INDLEDNING

På mødet den 16.-17. juni 1997 i Amsterdam afsluttede Det Europæiske Råd regeringskonferencen med succes ved at nå til fuld enighed om et traktatudkast. Dette baner vej for at indlede udvidelsesprocessen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Madrid.

På baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Dublin i december og i fuld overensstemmelse med den fastsatte tidsplan nåede Det Europæiske Råd også til enighed om de nødvendige resolutioner og andre relevante tekster, der skal lette en gnidningsløs overgang til Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase samt dennes tilfredsstillende funktion.

Det Europæiske Råd fokuserede i særlig grad på beskæftigelsessituationen og vedtog i den forbindelse en resolution om vækst og beskæftigelse, som sammen med stabilitets- og vækstpagten vil skabe gunstige betingelser for økonomisk vækst og nye beskæftigelsesmuligheder.

Det Europæiske Råd indledte sit arbejde med en udveksling af synspunkter med Europa-Parlamentets formand, José Maria GIL-ROBLES, om de vigtigste emner på mødet.

REGERINGSKONFERENCEN

Regeringskonferencen nåede i sin sammensætning af stats- og regeringscheferne til enighed om udkastet til Amsterdam-traktat på grundlag af en række tekster (dok. CONF/4001/97). Den nødvendige endelige juridiske udformning og harmonisering af teksterne vil blive foretaget med henblik på, at traktaten kan undertegnes i oktober 1997 i Amsterdam.

Det Europæiske Råd henstiller til Rådet, at det på grundlag af de vedtagne tekster snarest muligt træffer passende foranstaltninger til at sikre, at traktaten kommer til at fungere fuldt ud, så snart den træder i kraft:

- i forbindelse med anden søjle: oprettelse af en enhed for politikplanlægning og hurtig varsling som nævnt i den relevante erklæring til traktatens slutakt, og andre spørgsmål i forbindelse med Rådets Generalsekretariats organisation og det tættere samarbejde mellem WEU og EU;

- i forbindelse med Schengen-protokollen: vedtagelse af visse foranstaltninger til gennemførelse af Schengen-protokollen, når traktaten træder i kraft, og integration af Schengen-sekretariatet i Rådets Generalsekretariat;

Det Europæiske Råd glæder sig i den forbindelse over, at ordningerne i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Unionen og protokollen om Danmark gør det muligt at sikre, at den nordiske pasunion kan bevares inden for rammerne af et bredere europæisk samarbejde om fri bevægelighed for personer.

Det Europæiske Råd tager erklæringen vedrørende offentlige kreditinstitutter i Tyskland til efterretning. Det opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der er lignende tilfælde i de andre medlemsstater, til at anvende samme regler i sådanne tilfælde, hvis det er relevant, og til at orientere Rådet (økonomi og finans).

UDVIDELSE

Det Europæiske Råd noterer sig, at der med den vellykkede afslutning af regeringskonferencen nu er banet vej for at indlede udvidelsesprocessen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Madrid.

Det ser med tilfredshed på, at Kommissionen senest midt i juli vil forelægge sine udtalelser om tiltrædelsesansøgningerne og en samlet meddelelse ("dagsorden 2000"), der vedrører videreudviklingen af Unionens politikker, herunder landbrugs- og strukturpolitikken, de horisontale spørgsmål i relation til udvidelsen og endelig de fremtidige finansielle rammer efter 1999.

Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen i sin dagsorden 2000-meddelelse vil uddrage de vigtigste konklusioner og henstillinger fra udtalelserne og fremsætte sine synspunkter vedrørende indledningen af tiltrædelsesprocessen. Den vil i den forbindelse bl.a. fremsætte forslag om en styrkelse af før-tiltrædelses-strategien og en yderligere udbygning af før-tiltrædelses-bistanden på baggrund af de igangværende PHARE-reformer.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (almindelige anliggender) til at foretage en indgående gennemgang af Kommissionens udtalelser og dagsorden 2000-meddelelsen og til at forelægge Det Europæiske Råd en samlet rapport på dets møde i december i Luxembourg.

På dette møde vil Det Europæiske Råd - med henblik på at muliggøre den konkrete indledning af forhandlinger snarest muligt efter december 1997 - træffe de nødvendige afgørelser om udvidelsesprocessen generelt og herunder tage stilling til de praktiske arrangementer for den indledende forhandlingsfase og styrkelsen af Unionens før-tiltrædelses-strategi samt andre mulige midler til at forstærke samarbejdet mellem EU og alle ansøgerlandene.

DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på bidragene fra Rådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet og EMI, der har muliggjort yderligere konkrete skridt med henblik på ØMU'ens start den 1. januar 1999 samt med henblik på at sikre, at den kommer til at fungere tilfredsstillende:

* Det Europæiske Råd har vedtaget en resolution, der fastlægger medlemsstaternes, Kommissionens og Rådets faste forpligtelser med hensyn til gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten. Det Europæiske Råd har også vedtaget en separat resolution om vækst og beskæftigelse, hvori medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet fast forpligter sig til at give nye impulser, der kan sikre, at beskæftigelse til stadighed kommer til at stå øverst på Unionens politiske dagsorden. En sund makroøkonomisk politik og budgetpolitik går hånd i hånd med en stærk og holdbar vækst i produktion og beskæftigelse. Begge resolutioner (bilag I) bidrager til makroøkonomisk stabilitet, vækst og beskæftigelse.

Der er opnået enighed om de to forordninger, der indgår i stabilitets- og vækstpagten til sikring af budgetdisciplin i ØMU'en. Disse forordninger omfatter også forpligtelserne for de medlemsstater, der ikke deltager i euro-området. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at vedtage disse forordninger snarest.

Forordningerne afstikker en ramme for en effektiv multilateral overvågning og præciserer proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det Europæiske Råd tilslutter sig den mekanisme, der indgår i forordningen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, og som forudsætter, at udbytte fra sanktioner fordeles mellem de medlemsstater, der deltager i euro-området, men som ikke har uforholdsmæssigt store underskud. Om nødvendigt ændres finansforordningen inden udgangen af 1998. Der er enighed om, at sanktioner i henhold til artikel 104 C ikke skal

have nogen konsekvenser for udgiftslofterne i de finansielle overslag. Det bemærkes endvidere, at udgifter til fordeling af udbyttet fra sanktioner ikke modregnes i det loft på 1,335% af BNI for forpligtelsesbevillinger, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, i afgørelsen om egne indtægter.

* Principperne for og de grundlæggende elementer i en ny valutakursmekanisme (ERM 2), der skal indføres fra den 1. januar 1999, er blevet fastlagt i en resolution, som Det Europæiske Råd har vedtaget (bilag II). Det Europæiske Råd noterer sig, at centralbankcheferne tilslutter sig teksten til denne resolution, herunder udsvingsmargenerne på +/­15%.

* Der er nu fuldstændig enighed om de to forordninger, der udgør den retlige ramme for euroen, og som snart vil blive offentliggjort sammen. Den første forordning bygger på artikel 235 og er allerede vedtaget, medens den anden forordning vil blive vedtaget af Rådet umiddelbart efter, at der så tidligt som muligt i 1998 er truffet afgørelse om, hvilke medlemsstater der skal deltage i euro-området.

* Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på og tilslutter sig fuldt ud valget af udformning af euromønterne. Sammen med eurosedlerne sender dette et konkret signal til borgerne om forberedelserne af euroen.

De fremskridt, der er gjort, betyder, at størstedelen af de tekniske forberedelser med henblik på ØMU'en nu er gennemført. Det Europæiske Råd noterer sig, at den tilbageværende periode før indledningen af ØMU'ens tredje fase den 1. januar 1999 bør anvendes til at sætte mere fart i den praktiske indsats fra alle aktørers side, herunder de offentlige forvaltninger, i forbindelse med forberedelsen af indførelsen af euroen.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Monetære Institut at undersøge, hvordan man effektivt kan gennemføre alle bestemmelserne i traktatens artikel 109 og især artikel 109, stk. 2, om mulig udarbejdelse af generelle retningslinjer for valutakurspolitikken i forhold til en eller flere ikke-fællesskabsvalutaer, som ikke berører Det Europæiske Centralbanksystems hovedmålsætning om at fastholde prisstabilitet under fuld overholdelse af statutten for Den Europæiske Centralbank, artikel 109, stk. 4, om Fællesskabets holdning på internationalt plan i forbindelse med spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union og dets repræsentation under overholdelse af den kompetencefordeling, der er fastsat i artikel 103 og 105, samt artikel 109 B, stk. 1, om Rådets holdning på møder i ECB's Styrelsesråd.

