2. Beskæftigelsen er et af de spørgsmål, som optager de europæiske borgere mest, og alt bør sættes ind på at bekæmpe arbejdsløsheden, hvis uacceptable niveau truer sammenhængskraften i vore samfund. Stillet over for denne udfordring, som der ikke findes noget enkelt svar på, vil Det Europæiske Råd - der i dag for første gang udelukkende har drøftet beskæftigelsesproblemet - give en ny impuls til de overvejelser og den indsats, som medlemsstaterne og Unionen indledte på Det Europæiske Råds møde i Essen.

3. Med henblik herpå har Det Europæiske Råd besluttet, at de relevante bestemmelser i Amsterdam-traktatens nye afsnit om beskæftigelse får virkning øjeblikkeligt. Denne beslutning muliggør i praksis en fremskyndet anvendelse af bestemmelserne om samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker fra og med 1998. Denne samordning skal ske på grundlag af fælles retningslinjer vedrørende både mål og midler - retningslinjer for beskæftigelsen - som bygger direkte på erfaringerne fra den multilaterale overvågning af de økonomiske politikker, der har ført til den ønskede konvergens. Under hensyn til forskellene mellem de to områder og mellem de enkelte medlemsstaters situationer drejer det sig om for beskæftigelsen ligesom for den økonomiske politik at skabe en vilje til konvergens hen imod mål, der fastsættes i fællesskab, som skal kunne kontrolleres, og som regelmæssigt ajourføres.

4. Denne vilje er det nye element i en samlet strategi, som omfatter to andre aspekter.

5. For det første skal der fortsat føres og udvikles en samordnet makroøkonomisk politik, der støtter sig på et effektivt indre marked, som skaber grundlaget for en vedvarende vækst, en ny dynamik og et klima af tillid, der er gunstigt for en relancering af beskæftigelsen.

6. For det andet bør samtlige fællesskabspolitikker anvendes mere systematisk og målrettet end hidtil til fordel for beskæftigelsen, hvad enten der er tale om rammepolitik eller støttepolitik. Alle disse politikker skal iværksættes i overensstemmelse med principperne i traktaten og bidrage til at frigøre det potentiale af dynamik og initiativer, som findes i den europæiske økonomi.

7. Det Europæiske Råd opfordrer til at mobilisere alle aktører: medlemsstater, regioner, arbejdsmarkedets parter og fællesskabsinstitutionerne, for at gribe den enestående chance, der er i dag for at ændre begivenhedernes gang ved at slutte op om den nye sammenhængende og resolutte metode, som Det Europæiske Råd fastlægger i disse konklusioner.

8. For straks at markere sin vilje til at handle i retning af en mere aktiv politik, som skal følge medlemsstaternes bestræbelser op, giver Det Europæiske Råd sin støtte til to konkrete initiativer, der er direkte rettet mod en udvikling af beskæftigelsen. Det første er en handlingsplan fra Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at frigøre yderligere indtil 10 mia. ECU til fordel for små og mellemstore virksomheder, nye teknologier, nye sektorer og transeuropæiske net, hvilket vil kunne medføre samlede investeringer på 30 mia. ECU. Det andet initiativ er resultatet af en aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om omfordeling af bevillinger og omfatter oprettelse af en ny budgetpost, især for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe varige arbejdspladser (det europæiske beskæftigelsesinitiativ). Det er hensigten at opføre 450 mio. ECU under denne budgetpost i de kommende tre år.

9. Der er ikke udsigt til en reel og varig udvidelse af beskæftigelsen uden et gunstigt økonomisk klima, hvilket forudsætter en sund makroøkonomisk ramme og et indre marked, der virker i praksis.

10. Med hensyn til de makroøkonomiske forhold er det afgørende for Unionen at fortsætte en vækstpolitik orienteret mod stabilitet, budgetkonsolidering, løntilbageholdenhed og strukturreformer. Med henblik herpå vil medlemsstaterne samordne deres økonomiske politik mere. Den politik, der er blevet ført i de seneste år, begynder at bære frugt, og vækstudsigterne for 1997 og 1998 er blevet forbedret. Det er absolut nødvendigt, at disse mere gunstige udsigter udnyttes, og at det nuværende konjunkturopsving omdannes til en mere langsigtet vækstkurve.

11. Denne udvikling vil blive styrket med overgangen til tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union og indførelsen af euroen fra den 1. januar 1999, der må ses som det endelige resultat af flere års bestræbelser, og som bliver en permanent ramme om stabiliteten til gavn for vækst og beskæftigelse.

