1. Det Europæiske Råd holdt møde i Nice den 7., 8. og 9. december 2000. Drøftelserne blev indledt med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, Nicole Fontaine, om de vigtigste emner for drøftelserne.

2. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed Rådets, Europa-Parlamentets og Kommissionens fælles proklamation af charteret om grundlæggende rettigheder, der i én og samme tekst samler de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og samfundsmæssige rettigheder, som hidtil har været indeholdt i forskellige internationale, europæiske eller nationale kilder. Det Europæiske Råd ønsker, at charteret må få så stor udbredelse blandt EU's borgere som muligt. Spørgsmålet om charterets rækkevidde vil i overensstemmelse med konklusionerne fra Köln blive behandlet på et senere tidspunkt.

3. Regeringskonferencen nåede i sin sammensætning af stats- og regeringscheferne til enighed om udkastet til Nice-traktaten på grundlag af de tekster, der findes i dok. CONFER .../00. Den nødvendige endelige juridiske udformning og harmonisering af teksterne vil blive foretaget med henblik på undertegnelse af traktaten i februar 2001 i Nice.

4. Den nye traktat styrker institutionernes legitimitet og effektivitet og gør dem mere acceptable for offentligheden; den gør det muligt på ny at bekræfte EU's stærke engagement i udvidelsesprocessen. Det Europæiske Råd mener, at EU fra datoen for Nice-traktatens ikrafttræden vil være i stand til at modtage nye medlemsstater, så snart de har vist, at de er i stand til at påtage sig medlemskabets forpligtelser, og forhandlingerne er afsluttet med positivt resultat.

5. Det Europæiske Råd understreger, at det er vigtigt, at de konkrete anbefalinger, som Det Europæiske Råd vedtog i Helsingfors om Rådets måde at fungere på, iværksættes, og noterer sig rapporten om den nye procedure for fælles beslutningstagning. Det minder om sit tilsagn om at støtte den administrative reform af Kommissionen. Det noterede sig med tilfredshed de foranstaltninger, som Rådet og Kommissionen har truffet med henblik på at forbedre effektiviteten af EU's optræden udadtil.

6. Det Europæiske Råd understreger på ny, at processen med henblik på udvidelse af Den Europæiske Union er af stor historisk betydning, og at det tillægger det afgørende politisk betydning, at processen afsluttes med et positivt resultat. Det noterer sig med tilfredshed, at tiltrædelsesforhandlingerne med kandidatlandene er blevet intensiveret, hvilket har muliggjort meget betydelige fremskridt, især i de seneste måneder.

7. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at tiden nu er inde til at tilføre processen fornyet dynamik. Det tilslutter sig konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 4. december 2000 om den strategi, som Kommissionen har foreslået. Det noterer sig med tilfredshed, at differentieringsprincippet, der bygger på det enkelte kandidatlands egne forudsætninger, og muligheden for, at et land kan indhente de andre, på ny er blevet bekræftet i Rådets konklusioner. Planen for de kommende 18 måneder vil lette de videre forhandlinger, idet udgangspunktet er, at de bedst forberedte lande fortsat skal kunne gå hurtigere frem.

8. Det Europæiske Råd mener, at denne strategi sammen med afslutningen på regeringskonferencen om de institutionelle reformer vil give EU mulighed for i overensstemmelse med den målsætning, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Helsingfors, at være klar til fra udgangen af 2002 at modtage de nye medlemsstater, der er parate, i håb om, at de vil kunne deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet. Det Europæiske Råd vil i juni 2001 i Göteborg evaluere de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af denne strategi, og på baggrund heraf opstille de retningslinjer, der er nødvendige for at afslutte denne proces med et positivt resultat.

9. Det Europæiske Råd glæder sig over de bestræbelser, som kandidatlandene har gjort for at opfylde betingelserne for at kunne overtage, gennemføre og konkret anvende gældende fællesskabsret. Kandidatlandene opfordres til at fortsætte og fremskynde de reformer, der er nødvendige for forberedelsen af tiltrædelsen, især til at styrke deres administrative kapacitet, så de bliver i stand til at tiltræde EU så hurtigt som muligt. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at foreslå et program for grænseregionerne med henblik på at styrke deres økonomiske konkurrenceevne.