Det Europæiske Råd opfordrer endvidere Rådet og Kommissionen til at undersøge og angive, hvordan man kan forbedre de økonomiske samordningsprocesser i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union i overensstemmelse med traktatens principper og praksis. Rådet opfordres til at udarbejde en situationsrapport til Det Europæiske Råd i Luxembourg.

Det Europæiske Råd er helt enigt i Rådets henstillinger om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker. I resolutionen om vækst og beskæftigelse opfordrer Det Europæiske Råd Rådet til at styrke de overordnede retningslinjers fokus på beskæftigelsen. Rådet opfordres indtrængende til at gennemføre dette, så snart det kan lade sig gøre.

Det Europæiske Råd noterer sig, at medlemsstaternes ihærdige bestræbelser på at opnå en høj grad af vedvarende konvergens, især på budgetområdet, bidrager til forbedrede udsigter for vækst og beskæftigelse i 1997 og de efterfølgende år.

Det Europæiske Råd udtrykker sin tilfredshed med den forståelse, der er opnået i Rådet med hensyn til tidsrammen for gennemførelsen så tidligt som muligt i 1998 af proceduren i artikel 109 J, stk. 4. Denne tidsramme skulle også gøre det muligt for Europa-Parlamentet fuldt ud at spille sin rolle i denne proces.

Det Europæiske Råd understreger betydningen af at anvende en streng budgetdisciplin ikke alene på nationalt plan, men også på fællesskabsplan i forbindelse med EU-budgettet.

Det ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort i forbindelse med SEM 2000-programmet (sund og effektiv forvaltning), bekræfter betydningen af dette initiativ med henblik på en forbedring af den finansielle forvaltning af Fællesskabets udgifter og bekæmpelsen af svig og understreger behovet for, at det fortsættes.

BESKÆFTIGELSE, KONKURRENCEEVNE OG VÆKST

For at bevare fremdriften i forbindelse med fremme af den økonomiske vækst og bekæmpelse af arbejdsløsheden skal Det Europæiske Råd på et ekstraordinært møde under det luxembourgske formandskab gøre status over, hvilke fremskridt der er sket i gennemførelsen af bl.a. de initiativer, der vedrører små og mellemstore virksomheders jobskabende potentiale, en ny rådgivende gruppe vedrørende konkurrenceevne og undersøgelse af god praksis i forbindelse med medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker samt EIB's initiativer med hensyn til at skabe beskæftigelsesmuligheder som omhandlet i Det Europæiske Råds resolution om vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og Rådet til i samarbejde med EIB at udarbejde en situationsrapport til dette Europæiske Råd.

Det Europæiske Råd bekræfter, at det lægger stor vægt på at fremme beskæftigelsen og nedbringe det uacceptabelt høje arbejdsløshedsniveau i Europa, især for unge, langtidsledige og kortuddannede.

Det Europæiske Råd gentager, at der er behov for en positiv og sammenhængende tilgang til jobskabelse, der omfatter et stabilt makroøkonomisk grundlag, færdiggørelse af det indre marked, aktive beskæftigelsespolitikker og modernisering af arbejdsmarkederne for at bringe medlemsstaterne videre frem mod målet fuld beskæftigelse.

Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med den fælles interimsrapport om beskæftigelse, der var udarbejdet af økonomi-, finans-, arbejds- og socialministrene og Kommissionen, og situationsrapporten om tillidspagten om beskæftigelsen i Europa, der blev forelagt af Kommissionens formand.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at regeringskonferencen er nået til enighed om at inkorporere både aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken og et nyt afsnit om beskæftigelse i traktaten. Rådet bør bestræbe sig på at lade de relevante bestemmelser i dette afsnit få virkning øjeblikkeligt. Dette understreger den afgørende forbindelse, der er mellem jobskabelse, egnethed på arbejdsmarkedet og social sammenhængskraft.

Det er nødvendigt at genskabe en vedholdende, høj, ikke-inflationær vækst for at opnå en holdbar løsning på Fællesskabets arbejdsløshedsproblem og gøre yderligere fremskridt hen imod sunde offentlige finanser. Strukturproblemer lægger fortsat hindringer i vejen for både vækst og mulighederne for, at denne vækst kan føre til højere beskæftigelse.

Det Europæiske Råd tillægger det afgørende betydning, at der skabes betingelser i medlemsstaterne for fremme af en veluddannet og smidig arbejdsstyrke og fleksible arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer. Dette kræver, at medlemsstaterne griber aktivt ind i arbejdsmarkedet for at hjælpe folk til at klare sig bedre på arbejdsmarkedet. Dette er vigtigt, hvis Den Europæiske Union skal forblive konkurrencedygtig på globalt plan, og for at løse arbejdsløshedsproblemet.

En reduktion af den samlede skattebyrde er ønskelig i de fleste medlemsstater, især skattebyrden på arbejdskraft. Der er også behov for en restriktiv omstrukturering af de offentlige udgifter for at fremme investeringer i menneskelige ressourcer, forskning og udvikling, innovation og sådan infrastruktur, der er afgørende for konkurrenceevnen.

Desuden bør erhvervsuddannelser og livslang uddannelse gøres mere beskæftigelsesrelevante, skatteordninger og sociale sikringsordninger bør revideres yderligere for at øge beskæftigelsesmulighederne, og der bør gennemføres mere aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Der skal opnås større effektivitet og retfærdighed ved at anvende sociale overførsler mere aktivt og ved at udnytte arbejdsløshedsunderstøttelsens muligheder for at forbedre arbejdstagernes egnethed på arbejdsmarkedet.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed det arbejde, der er gjort med indikatorer, der muliggør benchmarking af de foranstaltninger og politikker, som medlemsstaterne anvender inden for deres flerårige beskæftigelsesprogrammer. Det Europæiske Råd opfordrer Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for Økonomisk Politik til at drøfte disse spørgsmål, således at medlemsstaterne kan identificere særlig gode resultater og effektiv praksis og tage hensyn hertil, når de udformer deres politikker.

Arbejdsmarkedets parters indsats for løntilbageholdenhed blev anerkendt og bør fortsætte. Desuden bør der i lønaftaler tages større hensyn til forskellene i kvalifikationer og mellem regioner for at lette jobskabelsen. Det Europæiske Råd udtrykker stor tilfredshed med den aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om deltidsarbejde, og opfordrer dem til i deres drøftelser at holde sig for øje, at der skal findes en balance mellem arbejdsmarkedets tilpasningsevne og den sociale sikring for at øge arbejdstagernes egnethed på arbejdsmarkedet.

Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed medlemsstaternes overvældende positive reaktion på dets opfordring i Firenze til at udvælge regioner eller byer, hvor der kan gennemføres pilotprojekter vedrørende regionale og lokale beskæftigelsespagter. Dette har resulteret i, at omkring 90 pagter er blevet bragt i stand og vil blive igangsat på en konference i Bruxelles i november i år.

*
*          *

Det Europæiske Råd bekræfter, at det lægger vægt på et velfungerende indre marked som et afgørende element i den samlede strategi til fremme af konkurrenceevne, økonomisk vækst og beskæftigelse i hele EU. Det udtrykker tilfredshed med Kommissionens "handlingsplan for det indre marked" og tilslutter sig de overordnede mål heri. De fire strategiske mål i handlingsplanen bør danne grundlag for en fornyet politisk indsats for at fjerne de sidste hindringer og dermed sikre, at det indre markeds potentiale udnyttes fuldt ud.

Det Europæiske Råd er enigt i, at det er vigtigt at sikre fuldstændig sammenhæng mellem aktionerne vedrørende det indre marked og EU's andre politikker, især den sociale dimension, regional samhørighed, konkurrencepolitikken, udvikling af små og mellemstore virksomheder, miljøbeskyttelse, sundhed og forbrugerrettigheder.

Det Europæiske Råd understreger, at det er nødvendigt tidsmæssigt at differentiere mellem de forskellige aktionskategorier i handlingsplanen. EF-institutionerne og medlemsstaterne bør i første omgang koncentrere sig om områder, hvor der straks kan gennemføres aktioner, eller hvor forhandlingerne om eksisterende forslag kan afsluttes hurtigt.

