I. ØKONOMISKE, SOCIALE OG MONETÆRE SPØRGSMÅL

1. Beskæftigelse

1.1. Til trods for det økonomiske opsving ligger arbejdsløsheden stadig på et uacceptabelt niveau i 1995. Det er derfor af den yderste vigtighed, at medlemsstaterne i overensstemmelse med de fem hovedretningslinjer, der blev fastlagt i Essen, intensiverer strukturreformerne på arbejdsmarkedet; de første reformer, der er blevet indledt, har allerede vist deres effektivitet. Bekæmpelsen af arbejdsløsheden og spørgsmålene vedrørende lige chancer udgør fortsat de vigtigste opgaver for Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at udmønte disse bestræbelser i flerårige programmer, som skal fremlægges til efteråret. Rådet og Kommissionen vil i samarbejde udarbejde den første årsrapport om anvendelsen af disse programmer, som vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Madrid. I denne forbindelse lægger Det Europæiske Råd vægt på en grundig forberedelse af den rapport om sammenhængene mellem økonomisk vækst og miljøet og konsekvenserne heraf for den økonomiske politik, som det traf beslutning om i Essen.

Fordi Den Europæiske Union er en sammenhængende økonomisk helhed, giver den et ekstra råderum og en særlig fordel med hensyn til muligheden for at skabe varige arbejdspladser. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om at undersøge den gensidige fordel, der kan opnås ved i større udstrækning at koordinere de økonomiske og strukturelle politikker, og om at aflægge rapport til det på mødet i Madrid.

Det Europæiske Råd har noteret sig den interimsrapport, som arbejdsmarkedets parter drøftede i Det Stående Udvalg for Beskæftigelse den 19. juni. Hvis arbejdsløsheden skal reduceres, må der iværksættes stabilitetsskabende monetære og budgetmæssige politikker i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Det Europæiske Råd understreger, at sådanne makroøkonomiske politikker direkte vil fremme beskæftigelsen, der er truet af de store offentlige underskud. En stram budgetpolitik vil, ud over at have en positiv virkning på den makroøkonomiske stabilitet, bidrage til en rentesænkning, til investeringer og til en stimulering af væksten.

1.2. Det Europæiske Råd lægger helt specielt vægt på nødvendigheden af at styrke de nationale foranstaltninger til at mindske de unges og de langtidslediges udstødelse fra arbejdsmarkedet, styrke arbejdskraftintensiv vækst og forbedre arbejdsmarkedets funktion, bl.a. gennem nedsættelse af de indirekte lønomkostninger. Udannelses- og oplæringspolitikken, herunder voksenuddannelsen, er et fundament for Unionens fremtidige beskæftigelse og konkurrenceevne, og den nationale indsats bør styrkes. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen agter at fremlægge en hvidbog herom inden årets udgang.

Arbejdsmarkedets parter, Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa samt Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder viste på den europæiske sociale konference, der blev afholdt i Paris den 30. marts 1995, at de var rede til fuldt ud at påtage sig deres ansvar i forbindelse med iværksættelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed, at de som led i den sociale dialog vil forelægge en rapport over de fremskridt, der er sket.

1.3. Det er også takket være iværksætternes initiativ, deres beslutninger om ansættelser og investeringer, at der skabes vækst. Det er altså nødvendigt at skabe den værdifulde sammenkædning af initiativ, beskæftigelse og vækst. For at opnå dette må man styrke de individuelle incitamenter med henblik på produktivitet, stimulere konkurrencen og således generelt øge markedernes fleksibilitet.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed Kommissionens rapporter om udvikling af lokale beskæftigelsesinitiativer og små og mellemstore virksomheder samt Ciampi-Gruppens rapport om konkurrenceevne, som det modtog med stor interesse.

Det Europæiske Råd understreger den betydning, det tillægger udviklingen af lokale beskæftigelsesinitiativer, navnlig inden for tjenesteydelser, der vedrører miljø og levevilkår, samt håndværk og traditionelle produkter. Det noterer sig Kommissionens meddelelse herom og fremhæver nødvendigheden af, at de erfaringer, der er høstet i de enkelte lande, bliver givet videre. Kommissionens meddelelse skal behandles af Rådet (arbejds- og socialministrene), som vil aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Madrid.

Det Europæiske Råd understreger de små og mellemstore virksomheders afgørende rolle for jobskabelsen og mere generelt som en faktor, der skaber social stabilitet og en dynamisk økonomi. Det anmoder Kommissionen om at forelægge det en rapport om de politikker, der for øjeblikket føres på dette område, og om de midler, der anvendes, samt om at gøre dem mere effektive gennem bl.a. skattemæssige foranstaltninger, der skal gøre det lettere at oprette sådanne virksomheder, lette de administrative byrder, der hviler på dem, og lette deres adgang til at deltage i uddannelses- og forskningsprogrammerne.

Det Europæiske Råd understreger betydningen af at udvikle investeringerne på nationalt plan og på fællesskabsplan inden for forskning, udvikling og uddannelse. Det understreger ligeledes, med det sigte at stimulere beskæftigelse, konkurrenceevne og innovation, at det er hensigtsmæssigt at bekæmpe overdreven lovgivning der, hvor en forenkling er berettiget, og uden at de opnåede resultater anfægtes. I den sammenhæng noterer det sig resultatet af det arbejde, som Gruppen af Uafhængige Eksperter har udført, og ønsker, at Kommissionen foreslår konkrete foranstaltninger til administrativ forenkling, som kan træffes af de kompetente instanser inden årets udgang.

1.4. Investeringsfremme spiller også en rolle i kampen mod arbejdsløsheden. Det Europæiske Råd ser i denne forbindelse med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med hensyn til iværksættelsen af de prioriterede projekter, som blev vedtaget i Essen, og navnlig de aftaler, der er blevet indgået om fastlæggelsen af de lovgivningsmæssige rammer herfor. I den forbindelse bør der vedtages andre foranstaltninger med henblik på en mere retfærdig konkurrence mellem de forskellige transportformer.

Selv om de 14 transportprojekter er på forskellige udviklingsstadier, er alle påbegyndt. For så vidt angår mere end halvdelen af projekterne, som også finansielt er de vigtigste, er de indledende undersøgelser i gang eller endog afsluttet; for så vidt angår de øvrige, er anlægsarbejderne allerede indledt.

Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at tage den finansielle vurdering af projekterne op til fornyet overvejelse for at se, om det er muligt at nedsætte omkostningerne, uden at det går ud over projekternes levedygtighed. Det opfordrer Kommissionen til at forsøge også at finde alternative finansieringsformer for at fremskynde gennemførelsen af disse projekter.

Det Europæiske Råd opfordrer desuden Kommissionen til at gøre sit yderste for, at de projekter, der er berettiget til støtte efter finansforordningen, kan forelægges snarest muligt, således at de bevillinger, der er til rådighed, kan frigives, så snart denne forordning er vedtaget i 1995.

Det Europæiske Råd konstaterer på grundlag af Kommissionens overslag, at de 14 transportprojekter, der i Essen blev defineret som højt prioriterede, vil udgøre 75% af de bevillinger, der er til rådighed under posten vedrørende nettene, dvs. et beløb af en størrelsesorden på 500 mio. ecu for 1995 og 1996.

1.5. Det Europæiske Råd understreger de muligheder for udvikling af nye vækstsektorer (f.eks. multimedia) og for oprettelse af nye arbejdspladser, som knytter sig til fremme af informationssamfundet. Det opfordrer til, at man fortsætter med at skabe den lovgivningsramme, som kan sikre denne udvikling, men at man samtidig tager hensyn til de kulturelle forskelle samt til målsætningen om at sikre lige adgang til disse nye tjenester.

1.6. Et velfungerende indre marked er af grundlæggende betydning for den økonomiske dynamik, og dermed for jobskabelsen. Fællesskabet og medlemsstaterne bør prioritere et effektivt fungerende indre marked højt. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse og Rådets resolutioner herom. En effektiv og ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen i hele Unionen vil styrke virksomhedernes og borgernes tillid til det indre marked. Det Europæiske Råd minder desuden om den store betydning, som det tillægger en nøje overholdelse af nærhedsprincippet; i den sammenhæng anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen om straks at iværksætte programmet fra 1993 om revision af den eksisterende lovgivning og aflægge rapport til det på mødet i Madrid.

1.7. Det Europæiske Råd bekræfter atter, at det lægger vægt på, at indførelsen af øget konkurrence inden for mange sektorer med det formål at lægge sidste hånd på gennemførelsen af det indre marked, kan forenes med de økonomiske opgaver af almen interesse, der trænger sig på i Europa, navnlig for så vidt angår en afbalanceret fysisk planlægning, ligebehandling af borgerne - herunder mænds og kvinders lige rettigheder og lige muligheder - en kvalitetspræget og permanent service over for forbrugerne samt beskyttelse af strategiske interesser på lang sigt.

2. Den Økonomiske og Monetære Union

Det Europæiske Råd bekræfter, at det er fast besluttet på at forberede overgangen til en fælles valuta senest den 1. januar 1999 under streng overholdelse af konvergenskriterierne, tidsplanen, protokollerne og procedurerne i traktaten. Med henblik herpå understreges følgende:

II. FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE

1. Deltagerne i Det Europæiske Råd har mødt stats- og regeringscheferne og udenrigsministrene fra de associerede lande i Central- og Østeuropa, herunder de baltiske lande, samt Cypern og Malta. De har haft en bred drøftelse om forskellige aktuelle emner. De har ligeledes gjort en første positiv status over den strukturerede dialog og de fremskridt, der er gjort med hensyn til iværksættelsen af strategien for forberedelse af tiltrædelsen. I den forbindelse bør der skabes et passende forum for indsamling og udveksling af erfaringer.

Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at forhandlingerne om Maltas og Cyperns tiltrædelse af Unionen indledes på grundlag af forslag fra Kommissionen seks måneder efter afslutningen på regeringskonferencen i 1996 og under hensyn til resultaterne heraf. Det minder om den betydning, som det tillægger forberedelsen af de associerede landes tiltrædelse af Unionen, og det tilslutter sig Rådets konklusioner vedrørende hvidbogen om deres integration i det indre marked samt Rådets rapport om iværksættelsen af strategien for forberedelse af tiltrædelsen (jf. del B, s. 3). Det opfordrer Kommissionen til på dets næste møde at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til iværksættelsen af hvidbogen og om de undersøgelser og analyser, som Rådet anmodede om i Essen. Det forhold, at konferencen om stabilitet i Europa (der blev afholdt den 20. og 21. april 1995 i Paris) blev en succes, vil lette de central- og østeuropæiske landes tilnærmelse til Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd henstiller til de berørte lande og samtlige parter at iværksætte de aftaler og arrangementer, som indgår i stabilitetspagten, der i dag sorterer under OSCE, og opfordrer de pågældende lande til konkret at forbedre naboskabsforbindelserne i Europa.

I denne generelle kontekst er Det Europæiske Råd specielt bekymret over situationen i det tidligere Jugoslavien og har vedtaget erklæringen i del B (s. 13).

Det Europæiske Råd bekræfter på ny Den Europæiske Unions interesse i at bidrage til den politiske stabilitet og til velstanden i Østersøområdet. Det afventer med interesse rapporten om samarbejdet i denne region.

Det Europæiske Råd minder om, at det er nødvendigt at harmonisere den slovenske lovgivning vedrørende fast ejendom med EF-reglerne, jf. erklæringen af 6. marts 1995. Det udtrykker desuden håbet om, at associeringsaftalen med Slovenien kan undertegnes snarest muligt, og at Slovenien derefter vil kunne deltage i den strukturerede dialog.

2. Det Europæiske Råd bekræfter på ny den strategiske betydning, som det tillægger det forhold, at Den Europæiske Unions forbindelser med partnerne i Middelhavsområdet antager en ny dimension. Det udtrykker ønske om, at den konference, der skal finde sted i november i år i Barcelona, kan udgøre grundlaget for et Euro-Middelhavs-partnerskab med henblik på et ambitiøst samarbejde, og det hilser den rapport velkommen, som Rådet udarbejdede på samlingen den 12. juni (jf. del B, s. 15), og som præciserer de mål, Unionen agter at forfølge i Barcelona. Det noterer sig med tilfredshed de positive reaktioner, som Middelhavspartnerne allerede har givet udtryk for. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til aktivt at fortsætte forberedelsen af Barcelona-konferencen med de pågældende tolv stater.

Det noterer sig med tilfredshed, at en ny aftale med Tunesien er blevet paraferet. Det henstiller, at aftalerne med Marokko og Israel indgås snarest muligt. Det opfordrer endelig til, at der sker hurtige fremskridt i forhandlingerne med Egypten, Jordan og Libanon. Det hilser tilnærmelsen mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet velkommen.