10. Det Europæiske Råd noterer sig Rådets rapport om valutakursstrategier for kandidatlandene, hvori det er fastlagt, hvilken valutakursstrategi der vil være forenelig med tiltrædelse af EU, derefter deltagelse i valutakursmekanismen og endelig indførelse af euroen. Det noterer sig med tilfredshed, at der er etableret en økonomisk og finansiel dialog med kandidatlandene.

11. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet, og glæder sig over den aftale om rammeforordningen og tiltrædelsespartnerskabet, som Rådet nåede frem til på samlingen den 4. december 2000. Det understreger betydningen af dette dokument for tilnærmelsen mellem EU og Tyrkiet gennem de muligheder, der blev skabt ved konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors. Tyrkiet opfordres til hurtigt at fremlægge sit nationale program for vedtagelse af gældende fællesskabsret og at basere det på tiltrædelsespartnerskabet.

12. På Europakonferencens møde på stats- og regeringschefniveau den 7. december 2000 fandt der en indgående drøftelse sted om reformen af institutionerne og om Den Europæiske Unions funktionsmåde på længere sigt. Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at Europakonferencen udgør en nyttig ramme for dialog mellem EU's medlemsstater og de lande, der vil kunne tiltræde EU. Det foreslog, at landene i stabiliserings- og associeringsprocessen samt EFTA-landene indbydes til at deltage som potentielle medlemmer.

13. Det Europæiske Råd godkendte formandskabets rapport og bilagene hertil om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (jf. bilag).

14. Det Europæiske Råd opfordrer det kommende formandskab til, sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant, at fremskynde arbejdet i Rådet (almindelige anliggender) i overensstemmelse med de mandater, der er omhandlet i formandskabets rapport. Målet er hurtigt at gøre Den Europæiske Union operationel på dette område. Det Europæiske Råd vil med henblik herpå træffe afgørelse så hurtigt som muligt i 2001 og senest på Det Europæiske Råds møde i Laeken. Det svenske formandskab opfordres til at fremlægge en rapport om alle disse spørgsmål for Det Europæiske Råd i Göteborg.

15. Det Europæiske Råd godkendte den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden (jf. bilag), som i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og på grundlag af Kommissionens meddelelse fastlægger prioriteter for konkrete foranstaltninger for de kommende fem år med udgangspunkt i seks strategiske retningslinjer på alle områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken. Denne dagsorden udgør en meget vigtig etape for styrkelsen og moderniseringen af den europæiske sociale model, som er karakteriseret ved en uadskillelig sammenhæng mellem økonomiske resultater og sociale fremskridt.

16. Det Europæiske Råd vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen og Rådet og en resultattavle, som ajourføres regelmæssigt, hvert år på sit forårsmøde og første gang på sit møde i Stockholm i marts 2001 drøfte gennemførelsen af denne dagsorden. Det Europæiske Råd opfordrer navnlig arbejdsmarkedets parter til at deltage fuldt ud i gennemførelsen og opfølgningen af den, især i forbindelse med et årligt møde inden Det Europæiske Råds forårsmøde.

17. Den økonomiske vækstrate i Den Europæiske Union er nu den kraftigste i ti år; den forventes at nå op på 3,5% i år. Arbejdsløsheden er faldet for tredje år i træk siden 1997, midt i 2000 var arbejdsløshedsprocenten på 8,7%, og den forudses at ville komme under 8% i 2001. Beskæftigelsesfrekvensen er i samme periode steget fra 60,7% til 62,1%.

18. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens forslag om retningslinjer for beskæftigelsen i 2001, der således bekræfter det initiativ på mellemlang sigt, der blev taget på Det Europæiske Råds møde i Luxembourg. Disse retningslinjer medfører visse forbedringer navnlig hvad angår forøgelse af de kvantificerede mål, idet der tages hensyn til de kvalitative aspekter, der er særegne for de forskellige lande. De skal gøre det muligt at tage hensyn til beskæftigelsens kvalitet, udvikle iværksætterånd og tage hensyn til den tværgående målsætning om livslang uddannelse.