Det Europæiske Råd understreger det første strategiske mål i handlingsplanen som et område, hvor der straks kan gennemføres aktioner for at gøre de gældende regler for det indre marked mere effektive.

Det Europæiske Råd understreger, at det er afgørende, at al vedtagen lovgivning hurtigt og korrekt omsættes til national ret, at borgere og erhvervsliv skal informeres fuldt ud om det indre marked, og at EF-lovgivningen skal håndhæves aktivt i medlemsstaterne ved at indføre hurtigere og mere effektive procedurer for problemløsning, herunder drøftelser på rådsplan i tilfælde af tilbagevendende problemer. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan der effektivt kan sikres fri bevægelighed for varer. Det anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag herom inden næste møde i december 1997.

Det Europæiske Råd bekræfter, at det er fast besluttet på at forenkle gældende og nye love og administrative bestemmelser for at forbedre EF-lovgivningens kvalitet og begrænse den administrative byrde for det europæiske erhvervsliv, især de små og mellemstore virksomheder. Kommissionen opfordres til at oprette en task force med henblik herpå. Det Europæiske Råd opfordrer endvidere Kommissionen til at udvide sit rullende program vedrørende forenkling i samråd med alle berørte parter og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre et tilsvarende forenklingsarbejde på nationalt plan.

Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at nå til enighed om et begrænset antal prioriterede foranstaltninger, der er identificeret i handlingsplanen, på grundlag af eksisterende forslag og om muligt inden årets udgang. Det opfordrer desuden Rådet til at tage de nødvendige skridt, eventuelt på grundlag af nye forslag fra Kommissionen, til at nå til den bredest mulige enighed i begyndelsen af 1999 om de andre nøgleområder inden for det indre marked.

Det Europæiske Råd udtrykker sin tilfredshed med, at de næste tre formandskaber har givet tilsagn om at prioritere handlingsplanen. Det opfordrer Europa-Parlamentet til at give sin politiske støtte til handlingsplanen med henblik på i videst muligt omfang at fremskynde vedtagelsen af de pågældende lovgivningsforanstaltninger. Det opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om planens gennemførelse til Rådet og til Det Europæiske Råd i december 1997.

Da den europæiske industris konkurrenceevne er grundlaget for vækst, jobskabelse og højere levestandard, ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på konklusionerne fra samlingen i Rådet (industri) den 24. april 1997 om tilrettelæggelsen af arbejdet vedrørende den europæiske industris konkurrenceevne, hvorefter der skal tilrettelægges en årlig debat om konkurrenceevne inden for rammerne af Rådet (industri) på grundlag af et benchmarking-program, som Kommissionen opstiller.

Kommissionen vil også udarbejde analyser og initiativer om konkurrenceevne, særlig i informations- og kommunikationssektoren (IKT). I denne forbindelse udtrykker Det Europæiske Råd tilfredshed med, at der er nedsat en ny rådgivende gruppe vedrørende konkurrenceevne.

*

* *

De medlemmer af Det Europæiske Råd, hvis stater er parter i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, som er knyttet til protokol nr. 14 til traktaten om Den Europæiske Union, glæder sig uforbeholdent over Det Forenede Kongeriges beslutning om at tiltræde de sociale bestemmelser i den nye traktat. De noterer sig med stor tilfredshed, at Det Forenede Kongerige er villig til at acceptere de direktiver, som allerede er vedtaget i medfør af aftalen, og dem, der eventuelt vil blive vedtaget inden den nye traktats ikrafttræden. Det Europæiske Råd bemærker, at der forud for undertegnelsen af Amsterdam-traktaten skal findes en måde, hvorpå disse ønsker kan få retskraft.

På denne baggrund erklærer de medlemmer af Det Europæiske Råd, hvis stater er parter i social- og arbejdsmarkedsaftalen, at Det Forenede Kongerige nu vil blive opfordret til at fremføre sine synspunkter i drøftelser om retsakter, der skal vedtages på grundlag af den nævnte protokol, og at formandskabet og medlemsstaterne under fuld iagttagelse af bestemmelserne i denne protokol og Rådets forretningsorden vil bestræbe sig på at nå frem til en løsning, hvori der tages hensyn til disse synspunkter.

De bekræfter også, at selv om Amsterdam-traktaten ikke skulle træde i kraft inden den 1. januar 1998, skal Rådet under Det Forenede Kongeriges formandskab i første halvår 1998 have repræsentanten for Det Forenede Kongeriges regering som formand, når det behandler spørgsmål, der hører under nævnte protokol.

MILJØ

Det Europæiske Råd bekræfter Den Europæiske Unions forpligtelser i forbindelse med verdenstopmødet om miljø og udvikling for fem år siden. Det Europæiske Råd mener, at der bør sættes mere fart i Rio-processen med henblik på at nå et stadium, hvor udviklingen er bæredygtig på verdensplan. For at gøre dette muligt er det væsentligt, at de økonomiske, miljømæssige og sociale politikker er integrerede og godt koordinerede. Der er to målsætninger, der er særlig vigtige: udryddelse af fattigdom og en ændring af forbrugs- og produktionsmønstre. Den Europæiske Union vil spille en ledende rolle på den særlige samling i De Forenede Nationers Generalforsamling (UNGASS) i forsøget på at opnå konsensus om konkrete mål for en bæredygtig udvikling.

Det Europæiske Råd gentager, at det er nødvendigt med en stærk reaktion over for risikoen for klimaændringer.

Det Europæiske Råd bekræfter, at forhandlingsprocessen med henblik på at styrke rammekonventionen om klimaændringer bør munde ud i en protokol, der skal vedtages i december i Kyoto, og som skal indeholde juridisk bindende forpligtelser til betydelige generelle nedsættelser af drivhusgasemissioner til under 1990-niveauet efter år 2000 samt fælles, samordnede politikker og foranstaltninger.

Den Europæiske Union er blevet enig om som Fællesskabets forhandlingsposition i Kyoto at foreslå en nedsættelse inden 2010 af emissionsniveauerne for de vigtigste drivhusgasser på 15% i forhold til 1990-niveauet.

Det Europæiske Råd drøftede en række miljøinitiativer og bekræftede, at Unionen går ind for en konvention om skovbeskyttelse.

*
*        *

Det Europæiske Råd vedtog en erklæring om forbud mod kloning af mennesker (bilag IV).

FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED:

FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET OG

NARKOTIKA

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den handlingsplan, som Gruppen på Højt Plan vedrørende Organiseret Kriminalitet har udarbejdet efter mandat fra stats- og regeringscheferne på mødet i Dublin i december 1996. Det tilslutter sig de foreslåede politiske retningslinjer og pålægger Rådet at træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre planen, overvåge de fremskridt, der gøres, og aflægge rapport til Det Europæiske Råd i juni 1998. Det ser især positivt på den overordnede strategi i handlingsplanen, der lægger særlig vægt på forebyggelse og bekæmpelse, balancen mellem en indbyrdes tilnærmelse eller harmonisering af lovgivningen og et praktisk samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder både på retligt og politimæssigt plan samt på betydningen af samarbejde med Unionens vigtigste partnere, især ansøgerlandene. Det Europæiske Råd understreger den centrale rolle, som Europol skal spille i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, og bekræfter på ny, hvor høj prioritet den tillægger det, at alle medlemsstater ratificerer Europol-konventionen og protokollen om privilegier og immuniteter inden udgangen af 1997.

Det Europæiske Råd noterer sig midtvejsrapporten fra formandskabet om narkotika, der omhandler de foranstaltninger, der er truffet til opfølgning af de på mødet i Dublin godkendte forslag vedrørende de forskellige aspekter af narkotikaproblemet, navnlig begrænsning af forbrug og udbud samt internationalt samarbejde. Det konstaterer med tilfredshed, at opmærksomheden først og fremmest er rettet mod syntetisk narkotika og den fælles aktion, som Rådet har vedtaget med henblik på at oprette et varslingssystem. Det anmoder Rådet om at fortsætte arbejdet vedrørende prækursorer.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte sin indsats med hensyn til samarbejdet med tredjelande og regioner og til at gennemføre den fælles aktion om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og den praksis, der anvendes af politi, toldvæsen og retsvæsen med henblik på bekæmpelse af narkotikamisbrug samt forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, og det anmoder Rådet om at forelægge en første vurdering af gennemførelsen af foranstaltninger for Det Europæiske Råd på mødet i Luxembourg.