Det Europæiske Råd nærer stærk bekymring over situationen i Algeriet og henstiller på ny til samtlige aktører i det politiske liv, at de bryder voldens onde cirkel og finder en politisk løsning gennem fredelig dialog samt frie og uanfægtelige valg. Det bekræfter på ny sin vilje til at støtte en økonomisk omstruktureringspolitik i Algeriet.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de bestræbelser, som de direkte involverede parter i fredsprocessen i Mellemøsten på trods af vanskelighederne har gjort for at nå til en retfærdig, varig og samlet fred i området. Det nærer et stærkt ønske om, at de israelsk-palæstinensiske forhandlinger kan afsluttes pr. 1. juli. Det bekræfter, at Unionen er villig til til sin tid at sende observatører til de kommende palæstinensiske valg og at varetage koordinationen mellem de forskellige internationale observatørkorps under disse valg og bekræfter Den Europæiske Unions tilsagn om beslutsomt at tilskynde til og støtte denne proces, såvel økonomisk som politisk. Det har anmodet Felipe Gonzalez, kommende formand for Den Europæiske Union om at tage alle hensigtsmæssige initiativer med henblik herpå i andet halvår af 1995.

3. Det Europæiske Råd har taget Kommissionens meddelelse til efterretning og bekræfter den betydning, som det tillægger udviklingen af Den Europæiske Unions forbindelser med Rusland, som er væsentlig for stabiliteten på det europæiske kontinent. Det Europæiske Råd gentager, at Unionen er rede til at oprette en substantiel partnerskabsforbindelse med Rusland på grundlag af den strategi, der blev vedtaget i Carcassonne i marts 1995. Den Europæiske Union agter at bidrage til OSCE's globale sikkerhedsmodel for Europa i det 21. århundrede.

På sikkerhedsområdet finder Det Europæiske Råd det ønskeligt, at dialogen mellem Rusland og Den Atlantiske Alliance intensiveres inden for rammerne af de eksisterende mekanismer. Det finder desuden, at der bør indgås en aftale, der eventuelt kan tage form af en pagt. Denne proces skal være forenelig med NATO's og WEU's politik samt med de central- og østeuropæiske landes gradvise integration.

Det Europæiske Råd har konstateret, at der umiddelbart er sket fremskridt med hensyn til situationen i Tjetjenien, og idet det forventer, at disse fremskridt bliver bekræftet, anbefaler det, at interimsaftalen undertegnes.

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed de fremskridt, der i nært samarbejde med de internationale finansielle institutioner er gjort med hensyn til de økonomiske reformer i Ukraine, samt afgørelsen om at yde Ukraine første tranche af et betalingsbalancelån for 1995. Videreførelsen af denne politik er nært knyttet til gennemførelsen af præsident Kutjmas beslutning om en definitiv lukning af atomkraftværket i Tjernobyl i 1999.

4. Topmødet mellem Den Europæiske Union og USA den 14. juni bekræftede denne partners interesse for udviklingen af åbne og afbalancerede forbindelser. Det Europæiske Råd støtter en uddybning af den transatlantiske dialog på grundlag af erklæringerne fra november 1990, til en styrkelse af Verdenshandelsorganisationens (WTO's) multilaterale rammer og til udviklingen af de sikkerhedsmæssige forbindelser mellem Den Atlantiske Alliances europæiske og amerikanske søjle. Rådet hilser især med tilfredshed, at der blev opnået enighed om, at en gruppe af repræsentanter på højt plan fra Den Europæiske Union og USA skal arbejde for at styrke de transatlantiske forbindelser.

Desuden hilser det med tilfredshed afholdelsen af det årlige topmøde mellem Den Europæiske Union og Japan den 19. juni i Paris og mellem Den Europæiske Union og Canada den 17. juni, som viste mødedeltagernes vilje til at styrke og skabe ligevægt i deres forbindelser.

5. Det Europæiske Råd glæder sig over udviklingen i forbindelserne med Sydafrika, Latinamerika, herunder navnlig Mexico, Chile og Mercosur, og ser med tilfredshed på, at der skal afholdes et europæisk-asiatisk topmøde i første halvår af 1996.

Det har til hensigt at arbejde aktivt for fred og nedrustning inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik:

6. Den Europæiske Union vil over for Iran fortsætte med at forsvare ytringsfriheden. Den beklager, at der ikke er konstateret fremskridt i Salman Rushdies situation. Rådet vil fortsat beskæftige sig med dette spørgsmål.

7. Det Europæiske Råd minder desuden om, hvor stor betydning, den tillægger Verdenshandelsorganisationen (WTO), som blev iværksat den 1. januar 1995. Det anser denne organisation for at være det rette forum til at sikre, at de multilaterale regler overholdes i en atmosfære af åbenhed og ikke-diskrimination, og til at mægle i handelstvister mellem de kontraherende parter. Det Europæiske Råd understreger nødvendigheden af, at forhandlingerne om finansielle tjenesteydelser afsluttes med et substantielt og afbalanceret resultat.

8. Det Europæiske Råd er nået til enighed om bevillingerne for perioden 1995/1999 til det finansielle samarbejde med de central- og østeuropæiske lande og Middelhavslandene (del B, s. 39), og har truffet afgørelse om beløbet for og finansieringen af 8. EUF i overensstemmelse med oversigten i del B, s. 40. Det Europæiske Råd konstaterer, at betingelserne således er til stede for, at forhandlingerne med AVS-staterne om en delvis revision af fjerde Lomé-konvention kan afsluttes inden den 30. juni.

III. INTERNE SPØRGSMÅL

1. Det Europæiske Råd har med tilfredshed konstateret, at der er enighed om konventionen om oprettelse af EUROPOL, som er af meget stor betydning for samarbejdet mellem staterne med henblik på at øge borgernes sikkerhed. Det henstiller til medlemsstaterne, at de gør alt, for at konventionen kan blive formelt vedtaget og gennemført snarest muligt efter ratifikationen i de nationale parlamenter. Det blev enigt om, at det senest på sit møde i juni 1996 vil afgøre spørgsmålet om, hvilken kompetence De Europæiske Fællesskabers Domstol eventuelt skal have.

