Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at jobskabelse er Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vigtigste sociale, økonomiske og politiske mål, og erklærer sig fast besluttet på fortsat at sætte alle nødvendige kræfter ind på at reducere arbejdsløsheden.

Det Europæiske Råd har vedtaget scenariet for indførelsen af den fælles valuta og har utvetydigt bekræftet, at denne fase begynder den 1. januar 1999.

Det Europæiske Råd har besluttet at benævne den valuta, der skal anvendes fra den 1. januar 1999, "euro".

Det Europæiske Råd har fortsat de overvejelser vedrørende Europas fremtid, der blev indledt i Essen og fortsat i Cannes og Formentor.

Det Europæiske Råd har i den forbindelse, efter at det med tilfredshed har noteret sig Refleksionsgruppens rapport, truffet beslutning om at begynde regeringskonferencen den 29. marts 1996 for dermed at skabe de nødvendige politiske og institutionelle forudsætninger for at tilpasse Den Europæiske Union til de nutidige og fremtidige krav, specielt med henblik på den kommende udvidelse.

Det er absolut nødvendigt, at man på denne konference opnår resultater, der er tilstrækkelige til, at EU kan være til gavn for alle borgerne, og til at den på tilfredsstillende måde kan opfylde sit ansvar både indadtil og udadtil.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed en række vigtige begivenheder, der har fundet sted siden det sidste møde med hensyn til forbindelserne med tredjelande, og hvor Den Europæiske Union har spillet en afgørende rolle:

Det Europæiske Råd indledte sine drøftelser med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, Klaus HÄNSCH, om de vigtigste af emnerne på dagsordenen for mødet.

Endelig er der i dag blevet afholdt et møde mellem stats- og regeringscheferne og udenrigsministrene for de associerede lande i Central- og Østeuropa, herunder de baltiske lande (i det følgende benævnt "de associerede lande i Central- og Østeuropa") samt Cypern og Malta. Der fandt en indgående drøftelse sted af nærværende konklusioner og af spørgsmålene vedrørende den strategi, der skal følges ved forberedelsen af tiltrædelsen, samt forskellige spørgsmål vedrørende international politik.

1. Det Europæiske Råd bekræfter, at tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledes den 1. januar 1999 på grundlag af de konvergenskriterier og den tidsplan samt de protokoller og procedurer, der er fastsat i traktaten.

Det bekræfter ligeledes, at traktatens mål om indførelse af en stabil fælles valuta kun kan opfyldes, hvis der er en høj grad af økonomisk konvergens.

2. Navnet på den nye valuta spiller en vigtig rolle i forberedelsen af overgangen til den fælles valuta, idet navnet i en vis grad er afgørende for befolkningernes accept af Den Økonomiske og Monetære Union. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at navnet på den fælles valuta skal være det samme på alle fællesskabssprog, idet der dog tages hensyn til de forskellige alfabeter; det skal være enkelt og skal symbolisere Europa.

Det Europæiske Råd beslutter derfor, at navnet på den fælles europæiske valuta skal være "euro" straks fra overgangen til tredje fase. Euro skal være det fulde navn, ikke en forstavelse, der foranstilles navnet på den nationale valuta.

Det specifikke navn euro skal anvendes i stedet for den generiske betegnelse ecu, som i traktaten anvendes om den europæiske valutaenhed.

De femten medlemsstaters regeringer har besluttet, at denne afgørelse er den godkendte og endelige fortolkning af de relevante bestemmelser i traktaten.

3. Som et afgørende skridt i retning af at få præciseret, hvordan den fælles valuta skal indføres, vedtager Det Europæiske Råd scenariet for indførelsen af den fælles valuta i bilag 1, som er baseret på den rapport, der blev udarbejdet af Rådet efter Det Europæiske Råds anmodning i samråd med Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut. Det Europæiske Råd konstaterer med tilfredshed, at scenariet er foreneligt med rapporten fra Det Europæiske Monetære Institut om indførelsen af den fælles valuta.

4. Scenariet sikrer en gennemskuelig og brugervenlig proces; det styrker processens troværdighed og understreger, at den er uigenkaldelig. Det er teknisk gennemførligt og tilstræber at tilvejebringe den nødvendige lovmæssige sikkerhed, begrænse tilpasningsomkostningerne mest muligt og undgå konkurrencefordrejninger. I overensstemmelse med scenariet for indførelsen bekræfter Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringscheferne på så tidligt et tidspunkt som muligt i 1998, hvilke medlemsstater der opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta. Den Europæiske Centralbank (ECB) skal oprettes i så god tid, at den kan afslutte det forberedende arbejde og starte sin virksomhed fuldt ud den 1. januar 1999.

5. Tredje fase begynder den 1. januar 1999 med en uigenkaldelig fastlåsning af omregningskurserne mellem de deltagende medlemsstaters valutakurser indbyrdes og mellem disse og euroen. Fra denne dato skal pengepolitikken og valutakurspolitikken føres i euro, anvendelsen af euroen skal fremmes på valutamarkederne, ligesom de deltagende medlemsstater skal udstede nye omsættelige gældsbeviser i euro.

6. Senest ved udgangen af 1996 skal det tekniske forarbejde være afsluttet til en rådsforordning, som skal træde i kraft den 1. januar 1999, og som skal udstikke rammerne for anvendelsen af euroen, som fra nævnte dato bliver en valuta i egentlig forstand, hvorefter ecu-kurven ikke længere eksisterer. Forordningen skal, så længe der fortsat findes forskellige valutaer, indeholde en juridisk bindende ligestilling mellem euroen og de forskellige nationale valutaer. De nationale valutaers udskiftning med euroen vil ikke i sig selv få indvirkning på eksisterende aftaler, medmindre andet er fastsat deri. I forbindelse med aftaler formuleret i henhold til Det Europæiske Fællesskabs officielle ecu-kurv, i overensstemmelse med traktaten, foretages udskiftningen med euro til en 1 til 1-kurs, medmindre andet er fastsat i aftalen.

7. Senest den 1. januar 2002 skal euro-pengesedler og -mønter sættes i omløb sideløbende med nationale pengesedler og mønter. Senest et halvt år efter skal de nationale valutaer være fuldstændigt erstattet af euroen i alle deltagende medlemsstater, og indførelsen betragtes som tilendebragt. Nationale pengesedler og mønter vil imidlertid fortsat kunne omveksles i de nationale centralbanker.

8. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (økonomi og finans) til at fremskynde det yderligere tekniske arbejde, der er nødvendigt for at gennemføre det scenario for indførelsen, der er vedtaget i dag. Udformningen af euro-pengesedler og -mønter på de forskellige alfabeter i EU vil også blive fastlagt.

Budgetdisciplin er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union og for befolkningernes accept af den fælles valuta. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de offentlige finanser efter overgangen til tredje fase fastholdes på en sund kurs i overensstemmelse med traktatens forpligtelser.

Det Europæiske Råd noterer sig med interesse, at Kommissionen i 1996 agter at forelægge sine konklusioner om, hvorledes man kan sikre budgetdisciplin og samarbejde i Den Monetære Union i overensstemmelse med procedurerne og principperne i traktaten.

De fremtidige forbindelser mellem medlemsstater, der deltager i euro-valutaen, og medlemsstater, der ikke deltager i valutaen fra begyndelsen, skal defineres inden overgangen til tredje fase.

Det Europæiske Råd anmoder om, at Rådet (økonomi og finans) sammen med Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut inden for deres respektive kompetenceområder undersøger den række spørgsmål, der opstår, fordi nogle lande eventuelt ikke deltager i euro-valutaen fra begyndelsen, samt specielt, men ikke udelukkende, problemerne i forbindelse med valutastabiliteten.

Det Europæiske Råd anmoder Rådet (økonomi og finans) om at aflægge beretning om de foregående to spørgsmål så hurtigt som muligt.

Arbejdet med begge spørgsmål bør respektere traktatens krav om, at medlemsstater, der går over til euro-valutaen efter 1999, skal kunne gøre det på samme vilkår og betingelser som dem, der anvendes i 1998 for de oprindelige deltagende medlemsstater.

Det Europæiske Råd erindrer om, at det er nødvendigt varigt at opretholde en høj grad af konvergens mellem medlemsstaternes økonomier for at skabe de stabile betingelser, der gør det muligt at gå over til den fælles valuta, og for at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Det har i den forbindelse godkendt Rådets rapport om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der blev fastlagt i juli 1995.

1. Det Europæiske Råd bekræfter, at bekæmpelsen af arbejdsløsheden og fremme af lige muligheder betragtes som Fællesskabets og dets medlemsstaters hovedopgave.

Den strategi på mellemlang sigt, der blev skitseret i Essen og bekræftet i Cannes, udgør en passende ramme for udviklingen af de vedtagne foranstaltninger. Foranstaltningerne er nu ved at blive gennemført i medlemsstaterne med stort set positive resultater, især takket være en passende kombination af de strukturelle og politiske foranstaltninger, der fremmer en vedvarende økonomisk vækst.

Det Europæiske Råd ser positivt på Kommissionens interimsrapport og analysen af de gensidigt gunstige virkninger af en styrket samordning mellem de økonomiske politikker og strukturpolitikkerne i Den Europæiske Union. Det anmoder Kommissionen om at forelægge sin endelige rapport på Det Europæiske Råds møde i december 1996.

2. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den måde, hvorpå man for første gang har udformet og iværksat opfølgningen af den beskæftigelsespolitik, der blev fastlagt i Essen. Den bygger på en samarbejdsstrategi, som alle de implicerede aktører står sammen om. Således:

3. Det Europæiske Råd opfordrer på baggrund af henstillingerne i den fælles rapport

medlemsstaterne til at prioritere følgende handlingsområder i deres flerårige beskæftigelsesprogrammer:

Disse foranstaltninger iværksættes med særlig sigte på grupper, der kræver særlig bevågenhed, såsom unge, som søger beskæftigelse for første gang, langtidsledige og arbejdsløse kvinder.

Hvad angår foranstaltningerne vedrørende løntilbageholdenhed, minder Det Europæiske Råd om, at disse aktioner er arbejdsmarkedsparternes domæne. Udviklingen i de sociale bidrag gør det tilrådeligt, at man holder sig inden for en handlingsmargen, der gør det muligt at bevare de sociale beskyttelsesordningers stabilitet.

Gennemførelsesgraden af de flerårige beskæftigelsesprogrammer og de henstillinger, der vedtages i Madrid, skal tages op til fornyet overvejelse på Det Europæiske Råd i december 1996, med det formål at styrke beskæftigelsesstrategien og vedtage yderligere henstillinger.

4. Det Europæiske Råd gentager, at det er nødvendigt at sikre en økonomisk vækst, der i højere grad lægger vægt på jobskabelse, og tilskynder medlemsstaterne til fortsat at anvende politikker, der er i overensstemmelse med de brede retningslinjer, der er afstukket for den økonomiske politik, idet de suppleres med de strukturreformer, der allerede er iværksat eller skal iværksættes, idet formålet er at nedbryde den nuværende stivhed og opnå, at arbejdsmarkederne for produkter og tjenesteydelser fungerer bedre.

Der skal drages størst mulig nytte af de muligheder, som det nuværende økonomiske opsving giver for at komme videre med de igangværende strukturreformer.

5. Det Europæiske Råd understreger endelig den betydelige rolle, som de nationale politikker og navnlig det indre marked, miljøpolitikken, de små og mellemstore virksomheder og de transeuropæiske net spiller for jobskabelsen.

6. Medlemmerne af Det Europæiske Råd, hvis stater er del i den aftale, der er føjet som bilag til traktatens protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken hilser med tilfredshed, at der for første gang er opnået enighed med arbejdsmarkedsparterne inden for rammerne af denne aftale. For så vidt angår udkastet til direktiv om arbejdslivets forenelighed med familielivet (forældreorlov). Rådet er overbevist om, at dette vil skabe præcedens for

senere aftaler på andre vigtige områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken.

7. For fortsat at garantere et heldigt udfald af denne strategi opfordres Rådet (økonomi og finans/arbejds- og socialministrene) og Kommissionen til løbende at opfølge gennemførelsen af disse programmer, og til at forelægge en ny fælles årsrapport på mødet i december 1996. Med henblik på at lette den praktiske gennemførelse af den opfølgningsprocedure med hensyn til beskæftigelsen, der blev besluttet i Essen, må man snarest indføre de mekanismer, der omhandles i den fælles rapport (en stabil struktur og fælles indikatorer). Det Europæiske Råd bekræfter, at det er fast besluttet på fortsat at gøre jobskabelsen til Den Europæiske Unions hovedprioritet i de kommende år.

Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens rapport om det indre marked og konstaterer med tilfredshed, at der er opnået enighed om en lang række forslag, og at der er vedtaget en ny procedure for underretning om nationale foranstaltninger, som kan hindre de frie varebevægelser, hvilket vil kunne sikre gensidig anerkendelse.

Det Europæiske Råd har noteret sig CIAMPI-rapporten om konkurrenceevne og har pålagt Rådet at gennemgå den.

Det indre marked skal komme borgerne til gode og inddrage dem fuldt ud, hvilket skal ske ved anvendelse af traktatens bestemmelser om fri bevægelighed, bedre forbrugerbeskyttelse, en forbedring af den sociale dimension og udvikling af mekanismer, der gør det muligt at informere borgerne om de fordele, de kan opnå i kraft af det indre marked, og at opnå bedre kendskab til borgernes behov.

