1. Den europæiske integration har fået ny fremdrift. Den fælles valuta er ved at blive indført. Den samordnede indsats for at fremme beskæftigelsen har vist opmuntrende resultater. Udvidelsesprocessen er godt i gang. Nu hvor vi står ved afslutningen af dette årtusind, må Unionen forbedre sin evne til at tjene sine borgere.

2. Det Europæiske Råd indledte i Cardiff en bred debat om videreudbygningen af Den Europæiske Union. På mødet i Pörtschach blev det understreget, at der er brug for en stærk og effektiv Union. Det er på baggrund af denne ånd, at Det Europæiske Råd i Wien har indkredset fire områder af største interesse for borgerne i Europa, hvor der er behov for hurtig og effektiv handling. Det Europæiske Råd er derfor blevet enigt om følgende "Wien-strategi for Europa":

14. Indførelsen af euroen vil være en vigtig begivenhed for det internationale monetære system. Det er absolut nødvendigt, at Fællesskabet fuldt ud spiller den rolle, der tilkommer det i det internationale samarbejde vedrørende monetær og økonomisk politik i fora som G7 og Den Internationale Valutafond. Det Europæiske Råd tilslutter sig Rådets rapport om Fællesskabets repræsentation udadtil, hvori det bestemmes, at formanden for Rådet (økonomi og finans), eller hvis formanden er fra en medlemsstat uden for euro-området, formanden for Euro-11, bistået af Kommissionen, skal deltage i G7's møder (finans)(jf. bilag II). ECB bør i sin egenskab af det EF-organ, der har ansvaret for den monetære politik,

tildeles observatørstatus i IMF's bestyrelse. EF's/ØMU'ens synspunkter vedrørende andre spørgsmål af særlig relevans for ØMU'en vil blive fremlagt i IMF's bestyrelse af det relevante medlem af eksekutivdirektørens kontor i den medlemsstat, der har formandskabet for euro-området, bistået af en repræsentant for Kommissionen. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at handle på grundlag af et forslag fra Kommissionen, der omfatter denne aftale.

15. Det er en betingelse for, at Fællesskabet kan optræde konsekvent og effektivt, at det kan tale med én stemme i sager, der har særlig relevans for Den Økonomiske og Monetære Union. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at sikre en rettidig og effektiv forberedelse af fælles holdninger og fælles forståelser, som kan forelægges tredjeparter i internationale fora.

16. Det Europæiske Råd hilser rapporten om styrkelse af det internationale finansielle system velkommen; den viser, at medlemsstaterne har en fælles indstilling med hensyn til relevante svar på den globale finansielle krise. Europa bør spille en afgørende rolle i udarbejdelsen af et nyt internationalt monetært og finansielt system, der følger retningslinjerne i rapporten. IMF er hjørnestenen i det internationale monetære og finansielle system, og der er behov for, at fonden styrker sit samarbejde med andre aktører, herunder Verdensbanken. Det bør overvejes at styrke og/eller omdanne Interimskomitéen og Udviklingskomitéen under IMF og Verdensbanken. Det Europæiske Råd understreger nødvendigheden af, at man i højere grad i reguleringsarbejdet fokuserer på risikostyring og tilsynsregler i de finansielle institutioner og især undersøger virkningerne af virksomheden i gearede internationale finansielle institutioner, herunder hedgefonde. Det understregede, at det er yderst vigtigt at overvåge, at de internationale finansielle bestemmelser overholdes i offshore-centre. Det Europæiske Råd anmoder Rådet om, at det udarbejder en rapport til Det Europæiske Råd i Köln om forbedringer af det internationale finansielle system. Rapporten bør også behandle de bredere virkninger af globaliseringen.

17. Den finansielle og økonomiske krise har afsløret behovet for at styrke de sociale sikkerhedsnet under de nye vækstmarkedøkonomier. Det Europæiske Råd konstaterer med tilfredshed, at Den Europæiske Union yder over halvdelen af den økonomiske bistand i verden. Disse ressourcer skal målrettes med henblik på at styrke de nødvendige strukturelle og sociale reformer.

18. De økonomiske politikker inden for ØMU'en skal bygge på en tæt samordning, der inddrager alle aktører, og hvor det er relevant, også arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Det Europæiske Råd noterer med tilfredshed, at der allerede foreligger en ramme for en velfungerende økonomisk og monetær union, herunder stabilitets- og vækstpagten og procedurer for samarbejde inden for den økonomiske politik og, at der er gjort fremskridt i samordningen af politikken inden for Euro-11 og Rådet (økonomi og finans) samt i dialogen med Den Europæiske Centralbank. Rådet har nu en fuldt udbygget samordningsproces på årsbasis, som bl.a. indebærer overvågnings- og tilsynsordninger for stabilitets- og vækstpagten, nationale beskæftigelsesplaner og strukturpolitikker på vare- og tjenestemarkederne.

19. Det Europæiske Råd understreger, at det vil blive nødvendigt både at udbygge og styrke koordineringen af den økonomiske politik inden for de vedtagne rammer for at sikre ØMU'ens heldige gennemførelse og støtte en bæredygtig, jobskabende vækst. Både på medlemsstats- og på EU-plan er der behov for hensigtsmæssige og koordinerede svar på økonomiske udfordringer, som må omfatte finans- og pengepolitik samt strukturpolitik og tager hensyn til lønudviklingen.

20. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (økonomi og finans) til at aflægge rapport i Helsingfors om, hvordan samordningen af den økonomiske politik har fungeret i ØMU'ens tredje fase.

21. Det Europæiske Råd har med tilfredshed modtaget Rådets rapport om et styrket skattepolitisk samarbejde og understreger behovet for at bekæmpe skadelig skattekonkurrence. Samarbejdet inden for skatte- og afgiftspolitikken tilsigter ikke ensartede skatteprocenter og er ikke i modstrid med loyal skattekonkurrence, men er påkrævet for at mindske fortsatte forvridninger på det indre marked, undgå for store skatteprovenutab eller få ændret skattestrukturerne i en mere beskæftigelsesfremmende retning.

22. Det Europæiske Råd ønsker navnlig at

23. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at forelægge det en ny situationsrapport om det skattepolitiske samarbejde i god tid inden Det Europæiske Råd i juni 1999.

24. Med hensyn til afgørelsen fra 1991 om det afgiftsfrie salg til rejsende inden for Fællesskabet anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen og Rådet (økonomi og finans) om inden marts 1999 at undersøge, hvilke beskæftigelsesproblemer der kan opstå og på grundlag af forslag fra Kommissionen at drøfte, hvordan disse problemer kan tackles, herunder muligheden af en begrænset forlængelse af overgangsordningerne.

25. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort under det østrigske formandskab med hensyn til dagsordenen for økonomiske reformer og opfyldelsen af de krav, der blev opstillet i Cardiff. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på forelæggelsen af de nationale situationsrapporter om strukturreformen og ser frem til vurderingen af disse rapporter og den "peer review", der skal foregå mellem medlemsstaterne, som endnu et skridt til at forbedre de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. Endvidere ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på, at Rådet (det indre marked) agter at vurdere situationsrapporterne for at supplere ØKOFIN-Rådets betragtninger set i forhold til det indre marked.

26. Beskæftigelsen har første prioritet i Den Europæiske Union. Den er det bedste middel til at give mennesker reelle muligheder og bekæmpe fattigdom og udelukkelse effektivt, hvorved den tjener som grundlag for den europæiske sociale model.

27. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til jobskabelse og nedbringelse af arbejdsløsheden. Det bifalder medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre 1998-retningslinjerne.

28. For første gang siden 1992 er arbejdsløshedsprocenten faldet til under 10. Dette er en positiv udvikling. Men der må gøres mere. Beskæftigelsespolitikken skal indgå i en samlet strategi, som omfatter makroøkonomiske politikker, der er rettet mod vækst og stabilitet, økonomisk reform til fremme af konkurrenceevnen samt retningslinjerne for beskæftigelsen, som tager sigte på at forbedre beskæftigelsesegnetheden, tilpasningsevnen, lige muligheder og jobskabelsen i eksisterende og nye virksomheder.

