jugoslaviens suverænitet og territoriale integritet Kosovo en høj grad af selvstyre, garanterer alle borgere i Kosovo individuelle menneskerettigheder efter de højeste europæiske normer, forudser udvidede rettigheder for alle nationale samfund, der bor i Kosovo, og skaber grundlag for den nødvendige genopbygning af den krigshærgede region.

Den jugoslaviske ledelse under præsident Milosevic har vedvarende nægtet at indgå seriøst i forsøget på at finde en politisk løsning. Den har givet den jugoslaviske befolkning et forvrænget billede af forhandlingsspørgsmålene og forhandlingsforløbet. Desuden har det serbiske politi og Forbundsrepublikken Jugoslaviens væbnede styrker i de seneste uger i massivt omfang forstærket deres tilstedeværelse i Kosovo og derved i yderligere omfang overskredet de lofter, der er fastsat i Holbrooke-Milosevic-aftalen af 12. oktober  1998. Endelig gennemfører de jugoslaviske sikkerhedsstyrker militæroperationer mod civilbefolkningen i Kosovo i strid med bestemmelserne i FN's sikkerhedsråds resolution 1199.

På tærsklen til det 21. århundrede kan Europa ikke tolerere en humanitær katastrofe i sin midte. Det kan ikke tillades, at befolkningsflertallet i Kosovo, i Europas midte, kollektivt fratages sine rettigheder og udsættes for grove overtrædelser af menneskerettighederne. Vi, landene i Den Europæiske Union, har en moralsk pligt til at sikre, at vilkårlig optræden og voldsanvendelse, som kom konkret til udtryk ved massakren i Racak i januar 1999, ikke gentager sig. Vi har pligt til at sikre, at de hundrede tusinder af flygtninge og fordrevne kan vende tilbage til deres hjem. Aggression må ikke belønnes. En aggressor må være klar over, at han kommer til at betale en høj pris. Det er den lære, der bør drages af det 20. århundrede.

Det internationale samfund vil heller ikke tolerere forbrydelser mod menneskeheden. De, der nu optrapper konflikten i Kosovo, må ikke glemme, at mandatet for krigsforbryderdomstolen i Haag omfatter Kosovo. De og deres ledere vil blive stillet personligt til ansvar for deres handlinger.

Det er i sidste instans vort ansvar at sikre freden og samarbejdet i området. Derigennem sikres vore grundlæggende europæiske værdier, herunder respekten for menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder, folkeretten, de demokratiske institutioner og grænsernes ukrænkelighed.

Vor politik er hverken rettet direkte mod den jugoslaviske eller serbiske befolkning eller mod Forbundsrepublikken Jugoslavien eller Republikken Serbien. Den er rettet mod den uansvarlige jugoslaviske ledelse under præsident Milosevic. Den er rettet imod de sikkerhedsstyrker, der kynisk og brutalt bekæmper en del af deres egen befolkning. Vi ønsker at bringe disse skændige voldshandlinger til ophør. Præsident Milosevic skal standse den serbiske aggression i Kosovo og undertegne Rambouillet-aftalen, som bl.a. indebærer udstationering af en stabilitetsskabende implementeringsstyrke under NATO's ledelse.

Vi opfordrer indtrængende den jugoslaviske ledelse under præsident Milosevic til at udvise det fornødne mod på dette tidspunkt til radikalt at ændre sin egen politik. Det er endnu ikke for sent at bringe den interne undertrykkelse til ophør og acceptere det internationale samfunds mæglingsbestræbelser. Det internationale samfunds eneste mål er at skabe en politisk fremtid for Kosovo på grundlag af Forbundsrepublikken Jugoslaviens suverænitet og territoriale integritet, der tilgodeser alle Kosovo-indbyggeres ønsker og forhåbninger.

Kosovo-albanerne har vist, at de går ind for en fredelig løsning ved at undertegne Rambouillet-aftalerne. Det er af afgørende betydning, at de nu udviser den størst mulige tilbageholdenhed.

Vi understreger, at det ikke er vort mål at fastholde Forbundsrepublikken Jugoslavien i dens nuværende selvforskyldte isolation i Europa og den øvrige verden. Tværtimod ønsker vi at føre Forbundsrepublikken Jugoslavien ud af isolationen i Europa. Men for at dette kan ske, skal Milosevic vælge vejen til fred i Kosovo og vejen til reform og demokratisering herunder frie medier i hele Jugoslavien.

Det Europæiske Råd gjorde i sin erklæring tidligere i dag opmærksom på de bestræbelser, som det internationale samfund har gjort for at fjerne behovet for militær indgriben. Vi opfordrede indtrængende den jugoslaviske ledelse under præsident Milosevic til at udvise det fornødne mod på dette tidspunkt til radikalt at ændre sin egen politik. Den Nordatlantiske Alliance retter nu angreb mod militære mål i Forbundsrepublikken Jugoslavien for at bringe den humanitære katastrofe i Kosovo til ophør.