BESTIKKELSE

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed, at ministrene med ansvar for retlige og indre anliggender på deres møde i maj 1997 vedtog konventionen om bestikkelse, og det opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at ratificere konventionen snarest. Det opfordrer ligeledes indtrængende medlemsstaterne til at ratificere konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og den anden protokol hertil inden midten af 1998.

ASYL OG INDVANDRING

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med afslutningen af ratifikationsprocedurerne i forbindelse med konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater (Dublin-konventionen), således at denne konvention kan træde i kraft den 1. september 1997.

RACISME OG FREMMEDHAD

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på aftalen om Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad, der oprettes i Wien.

Dette er et væsentligt resultat som led i Det Europæiske År mod Racisme og Fremmedhad (1997).

UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

HANDELSSPØRGSMÅL

Det Europæiske Råd tilkendegiver sin tilfredshed med indgåelsen af informationsteknologiaftalen og den positive afslutning af WTO-forhandlingerne om basistelekommunikationstjenester, der tilsammen liberaliserer handel med varer og tjenesteydelser for ca. 1 billion $ på verdensplan.

Det bekræfter på ny den vægt, Den Europæiske Union lægger på gennemførelsen af den samlede og integrerede WTO-handlingsplan for de mindst udviklede lande, som der blev opnået enighed om på WTO-ministerkonferencen i Singapore.

Det Europæiske Råd noterede sig med tilfredshed Rådets forelæggelse af den rapport om udviklingen i handelspolitikken og præferenceaftalerne i EF, som Det Europæiske Råd havde anmodet om på mødet i Firenze.

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG USA

Det Europæiske Råd glæder sig over de fremskridt i gennemførelsen af den nye transatlantiske dagsorden og den fælles handlingsplan for EU og USA, der blev konstateret på topmødet mellem EU og USA den 28. maj i Haag. Det noterer sig desuden, at topmødet faldt sammen med fejringen af 50-året for Marshall-planen og dermed var med til at fremhæve den vigtige rolle, som EU og USA er besluttet på fortsat at spille ved i fællesskab at fremme stabiliteten i og udviklingen af et demokratisk og udelt Europa.

MIDDELHAVSOMRÅDET

Det Europæiske Råd bifalder konklusionerne fra anden Euro-Middelhavs-konference den 15.­16. april 1997 i Valletta (Malta), der på et særdeles kritisk tidspunkt med hensyn til de politiske forhold i området bekræftede de principper og mål, der blev aftalt i Barcelona i 1995, og som fastlagde en række prioriterede områder for den fremtidige udvikling af partnerskabet. Det Europæiske Råd tilskynder alle parter til fortsat aktivt at styrke partnerskabet med henblik på at oprette et fælles Euro-Middelhavs-område med fred, velstand og stabilitet.

Det Europæiske Råd glæder sig over de fremskridt, der er gjort i retning af at skabe et Euro-Middelhavs-frihandelsområde gennem en yderligere udvidelse af det net af Euro-Middelhavs-aftaler, der er et centralt element i partnerskabet. På denne baggrund glæder det sig over undertegnelsen af en Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftale med Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation til fordel for Vestbreddens og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed og understreger betydningen af, at de udestående aftaler med Egypten, Libanon, Jordan og Algeriet indgås snarest muligt på grundlag af det mandat, Rådet har vedtaget.

RUSLAND

Det Europæiske Råd bekræfter, at det lægger afgørende vægt på udviklingen af politiske og økonomiske forbindelser mellem Unionen og Den Russiske Føderation. Det noterer sig med tilfredshed den aktive udvikling af en dialog mellem EU og Rusland på alle niveauer og navnlig det væsentlige bidrag, som topmødet mellem EU og Rusland har ydet til denne udvikling.

Det Europæiske Råd glæder sig over undertegnelsen af den grundlæggende akt mellem NATO og Den Russiske Føderation om gensidige forbindelser, samarbejde og sikkerhed. Det Europæiske Råd støttede tanken om en sådan aftale i sine konklusioner fra Cannes i 1995, og aftalen er et afgørende bidrag til udviklingen af en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, hvor Rusland finder sin rette plads.

SYDAFRIKA

Det Europæiske Råd minder om den betydning, som Unionen tillægger en uddybelse og styrkelse af sine forbindelser med Sydafrika. Undertegnelsen i april af protokollen om Sydafrikas delvise tiltrædelse af Lomé-konventionen var et vigtigt skridt i denne proces. Det Europæiske Råd glæder sig ligeledes over den sydafrikanske regerings bekræftelse af, at den aktivt vil fortsætte forhandlingerne med henblik på en snarlig indgåelse af aftalerne om handel og samarbejde, fiskeri og vin. Den Europæiske Union ser frem til et tæt samarbejde med Sydafrika som medlem af OAU og SADC med henblik på at løse mere vidtgående problemer i Afrika, der ligger begge parter på sinde.

FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN

Det Europæiske Råd vedtog den opfordring til fred i Mellemøsten, der findes i bilag III.

DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN

Det Europæiske Råd er fortsat bekymret over de langsomme fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til at konsolidere Bosnien­Hercegovina som én stat i overensstemmelse med Dayton-aftalerne. Det minder parterne om deres ansvar over for deres egne befolkninger med hensyn til en oprigtig opfyldelse af de forpligtelser, de påtog sig i Dayton, hvis yderligere katastrofer skal undgås. Det henviser til de forskellige resolutioner og erklæringer fra Rådet om Bosnien-Hercegovina og bifalder og støtter konklusionerne fra ministermødet i Sintra den 30. maj. Det giver over for den høje repræsentant, Carl Bildt, udtryk for sin store påskønnelse af det engagement, den energi og den eminente dygtighed, hvormed han har givet sig i kast med en overordentlig vanskelig opgave. EU vil give hans efterfølger, Carlos Westendorp, hvis udnævnelse Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, samme stærke opbakning. Den Europæiske Union vil arbejde sammen med ham og andre medlemmer af det internationale samfund for at få parterne i Bosnien-Hercegovina til fuldt ud at opfylde deres forpligtelser til gavn både for dem selv, deres befolkninger og for stabiliteten i området.

Det Europæiske Råd deler det internationale samfunds bekymring over de langsomme fremskridt hen imod ægte demokrati og grundlæggende rettigheder og friheder i Forbundsrepublikken Jugoslavien og over den kun delvise gennemførelse af González-rapporten. Det minder myndighederne i Beograd om, at en yderligere udvikling af forbindelserne mellem EU og Forbundsrepublikken Jugoslavien afhænger af fuldstændig gennemførelse af denne rapport og af fremskridt med hensyn til Kosovo (respekt for menneskerettighederne og indrømmelse af en høj grad af selvbestemmelse), af gennemførelse af Dayton-aftalerne og af andre relevante betingelser i EU's strategi over landene i dette område.

Med hensyn til Kroatien glæder Det Europæiske Råd sig over de valg, der er blevet afholdt der, navnlig valget i Østslavonien, og udtrykker sin påskønnelse af den centrale rolle, som UNTAES og dets administrator, Jacques Klein, har spillet, men det understreger samtidig, at fuld respekt for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder i hele landet, herunder fordrevne personers og flygtninges tilbagevenden, er og bliver en væsentlig forudsætning for reintegrationsprocessen og for en forbedring af forbindelserne mellem EU og Kroatien.

ALBANIEN

Det Europæiske Råd bekræfter, at Unionen i overensstemmelse med sin fælles holdning af 2. juni og sin regionale strategi er fast besluttet på at hjælpe Albanien med at vende tilbage til politisk og økonomisk stabilitet, etablere intern sikkerhed og fremme den demokratiske proces gennem den planlagte afholdelse af frie og retfærdige valg i overensstemmelse med internationale normer. Det Europæiske Råd støtter fuldt ud den koordineringsindsats, som gøres af Franz Vranitzky, OSCE-formandens personlige repræsentant, og den vigtige rolle, som den multinationale beskyttelsesstyrke spiller i bestræbelserne for at skabe sikre rammer for valgprocessen og for det internationale samfunds forskellige udsendte delegationer i Albanien.