29. Der er gjort gode fremskridt, som det fremgår af den fælles beskæftigelsesrapport. Den multilaterale overvågning af gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne er et væsentligt element i Luxembourg-processen. Brugen af benchmarking samt fokus på god praksis har vist deres store værdi som evalueringsværktøjer. Der er imidlertid behov for at styrke denne proces. Dertil er der brug for yderligere verificerbare mål og frister både på europæisk og nationalt niveau, fælles resultat- og politikindikatorer samt et ensartet statistisk grundlag, som nøgleelementer i arbejdet hen imod en europæisk beskæftigelsespagt inden for rammerne af Luxembourg-processen. Der bliver også brug for, at arbejdsmarkedets parter spiller en mere aktiv rolle og tager et større ansvar.

30. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om retningslinjer for 1999 og tilslutter sig resultatet af den fælles samling i Rådet (økonomi og finans) og Rådet (arbejds- og socialministrene) hvad angår disse retningslinjer.

31. Når medlemsstaterne reviderer deres nationale handlingsplaner, bør de lægge særlig vægt på:

32. Til støtte for målsætningen i de nationale handlingsplaner opfordres medlemsstaterne indtrængende til at fastlægge deres politik og opstille kvantificerede mål og tidsfrister på nationalt plan overalt, hvor det er hensigtsmæssigt.

33. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, som er opnået med hensyn til fælles resultat- og politikindikatorer, samt Kommissionens rapport om sammenlignelige statistikker, der er af afgørende betydning for en effektiv og gennemsigtig overvågning og evaluering, både på nationalt plan og EU-plan, og det opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at nå til enighed om fastlæggelse af alle relevante indikatorer i god tid inden Det Europæiske Råd i Köln.

34. 1999-rapporterne om gennemførelsen af de nationale handlingsplaner bør forelægges til gennemgang senest i midten af juni 1999, og Kommissionen bør fremsætte sit forslag til den fælles beskæftigelsesrapport og de nye retningslinjer for beskæftigelsen for 2000 inden september 1999. Det Europæiske Råd anmoder endvidere Rådet om at sørge for større synergi mellem retningslinjerne for beskæftigelsen og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

35. Derudover opfordres Kommissionen til i 1999 som led i en "forårspakke" at forelægge en meddelelse om integration af beskæftigelseshensynet i politikkene på fællesskabsplan på grundlag af EF-traktatens artikel 127 som ændret ved Amsterdam-traktaten og en ajourføring af rapporten om "Europa som en økonomisk enhed". Kommissionen opfordres desuden til at tillade de medlemsstater, der måtte ønske det, at eksperimentere med nedsatte momssatser på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som ikke er udsat for grænseoverskridende konkurrence.

36. Det Europæiske Råd anbefaler, at reformen af Den Europæiske Socialfond benyttes til at øge støtten til beskæftigelsesstrategien og til at opkvalificere arbejdskraften.

37. For at sikre en vellykket gennemførelse af Luxembourg-processen er en bred og intensiv dialog mellem alle involverede parter, dvs. Rådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank af allerstørste vigtighed, således at de bidrager til den overordnede strategi for beskæftigelse, vækst og stabilitet.

38. Arbejdsmarkedets parter har et vigtigt ansvar i beskæftigelsesprocessen. Dette erkendes i rapporten fra Gruppen af Eksperter på Højt Plan om Økonomiske og Arbejdsmæssige Følger af de Industrielle Ændringer. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til gruppens henstillinger. Det Europæiske Råd noterer sig også med tilfredshed, at arbejdsmarkedets parter på det minitopmøde, der fandt sted den 4. december 1998 i Wien, erklærede sig villige til at udarbejde deres egen dagsorden for modernisering af arbejdets tilrettelæggelse.

39. Investeringer i infrastruktur og finansiering af innovative projekter er vigtige elementer i strategien til fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens meddelelse "Offentlige investeringer som led i den økonomiske strategi", hvori det foreslås, at medlemsstaterne tager deres budgetstruktur op til fornyet behandling med sigte på at øge investeringernes andel relativt. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at undersøge, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til de transeuropæiske net, især de 14 prioriterede transportprojekter, samt udviklingen af vækstfremmende projekter inden for telekommunikation og informationsteknologi med henblik på at fremskynde gennemførelsen af disse projekter. Undersøgelsen bør også omfatte, hvordan man kan styrke finansieringsordninger med deltagelse af Den Europæiske Investeringsbank, der skal bygge på erfaringerne fra det særlige Amsterdam-handlingsprogram.

40. Det Europæiske Råd erkender også betydningen af at udvikle et velfungerende europæisk marked for risikovillig kapital og af at udvikle nye former for finansiering, som både omfatter den private og den offentlige sektor. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at aflægge rapport om, hvordan de implementerer handlingsplanen vedrørende risikovillig kapital.

41. Den Europæiske Investeringsbank har bevaret dynamikken i sine lånetransaktioner til fordel for sunde investeringsprojekter, herunder inden for prioriterede sektorer i henhold til dens særlige Amsterdam-handlingsprogram, som f.eks. investeringer i uddannelses-, sundheds- og bymiljøprojekter.

42. I denne forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd EIB til at overveje en fremskyndet frigørelse af midler til transaktioner med risikovillig kapital inden for det loft på 1 mia. ECU, der oprindeligt skulle nås i år 2000; målet er, at disse transaktioner skal gennemføres i alle medlemsstater. Den kan især omfatte en fordobling i nær fremtid af midlerne til den europæiske teknologifacilitet.

43. Det Europæiske Råd opfordrer EIB til at gennemgå de eksisterende finansieringsordninger for miljøprojekter i EU og de lande, der har ansøgt om medlemskab af EU, under behørig hensyntagen til disse projekters indvirkning på beskæftigelsen.

44. Forskning og innovation er af afgørende betydning for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Det Europæiske Råd konstaterer derfor med tilfredshed, at der er opnået enighed om 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

45. Uddannelse og erhvervsuddannelse er særligt vigtige for styrkelsen af EU's innovationskapacitet. Det Europæiske Råd udtrykker sin tilfredshed med Rådets fastlæggelse af fælles holdninger vedrørende Sokrates-handlingsprogrammet og Leonardo da Vinci-handlingsprogrammet.

46. Medlemsstaterne og EU-institutionerne må også bestræbe sig på mere generelt at forholde sig til de spørgsmål, der ligger de unge i Europa på sinde, og således udsende et positivt politisk signal til Europas borgere. Det Europæiske Råd bifalder derfor initiativerne med henblik på at sætte unges medbestemmelse på EU-institutionernes dagsorden. Det Europæiske Råd henstiller til Rådet, at det hurtigt når til en fælles holdning vedrørende programmet for unge.

47. Det er gjort stadige fremskridt i bestræbelserne på at modernisere, udvide og forenkle det indre marked i overensstemmelse med handlingsplanen. Man har vedtaget den nødvendige nye lovgivning, især forordningen om frie varebevægelser. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at Kommissionen vil fortsætte med at overvåge fremskridtet inden for det indre marked ved hjælp af resultattavlen.

48. Der er brug for yderligere forenkling og forbedring af lovgivningen, både på fællesskabsplan og nationalt plan, for at gøre reglerne for det indre marked lettere at anvende og derved mere effektive. Det Europæiske Råd fremhæver betydningen af økonomiske og lovgivningsmæssige reformer som en sammenhængende politik for det indre marked og konkurrenceevnen med henblik på fremme af den økonomiske vækst og beskæftigelsen.

49. En fuldstændig og korrekt gennemførelse af fællesskabsretten er afgørende for, at det indre marked kan fungere. Det Europæiske Råd noterer sig, at medlemsstaterne til trods for betydelige fremskridt stadig er bagud med gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne. Der skal gøres en fornyet indsats for at gennemføre de resterende retsakter uden yderligere forsinkelser.

50. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (det indre marked) til at forelægge en rapport om evalueringen af handlingsplanen for det indre marked, som gør status over, hvilke resultater der er opnået, og lancerer en debat om den fremtidige indsats med hensyn til det indre marked. De fremtidige prioriteter bør omfatte bedre regulering/forenkling, forbrugerbeskyttelse, finansielle tjenesteydelser, statsstøtte, skattepolitisk samarbejde, standardisering, et velfungerende princip om gensidig anerkendelse og strukturreformer som drøftet i Cardiff.