19. Det tilslutter sig den enighed, der er opnået i Rådet om disse retningslinjer samt om anbefalingerne til de enkelte medlemsstater og den fælles rapport. Det ser med tilfredshed på Europa-Parlamentets og arbejdsmarkedets parters konstruktive deltagelse og den integrerede tilgang med inddragelse af aspekterne økonomi og uddannelse, der har ligget til grund for arbejdet med denne sag.

20. Det Europæiske Råd bifalder de mål, som Rådet har vedtaget for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte deres prioriteter inden for rammerne af disse målsætninger, til at fremlægge en national toårig handlingsplan inden udgangen af juni 2001 og til at fastlægge indikatorer og betingelser for opfølgningen, der gør det muligt at vurdere de fremskridt, der er sket.

21. Det Europæiske Råd understreger betydningen af de tekster, der for nylig er vedtaget om bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling i overensstemmelse med traktatens artikel 13.

22. Det Europæiske Råd noterer sig interimsrapporterne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse om den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse for så vidt angår pensioner og fra Udvalget for Økonomisk Politik om de finansielle følger af befolkningens stigende gennemsnitsalder.

23. Det Europæiske Råd bifalder Rådets fremgangsmåde, der består i at foretage en samlet vurdering af spørgsmålet om pensionsordningernes bæredygtighed og kvalitet. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at udveksle erfaringer gennem fremlæggelse af deres nationale strategier på dette område. Resultaterne af denne første samlede undersøgelse af pensionernes bæredygtighed på lang sigt bør foreligge inden Det Europæiske Råd i Stockholm.

24. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med den aftale, der er indgået om den sociale dimension af det europæiske selskab. Denne aftale, hvori der tages hensyn til de forskellige forhold i medlemsstaterne på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område, overlader det til medlemsstaterne at bestemme, om de ønsker at gennemføre referencebestemmelserne om medbestemmelse for europæiske selskaber, der er oprettet ved fusion, i deres nationale lovgivning. Hvis et europæisk selskab skal kunne registreres i en medlemsstat, der ikke har gennemført disse referencebestemmelser, skal der være indgået en aftale om de nærmere bestemmelser for medarbejderindflydelse, herunder medbestemmelse, eller ingen af de deltagende selskaber skal have været omfattet af bestemmelser om medbestemmelse inden registreringen af det europæiske selskab. På dette grundlag opfordrer Det Europæiske Råd Rådet til inden udgangen af dette år at afslutte behandlingen af de tekster, der gør det muligt at fastlægge statutten for det europæiske selskab.

25. Det Europæiske Råd noterer sig de betydelige fremskridt, der er sket i forhandlingerne om udkastet til direktiv om information og høring af arbejdstagerne og opfordrer Rådet til at fortsætte behandlingen af dette direktiv.

Mobilitet for studerende og undervisere

26. Det Europæiske Råd bifalder den resolution, Rådet har vedtaget om aktionsplanen for mobilitet (jf. bilag). Det opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres interne koordination med henblik på at iværksætte de 42 konkrete administrative, lovgivningsmæssige, finansielle eller sociale og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger, der skal definere, øge og demokratisere mobiliteten i Europa, og til at støtte relevante finansieringsformer. Der vil hvert andet år blive foretaget en evaluering af de fremskridt, der er opnået.

eEurope-planen

27. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens og Rådets interimsrapporter om gennemførelsen af eEurope-handlingsplanen, som redegør for de fremskridt, der er sket. Det vil på sit møde i Stockholm behandle en indledende rapport om det bidrag, denne plan har ydet til udviklingen af et videnbaseret samfund, og af de prioriteter, der skal fastsættes med henblik på den videre iværksættelse. I denne forbindelse vil det også blive undersøgt, hvordan denne plan bidrager til moderniseringen af den offentlige sektor i medlemsstaterne på baggrund af det møde, som ministrene for offentligt ansatte har holdt i Strasbourg.