CONGO

Den Europæiske Union ser frem til at etablere et konstruktivt forhold til Den Demokratiske Republik Congos nye regering. En væsentlig forudsætning for, at landet kan genopbygges og få det internationale samfunds, herunder Den Europæiske Unions, accept og hjælp, er, at det respekterer menneskerettighederne og den humanitære folkeret, og at det bekender sig fuldt ud til demokratiet. EU ser med tilfredshed på aftalen mellem præsident Kabila og FN's generalsekretær om at undersøge påståede menneskerettighedskrænkelser i Congo og forventer, at præsident Kabila vil virkeliggøre denne aftale og gennemføre de konkrete skridt, som han har bebudet hvad angår demokratiseringsprocessen, som skulle resultere

i afholdelse af frie og fair valg inden to år. Den Europæiske Union er rede til at deltage fuldt ud i denne proces. Det er hensigten, at en trojka på politisk niveau om muligt i denne måned vil aflægge besøg i Kinshasa.

Det Europæiske Råd minder om behovet for at holde en international konference i FN- og OAU-regi om fred og stabilitet i De Store Søers område.

HONGKONG OG MACAO

Her umiddelbart inden overgangsprocessen indledes i Hongkong, minder Det Europæiske Råd om sine konklusioner i Dublin den 13.-14. december og Rådets konklusioner af 2. juni, hvori der blev givet udtryk for støtte til fremtidig stabilitet og velstand for Det Særlige Administrative Område Hongkong i Den Kinesiske Folkerepublik. Det understreger, at det lægger afgørende vægt på fuld respekt for Hongkongs befolknings rettigheder og friheder og den høje grad af selvbestemmelsesret, herunder i handelsspørgsmål, som Hongkong har fået i henhold til den fælles kinesisk-britiske erklæring og basisloven for Det Særlige Administrative Område Hongkong, hvis gennemførelse yder den bedste garanti for Hongkongs fremtid.

Med hensyn til Macao udtrykker Det Europæiske Råd ønske om, at overgangsprocessen i dette område fortsat vil være i overensstemmelse med den fælles kinesisk-portugisiske erklæring fra 1987 og således bidrage til en gnidningsløs overdragelse af forvaltningen i 1999.

EU-TOPMØDER MED LATINAMERIKA, CARIBIEN OG AFRIKA

Det Europæiske Råd ser frem til et topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer og Latinamerika og Caribien. Det ser ligeledes frem til et topmøde mellem EU og Afrika. Disse møder bør finde sted senest i år 2000. Det lægger vægt på en grundig forberedelse med henblik på at sikre et vellykket resultat af disse topmøder.

VÅBENEKSPORTKONTROL

Det Europæiske Råd understregede, hvor vitalt det er med samordnede internationale bestræbelser på at opnå en egentlig regulering af våbeneksporten. Det opfordrede på denne baggrund til, at der som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik udfoldes fornyede og vedholdende bestræbelser på at udforme en ansvarlig og sammenhængende våbeneksportpolitik i hele Unionen på grundlag af de fælles kriterier, der er fastlagt i konklusionerne fra møderne i Det Europæiske Råd den 29. juni 1991 og den 26.-27. juni 1992. Det er vigtigt med øget udveksling af relevante oplysninger om national politik og praksis i forbindelse med eksporttilladelser for at opnå en mere fuldstændig og sammenfaldende iværksættelse af de fælles kriterier.

____________________

DET EUROPÆISKE RÅD I AMSTERDAM

DEN 16.-17. JUNI 1997



FORMANDSKABETS KONKLUSIONER


BILAG

I. DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTIONER OM STABILITET, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

II. DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION OM INDFØRELSE AF EN VALUTAKURSMEKANISME I TREDJE FASE AF DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

III. DEN EUROPÆISKE UNION OPFORDRER TIL FRED I MELLEMØSTEN

IV. ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE RÅD OM FORBUD MOD KLONING AF MENNESKER

BILAG I

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTIONER OM
STABILITET, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

Det Europæiske Råd har vedtaget to separate resolutioner.

I den ene resolution forpligter medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet sig til at gennemføre stabilitets- og vækstpagten. I den anden resolution om vækst og beskæftigelse forpligter medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet sig til at give nye impulser, der kan sikre, at beskæftigelse til stadighed kommer til at stå øverst på Unionens politiske dagsorden.

En sund makro-økonomisk politik og budgetpolitik går hånd i hånd med en stærk og holdbar vækst i produktion og beskæftigelse. Begge resolutioner bidrager til makroøkonomisk stabilitet, vækst og beskæftigelse.

Det Europæiske Råds resolution om

Stabilitets- og vækstpagten

I. På mødet i Madrid i december 1995, bekræftede Det Europæiske Råd den afgørende betydning af, at budgetdisciplinen bliver sikret i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Seks måneder senere gentog Det Europæiske Råd i Firenze dette standpunkt, og i december 1996 nåede det i Dublin til enighed om hovedelementerne i stabilitets- og vækstpagten. I tredje fase af ØMU'en skal medlemsstaterne hindre forekomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud; dette er en klar traktatforpligtelse ⁾. Det Europæiske Råd understreger betydningen af, at de offentlige finanser forbliver sunde, fordi man herved styrker forudsætningerne for en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. Det er ligeledes nødvendigt at sikre, at de nationale budgetpolitikker underbygger de stabilitetsorienterede monetære politikker. Tilslutning til målsætningen om en sund budgetsaldo tæt på balance eller i overskud vil gøre det muligt for medlemsstaterne at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at de holder underskuddet på deres offentlige finanser inden for referenceværdien på 3% af BNP.

II. På mødet i Dublin i december 1996, anmodede Det Europæiske Råd om udarbejdelse af en stabilitets- og vækstpagt i overensstemmelse med traktatens principper og procedurer. Denne stabilitets- og vækstpagt ændrer ikke på nogen måde betingelserne for deltagelse i tredje fase af ØMU'en - hvad enten deltagelsen sker med første gruppe eller senere. Medlemsstaterne vil fortsat være ansvarlige for deres nationale budgetpolitikker inden for traktatens bestemmelser, og de træffer de nødvendige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til disse bestemmelser.

III. Stabilitets- og vækstpagten, der skal virke både forebyggende og afskrækkende, består dels af denne resolution, dels af to rådsforordninger, hvoraf den ene vedrører styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, og den anden vedrører fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

IV. Det Europæiske Råd opfordrer højtideligt alle parter, dvs. medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen, til at gennemføre traktaten og stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt. I denne resolution opstilles der klare politiske retningslinjer for de parter, der agter at gennemføre stabilitets- og vækstpagten. Med henblik herpå er Det Europæiske Råd blevet enig om følgende retningslinjer:

Medlemsstaterne

1. forpligter sig til at efterleve den mellemfristede målsætning i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud og til at foretage de budgetkorrigerende indgreb, de skønner påkrævet til opfyldelse af disse programmer, så snart de måtte blive opmærksomme på en faktisk eller forventet væsentlig afvigelse fra denne målsætning,

2. opfordres til på eget initiativ at offentliggøre de henstillinger, som Rådet måtte rette til dem i henhold til artikel 103, stk. 4,

3. forpligter sig til at foretage de budgetkorrigerende indgreb, de skønner påkrævet til opfyldelse af deres stabilitets- eller konvergensprogrammer, når de varsles i form af en henstilling fra Rådet efter artikel 103, stk. 4,

4. iværksætter de budgetkorrigerende justeringer, de skønner påkrævet, så snart de måtte blive opmærksomme på, at der er risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud,

5. korrigerer uforholdsmæssigt store underskud så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret; sådan korrektion bør være tilendebragt senest et år efter, at et uforholdsmæssigt stort underskud er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder,

6. opfordres til på eget initiativ at offentliggøre henstillinger, der rettes til dem i henhold til artikel 104 C, stk. 7,

7. forpligter sig til ikke at påberåbe sig anvendelse af artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning om fremskyndelse af og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, medmindre de er ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag; ved afgørelsen af, hvorvidt et økonomisk tilbageslag er alvorligt, anvender medlemsstaterne som referenceværdi et fald på årsbasis i BNP i faste priser på mindst 0,75%.