51. Det Europæiske Råd fremhæver den betydning, som sektoren for finansielle tjenesteydelser har som drivkraft for vækst og jobskabelse, men også de udfordringer, der er forbundet med indførelsen af den fælles valuta. Det ser derfor med tilfredshed på Kommissionens initiativ til en ramme om indsatsen og på oprettelsen af en gruppe på højt plan. Det anmoder om, at der på Det Europæiske Råds møde i Köln bliver forelagt en rapport om de foranstaltninger, der er nødvendige for at skabe et fælles finansielt marked. Det fremhæver også nødvendigheden af at opretholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

52. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens rapport om denne problematik og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til rettidigt at iværksætte planer til beskyttelse af deres egen infrastruktur og til at fortsætte med at skabe forståelse for problematikken i alle sektorer, idet der lægges særlig vægt på den offentlige sektor og små og mellemstore virksomheder.

53. Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder opfordres indtrængende til nøje at undersøge, hvilke virkninger det får, hvis der indtræder svigt i forsyningskæden uden for EU, til at udarbejde beredskabsplaner med henblik herpå og til at udveksle oplysninger med de andre medlemsstaters ansvarlige myndigheder. Det opfordrer Kommissionen til at indkalde til et møde mellem repræsentanter for medlemsstaternes leverandører af offentlig infrastruktur, så det kan fastslås, om der tages tilstrækkeligt hensyn til medlemsstaternes afhængighed af hinanden på områder som f.eks. transport, energi og vandforsyning, og så man om nødvendigt kan anbefale Det Europæiske Råd passende foranstaltninger på dets næste møde.

54. Agenda 2000 har to mål, nemlig at udstyre EU med mere effektive politikker og at fastsætte en passende finansiel ramme for deres udvikling. Opfyldelsen af disse mål indebærer en række vigtige politiske valg med hensyn til, hvordan disse politikker skal forme sig i fremtiden, og med hensyn til de nødvendige reformer, nu hvor EU arbejder på en vellykket gennemførelse af den forestående udvidelse. Dette skal ske i en ånd af solidaritet, samtidig med at der sikres samme budgettilbageholdenhed på EU-plan som på nationalt plan.

55. Arbejdet på grundlag af Kommissionens forslag, rapporten om egne indtægter og medlemsstaternes bidrag har ført til væsentlige fremskridt siden Det Europæiske Råds møde i Cardiff. Dette arbejde afspejles i Rådets rapport og debatten i Det Europæiske Råd. Kommissionens forslag og rapporten fra Rådet er et godt grundlag for det videre arbejde. De centrale elementer med henblik på en endelig ordning er nu indkredset. På en række områder hersker der en vis grad af enighed. Man har også under arbejdet afgrænset de politikområder, hvor der skal opnås enighed som led i processen med at indkredse forhandlingsparametrene med henblik på den endelige samlede enighed.

56. Forhandlingerne er nu inde i slutfasen. Det Europæiske Råd:

57. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at Europa-Parlamentet og Rådet er villige til at sikre en indgående behandling af lovteksterne i så god tid, at de kan vedtages endeligt inden valget til Europa-Parlamentet i juni.

58. Det Europæiske Råd havde en indgående drøftelse om alle udvidelsesprocessens aspekter. Det noterer sig med tilfredshed, at den samlede udvidelsesproces, der blev indledt i Luxembourg, nu er godt i gang. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Kommissionens første regelmæssige situationsrapporter på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Luxembourg og Cardiff og tilslutter sig vedlagte rådskonklusioner af 7. december 1998 om udvidelsen af Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd understreger, at hvert land fortsat vil blive bedømt ud fra sine egne resultater. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at forelægge sine næste situationsrapporter med henblik på Det Europæiske Råd i Helsingfors.

59. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at de seks tiltrædelseskonferencer med Cypern, Ungarn, Polen, Estland, Den Tjekkiske Republik og Slovenien nu er inde i substansforhandlinger, og at man har nået de første konkrete resultater. Det opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og ansøgerlandene til at bevare dynamikken, så der kan føres intensive forhandlinger i første halvår 1999.

60. Det Europæiske Råd ser også med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort i forbindelse med forberedelsen af tiltrædelsesforhandlingerne med Rumænien, Slovakiet, Letland, Litauen og Bulgarien som beskrevet i Kommissionens rapporter. Det noterer sig, at overgangen fra den multilaterale til den bilaterale fase af denne analytiske gennemgang af gældende EU-ret i begyndelsen af næste år vil give processen ny dynamik og dermed fremme forberedelsen af forhandlingerne.

61. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Maltas beslutning om at genoptage sin ansøgning om tiltrædelse af Den Europæiske Union og noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at forelægge en opdateret udgave af sin positive udtalelse fra 1993 i begyndelsen af næste år.

62. Det Europæiske Råd gentager, at EU er rede til at fortsætte med at yde førtiltrædelsesstøtte under hele processen. Det ser med tilfredshed på, at der, således som det kommer til udtryk i Rådets rapport om Agenda 2000, er opnået bred politisk enighed om førtiltrædelsesinstrumenterne, selv om denne er betinget af den samlede enighed om Agenda 2000.

63. Det Europæiske Råd understreger den store vægt, det tillægger den yderligere udvikling af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet ved at fremme den europæiske strategi for forberedelse af Tyrkiet til medlemskab. Det anerkender i den forbindelse den centrale betydning af den videre gennemførelse af den europæiske strategi i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Luxembourg og Cardiff.

64. Det Europæiske Råd noterede sig arbejdet på Europakonferencen som forum for politisk konsultation om spørgsmål af generel interesse for deltagerne. Der vil blive afholdt et møde på udenrigsministerniveau i 1999.

65. Det Europæiske Råd vil på sit møde i Helsingfors overveje Europakonferencens fremtidige rolle og medlemskreds på baggrund af en rapport fra Rådet om arbejdet på konferencen og i andre fora, der beskæftiger sig med lignende spørgsmål. I mellemtiden bekræftede det indbydelsen til Schweiz som kommende medlem.

66. Det Europæiske Råd bekræfter sine tilsagn fra Luxembourg og Cardiff om, at der på baggrund af Amsterdam-traktaten vil blive taget hensyn til miljø og bæredygtig udvikling i alle Fællesskabets politikker. Det har med tilfredshed modtaget de foreløbige rapporter fra Rådet (transport), (energi) og (landbrug) om dette aspekt, og det henstiller til disse råd, at de fortsætter deres arbejde med henblik på at kunne forelægge omfattende strategier på disse områder med en tidsplan for yderligere foranstaltninger samt et sæt indikatorer for Det Europæiske Råd i Helsingfors. Det Europæiske Råd erkender, at det er vigtigt at sikre, at miljøhensyn får en hensigtsmæssig plads i de beslutninger, der skal træffes inden for landbrugs- og strukturpolitikken i forbindelse med Agenda 2000, idet de hidtidige fremskridt tages til efterretning.

67. Det opfordrer Rådet til at videreføre dette arbejde på andre af Fællesskabets politikområder, navnlig i Rådet (udviklingssamarbejde), (det indre marked) og (industri). Rådet bør også lægge vægt på tværgående emner, som f.eks. klimaændringer og miljøaspekterne ved beskæftigelse og udvidelsen. I den forbindelse udtrykker Det Europæiske Råd tilfredshed med Rådets konklusioner om tiltrædelsesstrategier på miljøområdet og om nuklear sikkerhed i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.

68. Kommissionen opfordres til at forelægge en statusrapport om integration af miljøpolitikken i god tid inden Det Europæiske Råd i Köln, som navnlig inddrager miljøvurderinger af Kommissionens vigtigste forslag på de forskellige politikområder.

69. Det Europæiske Råd vil på mødet i Helsingfors foretage en vurdering af de samlede fremskridt med at integrere miljøhensyn og bæredygtig udvikling i Fællesskabets politik for at sammenkæde de sektorstrategier, der er udviklet af Rådet i dets forskellige sammensætninger, en koordineret rapport om indikatorer, forelagt af Kommissionen, og den samlede evaluering af femte handlingsprogram på miljøområdet.

