1. En Union, der er tættere på sine borgere

Det Europæiske Råd anmoder regeringskonferencen om at basere sit arbejde på det forhold, at borgerne udgør kernen i den europæiske konstruktion: Unionen har en ubetinget pligt til konkret at tilgodese deres behov og interesser.

Da medlemsstaterne har forpligtet sig til at respektere menneskerettighederne, de demokratiske værdier, lighed og ikke-forskelsbehandling, og da Unionen er et fællesskab med fælles værdier, bør regeringskonferencen overveje, om og hvor langt det er muligt at styrke disse grundlæggende rettigheder og forbedre beskyttelsen af dem.

De europæiske borgere er i stigende omfang opmærksomme på spørgsmålene inden for retlige og indre anliggender. I et område som Unionen, hvor der er fri bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser, skal udøvelsen af disse rettigheder i henhold til traktatens bestemmelser ledsages af passende beskyttelse. En styrket kontrol af Unionens ydre grænser skal bidrage hertil. Det henstilles i den forbindelse til konferencen, at den når frem til hensigtsmæssige resultater med hensyn til navnlig følgende spørgsmål:

For Unionen og medlemsstaterne er bekæmpelsen af arbejdsløsheden den vigtigste opgave. Fremme af beskæftigelsen gør de nationale økonomiske og strukturelle politikker til et fælles spørgsmål. For at opnå bedre beskæftigelsesmuligheder er det nødvendigt med en stabilitetsorienteret økonomisk politik, større konkurrenceevne og sund vækst, hvilket indebærer fuldendelse af det indre marked og gennemførelse af konvergenskriterierne med henblik på fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. En yderligere, koordineret indsats er dog nødvendig. For at nå målsætningen om

et højt beskæftigelsesniveau, samtidig med at den sociale beskyttelse sikres, bør regeringskonferencen derfor undersøge, hvorledes Unionen kan skabe grundlaget for et bedre samarbejde og en bedre koordinering med henblik på at styrke de nationale politikker. Regeringskonferencen bør endvidere undersøge, om og hvorledes traktaten kan gøre vore regeringers samt arbejdsmarkedsparternes indsats mere effektiv og bedre koordineret.

Regeringskonferencen kunne ligeledes se på spørgsmålet om forenelighed mellem konkurrence og principperne om almen adgang til væsentlige tjenester i borgernes interesse.

Regeringskonferencen bør desuden overveje de fjernest beliggende regioners status. Den bør ligeledes overveje de oversøiske områders status. Den bør endvidere overveje spørgsmålet om Unionens øområder.

Et sundt og bæredygtigt miljø ligger vore borgere stærkt på sinde. Sikringen af et bedre miljø er en fundamental udfordring for Unionen. Regeringskonferencen vil skulle overveje, hvorledes miljøbeskyttelsen kan gøres mere effektiv og kohærent på unionsplan med henblik på en bæredygtig udvikling.

Regeringskonferencen må sikre en bedre anvendelse og en styrkelse af nærhedsprincippet med henblik på at skabe gennemsigtighed og åbenhed i Unionens arbejde og overveje, om det er muligt at forenkle og konsolidere traktaterne.

2. Institutionerne i en mere demokratisk og effektiv Union

For at forbedre Den Europæiske Unions institutioner og endvidere med henblik på forberedelsen af den kommende udvidelse understreger stats- og regeringscheferne behovet for at finde ud af, hvorledes det bedst sikres, at de kommer til at fungere med større effektivitet, kohærens og legitimitet. Konferencen skal undersøge:

Regeringskonferencen bør også undersøge, hvorledes og i hvilket omfang de nationale parlamenter, også kollektivt, kan yde et større bidrag til løsningen af Unionens opgaver.

Hvad angår Rådet, hvis funktionsmåde skal forbedres, bør regeringskonferencen tage fat på spørgsmålene om omfanget af flertalsafstemninger, stemmevægtning og tærsklen for kvalificeret flertal.

Konferencen skal undersøge, hvorledes Kommissionen kan opfylde sine grundlæggende funktioner med større effektivitet, også under hensyn til dens sammensætning og repræsentativitet.