Kommissionen

1. udøver sin traktatfæstede initiativret på en måde, der letter en streng, rettidig og effektiv anvendelse af stabilitets- og vækstpagten,

2. forelægger hurtigt de rapporter, udtalelser og henstillinger, der er nødvendige, for at Rådet kan træffe afgørelse i henhold til artikel 103 og 104 C; derved lettes en effektiv anvendelse af varslingssystemet og en hurtig og streng indgriben i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud,

3. forpligter sig til at udarbejde en rapport i henhold til artikel 104 C, stk. 3, hvis der opstår risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud, eller så snart et budgetteret eller opstået offentligt underskud overstiger referenceværdien på 3% af BNP, der udløser proceduren i artikel 104 C, stk. 3,

4. forpligter sig til skriftligt at meddele Rådet en begrundelse for sin holdning, hvis den skønner, at et underskud på mere end 3% af BNP ikke er uforholdsmæssigt stort, og denne opfattelse ikke deles af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

5. forpligter sig til på Rådets anmodning i henhold til artikel 109 D normalt at udarbejde en henstilling med henblik på Rådets afgørelse af, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt underskud som omhandlet i artikel 104 C, stk. 6.

Rådet

1. har pligt til stramt og rettidigt at gennemføre alle de elementer i stabilitets- og vækstpagten, der henhører under dets kompetence; det træffer de fornødne afgørelser i henhold til artikel 103 og 104 C så hurtigt, det er praktisk muligt,

2. opfordres indtrængende til at betragte fristerne for anvendelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud som øvre grænser; når Rådet træffer afgørelse i henhold til artikel 104 C, stk. 7, henstiller det navnlig, at uforholdsmæssigt store underskud korrigeres så hurtigt som muligt, efter at de er opstået, og senest et år efter, at de er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder,

3. opfordres til altid at pålægge sanktioner, hvis en deltagende medlemsstat undlader at tage de fornødne skridt til at bringe et uforholdsmæssigt stort underskud ud af verden efter henstilling fra Rådet,

4. opfordres indtrængende til altid at kræve deponering af et ikke-rentebærende beløb, når Rådet beslutter at pålægge en deltagende medlemsstat sanktioner i henhold til artikel 104 C, stk. 11,

5. opfordres indtrængende til altid at konvertere et deponeret beløb til en bod to år efter beslutningen om at pålægge sanktioner i henhold til artikel 104 C, stk. 11, medmindre det uforholdsmæssigt store underskud efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret,

6. opfordres til altid skriftligt at angive årsagerne til, at der ikke skal gribes ind, hvis det på et hvilket som helst tidspunkt af procedurerne i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud eller overvågning af budgetstillinger ikke efterkommer en henstilling fra Kommissionen, og til i sådanne tilfælde at offentliggøre hver enkelt medlemsstats stemmeafgivning.

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION
OM VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

Det Europæiske Råd, forsamlet den 16. juni 1997 i Amsterdam,

SOM ERINDRER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen, Kommissionens initiativ "En indsats for beskæftigelsen i Europa - en tillidspagt" og Dublin-erklæringen om beskæftigelse,

har vedtaget følgende retningslinjer:

INDLEDNING

1. Det er absolut nødvendigt at give en ny impuls, således at beskæftigelsen til stadighed står øverst på Unionens politiske dagsorden. ØMU'en og stabilitets- og vækstpagten vil være til gavn for det indre marked og fremme et ikke-inflationært makroøkonomisk klima med lav rente og dermed styrke betingelserne for økonomisk vækst og beskæftigelsesmulighederne. Derudover må vi styrke sammenhængen mellem en vellykket og holdbar økonomisk og monetær union, et velfungerende indre marked og beskæftigelse. I den forbindelse bør det være et prioriteret mål at udvikle en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og at få arbejdsmarkederne til at reagere på økonomiske forandringer. Strukturreformerne må have omfattende rækkevidde i modsætning til begrænsede eller lejlighedsvise foranstaltninger, så der bliver en sammenhængende tilgang til det komplekse spørgsmål om incitamenter i forbindelse med jobskabelse og ansættelse.

De økonomiske politikker og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne er indbyrdes forstærkende. De sociale beskyttelsessystemer bør moderniseres, så deres måde at fungere på styrkes, og de dermed bliver i stand til at bidrage til konkurrenceevne, beskæftigelse og vækst, hvorved der skabes et stabilt grundlag for social samhørighed.

Denne tilgang danner sammen med stabilitetsbaserede politikker grundlaget for en økonomi, der bygger på principperne om integrering, solidaritet, retfærdighed og et bæredygtigt miljø, og som kommer alle borgere til gode. Økonomisk effektivitet og integrering i samfundet er indbyrdes supplerende aspekter af det europæiske samfund med større sammenhængskraft, som vi alle stræber efter.

Under hensyn til denne principerklæring opfordrer Det Europæiske Råd alle sociale og økonomiske aktører, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter, til fuldt ud at påtage sig deres ansvar inden for deres respektive aktivitetsområder.

UDVIKLING AF DEN ØKONOMISKE SØJLE

2. Traktaten og især artikel 102 A og 103 omhandler snæver samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, jf. traktatens 3 A. Arbejdsløshedsbekæmpelse er stadig primært medlemsstaternes ansvar, men vi bør erkende, at det er nødvendigt både at forbedre effektiviteten og at udvide indholdet af denne samordning og i den forbindelse især sætte fokus på beskæftigelsesfremmende politikker. Det er nødvendigt at tage en række skridt med henblik herpå.

3. De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker skal styrkes og udvikles til et effektivt instrument, der kan sikre en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater. Der skal inden for rammerne af sunde og holdbare makroøkonomiske politikker og på grundlag af en evaluering af den økonomiske situation i EU og i hver enkelt medlemsstat lægges mere vægt på at forbedre den europæiske konkurrenceevne som en forudsætning for vækst og beskæftigelse, således at der blandt andre mål kan stilles flere beskæftigelsesmuligheder i udsigt for Europas borgere. Der bør i den forbindelse lægges særlig vægt på arbejdsmarkedernes og varemarkedernes effektivitet, teknologisk innovation og de små og mellemstore virksomheders jobskabende potentiale. Der bør også lægges fuld vægt på erhvervsuddannelses- og uddannelsessystemerne, herunder livslang uddannelse, arbejdsincitamenter i skattesystemerne og ydelsesordningerne og nedsættelse af de indirekte lønomkostninger for at øge egnetheden på arbejdsmarkedet.

4. Skatteordninger og sociale beskyttelsesordninger bør gøres mere beskæftigelsesvenlige og dermed forbedre arbejdsmarkedernes funktionsmåde. Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne skaber en skattemæssig baggrund, som stimulerer iværksættelse og jobskabelse. Disse og andre beskæftigelsesfremmende politikker vil være en væsentlig del af de overordnede retningslinjer under hensyn til nationale beskæftigelsespolitikker og den bedste praksis, der følger af disse politikker.

5. Rådet opfordres derfor til at tage hensyn til de flerårige beskæftigelsesprogrammer som omhandlet i Essen-proceduren, når det udarbejder de overordnede retningslinjer, så disse i højere grad kommer til at fokusere på beskæftigelse. Rådet kan i medfør af traktatens artikel 103, stk. 4, rette de nødvendige henstillinger til medlemsstaterne.

6. Denne øgede samordning af de økonomiske politikker skal supplere proceduren i det nye traktatafsnit om beskæftigelse, hvori det fastsættes, at der skal oprettes et beskæftigelsesudvalg, som skal arbejde tæt sammen med Udvalget for Økonomisk Politik. Rådet bør søge at give disse bestemmelser øjeblikkelig virkning. I begge procedurer skal Det Europæiske Råd spille en integrerende og vejledende rolle i overensstemmelse med traktaten.

7. Den Europæiske Union bør supplere medlemsstaternes foranstaltninger ved systematisk at gennemgå alle eksisterende relevante fællesskabspolitikker, herunder transeuropæiske net og forsknings- og udviklingsprogrammer, for at sikre, at de er rettet mod jobskabelse og økonomisk vækst og samtidig overholder de finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale.

8. Det Europæiske Råd er blevet enigt om en konkret indsats for at gøre størst muligt fremskridt i færdiggørelsen af det indre marked, nemlig at gøre reglerne mere effektive, at tage fat på de vigtigste resterende eksempler på markedsforvridning, at undgå skadelig konkurrence på skatteområdet, at fjerne sektorhindringerne for markedsintegration og at skabe et indre marked, der er til gavn for alle borgere.