12. De opmuntrende vækstresultater vil imidlertid hverken gøre det muligt at erstatte de arbejdspladser, der gik tabt i begyndelsen af 90'erne, eller at nå op på den vækst i beskæftigelsen, der er nødvendig, hvis flertallet af de arbejdsløse skal finde beskæftigelse. Uanset de hidtidige bestræbelser bør medlemsstaterne fortsat iværksætte de nødvendige strukturreformer på alle områder samt koordinere deres beskæftigelsespolitikker bedre.

13. Den koordinerede beskæftigelsesstrategi, som navnlig må følge af traktatens kommende art. 128, er med de fornødne ændringer inspireret af den metode, der følges i forbindelse med den økonomiske konvergens, idet der dog tages hensyn til forskellene mellem de to områder og mellem de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte medlemsstater. Strategien består i på EU-plan at fastlægge retningslinjer for beskæftigelsen på grundlag af en fælles analyse af situationen og hovedlinjerne i den politik, der skal følges for at opnå en varig nedbringelse af arbejdsløsheden. På grundlag af denne analyse fastsættes der i retningslinjerne konkrete mål, og opfyldelsen af disse mål følges regelmæssigt ved hjælp af en fælles procedure til evaluering af resultaterne.

14. Der kan være forskelle i iværksættelsen af retningslinjerne afhængigt af retningslinjernes art, deres virkninger for medlemsstaterne og modtagerne. De skal være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og medlemsstaternes, og dermed også deres regionale enheders kompetence på beskæftigelsesområdet samt være forenelige med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

15. Efter at være blevet vedtaget af Rådet på forslag af Kommissionen skal retningslinjerne indgå i nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, som medlemsstaterne udarbejder med et flerårigt perspektiv. På den måde vil de blive konkretiseret i form af nationale mål udtrykt i tal, hver gang det er muligt og relevant, og efterfølgende udmøntet i national lovgivning, administrative bestemmelser osv. De forskellige situationer i medlemsstaterne over for de problemer, retningslinjerne omfatter, vil give sig udtryk i differentierede løsninger og prioriteringer, der er tilpasset det enkelte lands situation. Medlemsstaterne fastsætter frister for at nå de ønskede mål under hensyn til bl.a. de administrative og finansielle midler, der kan tilvejebringes. Det er imidlertid

af afgørende betydning for sammenhængen og effektiviteten i hele projektet, at alle medlemsstater anvender retningslinjerne, når de analyserer deres egen situation og fastlægger deres politik, og at de tager stilling til hver enkelt af dem i deres nationale handlingsplan for beskæftigelsen.

16. I analogi med princippet om multilateral overvågning, der anvendes i den økonomiske konvergensproces, skal medlemsstaterne hvert år sende deres nationale handlingsplan for beskæftigelsen til Rådet og Kommissionen sammen med en rapport om, hvordan den iværksættes. På dette grundlag gennemgår Rådet en gang om året den måde, hvorpå medlemsstaterne har gennemført retningslinjerne i deres nationale politik, og det sender en rapport til Det Europæiske Råd, der udstikker de nødvendige rammer for fastlæggelse af retningslinjerne for det følgende år.

17. Det Europæiske Råd erindrer om betydningen af fælles indikatorer udarbejdet på grundlag af sammenlignelige statistiske oplysninger for at gøre det muligt effektivt at følge og evaluere beskæftigelsespolitikkerne samt fastlægge den bedste praksis. Det Europæiske Råd har tilsluttet sig, at de instrumenter og midler, der er foreslået med henblik herpå, hurtigt vedtages og iværksættes.

Det Europæiske Råd opfordrer i øvrigt Kommissionen til hvert år at forelægge en opdatering af rapporten om Europa som en økonomisk helhed i forbindelse med overvågningen af beskæftigelsespolitikkerne.

18. Som led i den nødvendige styrkelse af den sociale dialog skal arbejdsmarkedets parter på alle niveauer knyttes til alle etaper af dette projekt og bidrage til iværksættelsen af retningslinjerne. Dette bidrag vil regelmæssigt blive evalueret.

19. Regelmæssige kontakter med Rådet vil give mulighed for en passende forberedelse af det halvårlige møde mellem arbejdsmarkedets parter og en trojka på stats- eller regeringslederniveau og fra Kommissionen forud for Det Europæiske Råds møde. Som led i disse kontakter vil Rådet og arbejdsmarkedets parter bl.a. indgående drøfte iværksættelsen af fællesskabspagten fra 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder.

20. For at mobilisere alle disponible midler til bekæmpelse af arbejdsløsheden har Det Europæiske Råd besluttet, at det straks i praksis og ved konsensus vil anvende den metode, der er fastsat i den fremtidige artikel 128 i traktaten, som vedtaget i Amsterdam.