28. Det Europæiske Råd noterer sig de fremskridt, der er sket med hensyn til etableringen af det europæiske område for forskning og innovation. Det udtrykker ønske om en videreførelse af de initiativer, der er taget for at øge gennemsigtigheden af forskningsresultaterne og gøre de videnskabelige karrierer mere attraktive. Det noterer sig Rådets konklusioner om Fællesskabets finansielle instrumenter for små og mellemstore virksomheder og de første resultater af EIB's innovation 2000-initiativ.

29. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at forelægge en indledende rapport for Det Europæiske Råd i Stockholm om de fremskridt, der er sket med hensyn til etableringen af det europæiske område for forskning og innovation.

30. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens rapport om Galileo-projektet. I valideringsfasen vil finansieringen ske ved hjælp af bevillinger fra Fællesskabet og Den Europæiske Rumorganisation. Det er af afgørende betydning for gennemførelsen af projektet og dets fremtidige forvaltning, at der indgås et partnerskab mellem den offentlige og den private sektor. Det Europæiske Råd bekræfter konklusionerne fra mødet i Köln om den rolle, som privat finansiering skal spille. Det Europæiske Råd pålægger Rådet at fastlægge de nærmere bestemmelser for Galileo-projektet på samlingen den 20. december 2000, bl.a. for at sikre en fornuftig finansiel forvaltning og en ligelig deltagelse fra alle medlemsstaternes side.

31. Det Europæiske Råd modtog med tilfredshed den liste over strukturelle indikatorer, der er kompatible mellem de forskellige medlemsstater, og som er udarbejdet på grundlag af drøftelserne i Kommissionen og Rådet. Disse indikatorer, der også viser, hvilke fremskridt der er gjort, vil blive anvendt til udarbejdelse af en sammenfattende rapport. Rådet vil vælge et begrænset antal indikatorer inden Det Europæiske Råds møde i Stockholm.

32. Det Europæiske Råd kunne tilslutte sig hovedlinjerne i de indledende konstateringer i den interimsrapport, som udvalget under ledelse af Alexandre Lamfalussy har udarbejdet om reguleringen af de europæiske værdipapirmarkeder og Kommissionens tredje rapport om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at forelægge en rapport om spørgsmålet i Stockholm i marts 2001 på grundlag af udvalgets endelige rapport.

33. Det Europæiske Råd glæder sig over de forbedringer, der er sket med hensyn til Eurogruppens arbejde og dens synliggørelse. Det glæder sig ligeledes over planerne om at udvide antallet af spørgsmål, herunder strukturspørgsmål, der behandles i dette forum under overholdelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Luxembourg. Disse forbedringer, der tager sigte på at øge koordineringen af de økonomiske politikker, vil bidrage til at styrke vækstpotentialet i euro-området.

34. Det Europæiske Råd noterer sig de fremskridt, der er sket med hensyn til indførelsen af euromønter og eurosedler. Kommissionens resultattavle, der regelmæssigt forelægges for Eurogruppen, gør det muligt at følge, hvor langt man er nået i de enkelte lande. Det udtrykker ønske om, at forberedelsesarbejdet fremskyndes, og foreslår nogle fælles datoer for udsendelse af informationer om dette emne i euro-området i 2001: ugen omkring den 9. maj i forbindelse med Europadagene; præsentationen af euromønter og -sedler i september; udlevering af mønter til private i midten af december i de medlemsstater, der har truffet dette valg; indførelse af euromønter og -sedler den 31. december ved midnat. Der bør hurtigst muligt i 2001 indføres en effektiv ordning til beskyttelse af euroen mod forfalskning.

35. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den aftale, der er indgået om den såkaldte skattepakke i overensstemmelse med den tidsplan og på de betingelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Feira, navnlig om hovedindholdet af direktivet om beskatning af renteindtægter. Det anmoder Kommissionen og formandskabet om snarest at indlede drøftelser med USA og andre tredjelande for at fremme vedtagelsen af tilsvarende foranstaltninger til beskatning af renteindtægter. De berørte medlemsstater har forpligtet sig til at gøre, hvad der er nødvendigt for at vedtage de samme foranstaltninger som dem, der gælder i Den Europæiske Union, i alle de afhængige eller associerede territorier, der er omhandlet i konklusionerne fra Feira. Drøftelserne om en adfærdskodeks (virksomhedsbeskatning) bør føres parallelt hermed, således at denne og direktivet om beskatning af renteindtægter kan vedtages samtidig. Formandskabet og Kommissionen vil forelægge det en rapport om alle skattepakkens elementer på mødet i Göteborg.

36. Det Europæiske Råd vil afholde sit første ordinære forårsmøde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm, hvor det vil drøfte økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål på grundlag af den sammenfattende rapport fra Kommissionen og de relevante rapporter fra Rådet, bl.a. på baggrund af de demografiske udfordringer, som EU står over for. Mødet vil være en lejlighed til at gøre status over iværksættelsen af den overordnede strategi, der blev vedtaget i Lissabon. Dette første møde er af særlig betydning for den videre proces, og Det Europæiske Råd pålægger alle deltagende parter aktivt at fortsætte forberedelsen heraf under hensyn til det nuværende formandskabs indledende arbejde.

37. Det Europæiske Råd fastslår, at det er nødvendigt hurtigt og fuldstændigt at gennemføre de principper, der blev indført med Amsterdam-traktaten, som foreskriver et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter. Det Europæiske Råd noterer sig i denne forbindelse Rådets resolution om forsigtighedsprincippet (jf. bilag).

38. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens forelæggelse af et forslag til forordning om de generelle principper og krav i fødevarelovgivningen og om oprettelse af en europæisk fødevaremyndighed. Fødevaresikkerhedspolitikken skal omfatte hele fødevare- og foderområdet. Den nye europæiske fødevaremyndighed skal fungere på højeste niveau med hensyn til videnskabelig ekspertise, uafhængighed og åbenhed og således bidrage til at forebygge kriser. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at fremskynde arbejdet, således at den kommende europæiske fødevaremyndighed kan fungere fra begyndelsen af 2002.

39. Det Europæiske Råd noterede sig de foranstaltninger, som Rådet har vedtaget med henblik på bekæmpelse af BSE: iværksættelse af testprogrammer, indstilling af anvendelsen af kød- og benmel i foder til brugsdyr og tilbagetrækning af specificeret risikomateriale, idet listen over disse foranstaltninger kan forlænges. Alle disse bestemmelser skal gennemføres hurtigt og stringent for at give forbrugerne en varig garanti for, at oksekød er sikkert. Der er behov for en øget indsats inden for humanmedicin og veterinærforskning med henblik på at sikre forebyggelse, diagnosticering og behandling af denne sygdom.

40. Det Europæiske Råd noterede sig, at Kommissionen agter at foreslå foranstaltninger til forbedring af situationen på markedet for oksekød, undersøge forholdene for husdyrbrugerne og uddybe sin analyse vedrørende udbud og efterspørgsel for så vidt angår olie- og proteinafgrøder under nøje overholdelse af budgetoverslagene.

41. Det Europæiske Råd opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at drage omsorg for, at der hurtigst muligt vedtages bestemmelser om havnestatskontrol og klassifikationsselskaber, navnlig ved at der indføres en ordning for forstærket kontrol med de skibe, der udgør den største risiko, samt bestemmelser om fremskyndet afskaffelse af olietankskibe med enkeltskrog, idet der så vidt muligt bør tilstræbes en aftale i Den Internationale Søfartsorganisations regi.

42. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens nye forslag med henblik på at forstærke sikkerheden til søs; disse forslag tager sigte på at forbedre det europæiske indberetnings- og informationssystem vedrørende søfart, oprette et europæisk agentur vedrørende sikkerheden til søs samt afhjælpe manglerne ved den eksisterende internationale ordning for ansvar og erstatning.

43. Disse forslag udgør samlet et væsentligt bidrag til den EU-strategi for sikkerhed til søs, som Det Europæiske Råd har anmodet om. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde iværksættelsen af de forholdsregler, som De Femten har vedtaget, for så vidt de ikke kræver en international ramme.