2. Det Europæiske Råd noterer med tilfredshed, at der er opnået enighed om konventionen om det europæiske toldinformationssystem (TIS), som er en vigtig faktor for det fælles toldsystems funktion, og at der er sket fremskridt med hensyn til konventionen om det europæiske informationssystem (EIS).

3. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed, at arbejdet med forordningen og konventionen om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser er afsluttet. Det har konstateret, at der er enighed om teksten til denne konvention, som skal undertegnes inden den 31. juli.

Det Europæiske Råd tager de rapporter til efterretning, som medlemsstaterne har indgivet om de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan til bekæmpelse af spild af og svig med Fællesskabets midler. Det opfordrer Kommissionen til med henblik på Det Europæiske Råd i Madrid at udarbejde et sammenlignende, sammenfattende dokument. Det anmoder medlemsstaterne og samtlige institutioner om på dette grundlag og uden ophør at fortsætte bekæmpelsen af svig og spild.

4. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at konventionen om forenklede fremgangsmåder ved udlevering er blevet indgået, og noterer sig, at der er gjort væsentlige fremskridt, bl.a. på visumområdet, med henblik på at sikre fri bevægelighed for personer i Unionen. Det opfordrer Rådet til allerede i juli at afslutte sit arbejde med henblik på at fremme en bedre integration af tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i Unionen.

Det opfordrer desuden Rådet til at sørge for, at konvention om personkontrol ved passage af de ydre grænser undertegnes inden dets næste møde, forudsat at der findes en løsning på de endnu udestående spørgsmål. Det Europæiske Råd opfordrer desuden de sidste berørte stater til at afslutte ratifikationsproceduren i forbindelse med Dublin-konventionen.

5. Bekæmpelse af racisme og fremmedhad på EU-plan har stor betydning, og Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed det arbejde, som Rådets forskellige instanser og den rådgivende kommission har udført. Det anmoder den rådgivende kommission om at fortsætte arbejdet og i nært samarbejde med Europarådet at undersøge muligheden for at oprette et europæisk overvågningscenter for racisme og fremmedhad.

6. Det Europæiske Råd godkender arbejdet omkring Den Europæiske Unions handlingsplan for narkotikabekæmpelse (1995-1999) og de retningslinjer, der er fastlagt for programmet til bekæmpelse af narkotikamisbrug. Det opfordrer medlemsstaterne til at forene deres bestræbelser og henstiller, at de sørger for den praktiske iværksættelse af strategien for begrænsning af udbuddet, for bekæmpelse af den ulovlige handel og for internationalt samarbejde. Det pålægger en gruppe af eksperter fra medlemsstaterne at forelægge det en analyserapport samt forslag vedrørende alle disse spørgsmål med henblik på dets møde i Madrid.

7. Det Europæiske Råd erkender, at det er nødvendigt at sikre mænd og kvinder lige rettigheder og lige muligheder, og udtrykker ønske om, at der fortsat træffes foranstaltninger til forbedring af denne situation.

8. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den politiske enighed, der er opnået om en fornyelse af MEDIA-programmet (uddannelse, udvikling og distribution), som vil bidrage til at fremme fri bevægelighed for europæiske audiovisuelle værker i Fællesskabet og styrke den europæiske programindustris konkurrenceevne på internationalt plan. Det tager forslaget om en revision af direktivet om TV uden grænser til efterretning. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen har til hensigt inden årets udgang at forelægge Rådet et forslag til afgørelse om et finansielt garantiinstrument til fordel for produktion af europæiske audiovisuelle værker under overholdelse af de finansielle overslag.

9. Det Europæiske Råd understreger betydningen af den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union.

IV. FORBEREDELSE AF REGERINGSKONFERENCEN I 1996

Det Europæiske Råd konstaterer med tilfredshed, at forberedelsen af regeringskonferencen i 1996 nu er godt i gang. Refleksionsgruppen, som består af personlige repræsentanter for udenrigsministrene samt Kommissionens formand, og hvori også deltager to repræsentanter for Europa-Parlamentet, blev nedsat den 2. juni 1995 i Messina. Gruppen har som et bidrag til sit arbejde fået forelagt institutionernes rapporter om, hvorledes traktaten om Den Europæiske Union fungerer. Den har opstillet sit arbejdsprogram.

Det Europæiske Råd bekræfter, at Refleksionsgruppen i henhold til Korfu-konklusionerne med et demokratisk og åbent sind skal gennemgå og udarbejde idéer i forbindelse med de bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union, der skal revideres, samt andre mulige forbedringer på grundlag af rapporternes vurdering af den måde, traktaten fungerer på. Med henblik på den kommende udvidelse af Unionen skal den herudover udarbejde valgmuligheder vedrørende de institutionelle spørgsmål, der er nævnt i Bruxelles-konklusionerne og i Ioannina-aftalen (stemmevægt, det antal stemmer, der kræves for at opnå kvalificeret flertal, antal medlemmer af Kommissionen samt alle andre foranstaltninger, der anses for at være nødvendige for at lette institutionernes arbejde og sikre, at de vil kunne fungere effektivt i perspektivet af udvidelsen).

Desuden finder Det Europæiske Råd på baggrund af de erfaringer, som kan drages mere end halvandet år efter, at traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft, og i betragtning af de udfordringer, der er forbundet med bl.a. en ny udvidelse, og det, der står på spil i den forbindelse, at overvejelserne bør koncentreres om en række prioriteter, således at Unionen kan opfylde borgernes forventninger:

Endelig skal gruppen holde sig den interesse for øje, der ligger i at søge forbedringer i institutionernes funktionsmåde, som ikke kræver ændringer af traktaterne, således at de derfor kan gennemføres straks.

Inden for rammerne af strategien for forberedelse af de associerede landes tiltrædelse af Unionen bør fastlægges de procedurer, der er nødvendige for, at de holdes fuldt underrettet om udviklingen i arbejdet på regeringskonferencen, i betragtning af deres status som fremtidige medlemmer af Unionen.

Stats- og regeringscheferne vil fortsætte deres drøftelser om dette emne på deres uformelle møde den 22. og 23. september 1995 på Mallorca, og Det Europæiske Råd vil få forelagt en fuldstændig rapport fra Refleksionsgruppen i forbindelse med mødet i Madrid i december 1995.