70. Klimaændringer bliver en af de største udfordringer på miljøområdet i de kommende årtier. Arbejdet med fælles og samordnede politikker og foranstaltninger i Fællesskabet bør intensiveres med henblik på, at den nationale indsats kan stå for hovedparten af bidragene til opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne. Det Europæiske Råd hilser Buenos Aires-handlingsplanen velkommen og understreger betydningen af dens iværksættelse for en hurtig ratifikation af Kyoto-protokollen. Det Europæiske Råd i Köln bør tage spørgsmålet om en samlet EU-strategi for

klimapolitikken op til overvejelse på grundlag af en rapport fra Kommissionen.

71. Det Europæiske Råd understreger på ny, at det lægger stor vægt på, at Amsterdam-traktaten finder fuld anvendelse, så snart den træder i kraft. Det udtrykker sin tilfredshed med de fremskridt, der er gjort indtil nu i det forberedende arbejde, og understreger behovet for meget hurtigt at afslutte arbejdet med de nødvendige foranstaltninger, herunder på det vigtige område retlige og indre anliggender.

72. Det Europæiske Råd noterede sig udkastet til statut for Europa-Parlamentets medlemmer og opfordrer de berørte institutioner til at sikre den nødvendige opfølgning.

73. For så vidt angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er Det Europæiske Råd enigt i, at Rådets generalsekretær og højtstående FUSP-repræsentant skal udnævnes snarest muligt og være en person med en stærk politisk profil. Det Europæiske Råd noterer sig det arbejde, som Rådet har udført vedrørende etablering af en enhed for politisk planlægning og hurtig varsling i Generalsekretariatet.

74. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til i overensstemmelse med anbefalingerne i dets rapport at udarbejde fælles strategier for Rusland, Ukraine og Middelhavsområdet under særlig hensyntagen til Barcelona-processen og fredsprocessen i Mellemøsten samt for det vestlige Balkan, idet den første fælles strategi skal vedrøre Rusland. Når der udpeges yderligere emneområder for fælles strategier, bør der også overvejes tværgående emner.

75. Det Europæiske Råd henstiller til Rådet, at det i forståelse med WEU fremmer færdiggørelsen af ordninger for udvidet samarbejde i medfør af protokollen til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdam-traktaten, således at disse kan træde i kraft ved traktatens ikrafttræden.

76. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed, at debatten om en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik har fået ny fremdrift. Det Europæiske Råd finder, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik må kunne støtte sig på en troværdig operationel kapacitet, hvis Den Europæiske Union skal kunne udfylde sin rolle fuldt ud på den internationale scene. Det udtrykker sin tilfredshed med den fransk-britiske erklæring, der blev fremsat den 4. december 1998 i Saint Malo. Ved styrkelsen af europæisk solidaritet må der tages hensyn til de europæiske staters forskellige stilling, herunder nogle medlemsstaters forpligtelser inden for NATO.

77. Det hilser med tilfredshed, at WEU har til hensigt at foretage en opgørelse over

de midler, der står til rådighed for europæiske operationer.

78. Det Europæiske Råd opfordrer det kommende formandskab til at fremme denne debat i forlængelse af drøftelserne på WEU's ministermøde den 16. november i Rom og på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 7. december. Det Europæiske Råd vil tage dette emne op til behandling i Köln den 3.-4. juni 1999.

79. Det Europæiske Råd bekræfter, at det er fast besluttet på at anvende nærhedsprincippet fuldt ud. Afgørelser bør træffes så tæt på EU's borgere som muligt. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er retligt bindende principper, der er nedfældet i EF-traktatens artikel 3 B, som institutionerne fuldt ud skal respektere.

Det Europæiske Råd henviser til drøftelserne på det uformelle møde i Pörtschach og er enigt i, at:

80. Det Europæiske Råd vil i december 1999 foretage en vurdering af resultaterne af ovennævnte elementer samt af erfaringerne med den fulde anvendelse af protokollen om nærheds- og proportionalitetsprincippet.

81. Det Europæiske Råd havde, navnlig på baggrund af den fremtidige udvidelse og de uformelle drøftelser i Pörtschach i oktober, en drøftelse af, hvordan Den Europæiske Unions institutioner skal se ud i fremtiden. Det Europæiske Råd:

82. Det Europæiske Råd bekræfter, hvor stor vægt det lægger på en effektiv bekæmpelse af svig, bestikkelse og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser. Det opfordrer alle fællesskabsinstitutioner og -organer samt medlemsstaterne til resolut at deltage i bekæmpelsen. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at Kommissionen har forelagt et forslag om oprettelse af et europæisk kontor for efterforskning af svig. Det noterer sig, at dette forslag kræver et uafhængigt interinstitutionelt kontor, som vil få til opgave at gennemføre efterforskning af svig til skade for fællesskabsbudgettet, både i medlemsstaterne og i Fællesskabets institutioner og organer. Det opfordrer institutionerne til at gennemgå forslaget, så der kan træffes afgørelse hurtigt, og under alle omstændigheder inden Det Europæiske Råd i Köln. Bekæmpelsen af svig vil blive taget op til vurdering på Det Europæiske Råds møde i Helsingfors.

83. Det Europæiske Råd godkender den handlingsplan, som Rådet og Kommissionen har udarbejdet om oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og som åbner nye muligheder for handling inden for retlige og indre anliggender, når Amsterdam-traktaten er trådt i kraft, og som lægger en konkret ramme omkring udformningen af aktiviteter på disse områder. Det opfordrer Rådet til straks at iværksætte de prioriterede foranstaltninger, der ifølge handlingsplanen skal gennemføres over to år.

84. Det Europæiske Råd opfordrer til, at der lægges særlig vægt på oprettelsen af et europæisk retsområde, i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten, hvor der findes de nødvendige instrumenter til et effektivt retligt og politimæssigt samarbejde, især inden for Schengen-området, på udbygningen af Europols rolle som et praktisk værktøj for medlemsstaterne i deres bekæmpelse af organiseret kriminalitet og på opstillingen af en samlet migrationsstrategi.

85. Hvad angår asyl og indvandring minder Det Europæiske Råd om, at der er behov for samlede løsninger på problemet med midlertidig beskyttelse og en ordning for europæisk solidaritet. Det opfordrer Rådet til at fortsætte arbejdet vedrørende midlertidig beskyttelse, europæisk solidaritet, Eurodac, regler for tredjelandsstatsborgere og en samlet migrationsstrategi. I den forbindelse bifalder Det Europæiske Råd Rådets beslutning om at nedsætte en gruppe på højt plan vedrørende asyl og migration.

86. Det Europæiske Råd fremhæver betydningen af, at Schengen-reglerne hurtigt integreres i Den Europæiske Union. Det ønsker især, at der findes løsninger på spørgsmålet om fastsættelse af retsgrundlaget for Schengen-reglerne og for integrationen af Schengen-informationssystemet og Schengen-sekretariatet i EU. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at forhandlingerne med Island og Norge nærmer sig deres afslutning.

87. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at Europol-konventionen er trådt i kraft, og at Europol om kort tid vil påbegynde sit virke, så der bliver skabt et grundlag for øget politisamarbejde om bekæmpelse af alle væsentlige former for organiseret kriminalitet.

88. Det opfordrer Rådet til at løse de stadig udestående spørgsmål i forbindelse med udkastet til konvention om gensidig bistand i straffesager.

89. Det Europæiske Råd har gennemgået rapporten om gennemførelse af den handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som blev godkendt på dets møde i Amsterdam. Selv om det er klar over, at der er gjort betydelige fremskridt, understreger det, at der stadig er arbejde, der skal gøres, specielt at medlemsstaterne snarest muligt ratificerer de relevante konventioner. På grundlag af handlingsplanen opfordrer det til, at EU's indsats mod organiseret kriminalitet intensiveres i lyset af de nye muligheder, som Amsterdam-traktaten giver. Det udtrykker endvidere tilfredshed med, at der opstilles en samlet strategi for forebyggelse af organiseret kriminalitet, og henstiller, at der træffes konkrete foranstaltninger for at følge strategien op.