9. I henhold til traktatens artikel 198 E har Den Europæiske Investeringsbank til opgave ved anvendelse dels af midler lånt på kapitalmarkedet, dels af egne midler, i Fællesskabets interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af det fælles marked. Vi anerkender den vigtige rolle, som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond spiller med hensyn til at skabe beskæftigelse i Europa gennem investeringsmuligheder. Vi opfordrer indtrængende EIB til at øge sine aktiviteter på dette område ved at fremme investeringsprojekter, der er i overensstemmelse med sunde bankprincipper og sund bankpraksis, og især at

- undersøge muligheden for at indføre en facilitet til finansiering af højteknologiske projekter for små og mellemstore virksomheder i samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond eventuelt under anvendelse af risikovillig kapital med deltagelse af den private banksektor;

- undersøge, i hvilket omfang den kan intervenere på områder som uddannelse, sundhed, bymiljø og miljøbeskyttelse;

- øge sine interventioner i forbindelse med store infrastrukturnet ved at undersøge muligheden for at yde meget langfristede lån, primært til de store prioriterede projekter, der blev vedtaget i Essen.

10. Kommissionen opfordres til at fremsætte passende forslag for at sikre, at provenuet fra resterende reserver ved udløbet af EKSF-traktaten i 2002 anvendes til en forskningsfond til sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

11. Denne helhedsstrategi vil betyde et maksimalt udbytte af vore bestræbelser på at fremme beskæftigelsen og integrering i samfundet og bekæmpe arbejdsløsheden. Øget jobskabelse, arbejdstagerbeskyttelse og -sikkerhed vil i den forbindelse gå hånd i hånd med nødvendigheden af at få arbejdsmarkederne til at fungere bedre. Dette bidrager også til en velfungerende ØMU.

FORNYET TILSAGN

12. Det Europæiske Råd opfordrer alle parter, dvs. medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen, til aktivt og beslutsomt at gennemføre disse bestemmelser. De muligheder, som arbejdsmarkedets parter får tilbudt i social- og arbejdsmarkedskapitlet, som er blevet integreret i den nye traktat, bør underbygge Rådets arbejde på beskæftigelsesområdet.

Det Europæiske Råd henstiller til dialog mellem arbejdsmarkedets parter og fuldstændig anvendelse af den nuværende fællesskabslovgivning om høring af arbejdsmarkedets parter, herunder om nødvendigt som led i omstruktureringsprocesserne under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters praksis.

13. Disse politikker vil tilsammen gøre det muligt for medlemsstaterne at benytte sig af den europæiske konstruktions styrke til at samordne deres økonomiske politikker effektivt i Rådet for på den måde at skabe flere arbejdspladser og bane vejen for en vellykket og holdbar tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union i overensstemmelse med traktaten. Det Europæiske Råd anmoder arbejdsmarkedets parter om fuldt ud at leve op til deres ansvar på deres respektive aktivitetsområder.

____________________

BILAG II

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af
Den Økonomiske og Monetære Union

Amsterdam,
den 16. juni 1997

På grundlag af den enighed, der blev opnået på samlingerne i Firenze og Dublin, har Det Europæiske Råd i dag vedtaget følgende:

DER INDFØRES EN VALUTAKURSMEKANISME, NÅR TREDJE FASE AF DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION INDLEDES DEN 1. JANUAR 1999.

Når tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledes, efterfølges det europæiske monetære system af valutakursmekanismen som fastlagt i denne resolution. De operationelle procedurer vil blive fastlagt i en aftale mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der ikke deltager i euro-området.

Valutakursmekanismen knytter medlemsstatsvalutaer, der ikke deltager i euro-området, til euroen. Euroen vil være centret i den nye mekanisme. Mekanismen fungerer inden for den fornødne ramme for de stabilitetsorienterede politikker i henhold til EF-traktaten, som Den Økonomiske og Monetære Union er baseret på.

1. PRINCIPPER OG MÅLSÆTNINGER

1.1. Det er en forudsætning for holdbar valutakursstabilitet, at der til stadighed er konvergens med hensyn til de fundamentale økonomiske forhold. Med henblik herpå skal alle medlemsstater i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union føre en disciplineret og ansvarlig monetær politik med det sigte at opretholde prisstabilitet. En forsvarlig finans- og strukturpolitik i alle medlemsstater er mindst lige så væsentlig en forudsætning for at opnå holdbar valutakursstabilitet.

1.2. Stabile økonomiske forhold er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, og at investeringerne, væksten og beskæftigelsen kan øges, og er derfor i alle medlemsstaters interesse. Det indre marked må ikke bringes i fare som følge af reale valutakursuligevægte eller for store nominelle valutakursfluktuationer mellem euroen og de øvrige EU-valutaer, hvilket ville forstyrre handelsstrømmene mellem medlemsstaterne. Endvidere er hver medlemsstat i henhold til artikel 109 M i traktaten forpligtet til at behandle sin valutakurspolitik som et spørgsmål af fælles interesse. Rådets overvågning af medlemsstaternes makroøkonomiske politik i henhold til EF-traktatens artikel 103 vil bl.a. blive foretaget med henblik på at undgå sådanne valutakursuligevægte eller -fluktuationer.

1.3. Valutakursmekanismen vil bidrage til at sikre, at medlemsstater uden for euro-området, der deltager i mekanismen, lægger deres politik an på stabilitet, vil skabe konvergens og vil dermed styrke deres bestræbelser på at indføre euroen. Mekanismen vil for disse medlemsstater udgøre et referencegrundlag for gennemførelsen af en forsvarlig økonomisk politik i almindelighed og monetær politik i særdeleshed. Mekanismen vil samtidig også medvirke til at beskytte disse og de medlemsstater, der indfører euroen, mod uberettiget pres på valutakursmarkederne. Valutakursmekanismen vil i sådanne tilfælde kunne bidrage til, at medlemsstater uden for euro-området, der deltager i mekanismen, når deres valutaer kommer under pres, kan kombinere passende politiktiltag, herunder renteindgreb, med koordineret intervention.

1.4. Mekanismen vil også bidrage til at sikre, at medlemsstater, der tilstræber at indføre euroen efter den 1. januar 1999, behandles på samme måde som de medlemsstater, der fra starten indførte euroen, for så vidt angår overholdelse af konvergenskriterierne.

1.5. Valutakursmekanismen vil fungere, uden at dette berører Den Europæiske Centralbanks og de nationale centralbankers primære målsætning, der går ud på at opretholde prisstabilitet. Det bør sikres, at eventuelle justeringer af centralkurserne foretages så betids, at signifikante valutakursuligevægte undgås.

1.6. Det vil være frivilligt for medlemsstater uden for euro-området at deltage i valutakursmekanismen. Medlemsstater med dispensation må dog forventes at tiltræde mekanismen. En medlemsstat, der ikke deltager i valutakursmekanismen fra starten, kan deltage på et senere tidspunkt.

1.7. Valutakursmekanismen vil blive baseret på centralkurser i forhold til euroen. Standardudsvingsbåndet vil blive relativt bredt. Da der føres en stabilitetsorienteret økonomisk og monetær politik, vil centralkurserne fortsat være fokus for de medlemsstater uden for euro-området, der deltager i mekanismen.

1.8. Der skal endvidere være tilstrækkelig fleksibilitet, således at der især kan ske tilpasning til de forskellige grader, hastigheder og strategier for så vidt angår økonomisk konvergens i de medlemsstater uden for euro-området, der tiltræder mekanismen. Samarbejdet om valutakurspolitikken kan udbygges yderligere, for eksempel ved at tillade snævrere valutakursrelationer mellem euroen og andre valutaer i valutakursmekanismen, hvor og i det omfang sådanne snævrere relationer er hensigtsmæssige i lyset af fremskridt i konvergensudviklingen. Sådanne snævrere valutakursrelationer berører ikke, især ikke hvis det indebærer snævrere udsvingsbånd, fortolkningen af valutakurskriteriet i EF-traktatens artikel 109 J.