44. Det Europæiske Råd beklager, at det ikke var muligt at nå til enighed om dette spørgsmål på Haag-konferencen. Det understreger nødvendigheden af, at samtlige parter i protokollens bilag B straks iværksætter aktioner, der gør det muligt at opfylde deres forpligtelser, og bekræfter på ny EU's tilsagn om at arbejde ihærdigt for ratifikationen af Kyoto-protokollen, således at den kan træde i kraft senest i 2002. Der blev registreret fremskridt under forhandlingerne om alle de spørgsmål, der blev drøftet, navnlig for så vidt angår udviklingslandene, og disse fremskridt bør udnyttes under de videre forhandlinger med samtlige parter, herunder udviklingslandene. Det Europæiske Råd støtter forslaget om at holde uformelle diskussioner i Oslo inden årets udgang. Den sjette partskonference bør straks genoptage arbejdet. Det Europæiske Råd opfordrer alle parter til at gøre deres yderste for, at man så hurtigt som muligt når frem til en aftale.

45. Det Europæiske Råd noterede sig med interesse Rådets rapport om integration af miljøspørgsmål og bæredygtig udvikling i de økonomiske politikker. Det noterer sig henstillingen om at prioritere tilskyndelsesinstrumenter, navnlig på beskatningsområdet. Rapporterne om denne integration er et vigtigt bidrag til udarbejdelsen af den europæiske strategi for en bæredygtig udvikling, som skal drøftes af Det Europæiske Råd i Göteborg.

46. Det Europæiske Råd mærker sig med interesse det arbejde, der er udført vedrørende international styring af miljøet og vedrørende de løsninger, der kan tænkes iværksat for at afhjælpe de nuværende svagheder både på kort og lang sigt, herunder eventuelt oprettelse af en verdensmiljøorganisation. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte disse overvejelser og forelægge detaljerede forslag herom på mødet i Göteborg i juni 2001, herunder også med henblik på Rio+10.

47. Det Europæiske Råd noterede sig Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser, og godkender Rådets erklæring (jf. bilag). Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte arbejdet inden for rammerne af disse retningslinjer samt bestemmelserne i traktatens artikel 16. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne agter at overveje, hvordan der kan sikres større forudsigelighed og retssikkerhed ved anvendelsen af konkurrenceretten i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Rådet og Kommissionen aflægger rapport om gennemførelsen af disse retningslinjer til Det Europæiske Råd i december 2001.

48. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Generalsekretariatet for Rådet at foretage en indgående undersøgelse af forsyningssikkerheden i EU og indkredse mulighederne for at udvikle et samarbejde på dette område.

49. Den Europæiske Union bør deltage fuldt ud i den internationale bekæmpelse af hvidvaskning. Der er opnået enighed om de vigtigste tekster, såsom direktivet og rammeafgørelsen om hvidvaskning af penge. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og Rådet til snarest at gennemføre de retningslinjer, der blev fastlagt af finans-, indenrigs- og justitsministrene den 17. oktober 2000, navnlig dem, der tager sigte på fra juni 2001 at vedtage modforanstaltninger mod de samarbejdsuvillige territorier, som er fastlagt af FATF.

50. Rådet opfordres til hurtigt at træffe de foranstaltninger, der anbefales i programmerne vedrørende gensidig anerkendelse af retsafgørelser, med henblik på at lette fremsendelsen af retsafgørelser i EU.

51. Det Europæiske Råd minder om behovet for at fremme det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente tjenester om overvågning af EU's ydre grænser, navnlig søgrænserne, især med det formål at begrænse den ulovlige indvandring. Det noterede sig med interesse den spanske og italienske ministerpræsidents brev herom. Det opfordrer Rådet til at vedtage initiativer med henblik herpå og eventuelt inddrage kandidatlandene i disse initiativer.