90. Det Europæiske Råd har gennemgået rapporten om narkotika og narkotikarelaterede spørgsmål. Det opfordrer institutionerne til at videreudvikle en integreret og afbalanceret narkotikastrategi for perioden efter 1999 under hensyntagen til de nye muligheder, Amsterdam-traktaten giver. Der bør i den forbindelse fuldt ud gøres brug af ekspertisen i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og af Europol. Det Europæiske Råd bifalder de nye initiativer med henblik på regionalt samarbejde og opfordrer til, at initiativerne vedrørende Latinamerika og Centralasien sættes i gang omgående. På det internationale plan giver det sin fulde støtte til gennemførelsen af retningslinjerne fra UNGASS.

91. Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at overveje, hvordan og med hvilke midler sikkerheden ved EU's ydre grænser kan styrkes, og i den forbindelse overveje forslaget om en konference om sikkerhed i området omkring Adriaterhavet og Det Ioniske Hav.

92. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på initiativerne med henblik på beskyttelse af børn. Specielt er børnepornografi på Internettet blevet anerkendt som et globalt problem, der kræver en samordnet indsats også på internationalt plan, især i De Forenede Nationer. Rådet opfordres til at sørge for, at disse initiativer bliver effektivt fulgt op på europæisk og internationalt plan.

93. På Det Europæiske Råds særlige møde den 15.-16. oktober 1999 i Tammerfors vil det blive evalueret, hvilke fremskridt der er gjort, og der vil blive givet yderligere retningslinjer for Unionens indsats inden for retlige og indre anliggender.

94. Det Europæiske Råd erkender, at det er vigtigt at bevare den dynamik, der blev skabt med den historiske aftale i Belfast den 10. april, og at udnytte de muligheder, der blev givet med denne aftale. Det gentager på ny, at det med Parlamentets og Kommissionens fulde støtte er fast besluttet på, at EU fortsat skal spille en aktiv rolle i forsøget på at fremme varig fred og velstand i Nordirland, og bekræfter konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff om dette spørgsmål.

95. Det Europæiske Råd minder om erklæringen om sport, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, og som anerkender sportens samfundsmæssige betydning, og det opfordrer Kommissionen til at forelægge Det Europæiske Råd i Helsingfors en rapport med henblik på at bibeholde de nuværende strukturer på sportsområdet og bevare sportens samfundsmæssige funktion inden for Fællesskabets rammer.

96. Det Europæiske Råd udtrykker bekymring over omfanget og de alvorlige følger af doping inden for sporten, som undergraver sportsmoralen og er en fare for folkesundheden. Det understreger, at der er brug for en mobilisering i Den Europæiske Union, og opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen og internationale sportssammenslutninger at undersøge, hvordan man kan intensivere bekæmpelsen af denne fare, navnlig ved bedre samordning af de eksisterende nationale foranstaltninger.

97. Det Europæiske Råd glæder sig over det vellykkede resultat af forhandlingerne med Schweiz om en samlet og afbalanceret pakke bestående af syv vigtige sektoraftaler. Aftalepakken vil udvide og yderligere styrke de allerede tætte forbindelser med Schweiz.

98. Det Europæiske Råd giver på ny udtryk for, at det går kraftigt ind for WTO som grundlaget for EU's handelspolitik og hovedrammen for en yderligere handelsliberalisering. Det bekræfter på ny, at det støtter omfattende og vidtrækkende WTO-forhandlinger, der skal starte fra år 2000, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere arbejdet med henblik på at sikre, at der opnås enighed om dette mål på 3. WTO-ministerkonference, der vil finde sted i slutningen af 1999.

99. Det Europæiske Råd ser frem til EU's topmøder med Canada og USA den 17. og 18. december som videre skridt til uddybning og intensivering af de transatlantiske forbindelser. Det ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det transatlantiske økonomiske partnerskab i form af fastlæggelsen af en handlingsplan med USA. Det giver på ny udtryk for, at det lægger stor vægt på en yderligere udbygning af de bilaterale handelsforbindelser med USA inden for rammerne af det multilaterale handelssystem, og understreger, at WTO-tvistbilæggelsesforståelsen til stadighed skal overholdes fuldt ud ved bilæggelsen af bilaterale tvister. I den forbindelse er det Det Europæiske Råds faste overbevisning, at det multilaterale handelssystems levedygtighed afhænger af, om parterne afholder sig fra at gribe til ensidige foranstaltninger, der skader WTO-tvistbilæggelsesordningen, der er selve kernen i dette handelssystem.

100. Det Europæiske Råd drøftede de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne med Sydafrika om en omfattende aftale om udvikling af handelen og om samarbejde. Det noterede, at selv om der er gjort meget store fremskridt, er der stadig nogle få udestående punkter. Det fremhævede denne aftales politiske betydning, der er helt i pagt med ånden på mødet med præsident Mandela i Cardiff. Det Europæiske Råd henstiller til Rådet, at det på grundlag af et kompromisforslag fra Kommissionen fører forhandlingerne til en vellykket afslutning snarest muligt og senest inden Det Europæiske Råd i marts. Dette vil kræve en indsats fra begge parter.

101. Det Europæiske Råd minder om, at EU har stor interesse i den politiske og økonomiske udvikling i alle landene i Sydøsteuropa og i stabilitet og velstand i området som helhed. EU yder et vigtigt bidrag til disse mål gennem på den ene side udvidelsesprocessen, der omfatter en række af de pågældende lande, og på den anden side den regionale strategi for de vestlige Balkanlande. Det Europæiske Råd er fast besluttet på at forfølge disse mål.

102. Det Europæiske Råd understreger kraftigt, at begge parter i Kosovo-krisen fuldt ud og omgående må efterleve FN-sikkerhedsrådsresolution 1160, 1199, 1203 og 1207 med henblik på at nå til en fredelig løsning. Det beklager parternes manglende vilje til at støtte forhandlingsprocessen og opfordrer FRJ's regering og Kosovo-albanernes ledelse til at udvise fleksibilitet under de samtaler, der er nødvendige for at nå til enighed om Kosovos fremtidige status. Det bekræfter på ny, at EU, som det fremgår af EU's særlige udsending, Wolfgang Petritsch' aktive bestræbelser, er besluttet på at støtte den politiske proces, at bidrage til den humanitære indsats og, så snart parterne er nået til en aftale, at yde bistand til genopbygningen i Kosovo, bl.a. gennem en donorkonference.

103. Ud fra den overbevisning, at demokrati i FRJ er af afgørende betydning for freden og stabiliteten på Balkan, fordømmer Det Europæiske Råd anslaget mod de uafhængige medier og gentager, at EU insisterer på demokratiske reformer og mediefrihed i FRJ. Det kræver også fuldt samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det tidligere Jugoslavien. EU vil fortsat aktivt opmuntre og støtte præsident Djukanovic og den valgte regering i den igangværende reformproces i Montenegro, der har til formål at fremme et demokratisk og moderne samfund.

104. Med henblik på Fredsimplementeringsrådets møde i Madrid (den 15.-16. december) opfordrer Det Europæiske Råd samtlige involverede parter til at bidrage til yderligere fremskridt med henblik på en normalisering i Bosnien-Hercegovina, især hvad angår flygtningenes tilbagevenden. Det bekræftede, at det fortsat kraftigt støtter den høje repræsentant, Carlos Westendorps indsats.

105. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på FYROM's bidrag til stabiliteten i regionen og opfordrer den nye regering i Skopje til at fortsætte den økonomiske og politiske reformproces samt samarbejdet mellem de etniske samfund.

106. Det Europæiske Råd noterer sig den opmuntrende udvikling på visse punkter i Kroatiens holdning til flygtningenes tilbagevenden. Det opfordrer indtrængende den kroatiske regering til at fortsætte sine bestræbelser på at opfylde alle sine forpligtelser fuldt ud, især hvad angår flygtningenes tilbagevenden, medierne og valgloven.

107. Det Europæiske Råd hilser det albanske folks vedtagelse af en ny forfatning velkommen som et nødvendigt skridt på vej til politisk stabilitet. Det opfordrer samtlige partier, især Det Demokratiske Parti, til at tage del i de demokratiske og parlamentariske institutioner. Det Europæiske Råd understreger, at EU er rede til at støtte den albanske regerings reformbestræbelser, ikke mindst med hensyn til offentlig sikkerhed og inden for den økonomiske sektor.