Det Europæiske Råd understreger, at det er vigtigt at afslutte gennemførelsen af det indre marked ved indførelse af øget konkurrence i mange sektorer for at øge konkurrenceevnen med henblik på skabelse af nye arbejdspladser. I den forbindelse bekræfter Det Europæiske Råd sine konklusioner fra Cannes fra 1995 om nødvendigheden af at gøre denne målsætning forenelig med udøvelsen af opgaver af almen økonomisk interesse som påhviler det offentlige. Navnlig skal man sikre ligebehandling af borgerne, sikre kravene til kvalitet og kontinuitet i tjenesteydelserne og deltage i en afbalanceret fysisk planlægning.

Det Europæiske Råd bekræfter, at de transeuropæiske net kan yde et væsentligt bidrag til EU's konkurrenceevne samt til jobskabelse og samhørighed inden for EU. Det noterer sig med tilfredshed Kommissionens rapport og de fremskridt, der for nyligt er gjort på området. Det opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at afslutte udformningen af en lovgivningsramme og medlemsstaterne til at give forrang til en effektiv gennemførelse af

projekterne, især dem som Det Europæiske Råd har tillagt særlig betydning. Det Europæiske Råd henstiller til Rådet (økonomi og finans) at det på forslag fra Kommissionen vedtager de nødvendige beslutninger til at supplere de finansielle midler, som for øjeblikket er til rådighed for de transeuropæiske net.

Det Europæiske Råd har gjort sig bekendt med Kommissionens rapport om den rolle, de små og mellemstore virksomheder spiller som en kilde til beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne; denne rapport understreger navnlig nødvendigheden af:

Det Europæiske Råd opfordrer kraftigt Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte disse målsætninger i forbindelse med det næste integrerede program for små og mellemstore virksomheder.

Det Europæiske Råd påskønner den helt afgørende rolle, som EU i de senere år har spillet internationalt på miljøbeskyttelsesområdet, navnlig for så vidt angår kontrollen med grænseoverskridende transporter af farligt affald og bortskaffelse heraf (Basel-konventionen), den biologiske mangfoldighed, stoffer, der nedbryder ozonlaget (Montreal-protokollen), samt andre emner, der blev behandlet på tredje fælleseuropæiske konference for miljøministre.

For så vidt angår EU konstaterer Det Europæiske Råd med tilfredshed, at der er indgået vigtige aftaler på det miljøpolitiske område, og det påskønner den nye integrerede fremgangsmåde, som ikke blot fokuserer på vandets kvalitet, men også på vand som en begrænset økonomisk og miljømæssig ressource.

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort for så vidt angår arbejdet med de udestående reformer af de fælles markedsordninger. Det opfordrer kraftigt Rådet til at vedtage den fælles markedsordning for ris inden årets udgang og den fælles markedsordning for vin så snart som muligt. Det anmoder Europa-Parlamentet om at afgive udtalelse om forslaget til reform af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, således at det kan vedtages så hurtigt som muligt.

Det Europæiske Råd noterer sig, at drøftelserne i Rådet har gjort det muligt at efterkomme mandatet fra mødet i Essen om fuldt ud at integrere Spanien og Portugal i den fælles fiskeripolitik.

Det Europæiske Råd har haft en udveksling af synspunkter om anvendelsen af nærhedsprincippet således som dette er defineret i traktaten. Det har bekræftet de retningsgivende principper, der blev fastlagt på møderne i Birmingham og Edinburgh, og som bør følges i EU's arbejde.

Det har noteret sig Kommissionens anden årsberetning om gennemførelsen af principperne om nærhed og proportionalitet og udtrykker tilfredshed med, at 1993-programmet om anvendelsen af nærhedsprincippet på den gældende lovgivning stort set er afsluttet.

Det har anmodet Kommissionen om at aflægge rapport for Det Europæiske Råd på mødet i Firenze om anvendelsen af principperne om nærhed og proportionalitet i EU's nuværende lovgivning og om sådanne forslag, som er under overvejelse.

Det Europæiske Råd lægger vægt på, at der gøres fremskridt i bekæmpelsen af social udstødelse i alle dens former, idet det betragter solidariteten som en afgørende faktor for integration og for gennemførelse af fælles mål i Den Europæiske Union.

Det noterer sig vedtagelsen af den fjerde program vedrørende lige rettigheder og muligheder for mænd og kvinder og udtrykker ønske om en fortsættelse af aktionerne til fordel for kvinderne, således at de opnår fuld ligestilling. I den forbindelse vil det hvert år foretage en opfølgning af den handlingsplan, som blev vedtaget på Peking-konferencen.

Det Europæiske Råd bekræfter, at kulturelle aktioner er af stor betydning, når det gælder om at fremme en fællesskabsdimension i kulturerne i alle EU's medlemsstater. Det lægger stor vægt på, at der snarest opnås en bæredygtig aftale om RAPHAEL-programmet vedrørende den europæiske kulturarv.

Det ser med tilfredshed på forlængelsen af MEDIA-programmet og konstaterer, at der i Rådet er enighed om forslaget til ændring af direktivet om fjernsyn uden grænser, som forhåbentlig bliver vedtaget, så snart de nødvendige betingelser er til stede.

Det konstaterer, at der er sket fremskridt med hensyn til beskyttelsen af borgernes sundhed og lægger vægt på en vedtagelse af programmerne vedrørende bekæmpelse af kræft og AIDS og vedrørende undervisning og uddannelse på sundhedsområdet.

Det noterer sig den vigtige rapport om sundhedstilstanden i Den Europæiske Union og nærer tillid til, at Europa-Parlamentet og Rådet meget snart vil kunne vedtage handlingsprogrammet for tilsyn og kontrol på sundhedsområdet.

Det hilser med tilfredshed de fremskridt, der er sket med henblik på at opnå større gennemsigtighed i Rådets arbejde takket være vedtagelsen af en adfærdskodeks til at lette offentlighedens adgang til Rådets retsakter og erklæringer, når Rådet optræder som lovgiver, og en forøgelse af antallet af debatter, der er blevet transmitteret audiovisuelt.

Det udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af to beslutninger om konsulær beskyttelse, hvorved det bliver muligt for EU's borgere at få adgang til alle medlemsstaternes konsulater i medfør af artikel 8 C i traktaten.

Det Europæiske Råd har noteret sig rapporten om aktiviteterne i 1995 på området retlige og indre anliggender, som omhandler meget forskelligartede aktiviteter, hvoriblandt indgåelsen af fire konventioner og igangsættelsen af Europols narkotikaenhed.

Det Europæiske Råd, som ønsker, at EU kan skabe et område med sikkerhed og frihed for sine borgere, anmoder, for at uddybe samarbejdet på dette felt, om, at det fremtidige arbejde koncentreres om prioriterede områder, herunder Europol og planlægges over flere formandskaber, idet der lægges særlig vægt på følgende områder:

Det Europæiske Råd hilser med stor tilfredshed Rådets vedtagelse af Gomera-erklæringen om terrorisme (bilag 3), som er et bevis på EU's faste vilje til at styrke samarbejdet i bekæmpelsen af terrorismen, som er et af de prioriterede mål i samarbejdet om retlige og indre anliggender. Det henstiller til Rådet at lade dette samarbejde komme til udtryk i konkrete og effektive foranstaltninger.

Det Europæiske Råd godkender rapporten fra Gruppen af Narkotikaeksperter og understreger nødvendigheden af snarest at omsætte denne rapports retningslinjer til praktiske og koordinerede aktiviteter inden for EU.

Det Europæiske Råd opfordrer det kommende italienske formandskab til i samarbejde med det efterfølgende irske formandskab og efter samråd med medlemsstaterne, Kommissionen, Europols narkotikaenhed og det europæiske narkotikaovervågningscenter at udarbejde et handlingsprogram, som tager hensyn til retningslinjerne i nævnte rapport. Det Europæiske Råd vil i december 1996 gøre status over gennemførelsen af programmet.

Det betragter det i denne forbindelse som en prioritet at få etableret en mekanisme for samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Latinamerika, herunder Vestindien, i bekæmpelsen af narkotika. Det finder, at den internationale strategi for bekæmpelsen af narkotikamisbrug og ulovlig narkotikahandel skal baseres på en global og koordineret fremgangsmåde, som sigter mod at mindske udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika ved hjælp af et bilateralt samarbejde mellem de to regioner. Det hilser med tilfredshed det fransk-britiske initiativ vedrørende Vestindien, som indeholder et forslag om en regional aktion til bekæmpelse af narkotikahandelen, og som også indgår som en aktion i den transatlantiske dagsorden.

Det anmoder Rådet og Kommissionen om inden april 1996 at udarbejde en rapport med relevante forslag til en indsats på de to områder. Med henblik herpå skal der oprettes en ad hoc-narkotikagruppe.

Det hilser med tilfredshed, at der den 18. december skal undertegnes en aftale i Madrid om prækursorer mellem Fællesskabet og de fem lande, der er medlemmer af Andespagten, hvilket er et vigtigt led i denne strategi. I denne forbindelse går det ind for at bevare de præferencefordele, som Andeslandene og de mellemamerikanske lande nyder godt af inden for rammerne af den særlige ordning for narkotikabekæmpelse under den generelle præferenceordning.

Det hilser ligeledes med tilfredshed, at der den 7. og 8. december blev afholdt en konference vedrørende narkotika i Bruxelles.

Det tager arbejdet om organiseret kriminalitet til efterretning og opfordrer Rådet til at vedtage de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe denne trussel, som hviler over alle medlemsstaterne.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge, hvorvidt en mulig harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vil kunne bidrage til at reducere forbruget af og den ulovlige handel med narkotika.

Det Europæiske Råd mener, at arbejdet først og fremmest må koncentreres om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager samt udvidelse af Bruxelles-konventionen og fremsendelse af dokumenter i civilsager. Det noterer sig med tilfredshed, at konkurskonventionen er blevet undertegnet.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed de opnåede resultater vedrørende indvandrede tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i medlemsstaterne, vedrørende tilbagetagelsesklausuler samt kontrol med ulovlig indvandring og beskæftigelse, og det opfordrer Rådet til at fortsætte arbejdet på dette område.

Det udtrykker ligeledes tilfredshed med godkendelsen af resolutionen om byrdefordeling i forbindelse med modtagelse af fordrevne personer samt med afgørelsen vedrørende en beredskabs- og hasteprocedure med henblik på byrdefordeling.

Det Europæiske Råd tager til efterretning, at der er fastlagt en fælles holdning vedrørende harmoniseret anvendelse af begrebet "flygtning" i henhold til artikel 1 i Genève-konventionen, og henstiller, at ratifikationen af Dublin-konventionen afsluttes.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til så snart som muligt at løse de endnu udestående spørgsmål angående vedtagelse af konventionen om personers passage af EU-medlemsstaternes ydre grænser og udtrykker tilfredshed med de resultater, der er opnået på visumområdet.

Det Europæiske Råd har noteret sig de resultater, som er opnået i de forskellige rådsinstanser med hensyn til fastlæggelsen af strategier til bekæmpelse af racisme og fremmedhad (bilag 4); det anmoder om, at man vedtager den fælles aktion vedrørende bekæmpelse af racisme og fremmedhad, der sigter på en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger og en styrkelse af mulighederne for gensidig retshjælp mellem medlemsstaterne på dette område.

Interimsrapporten fra Den Rådgivende Kommission er ligeledes blevet drøftet, og det opfordrer denne kommission til at fortsætte sit arbejde på basis af interimsrapporten og til at afslutte forundersøgelsen vedrørende det kommende europæiske overvågningscenter for racisme og fremmedhad med henblik på Det Europæiske Råd i juni 1996.

Det Europæiske Råd har noteret sig den sammenlignende analyse og den sammenfattende rapport vedrørende de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at bekæmpe spild og dårlig forvaltning af Fællesskabets indtægter og udgifter, som Kommissionen har udarbejdet på basis af rapporter fra medlemsstaterne.

Det støtter konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) (bilag 5) og opfordrer medlemsstaterne og institutionerne til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau overalt i hele Fællesskabet og inden for hele EF-budgettet samt inden for budgettet for EUF.

Det udtrykker desuden tilfredshed med vedtagelsen af forordningen om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og undertegnelsen af den tilsvarende konvention.

Det anmoder Kommissionen om snarest muligt at fremsætte forslag om kontrol og eftersyn på stedet og opfordrer Rådet (økonomi og finans) til at vedtage denne retsakt inden Det Europæiske Råds møde i juni.

Det noterer sig med tilfredshed, at der er opnået enighed om en tillægsprotokol til konventionen om beskyttelse af de finansielle interesser, der tager sigte på at harmonisere strafbarheden af bestikkelse af såvel nationale som europæiske tjenestemænd samt medlemmer af fællesskabsinstitutioner og -organer samt nationale institutioner og organer.

Det anmoder Rådet (retlige og indre anliggender) om at fortsætte arbejdet til supplering af konventionen, især hvad angår det retlige samarbejde.

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens initiativ vedrørende en sund finansiel forvaltning og i særdeleshed dens beslutning om at nedsætte en gruppe af personlige repræsentanter, der skal indkredse vigtige aktioner på EU-niveau samt i medlemsstaterne for at forbedre gennemførelsen af budgettet og rette op på de mangler i den finansielle forvaltning, der er blevet påpeget af Revisionsretten.

Det opfordrer Kommissionen og Rådet til at undersøge muligheden for at udvide det system for regnskabsafslutning, der anvendes på landbrugsområdet, til at omfatte andre sektorer.

Det Europæiske Råd bekræfter, at det er vigtigt at undgå at pålægge virksomhederne unødvendige byrder, idet der gennemføres en lovgivningsmæssig og administrativ forenklingsproces, som bør bevare de tidligere opnåede resultater og ledsages af nationale foranstaltninger, der går i samme retning. Det henviser i denne forbindelse til Kommissionens rapport om rapporten fra gruppen af uafhængige eksperter.