52. Det Europæiske Råd mærker sig de fremskridt, der er gjort med hensyn til alle aspekter af den politik, der blev fastlagt i Tammerfors: partnerskab med hjemlandene, integrering af tredjelandsstatsborgere og kontrol af migrationsstrømme. Det anmoder om, at de sidste vanskeligheder i forbindelse med teksterne til bekæmpelse af menneskesmugling og ulovlig indvandring overvindes snarest i overensstemmelse med den udtrykkelige opfordring fra Feira. Det Europæiske Råd noterer sig ligeledes, at Kommissionen har fremsendt to meddelelser om indvandringspolitikken og en fælles asylprocedure, og opfordrer Rådet til hurtigt at indlede overvejelserne om disse spørgsmål.

53. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at Rådet er nået til enighed om støtteprogrammet for den audiovisuelle industri Media Plus og med, at der er vedtaget en resolution om statsstøtteordninger til denne sektor.

54. Det Europæiske Råd noterer sig den erklæring, Rådet har vedtaget (jf. bilag) om de særlige forhold, der kendetegner sporten. Det Europæiske Råd udtrykker samtidig tilfredshed med Rådets konklusioner om Det Internationale Antidopingagentur og er enigt om at intensivere det europæiske samarbejde på dette område. Det noterer sig ligeledes FN's millenniumerklæring om fremme af fred og gensidig forståelse gennem sporten og den olympiske fred.

55. Det Europæiske Råd noterede sig Kommissionens ajourførte arbejdsprogram med henblik på fuld iværksættelse af traktatens bestemmelser om regionerne i den yderste periferi samt de forslag, der er forelagt til fremme af disse regioner. Det opfordrer Rådet til at behandle disse forslag hurtigt. Det Europæiske Råd vil på mødet i juni 2001 i Göteborg gøre status over arbejdet med hele denne sag.

56. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens rapport om Poseima-programmet og de bebudede foranstaltninger, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling på Azorerne og Madeira. Under hensyn til mejerisektorens økonomiske og sociale betydning for disse regioner i den yderste periferi har Kommissionen foreslået, at forbruget af mælkeprodukter fra Azorerne for et tidsrum på fire år fra 1999/2000 på visse betingelser ikke skal medtages ved beregningen på landsplan af tillægsafgiften.

57. Det Europæiske Råd bekræfter på grundlag af erklæring nr. 30 knyttet til Amsterdam-traktaten behovet for særlige foranstaltninger til fordel for øområder i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 158 som følge af de strukturelle ulemper, som hæmmer deres økonomiske og sociale udvikling, inden for rammerne af de disponible budgetmidler.

58. Det Europæiske Råd så positivt på og støtter kraftigt FN's generalsekretærs bestræbelser på at opnå en samlet løsning på Cypern-problemet under overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner og på at nå frem til en positiv afslutning af den proces, der blev indledt i december 1999. Det appellerer til samtlige berørte parter om at bidrage til disse bestræbelser.

59. Den IV. Euro-Middelhavs-ministerkonference i Marseille bekræftede relevansen af den proces, der blev igangsat for fem år siden i Barcelona, og fastlagde vigtige retningslinjer for ny fremdrift i partnerskabet.

60. Det Europæiske Råd bekræfter EU's tilsagn om at udbygge dette partnerskab på alle områder. Meda-programmet, der er blevet ændret, for at man kan udnytte erfaringerne fra de første år, vil få tildelt bevillinger på 5,35 mia. EUR for tidsrummet 2000-2006, hvilket afspejler den betydning, EU tillægger partnerskabet. Det Europæiske Råd støtter EIB's meddelelse om en yderligere støtte på 1 mia. EUR til landene i området.

61. Det noterer sig det hidtidige forløb af forhandlingerne om en kommende fiskeriaftale med Kongeriget Marokko og håber, at der kan opnås en løsning inden årets udgang. Hvis dette viser sig ikke at være muligt, opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til under overholdelse af de finansielle overslag at foreslå et særligt handlingsprogram til omstrukturering af den EF-flåde, der har udøvet sin fiskerivirksomhed inden for rammerne af den gamle aftale, og at forlænge den nuværende støtteordning for oplægning af denne flåde.