21. Det Europæiske Råd har med interesse noteret sig den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet om beskæftigelsessituationen i medlemsstaterne. Rapporten påviser en række former for "god praksis", som har vist sig effektive på nationalt plan. Kommissionen har i sine forslag til retningslinjer for beskæftigelsen ladet sig inspirere heraf.

22. Det Europæiske Råd stiller sig positivt til Kommissionens meddelelse om retningslinjerne for 1998 og har med interesse gjort sig bekendt med bidragene fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Beskæftigelsesudvalget samt med den fælles erklæring fra arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Råd har på grundlag af Kommissionens meddelelse vedtaget konklusionerne i del II nedenfor, som samler sig om fire hovedlinjer: forbedring af evnen til integration på arbejdsmarkedet, udvikling af en iværksætterkultur, fremme af virksomhedernes og de ansattes tilpasningsevne, således at arbejdsmarkedet kan reagere på økonomiske forandringer, samt styrkelse af ligestillingspolitikken på arbejdsmarkedet.

Målet med disse foranstaltninger, som indgår i den samlede beskæftigelsesstrategi, er at opnå en væsentlig stigning i beskæftigelsesfrekvensen i Europa på et varigt grundlag. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om hvert tredje år at forelægge en rapport om udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i Europa.

23. Det Europæiske Råd gør opmærksom på den særlige betydning af forebyggende foranstaltninger med henblik på at bremse udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden ved hjælp af en tidlig påvisning af de individuelle behov og relevante tiltag, som systematisk begunstiger aktive foranstaltninger til integration på arbejdsmarkedet frem for passive støtteforanstaltninger.

24. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge et udkast til retningslinjer for 1998 i overensstemmelse med de foreliggende konklusioner, således at Rådet kan tage stilling til dem inden årets udgang. De nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, der baseres på disse retningslinjer, bør forelægges Rådet til drøftelse inden Det Europæiske Råd i Cardiff, så Det Europæiske Råd kan fastsætte retningslinjer for 1999 i december 1998.

25. Markedernes voksende integration har allerede været årsag til en betydelig større vækst, end hvis det indre marked ikke havde eksisteret. Man bør således resolut fortsætte ad denne vej og gøre alt for at sikre, at det indre marked fungerer optimalt, ved at afhjælpe de mangler eller fejl, som endnu består på visse områder. Med henblik herpå anmoder Det Europæiske Råd om, at man sørger for at overholde alle de fastsatte frister, og at der træffes alle de nødvendige foranstaltninger til en hurtig og effektiv gennemførelse af prioriteterne i den handlingsplan, der for nylig blev fremlagt til fuldstændig gennemførelse af det indre marked.

26. For at sikre den faktiske gennemførelse af disse prioriteter ser Det Europæiske Råd positivt på, at Kommissionen har taget initiativ til med jævne mellemrum at gøre status over iværksættelsen af handlingsplanens prioriteter ved at offentliggøre en situationsoversigt over det indre marked.

27. Med hensyn til offentlig støtte mener Det Europæiske Råd, at det er vigtigt at gå i retning af støtteordninger, som fremmer økonomisk effektivitet og beskæftigelse uden at medføre konkurrenceforvridninger. Kommissionen sørger for, at kontrollen med statsstøtte ikke hæmmer de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der er forenelige med traktaten.

28. Det Europæiske Råd mener, at opmærksomheden i særlig grad bør rettes imod de sektorer, hvor der sker store industrielle ændringer. Det opfordrer en gruppe eksperter på højt plan til i Kommissionens regi at analysere udsigterne til industrielle ændringer i Fællesskabet og undersøge, hvordan man bedst kan forberede sig på dem for at forebygge deres økonomiske og sociale virkninger på en måde, der er forenelig med traktatens principper. Efter høring af arbejdsmarkedets marter vil Rådet få forelagt en første rapport, som derefter skal forelægges Det Europæiske Råd i Cardiff.

29. Det Europæiske Råd anmoder såvel de europæiske som de nationale lovgivningsmyndigheder om aktivt at fortsætte deres bestræbelser på at forenkle de forskriftsmæssige og administrative rammer for virksomhederne og specielt de små og mellemstore virksomheder.

30. Endelig erkender Det Europæiske Råd den betydelige rolle, som store paneuropæiske markeder for risikovillig kapital kan have for jobskabelse, og anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i juni 1998 om hindringer for udviklingen af sådanne markeder i Unionen.