108. Det Europæiske Råd understreger, at det i forbindelse med EU's relationer med alle disse lande lægger stor vægt på konditionalitet i EU's regionale strategi.

109. Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med den interimsrapport om en nordlig dimension i EU's politikker, som Kommissionen havde fremlagt. Det understregede dette spørgsmåls betydning for EU's interne politikker såvel som for dens eksterne relationer, især med Rusland og Østersøområdet. Det understregede nødvendigheden af en yderligere drøftelse med alle berørte lande om opstillingen af en strategi for den nordlige dimension og anmodede Rådet om på grundlag af Kommissionens interimsrapport at fastlægge retningslinjer for handling inden for de relevante områder. Det ser med tilfredshed på Finlands initiativ til i samarbejde med Europa-Kommissionen at afholde en konference om spørgsmålet i anden halvdel af 1999.

110. Med hensyn til problemet med brugt atombrændsel og atomaffald i det nordvestlige Rusland noterede Det Europæiske Råd sig resultaterne af topmødet mellem EU og Rusland i Wien. Det udtrykte tilfredshed med, at det var parternes fælles opfattelse, at en række udestående spørgsmål må tages op gennem en større indsats for at løse dette meget store miljøproblem.

111. Det Europæiske Råd havde en tilbundsgående drøftelse om situationen i Rusland. Det udtrykker tilfredshed med Rådets situationsrapport om udviklingen af en samlet EU-politik over for Rusland. Det bekræfter på ny Ruslands betydning som en strategisk partner for EU, hvilket topmødet mellem EU og Rusland den 27. oktober i Wien vidnede om. Det understreger, at EU stiller sig solidarisk med Rusland og dets befolkning under den aktuelle økonomiske krise. Denne krise har mange forskellige facetter. Det må den løsning EU og resten af det internationale samfund finder på krisen, derfor også have. Det Europæiske Råd understreger, at EU er rede til at hjælpe Rusland med at overvinde krisen gennem troværdige og konsekvente markedsorienterede reformer, samtidig med at der tages hensyn til akut social nød, og gennem fortsat bekendelse til demokrati, herunder frihed for medierne, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne.

112. Det Europæiske Råd tilkendegiver sin tilfredshed med de bestræbelser, der allerede er gjort på at omlægge EU's bistand til Rusland i overensstemmelse hermed ved navnlig at fremme gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Det opfordrer indtrængende Rådet til snarest muligt at træffe beslutning om fødevarehjælp til Rusland, under samtidig anvendelse af hensigtsmæssige kontrolmekanismer. Det anmoder Rådet om at fortsætte sit arbejde med en samlet EU-politik ved at afgøre, hvordan og efter hvilken tidsplan EU's prioriteringer skal fremmes.

113. Det Europæiske Råd gav endvidere udtryk for bekymring over den forværrede økonomiske situation i de nye uafhængige stater, især de stater, der har tætte økonomiske eller handelsmæssige forbindelser med Rusland. Det anmoder derfor Europa-Kommissionen om at aflægge rapport til Rådet om udviklingen i disse lande og i forbindelse hermed fremsætte forslag om, hvordan man kan forholde sig til disse økonomiske problemer, ikke kun inden for rammerne af de eksisterende bistandsprogrammer, som den råder over, men også gennem partnerskabs- og samarbejdsaftalerne, når de træder i kraft.

114. Det Europæiske Råd bekræftede på ny, at det tillægger partnerskabet mellem Den Europæiske Union og Ukraine afgørende betydning. Det udtrykte sin tilfredshed med styrkelsen af disse forbindelser som led i partnerskabs- og samarbejdsaftalen og med det vellykkede topmøde i Wien i oktober 1998.

115. Det Europæiske Råd tilskynder den ukrainske regering til konsekvent og beslutsomt at fortsætte de økonomiske reformer og forsikrer den om EU's støtte. Endvidere bekræfter det på ny, at det støtter Ukraines beslutning om at lukke atomkraftværket i Tjernobyl senest i år 2000 i overensstemmelse med G-7-gruppens aftalememorandum.

116. Det Europæiske Råd bekræftede på ny, at det tillægger Euro-Middelhavs-partnerskabet stor betydning, og understregede sin tilfredshed med den igangværende alsidige dialog inden for dette forum. På tredje Euro-Middelhavs-ministerkonference i Stuttgart i april 1999 vil EU og dens middelhavspartnere få lejlighed til at fortsætte det vellykkede arbejde og at tilføre partnerskabet ny dynamik.

117. Det Europæiske Råd, som minder om sine konklusioner fra Cardiff, ser med tilfredshed på de nye impulser, som Wye River-memorandummet af 23. oktober 1998 har tilført fredsprocessen. Det Europæiske Råd noterer sig de fremskridt, der er gjort for begge parters vedkommende med gennemførelsen af memorandummet, men beklager den seneste tids vold, gensidige beskyldninger og fastsættelse af nye betingelser, der truer med at ødelægge de skrøbelige fremskridt, der er gjort siden Wye-memorandummet. Det Europæiske Råd maner parterne til besindighed, henstiller til dem, at de afholder sig fra ensidige handlinger, og opfordrer dem til fuldt ud, rettidigt og i god tro at gennemføre de resterende bestemmelser og dermed bidrage til at genoprette den tillid, der er væsentlig for fuldførelsen af fredsprocessen på grundlag af Oslo- og Madrid-aftalerne.

118. På konferencen i Washington for nylig om fred og udvikling i Mellemøsten bekræftede EU - som den største kollektive yder af bistand til palæstinenserne -at den, som det fremgår af EU's særlige udsending Miguel Moratinos' aktive bestræbelser, er fast besluttet på, komplementært med USA og andre involverede parter, at medvirke politisk og økonomisk til, at fredsprocessen bliver en succes inden for alle forhandlingsspor.

119. Det Europæiske Råd bekræfter sin støtte til FN's generalsekretærs bestræbelser på at nå frem til en samlet løsning i Cypern og især til, at hans stedfortrædende særlige repræsentant fortsætter processen med det formål at mindske spændingerne og befordre fremskridt hen imod en retfærdig og varig fred på grundlag af de relevante afgørelser fra FN's Sikkerhedsråd.

120. Det Europæiske Råd drøftede situationen med hensyn til Irak. Det fordømmer, at Irak endnu en gang har undladt til fulde at opfylde sine forpligtelser til at samarbejde med UNSCOM. Det gav tilsagn om kraftig støtte til UNSCOM og IAEA og opfordrede Irak til at efterkomme Sikkerhedsrådets resolutioner og at udvise al den samarbejdsvilje, der er nødvendig for, at Sikkerhedsrådet kan gennemføre en omfattende undersøgelse på grundlag af rapporten fra FN's generalsekretær.

121. Det Europæiske Råd noterer sig, at forværringen og internationaliseringen af den væbnede konflikt i Den Demokratiske Republik Congo samt den igangværende militære optrapning på stedet udgør en alvorlig trussel mod den stabilitet, der er absolut nødvendig for udviklingen af hele regionen. Det Europæiske Råd bekræfter, at det støtter territorial integritet og suverænitet i Den Demokratiske Republik Congo og i nabolandene og opfordrer til en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne, tilbagetrækning af udenlandske tropper fra Congo og forhandlinger mellem alle berørte parter, så der snarest kan findes en politisk løsning på konflikten. Det Europæiske Råd udtrykker sin tilfredshed med de bestræbelser med henblik herpå, der blev gjort på det afrikansk-franske topmøde i Paris. Det tilkendegiver på ny sin støtte til det arbejde, der gøres af EU's særlige udsending Aldo Ajello. Unionen opfordrer endvidere lederne i regionen til at overholde menneskerettighederne og de humanitære principper.

122. Det Europæiske Råd håber, at de opmuntrende resultater af forhandlingerne mellem Portugal og Indonesien under FN's generalsekretærs auspicier vil blive fulgt af konkrete fremskridt i praksis, især gennem en reel og væsentlig mindskelse af Indonesiens militære tilstedeværelse i området, frigivelse af den timoriske leder Xanana Gusmão samt af alle politiske fanger og etablering af fast FN-tilstedeværelse i Østtimor. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at en endelig løsning på Østtimor-spørgsmålet ikke vil være mulig uden frie konsultationer for at fastslå Østtimors befolknings reelle ønsker.