Det opfordrer Kommissionen til at forelægge sine nye forslag om kodificering af fællesskabsretten og Rådet til at træffe afgørelse så hurtigt som muligt.

Udvidelsen er både en politisk nødvendighed og en historisk mulighed for Europa. Udvidelsen vil, gennem en sikring af kontinentets stabilitet og sikkerhed, give ikke blot ansøgerlandene, men også EU's nuværende medlemmer ny udsigt til økonomisk vækst og almindelig velfærd. Udvidelsen skal tjene til at styrke den europæiske konstruktion, idet de resultater, der allerede er nået i form af de fælles politikker, skal respekteres.

På baggrund heraf har Det Europæiske Råd noteret sig Kommissionens rapporter om udvidelsens virkninger for Den Europæiske Unions politikker, om alternative strategier på landbrugsområdet og om udformningen af før-medlemskabs-strategien for de associerede lande i Central- og Østeuropa.

Det har noteret sig Rådets rapport om forbindelserne med de associerede central- og østeuropæiske lande i anden halvdel af 1995 (bilag 6).

PHARE-programmet, som er blevet udbygget ved de afgørelser, som blev truffet af Det Europæiske Råd i Cannes, og Den Europæiske Investeringsbanks fortsatte indsats vil give mulighed for en samlet intensivering af tiltrædelsesforberedelserne.

Det Europæiske Råd gentager, at forhandlingerne med henblik på Maltas og Cyperns tiltrædelse af EU vil begynde på grundlag af forslag fra Kommissionen seks måneder efter afslutningen af regeringskonferencen i 1996 under hensyntagen til resultaterne af denne. Det udtrykker tilfredshed med, at der i juli 1995 er påbegyndt en struktureret dialog med disse to lande som led i før-medlemskabs-strategien.

Desuden bekræfter det behovet for meget omhyggeligt at forberede udvidelsen på grundlag af de kriterier, der blev fastlagt i København, og inden for rammerne af den i Essen fastlagte før-medlemskabs-strategi for de central- og østeuropæiske lande; denne strategi bør strammes op, så der kan skabes de rette betingelser for disse landes gradvise og harmoniske integration navnlig ved hjælp af udvikling af markedsøkonomien, tilpasning af

deres administrative apparat og tilvejebringelse af stabile økonomiske og monetære forhold.

Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at uddybe sin vurdering af udvidelsens virkninger for fællesskabspolitikkerne, især for så vidt angår landbrugspolitikken og strukturpolitikkerne. Det Europæiske Råd vil fortsætte drøftelserne herom på de kommende møder på grundlag af rapporter fra Kommissionen.

Det henstiller til Kommissionen, at den aktivt forbereder sine udtalelser om de ansøgninger, der er blevet indgivet, således at de kan forelægges Rådet hurtigst muligt efter regeringskonferencens afslutning, og at den påbegynder foreberedelserne til at forelægge et samlet dokument om udvidelsen. Denne fremgangsmåde vil gøre det muligt at behandle ansøgerlandene på lige fod.

Det opfordrer endvidere Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte en grundig analyse af Den Europæiske Unions finansieringsordning for straks efter regeringskonferencens afslutning at forelægge en meddelelse om EU's finansielle ramme efter den 31. december 1999 under hensyn til den kommende udvidelse.

Når regeringskonferencen er afsluttet, vil Rådet på baggrund af resultaterne af denne og af de tidligere omtalte udtalelser og rapporter fra Kommissionen så hurtigt som muligt træffe de nødvendige afgørelser, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes.

Det Europæiske Råd ser gerne, at forhandlingernes indledningsfase falder sammen med indledningen af forhandlingerne med Cypern og Malta.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at fredsaftalen fra Dayton er blevet undertegnet den 14. december 1995 i Paris, og bekræfter, at det er besluttet på at bidrage væsentligt til denne aftales gennemførelse.

Det hilser med tilfredshed, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, som støtter de fredsaftaler, der blev undertegnet i Paris, og iværksætter disses bestemmelser i både civil og militær henseende.

Hvad angår de civile aspekter, tilslutter Det Europæiske Råd sig konklusionerne fra den konference, der blev afholdt i London den 7. og 8. december 1995. Det udtrykker tilfredshed med udnævnelsen af Carl Bildt som højtstående repræsentant og tilsiger denne sin fulde støtte.

Fredsaftalens gennemførelse indebærer oprettelse af en stabil militær ligevægt på det lavest mulige bevæbningsniveau. Det Europæiske Råd håber, at de berørte parter vil benytte sig af den dialog herom, som konferencen i Bonn den 18. december 1995 vil give anledning til.

Det er nu op til parterne at påtage sig deres ansvar for aftalens fuldstændige gennemførelse, således at krigen kan bringes til fuldstændigt ophør.

Den Europæiske Union gentager for sit vedkommende, at den er rede til at yde et bidrag til genopbygningen af det tidligere Jugoslavien inden for rammerne af en retfærdig international byrdefordeling. En forberedende konference vil blive afholdt den 20. og 21. december 1995 i Bruxelles med det formål at kortlægge de mest presserende behov.

Det Europæiske Råd bekræfter tillige, som et fundamentalt princip, flygtninges og fordrevne personers ret til frit og i sikkerhed at vende tilbage til deres hjem overalt i det tidligere Jugoslavien eller at få en rimelig kompensation.

Det Europæiske Råd har vedtaget erklæringen i bilag 7.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at der er blevet tilvejebragt betingelser for indførelsen af et aftalemæssigt grundlag for samarbejdet mellem EU og Makedonien, og det anmoder Rådet om inden udgangen af 1995 at godkende forhandlingsmandatet vedrørende indgåelse af en samarbejds- og handelsaftale, som tager fuldt hensyn til Makedoniens forventninger.

På baggrund af konklusionerne fra Cannes og under hensyn til formandskabets kompromisforslag bekræfter Det Europæiske Råd sit ønske om, at associeringsaftalen med Slovenien bliver undertegnet så hurtigt som muligt.

Det Europæiske Råd har noteret sig Kommissionens rapport om den aktuelle situation og udsigterne for det regionale samarbejde i Østersøområdet.

Det er i EU's interesse at fremme den politiske stabilitet og den økonomiske udvikling i dette område. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Kommissionen til at forberede et passende initiativ til et regionalt samarbejde, som skal forelægges stats- og regeringscheferne for staterne i Østersøområdet på konferencen i Visby den 3. og 4. maj 1996, og til efterfølgende at informere Det Europæiske Råd i Firenze.

Det Europæiske Råd sætter sin lid til, at Rusland fortsætter sin indsats til fordel for stabilitet, udvikling, fred og demokrati. Det agter at støtte disse bestræbelser og ønsker varigt at styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og dette mægtige land.

Det er overbevist om, at udviklingen af samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Rusland på det sikkerhedsmæssige område er af væsentlig betydning for stabiliteten i Europa.

Det mærker sig med tilfredshed, at interimsaftalen med Rusland, der blev undertegnet i Bruxelles den 17. juli 1995, træder i kraft den 1. februar 1996, og det opfordrer de kontraherende parter til at ratificere partnerskabs- og samarbejdsaftalen så hurtigt som muligt. Det udtrykker ligeledes tilfredshed med resultaterne af topmødet mellem Den Europæiske Union og Rusland, der fandt sted i september 1995 i Moskva. Det bekræfter retningslinjerne for Den Europæiske Unions globale politik for de fremtidige forbindelser med Rusland, således som disse blev affattet af Rådet (almindelige anliggender) den 20. november 1995 (bilag 8).

Det har vedtaget en erklæring om den nært forestående afholdelse af parlamentsvalg i Rusland (bilag 9).

Det støtter Ruslands bestræbelser på at blive fuldstændig integreret i den internationale økonomi og på at tiltræde WTO og andre internationale organisationer.

Endvidere bekræfter det sin støtte til en snarlig optagelse af Rusland i Europarådet.

Det Europæiske Råd bekræfter, at Den Europæiske Union er rede til at videreføre sit program for bistand til republikkerne i det tidligere Sovjetunionen med henblik på at støtte den politiske og økonomiske reformproces, som de pågældende republikker har iværksat. Det lægger vægt på, at Rådet (almindelige anliggender) på næste samling vedtager den nye TACIS-forordning.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Ukraines nylige tiltrædelse af Europarådet

og støtter de ukrainske myndigheders vilje til at fortsætte den igangværende økonomiske reformproces. EU vil fortsat yde støtte til Ukraine i form af makroøkonomisk bistand og glæder sig over den vigtige aftale, der er indgået med Ukraine om den endelige lukning i år 2000 af kernekraftværket i Tjernobyl i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan og de fastsatte betingelser.

Det Europæiske Råd minder på ny om, at det lægger stor vægt på, at forbindelserne med Tyrkiet udvikles og uddybes, og det udtrykker tilfredshed med Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse, som gør det muligt, at slutfasen af toldunionen med Tyrkiet samt de nærmere enkeltheder til styrkelse af den politiske dialog og det institutionelle samarbejde kan træde i kraft den 31. december 1995. Det ser gerne, at forordningen om det finansielle samarbejde med Tyrkiet træder i kraft så snart som muligt.

Det minder om den betydning, det tillægger respekten for menneskerettighederne, retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder, og støtter kraftigt alle, som i Tyrkiet arbejder for at gennemføre reformer. I denne ånd udtrykker det tilfredshed med de skridt, som de tyrkiske myndigheder allerede har taget, og opfordrer dem til at gå videre ad denne vej.

Det Europæiske Råd minder om, at det lægger stor vægt på, at der udfoldes betydelige bestræbelser på at nå en retfærdig og holdbar løsning på det cypriotiske spørgsmål i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner og på grundlag af en føderation bestående af to zoner og to samfund.

På det sikkerhedsmæssige område udtrykker Det Europæiske Råd tilfredshed med de fremskridt, som EU har gjort med henblik på udformning af en fælles politik vedrørende de central- og østeuropæiske landes integration i den europæiske sikkerhedsarkitektur og den plads, som Rusland og Ukraine bør indtage heri.

Det udtrykker tilfredshed med, at WEU-Rådet i november 1995 i Madrid godkendte WEU's bidrag til regeringskonferencen i 1996, som bekræfter det hensigtsmæssige i at styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og WEU. Det mærker sig, at WEU har udtrykt vilje til på passende vis at bidrage til regeringskonferencens arbejde på det sikkerheds- og forsvarsmæssige område og til opmærksomt at følge udviklingen på dette område. Det Europæiske Råd har ligeledes mærket sig Refleksionsgruppens bidrag på dette område.

Det understreger behovet for vedblivende at fremme nedrustning og ikke-spredning inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. I denne forbindelse

Det Europæiske Råd glæder sig over resultaterne af OSCE-konferencen i Budapest, som går i retning af at styrke OSCE's instanser og beføjelser for at gøre det muligt for organisationen at opfylde sine stadig flere missioner, navnlig inden for det forebyggende diplomati.

Det gentager, at det er EU's hensigt fortsat at bidrage aktivt til styrkelsen af OSCE og især til udformning af en fælles, global sikkerhedsmodel for Europa i det 21. århundrede.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at der den 13. december 1995, på forslag af Den Europæiske Union, blev vedtaget en erklæring i Royaumont om processen vedrørende stabilitet og godt naboskab i Sydøsteuropa.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med den nye dynamik i EU's forbindelser med Andorra, og opfordrer Kommissionen til at forelægge passende forslag til udvikling af de nye samarbejdsområder.

Det Europæiske Råd understreger den store betydning af den nye transatlantiske dagsorden og den fælles handlingsplan for Den Europæiske Union og De Forenede Stater, som blev undertegnet på topmødet den 3. december 1995 i Madrid mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater (bilag 10). Efter dets opfattelse udgør dette initiativ et kvalitativt spring i udbygningen af forbindelserne mellem EU og USA, som indebærer en overgang fra

konsultationer til en ny fase med samordnet og fælles handling. Det er fast besluttet på, at EU fuldt ud skal opfølge beslutningerne fra Madrid, og at spørgsmålet skal genoptages på Det Europæiske Råds møde i Firenze.

Det udtrykker tilfredshed med de initiativer, der blev forelagt på mødet i Sevilla som led i den transatlantiske dialog mellem virksomheder.

Det håber, at andre atlantiske demokratier vil tilslutte sig målene for den nye transatlantiske dagsorden.

Det Europæiske Råd understreger den store betydning af de resultater, der blev opnået på Euro-Middelhavs-konferencen i Barcelona, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at iværksætte erklæringen og arbejdsprogrammet fra Barcelona (bilag 11).

Barcelona-konferencen markerede indledningen til en ny fase, hvor målsætningen om at sikre fred, stabilitet og velstand i Middelhavsområdet er en fælles opgave for alle deltagerne i den nye Euro-Middelhavs-associering. "Ånden fra Barcelona" bør være grundlaget for kontinuiteten i denne proces, som bør munde ud i indgåelsen af en Middelhavspagt.

Det Europæiske Råd udtrykker sin store glæde over de aftaler, der er indgået med Tunesien, Israel og Marokko. Det håber, at de igangværende forhandlinger med Egypten, Jordan og Libanon hurtigt kan bringes til afslutning, og erklærer, at Den Europæiske Union er villig til snarest muligt at forhandle sådanne aftaler med Algeriet og Syrien. I den forbindelse bekræfter det konklusionerne fra Cannes vedrørende karakteren af Euro-Middelhavs-frihandelsområdet.