- giver Rådet (økonomi og finans) mandat til i samråd med Kommissionen og EMI at fastlægge et referencescenario, der garanterer fuld overholdelse af traktaten som en betingelse for den uigenkaldelige karakter, som er nødvendig for indledningen af tredje fase, således at der kan aflægges rapport til Det Europæiske Råd i Madrid i december 1995;

- beder Kommissionen om at indlede de nødvendige høringer for at kunne aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Madrid;

- tager hensyn til det arbejde, der allerede er udført vedrørende definitionen af mønternes tekniske egenskaber og beder Rådet (økonomi og finans) om at fortsætte det fornødne arbejde;

- beder medlemsstaterne træffe alle fornødne foranstaltninger, for at de offentlige myndigheder kan undersøge, på hvilke betingelser de, når tiden er inde, kan gennemføre overgangen til den fælles valuta;

- beder Rådet (økonomi og finans) om sammen med EMI at undersøge de fremtidige forbindelser mellem valutaerne i Den Monetære Unions medlemsstater og i Den Europæiske Unions øvrige medlemsstater.

- den enighed, der er opnået vedrørende de forskellige pålydender;

- fremskridtene i arbejdet med mønters og pengesedlers udseende samt den kendsgerning, at EMI-Rådet foretrækker ens pengesedler i samtlige medlemsstater, eventuelt med et nationalt kendetegn;

- det ekspertarbejde, som har gjort det muligt at foreslå temaer, der skal lægges til grund for prægningen af mønterne, og som svarer til de temaer, EMI-Rådet har fastlagt for udformningen af pengesedlerne.

Der er nu seks Europaaftaler i kraft. Begyndelsen af 1995 blev således markeret ved ikrafttrædelsen af Europaaftalerne om associering med Rumænien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik, idet aftalerne med Ungarn og Polen allerede var trådt i kraft i 1994.

Samlinger i Associeringsrådene med disse seks lande har fundet eller vil finde sted i 1995 efter følgende tidsplan: den 10. april (Rumænien og Den Tjekkiske Republik), den 29. maj (Bulgarien og Slovakiet) og den 17. juli (Ungarn og Polen). Der har i øvrigt siden begyndelsen af året været holdt møder med alle disse associerede lande i parlamentariske associeringsudvalg.

Gruppen af associerede stater er ved at blive udvidet i overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd. Forhandlingerne om Europaaftaler om associering med de tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen er blevet afsluttet på blot nogle få måneder, hvilket gjorde det muligt at undertegne disse aftaler den 12. juni 1995. Rådet kunne allerede den 29. maj 1995 konstatere, at betingelserne allerede er opfyldt for at inddrage disse tre lande i den strategi for forberedelse af tiltrædelsen, som blev vedtaget i Essen, hvilket giver dem mulighed for at deltage i fælles møder som led i den strukturerede dialog med de associerede central- og østeuropæiske lande.

Forhandlingerne om en associeringsaftale med Slovenien er ved at være afsluttet.

Den strukturerede dialog er nu en realitet, sådan som det kan ses af antallet af møder, der holdes på ministerplan på forskellige områder, og indbydelsen af stats- og regeringscheferne for de associerede lande til at deltage i drøftelser i tilknytning til Det Europæiske Råd i Cannes er højdepunktet i denne proces.

Mødet mellem ministrene med ansvar for audiovisuelle spørgsmål og kultur den 3. april 1995 gjorde det muligt at fastlægge hovedlinjerne i det fremtidige samarbejde med de associerede lande om kulturelle og audiovisuelle spørgsmål. Ministrene fra de associerede lande gav udtryk for vilje til at deltage aktivt i fællesskabsprogrammerne på disse områder. Mødet gjorde det endvidere muligt at fastlægge følgende tre hovedemner, som skal tillægges særlig vægt i samarbejdet med de associerede central- og østeuropæiske lande: det retlige og administrative samarbejde, omstrukturering af kulturindustrien og den audiovisuelle industri samt bevarelse af kulturarven.

Mødet mellem udenrigsministrene den 10. april 1995 i Luxembourg, som var blevet forberedt på et møde mellem Coreper og de associerede landes ambassadører, gjorde det muligt at drøfte Kommissionens retningslinjer med henblik på udarbejdelse af hvidbogen om forberedelse af integrationen i det indre marked. Det var ligeledes en anledning til at komme ind på vigtige spørgsmål vedrørende det regionale samarbejde og sikkerheden i Europa.

Mødet med økonomi- og finansministrene fandt sted den 22. maj 1995. Det gav anledning til at komme ind på de associerede landes integration i det indre marked, idet opmærksomheden blev rettet mod den indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne på det økonomiske og finansielle område. Man drøftede endvidere den økonomiske situation i disse lande (makroøkonomiske aspekter).

Ministrene med ansvar for det indre marked holdt møde den 6. juni 1995. Dette møde gav anledning til en indgående drøftelse om den hvidbog, som Kommissionen har forelagt om forberedelsen af de associerede landes integration i det indre marked.

Den 9. juni holdes der et møde med forskningsministrene. Det vil gøre det muligt at gøre status over det videnskabelige og tekniske samarbejde med de central- og østeuropæiske lande og at komme ind på den tilnærmelsespolitik, som de associerede lande har iværksat, samt udsigterne for deres deltagelse i Fællesskabets forskningsprogrammer.

Det første møde mellem indenrigs- og justitsministrene den 20. juni 1995 er blevet forberedt på to møder mellem en trojka fra Artikel K.4-Udvalget og de central- og østeuropæiske lande den 19. januar og den 7. juni. På mødet skal man drøfte samarbejdet på følgende områder: asyl og indvandring, politi- og toldsamarbejde, samarbejde på det civil- og strafferetlige område.

I overensstemmelse med det ønske, som Det Europæiske Råd i Essen udtrykte om at få tilvejebragt en planlægning, som går ud over hvert formandskabs halvårlige periode, bemærkes det, at den strukturerede dialog fortsætter under det spanske formandskab, navnlig på følgende områder: retlige og indre anliggender, transport, landbrug, uddannelse og udenrigsanliggender.

Fremlæggelsen af hvidbogen om forberedelsen af de associerede landes integration i det indre marked udgør den vigtigste udvikling i tilnærmelsesstrategien siden årets begyndelse. Rådet (almindelige anliggender) vil udarbejde særlige konklusioner om den med henblik på Det Europæiske Råd i Cannes.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen vedrørende de handelspolitiske foranstaltninger er blevet fulgt op på følgende måde:

Kommissionen skal inden Det Europæiske Råd i Cannes forelægge en rapport om grundene til, at kun et lille antal af de toldkontingenter, som Unionen har åbnet, udnyttes fuldt ud. Den skal ligeledes forelægge Rådet resultatet af undersøgelsen af de følger, hele den subventionerede eksport har for landbruget i de associerede lande, og orientere det om, hvordan den inden for rammerne af sit eget institutionelle ansvar tager hensyn hertil ved forvaltningen af eksportrestitutionsordningerne.