31. Det Europæiske Råd bekræfter, at tendensen til øget skatte- og afgiftstryk skal vendes, og understreger i den forbindelse betydningen af en samordnet indsats fra medlemsstaternes side. Det Europæiske Råd henviser endnu en gang til sit ønske om at sætte en stopper for den illoyale konkurrence på skatteområdet, der kan skade beskæftigelsen (jf. ligeledes punkt 66-68).

32. EU's indsats, som den kommer til udtryk gennem de forskellige politikker, skal supplere og støtte medlemsstaternes bestræbelser til fremme af beskæftigelsen. Dette gælder med hensyn til forskning, som spiller en vigtig rolle for konkurrenceevnen og jobskabelsen, navnlig gennem udbredelse af innovation og teknologioverførsel til små og mellemstore virksomheder. Det Europæiske Råd understreger i denne forbindelse betydningen af det nye rammeprogram for forskning, hvis særligt prioriterede områder skal være drøftet og godkendt inden udgangen af 1998.

33. Oprettelse af et transeuropæisk transportnet er fortsat et af de bedste midler til at styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne og er et helt nødvendigt supplement til det indre marked. Det Europæiske Råd ønsker, at alle højt prioriterede projekter i forbindelse med det transeuropæiske transportnet fremover skal støttes af en tidsplan og en passende finansieringsplan, eventuelt i samarbejde med de forskellige offentlige og private partnere og med aktiv deltagelse af Den Europæiske Investeringsbank. Det giver derfor sin tilslutning til iværksættelsen af Den Europæiske Investeringsbanks særlige handlingsplan, som omhandler udvikling af instrumenterne til finansiering af større infrastrukturer.

34. Det Europæiske Råd ønsker, at de hidtil indhøstede erfaringer tages i betragtning ved den kommende reform af strukturfondene, så fondene anvendes bedst muligt til gavn for beskæftigelsen i alle de tilfælde, hvor dette kan lade sig gøre inden for rammerne af deres målsætning, og sådan at fondenes oprindelige formål samtidig tilgodeses, nemlig at de mindst udviklede regioner skal have et løft.

35. På baggrund af de konsekvenser, som videns- og informationsteknologien kan tænkes at få for erhvervsuddannelsen og dermed på beskæftigelsen, anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen om at få en rapport inden udgangen af 1998 om de hidtidige resultater og om fremtidsudsigterne for elektronisk handel, udvikling af åbne net og anvendelse af multimedieredskaber inden for undervisning og pædagogik.

36. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at Den Europæiske Investeringsbank har afsluttet udarbejdelsen af det særlige Amsterdam-handlingsprogram, som skal løbe til udgangen af år 2000, og hvis formål er at omsætte retningslinjerne i resolutionen om vækst og beskæftigelse af 16. juni 1997 i konkrete investeringsmuligheder, der kan bidrage til jobskabelse i Europa.

37. Det Europæiske Råd noterer sig, at programmet omfatter tre kategorier af supplerende foranstaltninger, som svarer til målsætningerne i resolutionen:

41. Det Europæiske Råd bemærker med særlig tilfredshed, at iværksættelsen af dette program er godt i gang, og at der allerede er opnået en række betydelige resultater, som f.eks.:

46. Det Europæiske Råd opfordrer Banken til at fastholde og styrke den dynamik, som dette program har skabt. Ifølge nogle skøn kan de nye lån, som kan bevilges i medfør af dette program og dertil knyttede operationer i løbet af de næste tre år inden for de i Amsterdam-resolutionen højt prioriterede sektorer, og som føjer sig til Bankens nuværende aktiviteter, måske nå op på 10 mia. ECU, og et sådant beløb kan berede vejen for samlede investeringer på mere end 30 mia. ECU.

47. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Europa-Parlamentets initiativ, som går ud på at øge budgettets bevillinger til beskæftigelsesfremme, hvilket Rådet har modtaget positivt. Det opfordrer de to institutioner til at gøre denne enighed officiel og Kommissionen til hurtigst muligt at stille forslag om disse nye finansielle instrumenter til støtte for små og mellemstore virksomheder, der innoverer og er jobskabende, således at Rådet kan vedtage dem hurtigt.

48. Disse nye instrumenter bør styrke den europæiske teknologifacilitet, der finansieres af Den Europæiske Investeringsbank og forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond, ved at åbne en lånefacilitet med risikovillig kapital, de bør desuden støtte oprettelsen af tværnationale joint ventures og oprette en særlig garantifond under Den Europæiske Investeringsfond for at gøre det lettere for de finansieringsinstitutter, der finansierer små og mellemstore virksomheder, at tage risici. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fremlægge eksempler på god praksis på baggrund af medlemsstaternes erfaringer med, hvorledes disse foranstaltninger fungerer.