Det ser med tilfredshed på den nylige afholdelse af præsidentvalg i Algeriet og håber, at der snart vil blive taget nye skridt hen imod en politisk normalisering i landet ved hjælp af dialog samt afholdelse af frie og uanfægtelige parlamentsvalg og lokalvalg. Det noterer sig Algeriets ønske om at indgå en ny associeringsaftale med Den Europæiske Union og opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge et udkast til forhandlingsmandat.

Det Europæiske Råd udtrykker sin glæde over interimsaftalen mellem Israel og PLO, der blev undertegnet den 28. september i Washington.

Det Europæiske Råd udtrykker sin sorg over det tragiske mord på premierminister Itzhak Rabin og støtter den nye premierminister Shimon Peres' tilsagn om at ville fortsætte fredsprocessen med samme beslutsomhed. I den sammenhæng opfordrer det til, at der gøres hurtige fremskridt i det syriske spørgsmål, og til at alle parter intensiverer deres indsats for at sikre en samlet retfærdig og varig fred.

Det udtrykker sin glæde over den hurtige udbetaling af lånene på 250 mio. ecu fra Den Europæiske Investeringsbank til den palæstinensiske myndighed og håber, at Kommissionen snarest muligt vil fremlægge et udkast til forhandlingsdirektiver for en aftale med Den Europæiske Union. Det udtrykker ligeledes sin tilfredshed med gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre koordineringen af overvågningen af de palæstinensiske valg.

Det ser med tilfredshed på de fremskridt, der blev gjort på det økonomiske topmøde i Amman, og håber, at der vil blive opnået positive resultater på den ministerkonference om økonomisk bistand til det palæstinensiske folk, der skal afholdes den 9. januar 1996 i Paris.

Den Europæiske Union vil fortsat påse, at samarbejdet med Iran gennemføres med alle nødvendige garantier, således at EU ikke på nogen måde bidrager til, at landet opnår en militær nuklear kapacitet.

Den Europæiske Union vil under henvisning til respekten for de grundlæggende rettigheder og ytringsfriheden fortsat bestræbe sig på at opnå en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om den britiske forfatter Salman Rushdie som led i den kritiske dialog og anmoder de iranske myndigheder om et konstruktivt svar på disse bestræbelser. Det anmoder Rådet om nøje at følge denne sag.

Det Europæiske Råd understreger de bemærkelsesværdige fremskridt, der er gjort i udbygningen af forbindelserne med Latinamerika. Det anmoder Rådet og Kommissionen om hurtigt at iværksætte konklusionerne vedrørende udbygningen af samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Latinamerika i perioden 1996-2000 (bilag 12).

Det udtrykker sin glæde over undertegnelsen i Madrid af en interregional rammeaftale om økonomisk og handelsmæssigt samarbejde mellem Den Europæiske Union og Mercosur, hvis endemål er en politisk og økonomisk associering.

Det understreger, at der inden længe undertegnes en fælles erklæring om politisk dialog mellem Den Europæiske Union og Chile, som udgør et vigtigt skridt i retning af hurtig forhandling af en ny aftale, hvis endemål er en politisk og økonomisk associering.

Det opfordrer Rådet og Kommissionen til snarest muligt at indlede forhandlingerne med Mexico om en ny aftale om politisk, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, der skal omfatte en gradvis, gensidig liberalisering af samhandelen under hensyn til visse produkters følsomhed og i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler.

Det minder også om sin interesse for en genoptagelse af San José-dialogen mellem Den Europæiske Union og Mellemamerika på basis af den meddelelse, Kommissionen for nylig har fremlagt.

Det noterer sig Andespagtens præsidentråds ønske om at styrke forbindelserne mellem Andespagten og Den Europæiske Union og anmoder Kommissionen om at forelægge forslag til passende foranstaltninger med henblik herpå. Det finder det også særlig vigtigt, at der sker en hurtig fornyelse af den generelle præferenceordning til fordel for landene i Mellemamerika og Andespagten, og anmoder Rådet om at vedtage en sådan fornyelse snarest muligt.

Det finder det hensigtsmæssigt at fortsætte dialogen og samarbejdet med Cuba med det formål aktivt at støtte den igangværende reformproces og fremme respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt udvide området for privat initiativ og fremme udviklingen af det civile samfund. Det anmoder derfor Kommissionen om i første halvår af 1996 at forelægge et udkast til forhandlingsmandat med henblik på en aftale om økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, som Rådet skal tage stilling til på baggrund af den politiske og økonomiske udvikling på Cuba.

Endelig opfordrer det Den Europæiske Investeringsbank til at intensivere sine aktiviteter i Latinamerika under overholdelse af sine procedurer og finansieringskriterier.

Det Europæiske Råd glæder sig over undertegnelsen den 4. november 1995 i Mauritius af aftalen om revision af fjerde AVS-EF-konvention og protokollen om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse samt over vedtagelsen af foreløbige gennemførelsesforanstaltninger.

Det Europæiske Råd, der er dybt bekymret over situationen i Nigeria, bekræfter de sanktioner, som er besluttet inden for rammerne af Den Europæiske Union, og opfordrer endnu engang de nigerianske myndigheder til at sikre fuld respekt for menneskerettighederne og en hurtig overgang til et demokratisk styre. I modsat fald forbeholder det sig mulighed for at vedtage nye foranstaltninger.

Med henblik på at bringe volden i navnlig Burundi til ophør og lette de rwandesiske flygtninges tilbagevenden understreger Det Europæiske Råd betydningen af national forsoning og stabilitet i området omkring de store søer. Det gentager sin støtte til indkaldelse af konferencen om regionen omkring de store søer under De Forenede Nationers og Den Afrikanske Enhedsorganisations auspicier og til snarlig udnævnelse af en ny særlig repræsentant for De Forenede Nationers generalsekretær i Burundi.

Det ser med tilfredshed på den politiske dialog, der er indledt mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Enhedsorganisation, herunder navnlig Rådets konklusioner af 4. december om forebyggende diplomati, konfliktløsning og fredsbevarelse i Afrika (bilag 13).

Det noterer sig med tilfredshed de igangværende forhandlinger med Sydafrika, der skal føre frem til en aftale om oprettelse af et frihandelsområde. Det lægger vægt på en snarlig afslutning af disse forhandlinger.

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed vedtagelsen af Rådets rapport, der skal danne grundlag for forberedelsen af mødet mellem Europa og Asien, som finder sted den 1. og 2. marts 1996 i Bangkok (bilag 14).

Det bekræfter den betydning, som Den Europæiske Union tillægger udviklingen af forbindelserne med Kina. Det noterer sig de konklusioner, som Rådet har vedtaget om en politik på lang sigt for forbindelserne mellem Kina og Europa.

Det Europæiske Råd gentager sin dybe bekymring over den strenge fængselsstraf, som den kinesiske menneskerettighedsforkæmper WEI JINGSHEN er blevet idømt, og anmoder indtrængende Kina om at udvise barmhjertighed og frigive ham øjeblikkeligt og betingelsesløst.

Den Europæiske Union vil på betingelser, der senere skal forhandles, deltage i Organisationen for Energiudvikling på Den Koreanske Halvø (KEDO).

Det Europæiske Råd, der navnlig tænker på de seneste begivenheder i Jakarta i forbindelse med den øgede spænding i Østtimor, giver udtryk for sin støtte til enhver passende handling, der kan bidrage til en retfærdig, samlet og internationalt acceptabel løsning på dette spørgsmål, og navnlig til de igangværende mæglingsbestræbelser, der gennemføres af De Forenede Nationers generalsekretær.

I forbindelse med 50-års-dagen for oprettelsen af De Forenede Nationer gav Den Europæiske Union udtryk for den støtte, den fortsat vil yde denne organisation i dens egenskab af verdensomspændende forum, der skal give menneskehedens stræben efter fred, sikkerhed og økonomisk og social fremgang konkret udtryk.

Den Europæiske Union, hvis medlemsstater tilsammen yder det største finansielle bidrag, gav i sin erklæring af 25. oktober 1995 udtryk for bekymring over den alvorlige finansielle krise, som De Forenede Nationer for øjeblikket befinder sig i. Det Europæiske Råd opfordrer endnu engang indtrængende alle FN's medlemsstater til at opfylde deres finansielle forpligtelser fuldt ud, ubetinget og inden for de fastsatte frister for så vidt angår såvel det almindelige budget som budgetterne for fredsbevarende foranstaltninger.

Det Europæiske Råd ser i denne forbindelse gerne, at der gøres fremskridt i retning af en bedre tilpasning af De Forenede Nationers strukturer og institutioner, herunder Sikkerhedsrådet.

Det Europæiske Råd har kortlagt de udfordringer, som EU's medlemsstater skal tage op for at forberede det 21. århundredes Europa. Vi skal i de kommende fem år:

Kun hvis det lykkes at gennemføre alle disse opgaver, vil der kunne etableres et stort fællesskab med frihed, velstand og stabilitet på hele det europæiske kontinent.

1. Det Europæiske Råd har med stor interesse taget imod rapporten fra Refleksionsgruppen under forsæde af Carlos Westendorp (bilag 15), som Det Europæiske Råd havde givet til opgave at forberede regeringskonferencen i 1996. Det finder, at de retningslinjer, gruppen er nået frem til efter en dybtgående analyse af de interne og eksterne udfordringer, EU står

overfor, og af de mulige reaktioner herpå, udgør et godt grundlag for konferencens arbejde.

2. Regeringskonferencen skal gennemgå de bestemmelser i unionstraktaten, som i henhold til selve traktaten udtrykkeligt skal revideres, samt de spørgsmål, der ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles og på Korfu samt erklæringerne i forbindelse med de interinstitutionelle aftaler skal tages op på konferencen. Det Europæiske Råd bekræfter tillige de retningslinjer, der blev fastlagt på mødet i Cannes. Generelt skal regeringskonferencen undersøge, hvilke forbedringer det er nødvendigt at tilføre traktaterne for at tilpasse EU til dagens realiteter og morgendagens krav, på baggrund af Refleksionsgruppens arbejde.

3. Det Europæiske Råd er enigt om, at den formelle revisionsprocedure i traktatens artikel N skal gennemføres hurtigst muligt, for at den højtidelige åbning af konferencen skal kunne finde sted den 29. marts i Torino. Det Europæiske Råd noterer sig, at det kommende italienske formandskab agter at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på forberedelsen af konferencen.

4. Konferencen skal holde regelmæssige møder i princippet en gang om måneden på udenrigsministerplan, og disse skal have ansvaret for samtlige drøftelser, der skal forberedes af en gruppe bestående af en repræsentant for hver af medlemsstaternes udenrigsministre samt formanden for Kommissionen.

Generalsekretæren for Rådet træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre konferencens sekretariatsfunktion.

5. Europa-Parlamentet vil blive tæt knyttet til konferencens arbejde, således at det dels kan blive regelmæssigt og omhyggeligt informeret om forløbet af drøftelserne dels kan gøre sine synspunkter gældende om alle de spørgsmål, der drøftes, hver gang det finder det nyttigt. De nærmere detaljer for Europa-Parlamentets tilknytning vil blive fastlagt af udenrigsministrene under overholdelse af bestemmelserne om revisionen af traktaterne.

6. Repræsentanterne for de lande i Central- og Østeuropa, der har indgået Europaaftaler, samt Malta og Cypern vil regelmæssigt blive underrettet om forløbet af drøftelserne og vil kunne give udtryk for deres synspunkter på møder med formandskabet for Den Europæiske Union, der i princippet skal finde sted hveranden måned. Landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt Schweiz vil ligeledes blive underrettet.

,

____________________

____________________

BILAG 2

Gennemførelse af Den Europæiske Unions politik på beskæftigelsesområdet

Som det på ny blev fremhævet af Det Europæiske Råd i Essen og i Cannes, vil bekæmpelsen af arbejdsløsheden samt lige muligheder for mænd og kvinder også i fremtiden være den vigtigste opgave for Den Europæiske Union og dens medlemsstater.

Formålet med denne rapport fra Rådet og Kommissionen er at imødekomme Det Europæiske Råds anmodning om at aflægge rapport om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, og de fremskridt, der er sket med hensyn til implementering af retningslinjerne fra Essen. Den seneste udvikling med hensyn til strategi og samordning har bevist værdien af den enighed, der blev opnået på topmøderne i Essen i 1994 og i Cannes i 1995, og som har ført til en betydelig mobilisering i medlemsstaterne, for så vidt angår både den makroøkonomiske politik og strukturpolitikken.

Arbejdsløshedsprocenten i EU er faldet fra det rekordhøje niveau på 11,4% i midten af 1994 til det nuværende niveau på 10,5%, og den omfatter henved 18 mio. mennesker. Denne uacceptabelt høje arbejdsløshed berører næsten alle medlemsstaterne. Den væsentligste årsag er manglen på vedvarende økonomisk vækst igennem flere år, manglende fleksibilitet på vare- og tjenesteydelsesmarkedet, som følge af overregulering og utilstrækkelig konkurrence, samt misforholdet mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og arbejdsmarkedets skiftende behov, der skyldes udviklingen med hensyn til teknologi og produktivitet, og som medfører en skævhed mellem de samlede lønomkostninger og produktiviteten.

På Det Europæiske Råds møde i Essen var der enighed om en fælles indsats for at iværksætte og styrke en strukturreformproces med henblik på at forbedre arbejdsmarkedets funktion. Derigennem skal økonomiens evne til at skabe nye arbejdspladser og nye ressourcer øges. Strukturpolitikkerne spiller selv en rolle med hensyn til at skabe vækst og beskæftigelse ved at bane vejen for et højere beskæftigelsesniveau uden at skabe et uønsket inflationspres. Sådanne strukturpolitikker vil imidlertid kun kunne opnå deres fulde virkning med støtte fra en stabilitetssøgende makroøkonomisk politik, der fremmer investeringer og nye arbejdspladser. En tilfredsstillende økonomisk vækst er nødvendig for at nedbringe arbejdsløsheden.