Der er indledt forhandlinger med de associerede lande om tilpasningen af landbrugsafsnittet i associeringsaftalerne til resultaterne af Uruguay-runden og udvidelsen. De kan dog ikke afsluttes inden den 1. juli 1995. Derfor:

På samlingen den 7. april 1995 vedtog Rådet (industri) en række konklusioner, som har til formål at fremme det industrielle samarbejde med landene i Central- og Østeuropa ved at støtte udviklingen af et miljø og lovgivningsmæssige rammer, der er gunstige for aftaler mellem virksomhederne, og at overvinde de hindringer, der findes på dette område.

PHARE-programmet er blevet omlagt for at støtte strategien for forberedelse af tiltrædelsen. Derfor indføres der en flerårig programmering. Den tekniske bistand skal navnlig tage hensyn til iværksættelsen af hvidbogen om forberedelse af landenes integration i det indre marked. Støtten i henhold til programmet udvides i øvrigt til at omfatte investeringer på infrastrukturområdet.

Mødet mellem udenrigsministrene den 10. april, der blev holdt inden for rammerne af den strukturerede dialog, gav anledning til at drøfte flere politiske spørgsmål af fælles interesse. Der er blevet holdt møder mellem de politiske direktører og de europæiske korrespondenter samt talrige møder på ekspertniveau.

Koordinationen i tredjelandenes hovedstæder og i internationale organisationer er gradvis blevet gennemført. Koordinationen i De Forenede Nationers regi har vist sig overordentlig positiv, hvilket bl.a. den store overensstemmelse mellem Unionens og de associerede landes stemmeafgivning på 51. samling i Menneskerettighedskommissionen vidner om.

De associerede lande tilslutter sig i øvrigt et stigende antal af Unionens henvendelser og fælles aktioner samt erklæringer. De har således sammen deltaget i den fælles aktion med henblik på at opnå en betingelsesløs og ubegrænset forlængelse af traktaten om ikke-spredning af kernevåben. De har ligeledes tilsluttet sig den række henvendelser, som Unionen har foretaget i medfør af artikel 3, stk. 2, i den fælles aktion vedrørende personelminer forud for konferencen om revision af konventionen af 1980 om "inhumane våben".

Den proces, der førte til vedtagelsen af pagten om stabilitet i Europa den 21. marts i Paris, har ligeledes bidraget til før-tiltrædelsesstrategien. Pagten, der er indgået som følge af rundbordsdrøftelser, i hvilke de associerede lande og deres naboer har deltaget under forsæde af Unionen, stadfæster de central- og østeuropæiske landes vilje til at konsolidere og udvikle et godt naboskab og til at styrke stabiliteten i Europa ved at overlade det til OSCE at føre tilsyn med de bilaterale aftaler og arrangementer, som er omfattet af pagten.

De ledsageforanstaltninger til denne proces, som Unionen har truffet inden for rammerne af PHARE-programmet, har bidraget til dette resultat gennem udformning af projekter vedrørende det grænseoverskridende regionale samarbejde, spørgsmål i relation til minoriteter, det kulturelle samarbejde, herunder uddannelse på det sproglige og administrative område, samt miljøproblemer.

Som følge af mødet den 19. januar 1995 mellem trojkaen for Artikel K.4-Udvalget og de associerede lande, der blev holdt i overensstemmelse med mandatet fra Artikel K.4-Udvalget, bekræftet af Coreper, er der indledt et vist samarbejde på de tre områder, der er omfattet af afsnit VI:

- Den Europæiske Union anmoder Carl Bildt om straks, sammen med alle parter i Bosnien-Hercegovina, at finde ud af, hvordan dialogen kan genoptages. Den Europæiske Union, USA og Rusland er ophavsmænd til en plan, som bygger på en ligelig territorial fordeling og på udsigten til en forfatningsmæssig ordning, hvorved Bosnien-Hercegovinas integritet bevares, og som sikrer en rimelig og afbalanceret behandling for så vidt angår den kroatisk-bosniske enhed og den serbisk-bosniske enhed. Denne plan skal accepteres som grundlag for en genoptagelse af forhandlingerne.

- Den Europæiske Union anmoder sideløbende Carl Bildt om at fortsætte den afstukne kurs gående ud på at få staterne i det tidligere Jugoslavien til at anerkende hinanden. Den forstår, at det haster med i første omgang at få Den Føderale Republik Jugoslavien (FRJ) til at anerkende Bosnien-Hercegovina. Den erindrer om de forslag, der er udarbejdet, bl.a. med hensyn til spørgsmålet om sanktioner, således at man snarest muligt kan nå frem til en sådan gensidig anerkendelse.

Den Europæiske Union understreger i den forbindelse kraftigt betydningen af, at lukningen af grænsen mellem Bosnien-Hercegovina og FRJ respekteres. Den anmoder samtlige stater om at sørge for, at observatørkorpset under den internationale konference vedrørende det tidligere Jugoslavien råder over tilstrækkelige midler hertil.

- Den Europæiske Union anmoder Carl Bildt om at tilskynde regeringen i Zagreb og de serbiske ansvarlige i Krajina til at genoptage dialogen, genoplive den økonomiske aftale af 2. december 1994, acceptere det aftaleudkast, der betegnes 24-planen, samt at opfordre FRJ til at støtte denne plan.

- I betragtning af de resultater, der allerede er opnået i forsøget på at bringe kroater og muslimer nærmere hinanden, og som den kroatisk-muslimske føderation samt det arbejde, som Den Europæiske Unions administrator har udført i Mostar, vidner om, ønsker Den Europæiske Union at udtrykke sin overbevisning om, at der kan findes løsninger, hvorved der kan etableres tilfredsstillende forbindelser mellem alle samfundene i det tidligere Jugoslavien.

Den Europæiske Union anmoder sin mægler om at holde udenrigsministrene underrettet om de første resultater af sine bestræbelser allerede på den kommende samling i Rådet den 17. juli.