123. Det Europæiske Råd understreger, at overgangsprocessen i Macao forløber positivt. Det forventer, at gennemførelsen af den fælles kinesisk-portugisiske erklæring fra 1987 vil bidrage til en gnidningsløs overdragelse af forvaltningen den 20. december 1999, og at fuld respekt for det fremtidige særlige administrative områdes høje grad af selvbestemmelse fortsat vil sikre, at Macaos særlige sociale, økonomiske, juridiske og kulturelle identitet bevares. Det Europæiske Råd har tillid til, at forbindelserne og samarbejdsbåndene mellem EU og Macao vil blive styrket, hvilket vil bidrage positivt til fremskridt og stabilitet i dette territorium.

124. Det Europæiske Råd erklærer sig solidarisk med Mellemamerikas befolkning, der er blevet ramt af de dramatiske følger, de ulykker og den materielle skade, som orkanen Mitch har forårsaget. Ud over den nødhjælp, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater har sendt til området, anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen om snarest muligt at forelægge Rådet en handlingsplan for samarbejde og genopbygning i området. Det opfordrer Rådet til at indkalde til et særligt møde med landene i Mellemamerika med henblik på at drøfte planen. Det Europæiske Råd henstiller til Rådet og Kommissionen, at de overvejer mulighederne for at lette disse landes tyngende udlandsgæld.

1. Efter flere års intense forberedelser er Den Europæiske Union parat til at gå ind i ØMU'ens tredje fase pr. 1. januar 1999. Elleve medlemsstater vil indføre euroen som deres valuta. Der er udført et betydeligt arbejde for at opnå konvergens. Økofin-Rådet har endvidere udarbejdet en ramme for en velfungerende økonomisk og monetær union, der skal godkendes af stats- og regeringscheferne, herunder stabilitets- og vækstpagten og procedurer for koordinering af den økonomiske politik (jf. bilaget). Det udestående spørgsmål, hvor der endnu skal træffes beslutninger, vedrører Fællesskabets eksterne repræsentation. På Det Europæiske Råd i Luxembourg i december 1997 gav stats- og regeringscheferne dette arbejde en betydelig fremdrift, og i Cardiff anmodede de Rådet om at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre euro-medlemsstaternes eksterne repræsentation effektivt.

2. Rådet har i sit arbejde med den eksterne repræsentation fået væsentlig hjælp fra Kommissionen og ESCB/ECB inden for deres respektive kompetenceområder. Rådet har navnlig noteret sig et forslag fra Kommissionen om "repræsentation af Fællesskabet og fastlæggelse af dets holdning på internationalt plan i forbindelse med Den Økonomiske og Monetære Union".

3. Fællesskabets eksterne repræsentation i ØMU'ens tredje fase vil indebære ændringer i de internationale foras nuværende organisation. Tredjelande og institutioner må derfor overbevises om, at de bør acceptere de løsninger, Den Europæiske Union foreslår. Rådet finder, at en pragmatisk tilgang, der indebærer mindst mulig tilpasning af de nuværende regler og praksisformer, vil have størst chance for succes, forudsat naturligvis at en sådan tilgang fører til et resultat, der anerkender euroens rolle på rette vis.

4. Det fremgår af traktaten, at der skelnes mellem repræsentationen:

- af Fællesskabet på internationalt plan for så vidt angår spørgsmål af særlig betydning for Den Økonomiske og Monetære Union (artikel 109, stk. 4),

- i forbindelse med spørgsmål, der ikke henhører under Fællesskabets kompetence men i forbindelse med hvilke det vil være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne udtrykker fælles standpunkter.

5. For så vidt angår afsnit 4, første led - repræsentationen af Fællesskabet på internationalt plan i forbindelse med spørgsmål af særlig betydning for ØMU'en - finder Rådet, at man bør bestræbe sig på snarest muligt at finde frem til pragmatiske løsninger sammen med internationale partnere, men at disse løsninger samtidig bør videreudvikles på længere sigt efter følgende principper:

- Fællesskabet skal tale med én stemme;

- Fællesskabet skal være repræsenteret på politisk niveau og på centralbankniveau ⁾;

- Kommissionen skal inddrages i Fællesskabets eksterne repræsentation i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan varetage den rolle, den har i medfør af traktaten. ⁾

For så vidt angår andet led - spørgsmål, der ikke henhører under Fællesskabets kompetence - fandt Rådet det hensigtsmæssigt at udforme praktiske løsninger med henblik på den eksterne repræsentation.

6. Ved udformningen af disse pragmatiske løsninger har Rådet koncentreret sit arbejde om tre vigtige områder:

- repræsentation i Gruppen af G7-finansministre og -centralbankchefer

- repræsentation i Den Internationale Valutafond

- sammensætning af Økofin-delegationer ved missioner til tredjelande.

7. Med hensyn til Den Europæiske Centralbanks deltagelse i Fællesskabets repræsentation i Gruppen af G7-finansministre og -centralbankchefer har ikke-europæiske partnere allerede accepteret, at ECB's formand deltager i gruppens møder i forbindelse med diskussioner, der vedrører ØMU'en, f.eks. multilateral overvågning og valutakursspørgsmål, samt i forbindelse med accept af de relevante dele af den erklæring, der offentliggøres.

8. Med hensyn til Fællesskabets repræsentation på ministerplan i forbindelse med ØMU-spørgsmål besluttede Rådet at foreslå de øvrige G7-partnere at have formanden for Økofin-Rådet eller, hvis formanden er fra en medlemsstat uden for euro-området, formanden for Euro-11-Gruppen med ved bordet. Hvis formanden er fra et ikke-G7-land i euro-området, deltager han/hun i møderne ud over de Økofin-medlemmer fra euro-området, der allerede er til stede.

For at opnå en større kontinuitet bistår en af de ministre fra euro-området, der deltager i G7-Gruppen på permanent basis, på skift formanden for ØKOFIN/Euro 11 for et år ad gangen.

9. Med hensyn til Kommissionens deltagelse i repræsentationen af Fællesskabet besluttede Rådet at foreslå de øvrige partnere i G7-Gruppen, at Kommissionens repræsentant skal være medlem af fællesskabsdelegationen med henblik på at bistå ØKOFIN/Euro 11-formanden.

10. På baggrund af beslutningerne om de foregående punkter vil spørgsmålet om deltagelse i forberedende møder (stedfortræderplan) blive yderligere overvejet. Rådet var enigt om, at forudgående forberedelse af spørgsmål vedrørende ØMU'en i Euro-11-Gruppen bør være en integreret del af Fællesskabets repræsentation i G7-gruppen. Rådet understregede endvidere, at det er nødvendigt med et effektivt kommunikationsnet mellem Økofin-ministrene.

Med henblik herpå vil man snarest muligt undersøge og realisere muligheden for at oprette et moderne net af kommunikationsværktøjer (audio- og videokonferencer) mellem de 15 økonomi- og finansministre, Europa-Kommissionen, ECB og sekretariatet for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Nettet vil naturligvis ikke kunne anvendes til vedtagelse af retligt bindende retsakter.

11. De løsninger, man har fundet frem til for Gruppen af G7-finansministre og centralbankchefer, skal danne grundlag for tilvejebringelse af løsninger for andre grupperinger.

12. Rådet erkendte, at G7-gruppen temmelig ofte vil komme til at drøfte internationale spørgsmål, der ligger uden for Fællesskabets kompetence, og som ikke kun er af betydning for de 11 medlemsstater, der deltager i euro-området, men berører samtlige medlemsstater. Selv i de spørgsmål, der henhører under medlemsstaternes kompetence, kan det være hensigtsmæssigt at der udformes og fremlægges fælles standpunkter. Drøftelserne om og formuleringen af fælles standpunkter på de seneste økofin-samlinger om spørgsmål som f.eks. Rusland og det internationale finansielle system kunne tjene som model. Disse fælles standpunkter skal under alle omstændigheder udgøre grundlaget for de holdninger, som indtages i G7-Gruppen og andre grupperinger.