Der er tydelige tegn på, at en stor del af arbejdsløsheden er ved at blive strukturbetinget, og den kendetegnes ved en forlængelse af arbejdsløshedsperioden og ved sine alvorlige konsekvenser for visse kategorier: de ukvalificerede, de unge og kvinderne. Derfor finder Rådet og Kommissionen, at man nu bør overveje en endnu mere koncentreret indsats, der bygger på beskæftigelsesstrategien fra Essen, nemlig:

I nogle år har der været et makroøkonomisk opsving undervejs. Det samlede resultat af de faktorer, der har størst indvirkning på den økonomiske aktivitet, er generelt positivt og giver mulighed for at fortsætte beskæftigelsespolitikkerne:

Det nuværende midlertidige fald i den økonomiske aktivitet viser behovet for at fortsætte strategien for en stabilitetssøgende makroøkonomisk politik. På nuværende tidspunkt er det økonomiske grundlag for fortsat og højere vækst til stede, og det bør udnyttes fuldt ud med henblik på at gennemføre de strukturreformer, der er nødvendige for at forbedre situationen i EU på beskæftigelsesområdet.

I medlemsstaterne har der for nylig fundet en omfattende mobilisering sted, der har ført til vedtagelsen af flerårige nationale programmer, som indeholder en sammenhængende redegørelse for de vigtigste eksisterende eller planlagte foranstaltninger til gennemførelse af den beskæftigelsesstrategi, der blev lagt i Essen.

De flerårige programmer har været genstand for omfattende interne drøftelser. Deres udarbejdelse krævede en dialog mellem de ansvarlige myndigheder for henholdsvis beskæftigelse og sociale anliggender og den økonomiske og budgetmæssige politik. I nogle tilfælde deltog arbejdsmarkedets parter. Denne brede samrådsproces er i sig selv et fremragende resultat af Essen-strategien.

Der er truffet en række forskellige foranstaltninger med henblik på at gennemføre de fem hovedområder inden for arbejdsmarkedspolitikken, der blev udpeget i Essen. Kommissionen og Rådet har udarbejdet detaljerede rapporter desangående. Den indsats, der er ydet på følgende områder, har været særlig betydningsfuld:

Arbejdsmarkedets parter har gentaget, at de støtter både de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og de prioriteringer, der er foretaget inden for den strukturelle arbejdsmarkedspolitik. De spillede en hovedrolle i forbindelse med gennemførelsen af de seneste foranstaltninger på disse områder, navnlig gennem aftaler om uddannelse, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstid, løntilbageholdenhed og erhvervsmæssig integrering af særlige vanskeligt stillede kategorier, og de har givet tilsagn om at øge deres indsats i disse retninger.

Gevinsten ved Den Europæiske Union med hensyn til gennemførelsen af Essen-strategien illustreres af den intensiverede udveksling af information og erfaring medlemsstaterne imellem inden for rammerne af Rådet i såvel økonomi- og finansregi som social- og arbejdsmarkedsregi i samarbejde med Kommissionen. Der er gjort fremskridt mht. øget koordinering af de makroøkonomiske politikker og strukturpolitikkerne.

Endvidere yder programmer, der er vedtaget i samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at udnytte strukturfondmidlerne i perioden 1994-1999, et vigtigt bidrag til gennemførelsen af Essen-prioriteterne.

Som svar på Det Europæiske Råds anmodning har Rådet og Kommissionen foretaget en grundig gennemgang af visse aspekter af beskæftigelsespolitikkerne.

Skatte- og understøttelsesordningernes indvirkning på, i hvor høj grad arbejdstagerne anspores til at tage arbejde og arbejdsgiverne til at opslå stillinger samt sammenhængene mellem økonomisk vækst og miljøet er blevet behandlet af Rådet (økonomi og finans) og Kommissionen.

På topmødet i Cannes understregede Det Europæiske Råd, at Den Europæiske Union, fordi den er en sammenhængende økonomisk helhed, giver et ekstra råderum og frembyder en særlig fordel med hensyn til muligheden for at skabe varige arbejdspladser. Kommissionen har iværksat en indledende analyse af de gensidige fordele, der kan opnås ved strammere koordinering af makroøkonomiske og strukturelle politikker, og Det Europæiske Råd vil få forelagt en endelig rapport i 1996.

Det Europæiske Råd understregede også de små og mellemstore virksomheders bidrag til jobskabelsen og udbad sig en gennemgang af de politikker, der gælder for dem, og måder, hvorpå de kan forbedres. Kommissionen har udarbejdet en rapport herom.

Arbejdet med at implementere de fem hovedområder fra Essen fortsættes og intensiveres gennem flerårige programmer med særlig vægt på følgende:

Mødet i Det Europæiske Råd ved udgangen af 1996 bør være en lejlighed til at drøfte, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til ovennævnte politiske henstillinger, og det bør ske på grundlag af en fælles rapport fra Rådet (økonomi- og finansministrene samt socialministrene) og Kommissionen med henblik på yderligere at forbedre samarbejdet på området. I den forbindelse bør man især koncentrere sig om unge, langtidsledige og spørgsmålet om lige muligheder for kvinder og mænd.

____________________

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som erindrer om det uformelle møde, som medlemsstaternes justits- og indenrigsministre afholdt i La Gomera den 14. oktober 1995,

FASTSLÅR, at terrorisme

TAGER I BETRAGTNING, at bekæmpelsen af terrorisme, der er en af de alvorligste former for kriminalitet, betragtes som et prioriteret spørgsmål af fælles interesse i traktaten om Den Europæiske Union,

ERKLÆRER, at det af hensyn til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terroristiske aktiviteter er nødvendigt at foretage en nøje samordning mellem medlemsstaterne ved at forbedre politisamarbejdet og det retlige samarbejde gennem:

____________________

____________________

BILAG 5

____________________

Andet halvår af 1995 har været karakteriseret ved en fortsat gennemførelse af den strategi for forberedelse af de central- og østeuropæiske landes tiltrædelse, som blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Essen den 9. og 10. december 1994, og ved stadig tættere bilaterale forbindelser mellem EU og partnerlandene.

Der har været afholdt adskillige ministersamlinger både på bilateralt (associeringsaftaler) og multilateralt plan (den strukturerede dialog), hvor vigtige spørgsmål er blevet behandlet, hvilket bekræfter værdien af den fulgte fremgangsmåde og viser vitaliteten i de gensidige forbindelser.

Viljen til at søge en fast tilknytning til Den Europæiske Union, som de associerede lande allerede har tilkendegivet ved mange lejligheder, er kommet til udtryk ved, at der i 1995 er indgivet fire nye ansøgninger om tiltrædelse, som føjer sig til ansøgningerne fra Ungarn og Polen i 1994.

Rådet besluttede således den 17. juli 1995 for Rumænien og Slovakiet, den 30. oktober 1995 for Letland og den 4. december 1995 for Estland at indlede procedurerne i artikel O i traktaten om Den Europæiske Union, som blandt andet omfatter høring af Kommissionen og samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.

____________________

Konflikten i det tidligere Jugoslavien er fortsat den vanskeligste opgave i overgangen fra et delt Europa til et nyt Europa, der bygger på fælles værdier som demokrati, tolerance og respekt for menneskerettighederne. Det Europæiske Råd udtrykker sin allerstørste tilfredshed med det vigtige skridt, som er taget med undertegnelsen af aftalen om fred i Bosnien-Hercegovina den 14. december 1995 i Paris.

Tilvejebringelsen af fred i Bosnien-Hercegovina er et yderst vigtigt fremskridt, ikke blot for befolkningen i det tidligere Jugoslavien, men for hele verdenssamfundet. Det Europæiske Råd udtrykker sin beundring for dem, der med deres indsats, deres solidaritet og deres beslutsomhed har bidraget til at tilvejebringe dette resultat. Det udtrykker i denne forbindelse sin glæde over, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, som støtter fredsaftalerne fra Paris og iværksætter disses bestemmelser i både civil og militær henseende.

Det påhviler nu parterne at løfte deres ansvar for en uforbeholden opfyldelse af aftalen, således at krigen kan blive definitivt afsluttet.

Det Europæiske Råd bekræfter, at det er indstillet på, at Den Europæiske Union i væsentlig grad skal bidrage til gennemførelse af aftalen om fred i Bosnien-Hercegovina på grundlag af de holdninger, der er udtrykt i Rådets konklusioner af 30. oktober og 4. december 1995. Det Europæiske Råd tilslutter sig konklusionerne fra konferencen i London og finder det nødvendigt, at det vedtagne apparat kan være til rådighed så snart som muligt.

Med hensyn til den umiddelbare fremtid er de væsentligste forhold for Det Europæiske Råd følgende:

Det bekræfter Den Europæiske Unions vilje til at fortsætte sin humanitære indsats i det tidligere Jugoslavien, så længe der er behov herfor. Desuden bekræfter det, som et fundamentalt princip, flygtninges og fordrevne personers ret til frit og i sikkerhed at vende tilbage til deres hjem overalt i det tidligere Jugoslavien eller at få en rimelig kompensation.

Det Europæiske Råd konstaterer, at de seneste ugers resultater er af historisk betydning, men erkender samtidig omfanget af den opgave, som fortsat skal løses. Det vil være forkert nu at slække på vore bestræbelser; tværtimod må vi vise udholdenhed og mod. Det Europæiske Råd vil fortsat arbejde i denne ånd.

____________________

____________________

Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at afholdelsen af parlamentsvalg i Rusland den 17. december 1995 er et vigtigt skridt i retning af en konsolidering af de forfatningsmæssige institutioner og en forankring af de demokratiske principper i Ruslands politiske liv.

Det håber, at denne proces, der fortsætter med afholdelsen af præsidentvalg i 1996, vil styrke respekten for menneskerettighederne og konsolideringen af fred, stabilitet og sikkerhed i Europa og befæste de gode forbindelser til Den Europæiske Union.

Med dette for øje støtter Den Europæiske Union uforbeholdent en snarlig optagelse af Rusland i Europarådet og bekræfter, at det er besluttet på fortsat at støtte den demokratiske og økonomiske reformproces.

Det ser frem til ikrafttrædelsen af interimsaftalen, som vil udgøre et bedre grundlag for forbindelserne mellem EU og Rusland indtil partnerskabs- og samarbejdsaftalen ratificeres snarest muligt.

____________________

Vi, Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union, er af den faste overbevisning, at de bånd, der binder vore folk sammen, er lige så stærke nu, som de har været i det sidste halve århundrede. I over halvtreds år har det transatlantiske partnerskab været den førende kraft for fred og fremgang for os selv og for verden. I fællesskab bidrog vi til at omskabe modstandere til allierede og diktaturer til demokratier. Sammen har vi opbygget samarbejdsinstitutioner og -mønstre, der har været garanter for vor sikkerhed og økonomiske styrke. Dette var historiske resultater.

I dag står vi over for nye udfordringer hjemme såvel som ude. For at kunne tage dem op må vi yderligere styrke og tilpasse det partnerskab, der har været os til så megen gavn. Hjemlige udfordringer er ingen undskyldning for at vende omverdenen ryggen; vi kan lære af hinandens erfaringer og bygge nye transatlantiske broer. Frem for alt må vi gribe den mulighed, de historiske ændringer i Europa giver os for at konsolidere demokratiet og den fri markedsøkonomi over alt på det europæiske kontinent.

Vi har en fælles strategisk vision af Europas sikkerhed i fremtiden. Sammen har vi udstukket retningslinjer for at sikre, at der i næste århundrede også vil være fred i Europa. Vi har forpligtet os til at opbygge en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, hvor Den Nordatlantiske Traktats Organisation, Den Europæiske Union, Den Vesteuropæiske Union, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Europarådet vil have komplementære roller og gensidigt styrke hinanden.

Vi bekræfter, at den transatlantiske sikkerhed er en udelelig størrelse. NATO vil fortsat være det centrale led i den transatlantiske sikkerhed og udgøre den uomgængelig nødvendige forbindelse mellem Nordamerika og Europa. Yderligere tilpasning af alliancens politiske og militære strukturer, således at de afspejler alle aspekter af dens virke og samtidig tager hensyn til den spirende europæiske sikkerheds- og forsvarsidentitet, vil styrke alliancens europæiske søjle.

Med hensyn til optagelse af nye medlemmer i NATO og EU vil disse uafhængige men komplementære processer formentlig i betydelig grad bidrage til at øge sikkerhed, stabilitet og fremgang i hele Europa. Fremme af arbejdet i partnerskabet for fred og i Det Nordatlantiske Samarbejdsråd og etablering af et sikkerhedspartnerskab mellem NATO og Rusland og mellem NATO og Ukraine vil resultere i et hidtil uset samarbejde om sikkerhedsspørgsmål.

Vi er i færd med at styrke OSCE, således at den kan udføre sine opgaver, som bl.a. er at forebygge destabiliserende regionale konflikter og fremme mulighederne for fred, sikkerhed, fremgang og demokrati for alle.

Vor fælles sikkerhed forbedres yderligere ved, at båndene mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater styrkes og bekræftes inden for rammerne af det net af forbindelser, som knytter os sammen.