Konferencen bør undersøge, om og hvorledes EF-Domstolen og Revisionsrettens rolle og funktionsmåde kan forbedres. Den bør også undersøge, hvorledes lovgivningen kan gøres klarere og dens kvalitet øges, samt hvordan svig kan bekæmpes mere effektivt.

Stats- og regeringscheferne anmoder konferencen om at undersøge, om og hvorledes der kan indføres regler enten af generel art eller på specifikke områder med henblik på at sætte et vist antal medlemsstater i stand til at udvikle et styrket samarbejde, der er åbent for alle, og som er foreneligt med Unionens mål, samtidig med at man opretholder gældende fællesskabsret, undgår forskelsbehandling og konkurrenceforvridning og respekterer den fælles institutionelle ramme.

3. Øget handlekraft til Unionen i dens optræden udadtil

Den internationale situation øger Unionens ansvar og nødvendigheden af at styrke dens identitet på den internationale scene med det formål at fremme fred og stabilitet. Unionens politiske vægt skal svare til dens økonomiske styrke. Samtidig skal kohærensen og enheden i alle aspekter af Unionens optræden udadtil styrkes, samtidig med at Kommissionens rolle fuldt ud respekteres.

EU har sat sig som mål at iværksætte en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder udformning på lang sigt af en fælles forsvarspolitik, som med tiden vil kunne føre til et fælles forsvar.

Virkeliggørelsen af dette mål forudsætter større evne til:

Med disse mål in mente bør konferencen også undersøge, om og hvorledes oprettelsen af en ny specifik funktion kunne sætte Unionen i stand til at udtrykke sig på en mere synlig og mere kohærent måde og med et tydeligere ansigt og en tydeligere stemme.

Desuden skal regeringskonferencen undersøge, hvorledes den europæiske identitet bedre kan hævdes i sikkerheds- og forsvarsspørgsmål. Den vil derfor skulle drøfte spørgsmålet om en klarere definition af forbindelserne med Den Vesteuropæiske Union, som udgør en integrerende del i forbindelse med udviklingen af Den Europæiske Union, under hensyntagen til navnlig Bruxelles-traktatens tidsfrist i 1998. Målet skal endvidere omfatte forbedring af Unionens operationelle kapacitet med særlig henvisning til det område, der er omfattet af Den Vesteuropæiske Unions Petersberg-opgaver og i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt. Konferencen kunne også undersøge, hvorvidt og i hvilket omfang traktaten bør styrke et tættere samarbejde på forsvarsmaterielområdet.

Endelig opfordrer Det Europæiske Råd konferencen, som bør afslutte sit arbejde om ca. et år, til at danne sig en generel og sammenhængende vision for hele arbejdet: dens mål er at tilgodese vore borgeres behov og forventninger, samtidig med at den europæiske konstruktion fremmes, og Unionen forberedes på den fremtidige udvidelse.

1. De møder i Det Europæiske Råd, hvor regeringskonferencen drøftes, indledes som sædvanlig med en udveksling af synspunkter med Europa-Parlamentets formand om dagsordenspunkterne.

2. Også forud for regeringskonferencens ministermøder vil der finde en udveksling af synspunkter sted om dagsordenspunkterne med Europa-Parlamentets formand bistået af repræsentanter for Europa-Parlamentet.

3. En gang om måneden og hver gang ministrenes repræsentanter ved fælles overenskomst finder det hensigtsmæssigt, tilrettelægger formandskabet i tilknytning til ministerrepræsentanternes møde et arbejdsmøde, hvor der vil finde en indgående udveksling af synspunkter sted med Europa-Parlamentets repræsentanter.

4. Formandskabet sørger for, at Europa-Parlamentet regelmæssigt informeres, enten mundtligt eller skriftligt. Det sørger også som aftalt for at informere de nationale parlamenter via konferencen for organer med ansvar for EF-spørgsmål (COSAC).

5. Europa-Parlamentets tilknytning begynder med indbydelsen af Europa-Parlamentets formand og to repræsentanter for Europa-Parlamentet til regeringskonferencens åbning den 29. marts 1996 i Torino.

6. Formandskabet sørger for, at regeringskonferencen og Europa-Parlamentets tilknytning forløber tilfredsstillende under hensyn til, at der er tale om en regeringskonference, de respektive beføjelser og nødvendigheden af et nært og tillidsfuldt samarbejde mellem institutionerne.