Landene i Den Europæiske Union og deres Middelhavspartnere bør handle mere i fællesskab, så Middelhavsbækkenet i højere grad end i dag bliver et område, hvor udvekslinger og dialog sikrer fred, stabilitet og velstand for dem, der bor der.

I overensstemmelse med de retningslinjer, som Det Europæiske Råd allerede har fastlagt på møderne i Lissabon (juni 1992), på Korfu (juni 1994) og i Essen (december 1994), er Den Europæiske Union fast besluttet på at fastlægge varige rammer for forbindelserne med landene i Middelhavsbækkenet med henblik på opbygningen af et partnerskab. En ambitiøs samarbejdspolitik mod syd skal ses som et modstykke til den politiske åbning mod øst og vil give Den Europæiske Unions politik over for tredjelande en geopolitisk sammenhæng.

Den Europæiske Union og dens Middelhavspartnere står over for fælles udfordringer, som kræver en samlet og samordnet politik. I denne politik skal der tages hensyn til de enkelte sydlige Middelhavslandes karakteristika og egenart. Fastlæggelsen af en multilateral ramme for Europa og det sydlige Middelhavsområde skal ses som et supplement til styrkelsen af de bilaterale forbindelser mellem Unionen og hver enkelt af partnerne. De eksisterende bilaterale aftaler og de igangværende forhandlinger med henblik på indgåelse af en ny generation af aftaler vil gøre det muligt at bevare og endog styrke den særlige karakter af hver af disse bilaterale forbindelser inden for den nye multilaterale ramme; disse aftaler vil samtidig udgøre et af hovedinstrumenterne i gennemførelsen af bestemmelserne i dette dokument.

Euro-Middelhavs-konferencen på ministerplan i Barcelona den 27.-28. november 1995 vil være en enestående lejlighed for landene i Den Europæiske Union og deres partnere i den vestlige og østlige del af Middelhavsområdet til sammen at skabe en ramme om deres fremtidige forbindelser.

Med henblik herpå har Den Europæiske Union sat sig det mål for forbindelserne med disse lande at sikre stabilitet og velstand i Middelhavsområdet. Den Europæiske Union er derfor villig til at støtte disse lande i deres bestræbelser på gradvis at gøre området til et område med fred, stabilitet, velstand og samarbejde og med henblik herpå til at indføre et Euro-middelhavs-partnerskab. Dette kræver en politisk dialog, en bæredygtig og afbalanceret økonomisk og social udvikling, bekæmpelse af fattigdom og en bedre forståelse mellem de forskellige kulturer ved hjælp af en styrkelse af den menneskelige dimension i udvekslingerne.

Det er på denne baggrund, Den Europæiske Union har gjort sig de overvejelser, der er indeholdt i dette dokument, og som sigter mod oprettelse af et globalt partnerskab baseret på styrkelse af demokratiet og overholdelse af menneskerettighederne, der er afgørende i forbindelserne mellem Europa og Middelhavsområdet, som fokuserer på følgende tre hovedaspekter:

- et politisk og sikkerhedsmæssigt aspekt.

Målet er her at fastlægge en række principper og fælles interesser, som alle kan tilslutte sig, og som partnerne skal forpligte sig til at fremme i fællesskab. Det bør i hver enkelt stat understreges, hvor vigtigt det er, at de grundlæggende frihedsrettigheder overholdes, og at der opbygges en retsstat, da dette vil kunne fremme stabiliteten i hele Middelhavsområdet. Herudover må forbindelserne mellem staterne være styret af nogle få principper, som alle kan acceptere, og som kan sikre stabiliteten i området. I forbindelse med dette initiativ, som indebærer en dialog med landene i den arabisk-muslimske verden og med andre lande, skal der tages hensyn til de specifikke kulturelle forhold i området.

- et økonomisk og finansielt aspekt.

Formålet er at skabe en zone med generel velstand. Der foreslås en handlingsplan, som fastsætter partnerskabets rammer, prioriteter og metoder, således at der kan skabes et finansielt Euro-middelhavsområde, der er baseret på frihandel, samtidig med at forpligtelserne i WTO overholdes. Planen forpligter parterne til at undersøge følgerne af, at der i deres forbindelser samt inden for økonomisk udvikling, ressourcer og infrastrukturer skabes et frihandelsområde. Den regionale integration tillægges særlig opmærksomhed. I denne forbindelse understreges det, at Den Europæiske Unions bistand til Middelhavsområdet ikke må træde i stedet for den store indsats, som de pågældende lande gør for selv at forbedre deres situation og deres økonomiske og sociale udvikling. Det erkendes, at den økonomiske modernisering, der er en forudsætning, kræver en betydelig udvidelse af det finansielle samarbejde, der først og fremmest skal mobilisere de lokale økonomiske aktører for at sikre en varig udvikling indefra. Med henblik herpå vil der blive lagt særlig vægt på investeringer i den private sektor, der er en vigtig faktor i områdets udvikling.

- et socialt og menneskeligt aspekt.

Formålet på dette område er at støtte udvekslinger mellem civilsamfund. Inden for rammerne af et decentraliseret samarbejde lægges der vægt på uddannelse, uddannelse af unge, kultur og medier, de vandrende befolkninger og sundhed. Der foreslås ligeledes et øget samarbejde inden for indre og retlige anliggender, hvor der især skal lægges vægt på bekæmpelse af narkotikahandel, terrorisme og international kriminalitet.

Defineret på denne måde adskiller Euro-middelhavs-partnerskabet sig i kraft af det globale synspunkt med vægten på forbindelserne mellem Europa og Middelhavslandene sig grundlæggende fra den mellemøstlige fredsproces. Partnerskabet er ikke noget nyt forum for konfliktløsninger og må ikke betragtes som en ramme om denne proces, selv om det måske også kan bidrage til at fremme et heldigt udfald af processen. Det samme gælder for de øvrige uoverensstemmelser, der kan påvirke forbindelserne mellem landene i området.

Det er heller ikke meningen, at Euro-middelhavs-partnerskabet skal træde i stedet for andre af de aktioner og initiativer til fremme af freden, stabiliteten og udviklingen i området, der skal styrke dialogen og samarbejdet mellem Europa og dets naboer syd og øst for Middelhavet.

Den Europæiske Union regner med at deltage aktivt i det økonomiske topmøde, der skal holdes i Amman i oktober, og som er en opfølgning af det økonomiske topmøde i Casablanca. Denne proces adskiller sig fra Euro-middelhavs-partnerskabet såvel ved sin sammensætning som ved sine mål, selvom der kan opstå et vist samspil.