13. Rådet er af den opfattelse, at fremlæggelsen af spørgsmål af særlig ØMU-relevans muligvis skal søges løst pragmatisk, så det ikke er nødvendigt at ændre IMF-overenskomstens artikler:

- der er allerede taget et første nødvendigt skridt; IMF's bestyrelse har besluttet at give ECB observatørstatus i bestyrelsen

- for det andet repræsenteres EFs/ØMUs synspunkter i IMFs bestyrelse af det relevante medlem af eksekutivdirektørens kontor, der repræsenterer den medlemsstat, der har formandskabet i Euro-11, bistået af en repræsentant for Kommissionen.

14. Sammensætningen af Økofin/Euro 11-delegationer med henblik på missioner til tredjelande vil nok variere afhængigt af omstændighederne og formålene. Det påhviler formanden for Rådet (Økofin/Euro 11) at træffe de nødvendige foranstaltninger.

1. Overgangen til Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase vil knytte økonomierne i de medlemsstater, der indfører euroen, tættere sammen. De får fælles pengepolitik og fælles valutakurs. Ansvaret for den økonomiske politik og lønfastsættelsen vil dog fortsat ligge hos medlemsstaterne med forbehold af bestemmelserne i traktatens artikel 104 C og stabilitets- og vækstpagten. I det omfang den økonomiske udvikling i medlemsstaterne indvirker på inflationsudsigterne i euro-området, vil det påvirke valutaforholdene i dette område. Dette er hovedårsagen til, at overgangen til en fælles valuta vil kræve øget overvågning fra Fællesskabets side og bedre samordning af de økonomiske politikker blandt medlemsstaterne i euro-området. Derudover bør en tæt samordning tage sigte på en passende policy mix-balance, som kan bidrage til, at Fællesskabets mål i traktatens artikel 2 virkeliggøres.

2. Der vil også være en stærk indbyrdes økonomisk og monetær afhængighed i forhold til de ikke-deltagende medlemsstater, eftersom de alle er med i det indre marked. Nødvendigheden af at sikre større konvergens og et velfungerende indre marked kræver derfor, at alle medlemsstaterne indgår i samordningen af de økonomiske politikker. Den indbyrdes afhængighed bliver specielt stærk, hvis medlemsstater uden for euro-området deltager i den nye valutakursmekanisme.

3. Rådet (økonomi og finans) har erkendt behovet for en øget samordning af de nationale økonomiske politikker og behandlede indgående spørgsmålet i sin rapport til Det Europæiske Råd i december 1997 i Luxembourg. Sidstnævnte gav sin tilslutning til rapporten og vedtog en resolution, der bl.a. omhandler samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase. Endvidere gav Det Europæiske Rådet i Cardiff i juni i år udtryk for, at alle Europas borgere kun kan få det fulde udbytte af ØMU'en og det indre marked, hvis man følger en strategi, der sigter på at fremme beskæftigelsen øget konkurrenceevne og økonomisk og social samhørighed inden for rammerne af makroøkonomisk stabilitet, og det fastlagde derfor hovedelementerne i Den Europæiske Unions strategi for yderligere økonomiske reformer med henblik på at fremme vækst, velstand, beskæftigelse og integration i samfundet, idet det noterede sig med tilfredshed, at medlemsstaterne er besluttet på at sikre en effektiv samordning af deres økonomiske politikker.

4. I mellemtiden er næsten alle elementerne i samordningen af den økonomiske politik blevet gennemført og er ved at blive afprøvet. Ordningerne fungerer tilfredsstillende, især fordi Rådet har påbegyndt en fuldt udbygget årlig samordningsproces. Samtidig med at nærhedsprincippet overholdes, rettes opmærksomheden fuldt ud mod de nationale økonomiske udviklinger og politikker herunder deres lønpolitikker med henblik på deres bidrag til virkeliggørelsen af Fællesskabets målsætninger. Det vil koncentrere sig om politikker, som vil kunne påvirke de monetære og finansielle forhold i hele euro-området, euroens vekselkurs, det indre markeds gnidningsløse funktion og betingelserne for investeringer, beskæftigelse og vækst i Fællesskabet.

Dette omfatter:

- en nøje overvågning af den makroøkonomiske udvikling i medlemsstaterne for at sikre varig konvergens

- en nøje overvågning af eurokursudviklingen og udviklingen i andre EU-valutaer i erkendelse af, at disse generelt skal ses som resultatet af alle andre økonomiske politikker,

- øget overvågning af budgetstillinger og -politikker i overensstemmelse med traktaten og stabilitets- og vækstpagten,

- overvågning af nominel og real lønudvikling med henvisning til de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik,

- nøje gennemgang af de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, idet der især fokuseres på aktiv arbejdsmarkedspolitik i overensstemmelse med retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken og udveksling af bedste praksis,

- overvågning af medlemsstaternes strukturpolitikker på arbejdsmarkedet og markederne for varer og tjenesteydelser samt af omkostnings- og pristendenserne, især for så vidt de påvirker mulighederne for at opnå en bæredygtig og ikke-inflationær vækst og jobskabelse.

5. Rådet vil anvende traktatens instrumenter til samordning af den økonomiske politik fuldt ud og effektivt. Det vil fokusere på de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 103, stk. 2. De udvikles til et effektivt instrument til sikring af varig konvergens mellem medlemsstaterne. De økonomiske politikker og udviklinger i hver enkelt medlemsstat og i Fællesskabet overvåges nøje inden fra rammerne af den multilaterale overvågning i henhold til traktatens artikel 103, stk. 3, og måles i forhold til de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

Om nødvendigt vil Rådet i overensstemmelse med artikel 103, stk. 4, rette henstillinger til en medlemsstat, hvis det viser sig, at dens økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.

6. Med henblik på at tage hensyn til de særlige behov for samordning i de medlemsstater, der deltager i euro-området, blev Euro-11-Gruppen oprettet og har mødtes i en frugtbar dialog mange gange. I september 1998 blev også de ikke-deltagende medlemsstater opfordret til at drøfte sager af fælles interesse.

7. En harmonisk økonomisk udvikling i Fællesskabet i ØMU'ens tredje fase vil kræve en løbende og frugtbar dialog mellem Rådet og ECB, som involverer Kommissionen og respekterer alle aspekter af ESCB's uafhængighed, Rådet og Euro-11-Gruppen har indledt en sådan dialog og er parat til at indgå i yderligere dialoger, når der er behov for det.

8. For at stimulere en frugtbar dialog og informere arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om de stabilitetsorienterede makroøkonomiske politiske rammer, har Økofin-Rådet inviteret dem til regelmæssige meningsudvekslinger.

9. Udover det almindelige arbejde i forbindelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik begyndte Rådet i foråret at se nøje på de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen. Inspireret af Det Europæiske Råd i Cardiff vil Rådet fremover indføre en enkel procedure, ifølge hvilken medlemsstaterne og Kommissionen inden udgangen af hvert år udarbejder korte rapporter inden for deres kompetenceområder om produkt- og kapitalmarkederne. Denne procedure respekterer nærhedsprincippet fuldt ud, og skal gøre det lettere at udveksle bedste praksis og supplere den information, der allerede er til rådighed i nationale beskæftigelsesplaner og stabilitets- og konvergensprogrammerne. Den gennemføres for første gang i år.

10. I overensstemmelse med 1. maj-erklæringen gennemgik Rådet i sommer nøje den nuværende og fremtidige udvikling i medlemsstaternes budgetpolitikker. For tiden gennemgår Rådet stabilitets- og konvergensprogrammerne med henblik på deres overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og kravene i stabilitets- og vækstpagten samt forpligtelserne ifølge Rådets 1. maj-erklæring.

11. Det er meningen, at resultaterne af analysen af disse forskellige rapporter skal indgå i den årlige ajourføring af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og bidrage til at gøre dem til et effektivt instrument i centrum af den økonomisk-politiske samordningsproces.

12. Det er nødvendigt med en fortsat indsats for at gennemføre retningslinjerne fuldt ud og tage passende hensyn til det nye politiske klima ved overgangen til ØMU'ens tredje fase. Ambitionen om at sikre effektiv samordning af den økonomiske politik vil kræve en mere aktiv involvering af alle deltagerne i denne proces, herunder ministermøderne i Euro-11-Gruppen, Rådet og stats- og regeringscheferne.