Vore økonomiske forbindelser ligger til grund for vor sikkerhed og forøger vor velstand. Vi er parter i det største internationale samarbejde inden for handel og investeringer. Vi har et særligt ansvar for at styre de multilaterale bestræbelser i retning af en mere åben verdensorden for handel og investeringer. Vort samarbejde har været grundlaget for alle globale handelsaftaler fra Kennedy-runden til Uruguay-runden. Vi arbejder i G7-lande-gruppen på at stimulere global vækst. Og inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling udvikler vi strategier for at overvinde strukturarbejdsløsheden og tilpasse os til de demografiske ændringer.

Vi er fast besluttet på at skabe et nyt transatlantisk marked, som skal forøge handels- og investeringsmuligheder og skabe mange nye arbejdspladser på begge sider af Atlanterhavet. Dette initiativ vil også bidrage til at udvikle økonomien på verdensplan .

På tærsklen til det nye århundrede har vi en verden, der skal formes på ny, fuld af muligheder, men med udfordringer, der ikke er mindre vanskelige end dem, som tidligere generationer har skullet tage op. Det er kun, hvis hele det internationale samfund arbejder i fællesskab, at vi kan tage disse udfordringer op og realisere mulighederne fuldt ud. Vi vil samarbejde bilateralt med andre, i De Forenede Nationer og i andre multilaterale fora.

Vi er fast besluttet på at forstærke vort politiske og økonomiske partnerskab som en stærk magtfaktor til at skabe en bedre verden. Med henblik herpå vil de omfattende konsultationer, som blev indført ved den transatlantiske erklæring fra 1990, og konklusionerne fra vort topmøde i juni 1995 udgøre vores grundlag for fælles handling.

I dag vedtager vi en ny transatlantisk dagsorden med udgangspunkt i en aktionsramme, der indeholder fire store mål:

Fremme af fred og stabilitet, demokrati og udvikling overalt i verden. Vi vil sammen arbejde for at øge stabiliteten og fremgangen i Europa; fremhjælpe demokrati og økonomiske reformer i Central- og Østeuropa samt i Rusland, Ukraine og andre nye uafhængige stater; sikre freden i Mellemøsten; fremme menneskerettighederne; fremme ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og samarbejde om udvikling og humanitær bistand.

Tage globale udfordringer op. Vi vil sammen bekæmpe international kriminalitet, ulovlig handel med narkotika og terrorisme; bistå flygtninge og fordrevne personer; beskytte miljøet og bejkæmpe sygdomme.

Bidrage til øget verdenshandel og tættere økonomiske forbindelser. Vi vil sammen styrke det multilaterale handelssystem og træffe konkrete, praktiske foranstaltninger for at fremme tættere økonomiske forbindelser.

Bygge broer på tværs af Atlanten. Vi vil sammen inddrage vore forretningsfolk, videnskabsmænd, undervisere m.fl. i vort arbejde for at forbedre kommunikationen og sikre, at fremtidige generationer fortsat i lige så høj grad vil gå ind for et fuldt udviklet partnerskab på lige fod.

Inden for disse rammer har vi udarbejdet en omfattende fælles handlingsplan for EU og USA. Inden næste topmøde vil vi især prioritere følgende aktioner:

Vi lægger stor vægt på at styrke de parlamentariske bånd. Vi vil rådføre os med ledende parlamentarikere på begge sider af Atlanten om nye rådgivende organer, derunder organer, der bygger på eksisterende institutioner, hvor vi kan diskutere spørgsmål vedrørende vort transatlantiske partnerskab.

Den nye transatlantiske dagsorden er en samlet erklæring om de mange områder, hvor vi handler og samarbejder i fællesskab. Vi har betroet Gruppen på Højt Plan den opgave at følge arbejdet i forbindelse med denne dagsorden og navnlig de foranstaltninger, vi har priorieret højt. Vi vil bruge de regelmæssige topmøder til at vurdere fremskridt samt ajourføre og revidere de prioriterede mål.

I de sidste halvtreds år har den transatlantiske forbindelse været af afgørende betydning for vore folks sikkerhed og velstand. Vore forventninger til fremtiden skulle gerne overgå de resultater, vi hidtil har opnået.

____________________

BARCELONA-ERKLÆRINGEN

(den 27.-28. november 1995)

Rådet for Den Europæiske Union, repræsenteret af formanden, Javier SOLANA, Spaniens udenrigsminister,

Europa-Kommissionen, repræsenteret af Manuel MARIN, næstformand,

Tyskland, repræsenteret af Klaus KINKEL, vicekansler og udenrigsminister,

Algeriet, repræsenteret af Mohamed Salah DEMBRI, udenrigsminister,

Østrig, repræsenteret af Benita FERRERO-WALDNER, statssekretær, Udenrigsministeriet,

Belgien, repræsenteret af Erik DERYCKE, udenrigsminister,

Cypern, repræsenteret af Alecos MICHAELIDES, udenrigsminister,

Danmark, repræsenteret af Niels Helveg PETERSEN, udenrigsminister,

Egypten, repræsenteret af Amr MOUSSA, udenrigsminister,

Spanien, repræsenteret af Carlos WESTENDORP, statssekretær med ansvar for forbindelserne med Det Europæiske Fællesskab,

Finland, repræsenteret af Tarja HALONEN, udenrigsminister,

Frankrig, repræsenteret af Hervé de CHARETTE, udenrigsminister,

Grækenland, repræsenteret af Károlos PAPOULIAS, udenrigsminister,

Irland, repræsenteret af Dick SPRING, vicepremierminister og udenrigsminister,

Israel, repræsenteret af Ehud BARAK, udenrigsminister,

Italien, repræsenteret af Susanna AGNELLI, udenrigsminister,

Jordan, repræsenteret af Abdel-Karim KABARITI, udenrigsminister,

Libanon, repræsenteret af Fares BOUEZ, udenrigsminister,

Luxembourg, repræsenteret af Jacques F. POOS, vicepremierminister, udenrigsminister samt minister for udenrigshandel og udviklingsbistand,

Malta, repræsenteret af Guido DE MARCO, vicepremierminister og udenrigsminister,

Marokko, repræsenteret af Abdellatif FILALI, premierminister og udenrigsminister,

Nederlandene, repræsenteret af Hans van MIERLO, vicepremierminister og udenrigsminister,

Portugal, repræsenteret af Jaime GAMA, udenrigsminister,

Det Forenede Kongerige, repræsenteret af Malcolm RIFKIND QC MP, minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål,

Syrien, repræsenteret af Farouk AL-SHARAA, udenrigsminister,

Sverige, repræsenteret af Lena HJELM-WALLEN, udenrigsminister,

Tunesien, repræsenteret af Habib Ben YAHIA, udenrigsminister,

Tyrkiet, repræsenteret af Deniz BAYKAL, vicepremierminister og udenrigsminister,

Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed, repræsenteret af Yassir ARAFAT, formand for Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed,

som deltager i Euro-Middelhavs-konferencen i Barcelona,

er enige om indbyrdes at etablere et samlet partnerskab mellem deltagerne - et Euro-Middelhavs-partnerskab - ved hjælp af en styrket og regelmæssig politisk dialog, en videreudvikling af det økonomiske og finansielle samarbejde og en større vægt på den sociale, kulturelle og menneskelige dimension, idet disse tre områder udgør hovedhjørnestenen i Euro-Middelhavs-partnerskabet.

Deltagerne udtrykker deres overbevisning om, at fred, stabilitet og sikkerhed i Middelhavsområdet er et fælles gode, som de forpligter sig til at fremme og styrke med alle de midler, de råder over. Med henblik herpå er de enige om med regelmæssige mellemrum at føre en styrket politisk dialog, der bygger på overholdelse af grundlæggende folkeretlige principper, og de bekræfter på ny en række fælles mål vedrørende stabiliteten indadtil og udadtil.

I denne ånd forpligter de sig gennem følgende principerklæring til at

Parterne skal straks efter at Mellemøsten bliver et område, der er frit for masse-ødelæggelsesvåben, nukleare, kemiske og biologiske våben og disses fremføringssystemer, og at dette kan kontrolleres gensidigt og effektivt.

Endvidere skal parterne

Deltagerne understreger, at de lægger stor vægt på en bæredygtig og afbalanceret økonomisk og social udvikling, idet målet er at skabe en zone med ligelig fordeling af velstanden.

Parterne erkender, at gældsspørgsmålet kan skabe problemer for Middelhavslandenes økonomiske udvikling. I betragtning af den betydning deres forbindelser må tillægges, er de enige om at fortsætte dialogen med det formål at skabe fremskridt i de kompetente fora.

Eftersom parterne skal tage fælles udfordringer op, omend i forskelligt omfang, sætter parterne sig følgende langsigtede mål:

For at nå disse mål er parterne enige om at etablere et økonomisk og finansielt partnerskab, der under hensyn til de forskellige udviklingsniveauer, bygger på:

Deltagerne erkender, at kulturens og civilisationens traditioner i hele Middelhavsområdet, dialogen mellem disse kulturer og udvekslinger på det menneskelige, videnskabelige og teknologiske plan er en væsentlig faktor i forsøget på at bringe folkene tættere sammen, fremme forståelsen mellem dem og give dem en bedre opfattelse af hinanden.

Deltagerne er i samme ånd enige om at oprette et partnerskab på det sociale, kulturelle og menneskelige område. I den forbindelse

OPFØLGNING AF KONFERENCEN

Deltagerne,

vedtager følgende arbejdsprogram:

Udenrigsministrene mødes regelmæssigt for at sikre opfølgningen af denne erklæring og fastlægge passende aktioner med henblik på at føre partnerskabets mål ud i livet.

De forskellige aktioner vil blive fulgt op af ad hoc-temamøder med deltagelse af ministre, højtstående embedsmænd og eksperter, udveksling af erfaringer og informationer, kontakter mellem deltagerne i civilsamfundet eller på anden passende måde.

Kontakter mellem parlamentsmedlemmer, regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter vil blive fremmet.

Et "Euro-Middelhavs-Udvalg vedrørende Barcelona-processen" på højtstående embedsmandsplan bestående af Den Europæiske Unions trojka og en repræsentant for hver Middelhavspartner vil regelmæssigt holde møder for at forberede udenrigsministermødet, gøre status over og vurdere opfølgningen af Barcelona-processen og alle dens bestanddele og ajourføre arbejdsprogrammet.

Kommissionens tjenestegrene sørger for en passende forberedelse og opfølgning af de møder, der afholdes som følge af Barcelona-arbejdsprogrammet og konklusionerne fra "Euro-Middelhavs-Udvalget vedrørende Barcelona-processen".

Det næste udenrigsministermøde vil blive afholdt i det første halvår af 1997 hos én af Den Europæiske Unions tolv Middelhavspartnere, som vil blive udpeget efter nærmere konsultationer.

____________________

BILAG 12

Rådet har drøftet Kommissionens meddelelse med titlen "EU - Latinamerika, den nuværende situation og udsigterne til en styrkelse af partnerskabet (1996-2000)" og godkender i det væsentligste analysen heri; det understreger under hensyn til konklusionerne fra Det Europæiske Råd på Korfu, i Essen og i Cannes samt det basisdokument, som blev godkendt på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 31. oktober 1994, sin vilje til at udbygge de politiske forbindelser med partnerne i Latinamerika, at støtte demokratiet, at skabe fremskridt med hensyn til liberalisering af samhandelen, at støtte de regionale integrationsprocesser og at målrette samarbejdet bedre. Med henblik herpå vil de institutionaliserede dialoger med de latinamerikanske partnere blive uddybet.

Rådet fastlægger følgende prioriterede områder for det fremtidige samarbejde med de latinamerikanske lande og regioner:

____________________

BILAG 13

____________________

BILAG 14

Mødet mellem Asien og Europa vil være et af de vigtigste initiativer, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater og 10 af de mest dynamiske lande i Asien har taget.

Det vil være en historisk begivenhed, når stats- og regeringscheferne fra de deltagende lande og formanden for Kommissionen mødes ledsaget af deres udenrigsministre med henblik på at oprette et nyt partnerskab mellem Europa og Asien, der vil bidrage til den samlede udvikling af samfundene i begge regioner.

Dette nye partnerskab skal baseres på fremme af den politiske dialog, en uddybning af de økonomiske forbindelser og en styrkelse af samarbejdet på forskellige områder.

Unionen betragter ASEM som en åben, gennemsigtig og fremtidsorienteret proces, der trods sin uformelle karakter bør sigte mod at opnå konkrete og væsentlige resultater. Den skal derfor ikke berøre deltagernes specielle forbindelser med andre områder i verden.

Det første ASEM skal være til så stor gensidig fordel, at det giver en yderligere impuls til den politiske vilje til at intensivere dialogen og forbindelserne mellem de to regioner og lægge grunden til en ny æra i forbindelserne mellem Europa og Asien. Denne møderække er fremtidsrettet og tager sigte på at skabe et konstruktivt klima for gensidig forståelse og gensidigt samarbejde på alle politiske og økonomiske områder af fælles interesse.

Når parterne forlader åbningsmødet, skulle begge sider gerne være blevet enige om at indkalde til et andet ASEM i Europa på en dato, som begge parter bliver enige om. Unionen skal ligeledes foreslå, at man overvejer en fleksibel revisionsopfølgning af de afgørelser, der træffes på ASEM. Unionen ønsker, at en sluterklæring afspejler de væsentlige aftaler, der indgås på ASEM.

Unionen har opstillet en liste over de specifikke spørgsmål, der kan drøftes (jf. del II og III), og har udarbejdet detaljerede forslag. Den overordnede indfaldsvinkel til disse spørgsmål skal være samlet og afbalanceret. Dialogen kan ligeledes omfatte generelle økonomiske spørgsmål.