Alt i alt betyder deltagelsen i Barcelona-konferencen blot, at man tilslutter sig de principper, der ligger bag Euro-middelhavs-partnerskabet.

Den Europæiske Union ønsker, at Euro-middelhavs-konferencen lægger grundlaget for et Euro-middelhavs-partnerskab, idet den vedtager et fælles dokument om de tre ovennævnte hovedaspekter, som udgør et hele, og mellem hvilke der skal skabes en positiv interaktion.

På dette område foreslår Den Europæiske Union, at Euro-middelhavs-partnerskabet kommer til udtryk derved, at samtlige deltagere på den konference, der skal afholdes i Barcelona i efteråret 1995, vedtager en principerklæring, som fastlægger en række fælles mål for partnerne med hensyn til indre og ydre stabilitet.

Samtlige parter bør på ny kunne bekræfte de adfærdsregler inden for hver enkelt stat eller politisk enhed, der anerkendes af det internationale samfund. Staternes indre stabilitet bør således anses for på mellemlang sigt at medvirke til stabiliteten i hele Euro-middelhavsområdet.

Som følge heraf må Euro-middelhavs-partnerskabet bygge på, at følgende principper overholdes:

Partnerne vil kunne bekræfte, at fred og stabilitet i Middelhavsområdet er et fælles gode, som de forpligter sig til at opretholde og befæste med alle de midler, som de har til rådighed.

Ud fra denne betragtning bør et sikkerhedspartnerskab mellem Europa og Middelhavslandene bygge på, at følgende principper overholdes:

De enkelte partnerlande har forskellige problemer, men de står alle over for samme udfordring, nemlig

- et stærkt befolkningspres;

- en stor landbobefolkning;

- utilstrækkelig diversificering af produktionen og handelen med industrivarer;

- ringe handel inden for området;

- en ineffektiv og alt for stor offentlig sektor.

Partnerne fastsætter derfor følgende langsigtede mål:

- at øge tempoet i den bæredygtige socioøkonomiske udvikling

- at forbedre levevilkårene for deres befolkninger ved at mindske velstandsforskellene og øge beskæftigelsen

- at fremme regionalt samarbejde og regional integration.

I dette øjemed ønsker de at skabe et Euro-middelhavsområde baseret på frihandel og et partnerskab, der er så omfattende som muligt.

Efter partnernes opfattelse bør politikken føres på grundlag af markedsøkonomiske og økonomisk integrerende principper på grundlag af et partnerskab, hvor der tages hensyn til deres behov og forskellige udviklingsniveauer.

Partnerne vil give førsteprioritet til en tilpasning og modernisering af de økonomiske og sociale strukturer i tredjelandene i Middelhavsområdet med henblik på at fremme en gradvis oprettelse af et frihandelsområde og vil navnlig

- fremme den private sektors modernisering og udvikling samt dens retlige og forskriftsmæssige baggrund gennem et øget samarbejde mellem administrationer og fremme af private investeringer fra lokale eller regionale investorer eller fra Fællesskabet,

- formindske de sociale og miljømæssige følger af den økonomiske udvikling, bl.a. ved at foretage den ønskede prioritering af de politikker, programmer og projekter, der mest direkte påvirker de fattigste befolkningsgruppers dagligliv. Partnerne vil desuden bestræbe sig på at fremme de mekanismer, der tager sigte på at udvikle overførslen af teknologi.

Partnerne vil fremme civilsamfundenes medvirken ved Euro-middelhavs-partnerskabet. Med henblik herpå vil de udvikle decentrale samarbejdsmekanismer, der stimulerer udvekslingerne mellem de aktive på udviklingsområdet, dvs. civilsamfundets og politikerkredsenes førende kræfter, kulturverdenen, universiteterne, forskerkredse, medieverdenen, organisationerne, fagforeningerne og de offentlige og private virksomheder. De forpligter sig til at fremme kvinders deltagelse i udvekslingerne i betragtning af deres centrale rolle i udviklingen.

Desuden anerkender partnerne, at den aktuelle befolkningsudvikling skal opvejes ved hjælp af en egnet befolkningspolitik, der tager sigte på at fremskynde den økonomiske udvikling. I den sammenhæng mener partnerne, at denne udfordring skal betragtes som højt prioriteret.

De mener, at udviklingen af de menneskelige ressourcer er afgørende både på området uddannelse af unge og på kultur- og sundhedsområdet. I denne forbindelse understreger de betydningen på dette område af subsidiaritetsprincippet, der afspejler medlemsstaternes og Fællesskabets forskellige ansvarsområder, og af den sproglige diversitet.

De erkender betydningen af den rolle, som migrationen spiller i deres indbyrdes forbindelser.

De mener, at samarbejde om demokrati og menneskerettigheder bør udgøre en væsentlig bestanddel af udvekslingerne mellem civilsamfundene og kræver passende aktioner.

Partnerne fastlægger fælles prioriteter og mål inden for retlige og indre anliggender, men erkender samtidig, at der skal anvendes forskellige fremgangsmåder alt efter hvert enkelt lands situation.

Samarbejdet på disse områder kan omfatte forhandling af konventioner.

Barcelona-konferencen bør skabe grundlaget for en proces, der skal udvikle sig videre, og parterne bør derfor vedtage, at disse forskellige aktioner skal følges op på emneorienterede ad hoc-møder mellem ministre, højtstående embedsmænd og eksperter, ved udveksling af erfaringer og oplysninger, ved kontakter mellem civilsamfundets førende kræfter og på alle andre egnede måder. Disse møder kan baseres på de eksisterende samarbejdsstrukturer eller på enhver anden bedre måde, som konferencen måtte blive enig om.

EU foreslår sine partnere, at udenrigsministrene holder møder med jævne mellemrum. Partnerne aftaler indbyrdes, hvor hyppigt møderne skal holdes.

En sådan global dialog, der bør være så konkret og så lidt formel som muligt, bør supplere, men ikke træde i stedet for den dialog, der inden for de bilaterale aftaler føres mellem Den Europæiske Union og de enkelte Middelhavslande eller Middelhavsenheder.

Det vil ligeledes kunne undersøges, hvilke regler der skal gælde for kontakter på parlamentarikernes og de lokale myndigheders plan.