Forbundsrepublikken Jugoslavien føler nu de meget alvorlige konsekvenser, som landet gentagne gange blev advaret om, af sin manglende vilje til at samarbejde med det internationale samfund med henblik på en fredelig bilæggelse af Kosovo-krisen. Præsident Milosevic må nu tage det fulde ansvar for det, der sker. Han kan bringe den militære indgriben til ophør, hvis han øjeblikkelig indstiller sin aggression i Kosovo, og hvis han accepterer Rambouillet-aftalerne.

Stats- og regeringscheferne i Den Europæiske Union bekræfter EU's støtte til en forhandlingsløsning i Mellemøsten, der skal afspejle princippet om "land for fred" og garantere det israelske og palæstinensiske folks kollektive og individuelle sikkerhed. I denne sammenhæng ser Den Europæiske Union med tilfredshed på den afgørelse, som Det Palæstinensiske Nationalråd og tilknyttede organer har truffet om at bekræfte ophævelsen af bestemmelserne i det palæstinensiske nationale charter, hvori der opfordredes til Israels udslettelse, og bekræfte deres forpligtelse til at anerkende og leve i fred med Israel. Imidlertid er Den Europæiske Union bekymret over det nuværende dødvande i fredsprocessen og opfordrer parterne til fuldt og øjeblikkeligt at gennemføre Wye River-memorandummet.

Den Europæiske Union opfordrer ligeledes parterne til at bekræfte deres tilslutning til de grundlæggende principper, der blev fastlagt i forbindelse med Madrid- og Oslo-aftalerne og de efterfølgende aftaler i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 242 og 338. Den opfordrer indtrængende parterne til at nå til enighed om en forlængelse af den overgangsperiode, der blev fastlagt i Oslo-aftalerne.

Den Europæiske Union opfordrer i særdeleshed til snarlig genoptagelse og fremskyndelse af forhandlingerne om en endelig status inden for de kommende måneder, så disse forhandlinger hurtigt kan afsluttes, og det undgås, at de forlænges i det uendelige. Den Europæiske Union mener, at det bør være muligt at afslutte forhandlingerne inden for den tilstræbte frist på et år. Unionen erklærer sig villig til at bidrage til at fremme en snarlig afslutning af disse forhandlinger.

Den Europæiske Union anmoder indtrængende begge parter om at afholde sig fra handlinger, der vil kunne skade udfaldet af forhandlingerne om en endelig status, og fra en hvilken som helst handling, som strider mod folkeretten, herunder al bosættelsesaktivitet, samt at bekæmpe alle former for provokationer og vold.

Den Europæiske Union bekræfter palæstinensernes fortsatte og ubetingede ret til selvbestemmelse, herunder muligheden for at oprette en stat, og imødeser en snarlig indfrielse af denne ret. Den appellerer til parterne om loyalt at bestræbe sig på at nå frem til en forhandlingsløsning på grundlag af de eksisterende aftaler uden at krænke denne ret, over for hvilken der ikke kan nedlægges veto. Den Europæiske Union er overbevist om, at skabelsen af en demokratisk, levedygtig og fredelig suveræn palæstinensisk stat på grundlag af eksisterende aftaler og gennem forhandling vil udgøre den bedste garanti for Israels sikkerhed og accepten af Israel som en ligeværdig partner i området. Den Europæiske Union erklærer sig villig til at overveje anerkendelsen af en palæstinensisk stat til sin tid i overensstemmelse med de grundlæggende principper, der er anført ovenfor.

Den Europæiske Union opfordrer endvidere til en snarlig genoptagelse af forhandlingerne vedrørende det syriske og libanesiske forhandlingsspor i den mellemøstlige fredsproces, der skal føre til gennemførelsen af FN's sikkerhedsråds resolution 242, 338 og 425.

Det Europæiske Råd godkendte handels- og samarbejdsaftalen med Sydafrika, som der har været ført forhandlinger om i længere tid. Det glædede sig over denne historiske begivenhed og pålagde Rådet snarest muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på den formelle vedtagelse af aftalen. Aftalen udgør endnu et vigtigt skridt i konsolideringen og styrkelsen af det solide partnerskab, som er skabt mellem Den Europæiske Union og Sydafrika på det politiske, økonomiske og handelsmæssige område. Det Europæiske Råd betragter denne historiske aftale som et symbol på de stærke venskabs- og solidaritetsbånd, der binder befolkningerne i Europa og Sydafrika sammen.

På baggrund af resultatet vedrørende Agenda 2000 den 24. – 25. marts ønsker Det Europæiske Råd at sende et beroligende signal til de lande, der forhandler om tiltrædelse. Udvidelsen er stadig en højt prioriteret historisk målsætning for Den Europæiske Union. Tiltrædelsesforhandlingerne vil blive videreført med hvert enkelt land i det relevante tempo og så hurtigt som muligt. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre den fornødne fremdrift i forhandlingerne.

________________________