Man bør nå til enighed om, at udviklingen inden for ovennævnte områder skal følges på grundlag af en situationsrapport om de vigtigste aktioner, som de højtstående embedsmænd skal udarbejde i 1997.

_______________

EN STRATEGI FOR EUROPA

Efter mandat fra Det Europæiske Råd har Refleksionsgruppens medlemmer i et halvt år arbejdet på at forberede traktatrevisionen på 1996-konferencen og andre forbedringer af Unionens virkemåde i en åben og demokratisk ånd.

Vi føler, at det har været vor opgave ikke blot at udarbejde en kommenteret dagsorden for konferencen, men også at igangsætte en offentlig debat om og forklaring af det centrale i de ændringer, der skal foretages.

Europas mænd og kvinder har i dag mere end nogensinde behov for et fælles projekt. Alligevel er det for et voksende antal europæere i dag ikke indlysende, hvad der er den logiske begrundelse for Fællesskabets integration. Dette paradoks er den første udfordring.

Da De Europæiske Fællesskaber blev grundlagt for godt fyrre år siden, var det set i lyset af Europas fiasko i den første halvdel af dette århundrede klart, at der var behov for en fælles konstruktion.

Nu, næsten et halvt århundrede senere har de successive udvidelser af Unionen og af dens opgaver, dens meget komplicerede karakter og omfanget af de problemer, der præger vor tid, gjort det meget vanskeligt at forstå den sande betydning af og det fortsatte behov for europæisk integration.

Vi må acceptere, at en kompliceret konstruktion er den pris, som Europa må betale for at beskytte vor sammensatte identitet. Men vi mener afgjort, at skabelsen af denne dynamiske politiske konstruktion i Europa, som ikke kan erstattes, men som nu er blevet et fast forankret sidestykke til Unionens medlemsstater, hvorfra den henter sin væsentligste politiske legitimitet, har ydet et uvurderligt selvstændigt bidrag til fred og velstand, baseret på fastlæggelse af fælles interesser og fælles handling, ikke som et resultat af et magtpolitisk spil, men i kraft af en fælles lovgivning, som alle har godkendt.

I dag er Europa ændret, bl.a. på grund af Unionens succes. Alle de europæiske nationer, der er i færd med at genopdage deres frihed, ønsker medlemskab af eller tættere samarbejde med Den Europæiske Union. I den vesteuropæiske offentlighed bliver stemningen imidlertid mere og mere negativ trods Unionens bidrag til en periode med fred og velstand uden fortilfælde.

Vi må derfor tydeligt forklare vore borgere, hvorfor Unionen, der er så attraktiv for andre i Europa, også stadig er nødvendig for os.

En grund er, at verden uden for Europa også har ændret sig. Varer, kapital og tjenesteydelser bevæger sig nu globalt på et stadig mere konkurrencepræget marked. Priserne fastsættes på verdensplan. Europas velstand - både i dag og i morgen - afhænger af, om det kan klare sig på den globale markedsplads.

Afslutningen af den kolde krig har måske øget den generelle sikkerhed i Europa. Men den har også bragt større ustabilitet til Europa.

Endvidere har høj arbejdsløshed, indvandringspres, stigende økologisk ubalance og væksten i international organiseret kriminalitet givet næring til offentlighedens krav om øget sikkerhed, der ikke kan tilfredsstilles af medlemsstater, der optræder alene.

I en verden, hvor den indbyrdes afhængighed bliver stadig større, stiller denne virkelighed Unionen over for nye udfordringer og giver den nye muligheder.

Vi starter dog ikke på bar bund. I de seneste fem år har Europa med held tilpasset sig de skiftende tider. I 1990 tog Fællesskabet imod de 17 mio. tyskere, der havde boet på den anden side af Berlinmuren.

Maastricht-Traktaten anviser, hvordan Fællesskabet skal tilpasse sig til de nye tider: den skaber en Europæisk Union, der er tættere på sine borgere, og indfører nærhedsprincippet; den viser vejen til en fælles valuta og foreslår en strategi for økonomisk integration, der bygger på prisstabilitet, som styrker konkurrenceevnen og skaber økonomisk vækst. Den styrker den sociale og økonomiske samhørighed og fastsætter høje standarder for miljøbeskyttelse. Den baner vejen for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forsøger at skabe et område med frihed og offentlig sikkerhed.

Siden da har Den Europæiske Union under meget vanskelige økonomiske omstændigheder været i stand til at træffe relevante afgørelser om fremtiden i overensstemmelse med dens nye behov; den har godkendt resultatet af Uruguay-runden, den har opnået enighed om Unionens finanser indtil 1999, og den er blevet udvidet med tre nye medlemmer.

Og dog er dette ikke nok. De europæiske stats- og regeringschefer er allerede klar til at tage de skridt, der er nødvendige for at udvikle Europas strategi med henblik på disse skiftende tider: 1996-konferencen, overgangen til en fælles valuta, forhandlingen af en ny finansiel aftale, den mulige revision eller forlængelse af Bruxelles-traktaten om WEU og endelig det mest ambitiøse mål, nemlig en udvidelse af Unionen med associerede lande fra Central- og Østeuropa, herunder de baltiske stater, Cypern og Malta.

Den næste udvidelse giver en glimrende mulighed for politisk genforening i Europa. Ikke alene er det en politisk nødvendighed for os, men det er den bedste mulighed for at skabe stabilitet på kontinentet og for økonomiske fremskridt, ikke kun for ansøgerlandene, men for Europa som helhed. Den udvidelse er ikke nogen nem øvelse. Dens følger for udviklingen af Unionens politikker må vurderes. Det vil kræve en indsats både fra ansøgernes og de nuværende unionsmedlemmers side, og den må vi dele retfærdigt. Det er derfor ikke kun en stor chance for Europa, men også en udfordring. Vi skal gøre det, men vi skal gøre det godt.

Unionen kan ikke overkomme alle faserne i den europæiske strategi på én gang, men den har ingen tid at spilde. Stats- og regeringscheferne har personligt påtaget sig ansvaret for at nå til enighed om en europæisk dagsorden for gennemførelsen af denne plan, som kun bliver til virkelighed, hvis den får demokratisk opbakning fra Europas borgere.

1996-Konferencen er vigtig, men den er kun ét skridt i denne proces.

Allerede i Maastricht-Traktaten blev det fastsat, at der skal indkaldes til en konference i 1996 med et begrænset mål. Dette mål er efterfølgende blevet udvidet på forskellige møder i Det Europæiske Råd.

Stats- og regeringscheferne har bestemt, at de institutionelle reformer skal være et centralt emne på konferencen med henblik på at forbedre effektiviteten, demokratiet og åbenheden i Unionen.

Det er i den ånd, vi har prøvet at finde frem til de forbedringer, der er nødvendige for at modernisere Unionen og forberede den næste udvidelse.

Vi mener, at konferencen skal koncentrere sig om de nødvendige ændringer uden at gå i gang med en fuldstændig revision af traktaten.

På den baggrund skal der opnås resultater på tre hovedområder:

Unionen er ikke og ønsker ikke at være en superstat. Den er dog meget mere end et marked. Den er en enestående konstruktion, der bygger på fælles værdier. Vi bør styrke disse værdier, som alle ansøgerne også ønsker at dele.

Konferencen skal gøre Unionen mere vedkommende for dens borgere. Den måde, hvorpå Unionen bedst vil kunne genskabe borgernes engagement, er at fokusere på, hvad der bør gøres på europæisk plan for at løse de problemer, der er vigtigst for dem, f.eks. øget sikkerhed, solidaritet, beskæftigelse og miljø.

Konferencen skal også gøre Unionen mere åben og bringe den tættere på borgerne.

Europas interne sikkerhed hviler på dets demokratiske værdier. Som europæere er vi alle borgere i demokratiske stater, der sikrer overholdelsen af menneskerettighederne. Vi er mange, der mener, at traktaten klart skal fremhæve disse fælles værdier.

Menneskerettighederne er allerede en del af Unionens generelle principper. Vi er mange, der mener, at Unionen bør optræde som en endnu stærkere garant for dem ved at tiltræde den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tanken om et katalog af rettigheder er også blevet fremført, og man har været inde på muligheden for sanktioner eller suspension af medlemskabet af Unionen i tilfælde af, at en stat alvorligt overtræder menneskerettighederne og demokratiet. Nogle af os mener, at de nationale regeringer allerede giver passende sikkerhed for disse rettigheder.

Vi er mange, der finder det vigtigt, at traktaten klart fremhæver europæiske værdier som ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-diskrimination på grund af race, religion, seksualitet, alder eller handicap, og at den bør indeholde en udtrykkelig fordømmelse af racisme og fremmedhad og en procedure for håndhævelse af en sådan bestemmelse.

En af os mener, at de rettigheder og det ansvar, vi har som borgere, er et anliggende for nationalstaten: bevæger man sig ud over dennes rammer, kan det få den modsatte virkning af den ønskede.

Nogle af os har også fundet det umagen værd at undersøge muligheden for at skabe en fællesskabstjeneste eller et europæisk "fredskorps" til humanitære aktioner som et udtryk for Unionens solidaritet; et sådant korps kunne også træde til i tilfælde af naturkatastrofer i Unionen. Endvidere har nogle af os anbefalet, at konferencen skulle undersøge, hvordan man i traktaten i højere grad får understreget betydningen af adgang til offentlige tjenesteydelser af almen interesse ("services publics d'intérêt général").

Vi mener også, at Europa deler visse sociale værdier, der er grundlaget for vor sameksistens i fred og fremskridt. Mange af os mener, at aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken bør blive en del af unionslovgivningen. En af os mener, at dette blot vil tjene til at forringe konkurrenceevnen.

Unionen er et område med fri bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. Men folks sikkerhed er ikke tilstrækkeligt beskyttet på europæisk plan: mens beskyttelse stadig primært er et nationalt spørgsmål, bliver kriminaliteten effektivt organiseret på internationalt plan. Erfaringen med gennemførelsen af Maastricht-traktaten i de senere år viser, at mulighederne for at iværksætte effektive europæiske foranstaltninger stadig er meget begrænsede. Derfor haster det med at finde et fælles, pragmatisk svar på europæisk plan.

Vi er alle enige om, at konferencen skal styrke Unionens evne til at beskytte sine borgere mod terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, udnyttelse af illegal indvandring og andre former for internationalt organiseret kriminalitet. Denne beskyttelse af borgernes sikkerhed på europæisk plan må ikke mindske den enkeltes beskyttelse. Vi er mange, der mener, at dette kræver yderligere brug af fælles institutioner og procedurer samt fælles kriterier. Også de nationale parlamenter skal føre politisk kontrol med dem, der administrerer sådanne fælles foranstaltninger.

Vi er mange, der mener, at vi for at kunne handle mere effektivt må lægge spørgsmål vedrørende tredjelandsstatsborgere, som f.eks. indvandring, asyl og visumpolitik, samt fælles regler for kontrol ved de ydre grænser fuldstændig ind under Fællesskabets kompetence. Nogle vil gerne udvide Fællesskabets kompetence til at gælde for bekæmpelse af narkotikamisbrug og svig på internationalt plan og toldsamarbejde.

Nogle af os mener imidlertid, at nøglen til succes skal findes i en kombination af politisk vilje og en mere effektiv anvendelse af eksisterende mellemstatslige mekanismer.

Vi ved, at jobskabelse i et åbent samfund bygger på sund økonomisk vækst og på erhvervslivets konkurrenceevne, der må fremmes ved initiativer på lokalt, regionalt og nationalt plan. Vi mener, at hovedansvaret i Den Europæiske Union for at sikre borgernes økonomiske og sociale velfærd påhviler medlemsstaterne. I et integreret økonomisk område som vort har Unionen imidlertid også et ansvar for at skabe de rette betingelser for jobskabelse. Det gør den allerede ved at gennemføre det indre marked og udvikle andre fælles politikker med en fælles vækst-, konkurrence- og beskæftigelsesstrategi, der giver gode resultater, og med sin plan om en økonomisk og monetær union.

Vi er alle enige om, at bestemmelserne om den fælles valuta, som blev vedtaget i Maastricht og ratificeret af vore parlamenter, skal forblive uændrede.

Selv om vi alle er klar over, at man ikke skaber beskæftigelse bare ved at ændre traktaten, ønsker mange af os, at traktaten mere utvetydigt skal forpligte Unionen til at opnå større økonomisk og social integration og samhørighed, der kan fremme beskæftigelsen, samt at den kommer til at indeholde bestemmelser, der kan gøre det muligt for Unionen at yde en koordineret jobskabelsesindsats. Nogle af os har frarådet, at der indsættes bestemmelser i traktaten, der skaber forventninger, hvis opfyldelse primært afhænger af beslutninger, der træffes af erhvervslivet og regeringerne. Under alle omstændigheder understreger de fleste af os behovet for en øget koordination af de økonomiske politikker i Unionen.

Grundlæggende har miljøet grænseoverskridende virkninger. Beskyttelse af miljøet er et mål, der har betydning for vor overlevelse, ikke kun som europæere, men også som jordboere. Derfor bør konferencen undersøge, hvordan man kan forbedre Unionens evne til at handle mere effektivt, og gøre det klart, hvornår det er medlemsstaterne, der skal handle.

Borgerne har ret til øget information om Unionen og om, hvordan den fungerer.

Vi er flere, der foreslår, at aktindsigt skal anerkendes i traktaten som en unionsborgerret. Der er fremsat forslag om, hvordan man kan øge offentlighedens adgang til Unionens dokumenter, hvilket skal gennemgås på konferencen.