2. VÆSENTLIGE FUNKTIONER

2.1. Der vil blive fastsat en centralkurs over for euroen for valutaerne i hver af de medlemsstater uden for euro-området, der deltager i valutakursmekanismen. Der vil blive fastsat et standardudsvingsbånd på plus/minus 15% i forhold til centralkurserne. Intervention ved udsvingsgrænserne vil i princippet være automatisk og ubegrænset med meget kortfristet finansiering. ECB og de andre deltageres centralbanker kan dog suspendere intervention, hvis intervention er i modstrid med deres primære målsætning. De skal, når de træffer beslutning herom, tage skyldigt hensyn til alle relevante faktorer, herunder især til nødvendigheden af, at der opretholdes prisstabilitet, og at valutakursmekanismen fungerer på troværdig vis.

2.2. Således som det fremgår af den aftale om de operationelle procedurer for valutakursmekanismen, der forventes indgået mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, vil fleksibel anvendelse af rentesatser være en vigtig funktion ved mekanismen, og der vil være mulighed for at foretage koordineret intervention mellem udsvingsgrænserne.

2.3. Beslutningerne om centralkurserne og standardudsvingsbåndet træffes ved fælles overenskomst mellem ministrene fra euro-område-medlemsstaterne, ECB og ministrene og centralbankcheferne fra ikke-euro-område-medlemsstaterne, der deltager i den nye mekanisme, efter en fælles procedure, som Europa-Kommissionen deltager i, og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Ministrene og centralbankcheferne fra de medlemsstater, der ikke deltager i valutakursmekanismen, deltager i proceduren, men har ikke stemmeret. Alle parter i den fælles overenskomst, herunder ECB, har ret til at indlede en fortrolig procedure med henblik på eventuel ændring af centralkurserne.

2.4. Der kan i hvert enkelt tilfælde efter anmodning fra en ikke-euro-område-medlemsstat fastlægges formelt aftalte udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet, og som i princippet støttes af automatisk intervention og finansiering. En sådan beslutning om at indsnævre båndet vil blive truffet af ministrene fra euro-område-medlemsstater, ECB og ministeren og centralbankchefen fra den pågældende ikke-euro-område-medlemsstat efter en fælles procedure, som Europa-Kommissionen deltager i, og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Ministre og centralbankchefer fra de øvrige medlemsstater deltager i proceduren, men har ikke stemmeret.

2.5. Standardudsvingsbåndet og de snævrere udsvingsbånd berører ikke fortolkningen af tredje led i artikel 109 J, stk. 1, i EF-traktaten.

2.6. De nærmere bestemmelser om den meget kortfristede finansieringsmekanisme vil blive fastsat i overenskomsten mellem ECB og de nationale centralbanker, stort set på basis af de nuværende ordninger. Det Europæiske Monetære Institut har udarbejdet et udkast til en aftale om bl.a. de operationelle procedurer, der følger af nærværende resolution. EMI vil forelægge udkastet for ECB og centralbankerne i ikke-euro-område-medlemsstaterne på datoen for oprettelsen af ECB.

____________________

BILAG III

Den Europæiske Union opfordrer til fred i Mellemøsten

Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer opfordrer Mellemøstens folk og regeringer til igen at vise den ånd af gensidig tillid, som i 1991 i Madrid og i 1993 i Oslo gav håb om en retfærdig, varig og samlet fred. Europas og Mellemøstens folk er forbundet i et skæbnefællesskab, hvilket blev bekræftet på Euro-Middelhavs-konferencen i 1995 i Barcelona. I bevidstheden om vor fælles historie opfordrer vi Mellemøstens folk til sammen med Europas folk at bygge en harmonisk fremtid baseret på fælles principper. Fred er mulig, nødvendig og presserende i Mellemøsten. Hvis forhandlingerne i det palæstinensiske, syriske og libanesiske spor går i stå, vil alles sikkerhed være permanent truet.

Grundlaget for fred er almindeligt kendt: alle områdets staters og folks ret til at leve i fred inden for sikre, anerkendte grænser; respekt for det palæstinensiske folks legitime forventning om selv at afgøre sin fremtid; udveksling af land for fred; afvisning af annektering af territorium ved magtanvendelse; respekt for menneskerettighederne; afvisning af alle former for terrorisme; godt naboskab; overholdelse af gældende aftaler og afvisning af ensidige initiativer, der virker mod hensigten. Unionen erindrer i den forbindelse om, at den er imod bosættelser, og at den går ind for sikkerhedssamarbejde.

For fire år siden banede det israelske og det palæstinensiske folks gensidige anerkendelse i Oslo vej for deres fredelige sameksistens på den jord, de deler. Det er på tide at tage konkrete skridt til en varig fred. Vi opfordrer de israelske og palæstinensiske ledere til at fortsætte forhandlingerne med henblik på videre gennemførelse af interims- og Hebron-aftalerne og til at genoptage samtalerne om en endelig status. Det er absolut nødvendigt at afholde sig fra ensidige aktioner, der er skadelige for endelig-status-spørgsmålene, og at genoptage og opretholde det fulde sikkerhedssamarbejde med henblik på at bekæmpe terrorisme.

Vi opfordrer det israelske folk til at anerkende palæstinensernes ret til selvbestemmelse uden at udelukke muligheden for en stat. Oprettelsen af en levedygtig og fredelig suveræn palæstinensisk enhed er den bedste garanti for Israels sikkerhed. Vi opfordrer samtidig det palæstinensiske folk til at bekræfte sit engagement med hensyn til det israelske folks legitime ret til at leve inden for sikre, anerkendte grænser.

Unionen understreger sit engagement med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og fremme af det civile samfund i arabisk-israelsk sammenhæng. Den fordømmer alle krænkelser af disse rettigheder, uanset om der er tale om sikkerhedsmyndighedernes overgreb, tortur, undertrykkelse af ytringsfriheden og mediernes frihed, konfiskering af land, henrettelser uden lov og dom, fratagelse af opholdsret eller ansporen til vold.

Den Europæiske Union vil gennem sin særlige udsending i fredsprocessen i Mellemøsten, gennem sine diplomatiske forbindelser og økonomiske engagement og gennem sine venskabs- og tillidsforbindelser med de forskellige parter fortsætte med at samarbejde med USA, Rusland og de berørte parter i området og sikre, at fredsmæglernes arbejde fuldendes. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til sammen med den særlige udsending at fortsætte bestræbelserne på at komme videre i fredsprocessen. Det opfordrer alle deltagerne i fredsprocessen til at forny deres bestræbelser med henblik herpå, især ved at støtte det initiativ, som præsident Mubarak for nylig har lanceret.

____________________

Bilag IV

Erklæring fra Det Europæiske Råd om forbud mod kloning af mennesker

Det Europæiske Råd konstaterer, at udviklingen af nye teknologier på det bioteknologiske område rejser akutte etiske problemer. Blandt de seneste udviklinger giver kloning anledning til specifikke og meget væsentlige risici.

Det Europæiske Råd erindrer om den store betydning af forskningen inden for denne grundlæggende sektor, især for forbedring af folkesundheden, samt om sin vilje til at fortsætte de støtteaktioner, som Det Europæiske Fællesskab foretager inden for denne sektor, og agter ligeledes at udvise øget opmærksomhed over for de risici, der kan opstå fra et etisk synspunkt.

Det Europæiske Råd, som navnlig mener, at beskyttelsen af mennesket og respekten for dets integritet, er væsentlige principper, som ikke kan fraviges, opfordrer Rådet og Kommissionen til ved fastlæggelsen af Fællesskabets politikker, især i forbindelse med forskning og intellektuel ejendomsret, samt ved gennemførelsen af de eksisterende programmer at undersøge, hvorledes man kan undgå kloning af mennesker. Det Europæiske Råd opfordrer dem til under udførelsen af denne opgave at benytte sig af den ekspertise, som Gruppen af Rådgiverne vedrørende Etik inden for Bioteknologi er i besiddelse af. I sin udtalelse af 29. maj anførte denne gruppe, at kloning af mennesker utvetydigt bør fordømmes på europæisk plan.

Det Europæiske Råd understreger også, at medlemsstaterne for deres vedkommende er villige til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbyde kloning af mennesker.

Der er desuden arbejde i gang i flere fora, især UNESCO og De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission. Europarådets Parlamentariske Forsamlings Videnskabs- og Teknologikommission har også udtrykt interesse for dette spørgsmål. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at bidrage aktivt til disse overvejelser inden for rammerne af deres respektive beføjelser.