Førend der fremsættes egentlige lovforslag, skal der indsamles information fra de berørte sektorer, eksperter og hele samfundet. De undersøgelser, der fører frem til forslaget, skal være offentlige.

Når der fremsættes et sådant forslag, skal de nationale parlamenter underrettes, og de skal have dokumenterne forelagt på deres officielle sprog i god tid, så de kan føre relevante drøftelser fra starten af lovgivningsprocessen.

Vi er alle enige om, at Unionens lovgivning skal være mere tilgængelig. 1996-konferencen bør resultere i en enklere traktat.

Unionen vil komme nærmere på borgerne, hvis den fokuserer på, hvilke opgaver den skal løse.

Dette betyder, at den skal overholde nærhedsprincippet. Dette princip må derfor hverken opfattes som en retfærdiggørelse af en ubønhørlig vækst i europæisk magt eller som et påskud til at underminere solidariteten eller Unionens resultater.

Vi finder det nødvendigt at styrke princippets anvendelse i praksis. Edinburgh-erklæringen skal være grundlaget for den forbedring, og nogle af os mener, at de vigtigste bestemmelser om nærhedsprincippet skal have traktat-status.

Konferencen skal undersøge, hvordan man kan gøre Unionen mere effektiv og demokratisk.

Unionen skal også bevare sin beslutningsdygtighed efter en yderligere udvidelse. I betragtning af antallet af lande og deres forskelligartethed er der behov for ændringer i institutionernes struktur og arbejdsmetoder. Det kan også betyde, at der skal findes fleksible løsninger, idet den enkelte institutionelle ramme og gældende fællesskabsret dog fuldt ud skal overholdes.

Det Europæiske Råd bestående af medlemsstaternes stats- og regeringschefer og formanden for Kommissionen er det højeste udtryk for Unionens politiske vilje og fastlægger dens generelle politiske retningslinjer. Dets betydning vil stige i betragtning af Unionens politiske dagsorden.

En forbedring af demokratiet i Unionen betyder både rimelig repræsentation i alle institutionerne og styrkelse af Europa-Parlamentet inden for den eksisterende institutionelle balance og de nationale parlamenters rolle. I denne sammenhæng skal der mindes om, at der i henhold til traktaten skal indføres en ensartet valgprocedure til Europa-Parlamentet. Vi er mange, der mener, at Europa-Parlamentets procedurer er for talrige og komplicerede, og går derfor ind for at reducere dem til tre: høring, samstemmende udtalelse og fælles beslutningstagning.

Den nuværende fælles beslutningsprocedure er alt for kompliceret, og vi foreslår, at konferencen forenkler den uden at ændre balancen mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Vi er også mange, der foreslår, at konferencen skal udvide anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure. Et medlem mener dog, at Europa-Parlamentet fik omfattende nye beføjelser i Maastricht og derfor skal vænne sig til at bruge dem, inden det får flere.

De nationale parlamenter skal også inddrages på en hensigtsmæssig måde. Dette betyder ikke, at de skal inddrages i Unionens institutioner. Vi er mange, der mener, at Unionens beslutningsprocedurer skal tilrettelægges på en måde, der giver de nationale parlamenter mulighed for på passende vis at gennemgå og påvirke deres respektive regeringers holdninger i forbindelse med Unionens beslutningstagning. Nogle af os foreslår en mere direkte inddragelse af de nationale parlamenter: i den sammenhæng har en af os fremsat tanken om at nedsætte et nyt rådgivende udvalg. Samarbejde mellem de nationale parlamenter og mellem dem og Europa-Parlamentet skal også støttes.

Ministerrådets beslutningsproces og arbejdsmetoder skal tages op til revision. Unionen skal kunne træffe relevante og effektive afgørelser. Men effektiv beslutningstagning betyder ikke nødvendigvis nem beslutningstagning. Unionens afgørelser skal have støtte fra befolkningerne. Vi er mange, der mener, at øget effektivitet vil blive resultatet, hvis Rådet træffer flere afgørelser med kvalificeret flertal, hvilket stadig efter manges mening bør blive den almindelige procedure i det udvidede Fællesskab. Nogle af os mener, at dette kun kan støttes, hvis den demokratiske legitimitet forbedres gennem en ny vægtning af stemmerne, der tager passende hensyn til befolkningerne. En af os er principielt imod udvidelse.

Vi anser Rådets formands rolle for at være meget vigtig for en effektiv forvaltning af Unionens anliggender, og vi støtter rotationsprincippet. Men det nuværende system anvendt på en udvidet Union vil blive stadig mere usammenhængende alternative fremgangsmåder, der kombinerer kontinuitet og rotation, må undersøges nærmere.

Vi er enige i, at Kommissionen skal bevare sine tre grundlæggende opgaver: fremme af de fælles interesser, monopol på lovgivningsinitiativ og vogter af Fællesskabets lovgivning. Dens legitimitet, der understreges af dens godkendelse i Parlamentet, bygger på dens uafhængighed, troværdighed, kollegialitet og effektivitet. Kommissionens sammensætning blev fastlagt for et Fællesskab med seks medlemslande. Vi har set på forskellige muligheder for en fremtidig sammensætning, der kan bevare Kommissionens evne til at løse sine opgaver i en udvidet Union, der kan komme til at tælle over dobbelt så mange medlemsstater som dem, der forhandlede Maastricht-traktaten.

Udtrykt meget kort går en holdning i gruppen ud på at bevare det nuværende system fremover, idet dets kollegialitet og sammenhæng styrkes i nødvendigt omfang. Denne mulighed vil give alle medlemmer mindst én kommissær. En anden holdning går ud på at sikre større kollegialitet og sammenhæng ved at gøre antallet af kommissærer mindre end antallet af medlemsstater og øge deres uafhængighed. Der skal indføres procedurer med henblik på at vælge disse medlemmer på grundlag af kvalifikationer og engagement i Unionens mærkesager.

Når konferencen træffer beslutning om den fremtidige sammensætning af Kommissionen, kan den også undersøge muligheden for at indføre senior- og juniorkommissærer.

Nogle af os mener, at Regionsudvalget bør spille en vigtig rolle i fællesskabslovgivningen, og at der skal gøres større brug af udvalgets rådgivende rolle.

Europas resultater afhænger af dets evne til at træffe afgørelser sammen og at efterleve dem. Mere klarhed og kvalitet i Fællesskabets lovgivning vil bidrage hertil, og det samme gælder en bedre finansiel forvaltning og en mere effektiv bekæmpelse af svig. Konferencen bør også styrke Domstolens nøglerolle navnlig med hensyn til at sikre ensartet fortolkning og overholdelse af Fællesskabets lovgivning.

Maastricht-traktaten har fastlagt Unionens Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Efter vor mening var det den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt, da afslutningen af den kolde krig øgede Den Europæiske Unions ansvar for at lægge grunden til fred og fremskridt i Europa og andre steder.

De muligheder, som traktaten nu giver, har givet nogle positive resultater. Vi mener dog, at tiden er inde til at forsyne denne fælles politik med nogle midler, der kan få den til at fungere mere effektivt.

Unionen af i dag skal være i stand til at spille sin rolle på den internationale scene som en freds- og stabilitetsfaktor. Selv om Unionen er en økonomisk magt i dag, er den stadig svag rent politisk, og dens rolle er derfor ofte indskrænket til at finansiere afgørelser, der er truffet af andre.

Vi mener, at konferencen skal finde veje og midler til at give Unionen øgede muligheder for at handle udadtil, idet dens optræden skal være præget af loyalitet og gensidig solidaritet. Den skal være i stand til at definere sine interesser, træffe beslutninger om at handle og gennemføre beslutningerne effektivt. Udvidelsen vil gøre denne opgave vanskeligere, men også mere nødvendig.

Dette betyder, at Unionen i fællesskab skal kunne analysere og forberede sine handlinger udadtil. På den baggrund foreslår vi, at der oprettes en fælles udenrigspolitisk analyse- og planlægningsenhed. De fleste af os mener, at denne enhed skal være ansvarlig over for Rådet. Mange af os mener også, at den skal rekrutteres fra medlemsstaterne, Rådets sekretariat og Kommissionen og oprettes inden for Unionens institutionelle rammer. Nogle har foreslået, at lederen af enheden, hvis opgaver med tiden vil kunne smelte sammen med WEU- generalsekretærens, skal være generalsekretæren for Rådet.

Det er også nødvendigt med beslutningsevne. Med henblik herpå foreslår vi, at konferencen undersøger, hvordan man kan revidere beslutningstagnings- og finansieringsprocedurerne, så de passer til en udenrigspolitik, der forener respekten for staternes suverænitet med behovet for diplomatisk og finansiel solidaritet. Der skal være generel enighed om, hvorvidt og i bekræftende fald hvordan der kan indføres et fleksibelt system, der ikke forhindrer dem, der finder det nødvendigt for Unionen at handle sammen, i at gøre dette. Nogle medlemmer går ind for øget afstemning med kvalificeret flertal i FUSP, og andre foreslår at øge Europa-Parlamentets rådgivende rolle på dette område.

Unionen skal være i stand til at holde en højere profil, når den handler udadtil. Vi har undersøgt flere muligheder for at sikre, at Unionen kan tale med én stemme. Nogle af os har foreslået, at der udnævnes en højtstående repræsentant for FUSP, således at Unionens politiske aktion udadtil personificeres med ét ansigt og én stemme. Denne person bør udnævnes af Det Europæiske Råd og have et præcist mandat fra Rådet. Mange har understreget behovet for et struktureret samarbejde mellem formanden for Rådet og Kommissionen, således at de forskellige elementer i Unionens eksterne dimension, som de er ansvarlige for, fungerer som en sammenhængende helhed.

Unionens øgede politiske rolle i verden skal svare til dens nuværende eksterne økonomiske indflydelse som den største handelsmagt og den største humanitære støttedonor. Konferencen skal finde måder til at sikre, at Unionens udenrigspolitik er synlig for dens borgere og for verden, at den er repræsentativ for medlemsstaterne, og at den er sammenhængende i sin kontinuitet og globalitet.

De mange udfordringer, der er opstået som følge af den nye internationale sikkerhedssituation, understreger behovet for et effektivt og sammenhængende europæisk svar, der bygger på et omfattende sikkerhedsbegreb.

Vi mener derfor, at konferencen skal undersøge mulighederne for at udvikle den europæiske identitet yderligere, også på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Denne udvikling skal ske i overensstemmelse med de mål, der blev fastlagt i Maastricht, under hensyn til traktatens bestemmelser om, at FUSP omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder udformningen på lang sigt af en fælles forsvarspolitik, der med tiden vil kunne føre til et fælles forsvar.

Konferencen skal tage hensyn til det forhold, at en sådan udvikling efter NATO-medlemmernes mening også skal styrke den europæiske søjle i Den Atlantiske Alliance og den transatlantiske forbindelse. Alliancen er fortsat garant for det fælles forsvar af sine medlemmer og spiller en grundlæggende rolle i Europas sikkerhed som helhed. På samme måde skal de stater, der ikke er medlem af Alliancen, have ret til at træffe deres egne forsvarsmæssige beslutninger.

Mange af os føler, at konferencen skal overveje, hvordan man kan fremme udviklingen af den europæiske operationelle kapacitet, hvordan man kan skabe tættere europæisk samarbejde på våbenområdet, og hvordan man kan sikre øget sammenhæng mellem aktioner på militærområdet og de politiske, økonomiske eller humanitære aspekter af den europæiske krisestyring.

På denne baggrund ønsker mange af os yderligere at styrke forbindelserne mellem EU og Den Vesteuropæiske Union (WEU), der udgør en integrerende del af udviklingen af Unionen.

I den forbindelse er der i gruppen allerede blevet foreslået flere muligheder for den fremtidige udvikling af denne forbindelse. En mulighed er et styrket EU/WEU-partnerskab, der opretholder WEU's fulde autonomi. En anden mulighed er, at der etableres en tættere forbindelse, der giver Unionen mulighed for at styre WEU i forbindelse med humanitære, fredsbevarende og andre krisestyringsoperationer (kendt som Petersberg-opgaver). En tredje mulighed kunne være indarbejdelsen af disse Petersberg-opgaver i traktaten. Som en fjerde mulighed har mange af os støttet tanken om en gradvis integration af WEU i EU. Dette kunne ske enten ved at fremme EU/WEU-konvergensen gennem et tilsagn fra WEU om at optræde som redskab for Unionen i operationelle-militære spørgsmål eller ved at aftale en række etaper, der fører frem til fuld EU/WEU-sammensmeltning. I sidstnævnte tilfælde vil traktaten komme til at omfatte ikke kun Petersberg-opgaverne, men også en kollektiv forsvarsforpligtelse, enten i selve traktaten eller i en tilknyttet protokol.

I denne sammenhæng har nogle medlemmer fremført den tanke, at regeringskonferencen skal undersøge muligheden for i den reviderede traktat at indføje en bestemmelse om gensidig bistand til forsvar af Unionens ydre grænser.

Konferencen vil skulle overveje disse og andre muligheder.

__________

Europa og demokratiet er uadskillelige begreber. Indtil nu er alle skridt i retning af opbygningen af Europa blevet taget efter fælles aftale mellem dets medlemsstaters demokratiske regeringer, de er blevet ratificeret af de nationale parlamenter, og de har haft folkelig støtte i vore lande. Sådan skal vi også bygge fremtiden.

Vi er klar over, at disse overvejelser fra gruppen kun er en lille del af en offentlig debat, som Det Europæiske Råd har taget initiativ til. Vi håber, at disse offentlige og fælles overvejelser mellem vore nationer vil føre til fornyet støtte til et projekt, der mere end nogensinde er nødvendigt for dagens Europa.

____________________