62. Topmødet den 24. november 2000 i Zagreb, hvor de lande i regionen, der er vendt tilbage til demokrati, mødtes for første gang, så med tilfredshed på de historiske ændringer, der er sket på det vestlige Balkan, først i Kroatien, derefter i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Den Europæiske Union lægger den allerstørste vægt på udviklingen i situationen i Sydøsteuropa; det vil fortsat aktivt støtte det vestlige Balkans bestræbelser på at opnå demokrati, retsstat, regional forsoning og samarbejde, der bygger på overholdelse af de bestående grænser og på de andre internationale forpligtelser, der bidrager til hvert af disse landes tilnærmelse til EU, og som udgør en helhed. Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af stabilitetspagtens bidrag og minder om betydningen af andre initiativer til fremme af samarbejdet med landene i denne region. Det bekræfter, at stabiliserings- og associeringsprocessen står i centrum af EU's politik over for de pågældende fem lande, der hver især omfattes af en individuel indsats. De tilbydes et klart perspektiv om tiltrædelse, der er uløseligt forbundet med de fremskridt, der sker inden for det regionale samarbejde i overensstemmelse med konklusionerne fra Köln og Feira. Bevillingerne til Cards-programmet, der tager sigte på disse lande, er på 4,65 mia. EUR for perioden 2000-2006. Det Europæiske Råd støtter fortsat Europa-Kommissionens og Donaukommissionens indsats for at genetablere skibsfarten på Donau. Der er tale om en vigtig forudsætning for revitaliseringen af økonomien i regionen og for udviklingen af det regionale samarbejde.

63. Det Europæiske Råd konstaterer med tilfredshed, at Rådet og Kommissionen har vedtaget en erklæring om Fællesskabets udviklingssamarbejdspolitik. Det Europæiske Råd udtrykker ligeledes tilfredshed med, at der er vedtaget en resolution om overførbare sygdomme og fattigdom. I denne resolution fastlægges der en samlet strategi for bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og malaria, som hærger udviklingslandene; strategien inddrager navnlig adgang til behandling som en vigtig dimension.

Bilag I En europæisk social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden side 3

Bilag II Erklæring om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse side 23

Bilag III Rådets resolution om anvendelse af forsigtighedsprincippet side 26

Bilag V Rådets resolution om en aktionsplan for mobilitet side 34

Bilag VII Erklæring fra Det Europæiske Råd om Mellemøsten side 96

Bilag VIII Dokumenter forelagt for Det Europæiske Råd i Nice side 97

1. Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon som Den Europæiske Unions strategiske mål "at (den skal) blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

2. Det fastsatte endvidere det mål at opnå fuld beskæftigelse i Europa i en samfundsform, som i højere grad er tilpasset mænds og kvinders individuelle valg. Det endelige mål er - på grundlag af de statistikker, der er til rådighed - at øge beskæftigelsesfrekvensen fra gennemsnitligt 61% i dag til så tæt på 70% som mulig, senest i 2010 og øge antallet af kvinder i beskæftigelse fra gennemsnitligt 51% i dag til over 60% i 2010. Stats- og regeringscheferne understregede, at en gennemsnitlig økonomisk vækstrate på ca. 3% skulle være et realistisk perspektiv for de kommende år, for så vidt de foranstaltninger, de vedtog i Lissabon, bliver iværksat i en sund makroøkonomisk kontekst.

3. Det Europæiske Råd pålagde i denne sammenhæng det franske formandskab at tage initiativ til drøftelser "på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen med henblik på Det Europæiske Råd i Nice i december at nå til en aftale om en europæisk social dagsorden, der inddrager de involverede parters initiativer".

4. Kommissionen forelagde i overensstemmelse med disse retningslinjer den 28. juni 2000 en meddelelse om en europæisk social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden. Denne meddelelse blev af Kommissionen som led i dens femårsprogram præsenteret som et af nøgleelementerne i dens sociale og økonomiske dagsorden. Medlemsstaterne har enstemmigt understreget kvaliteten af dette bidrag. De mener, at den udgør et vigtigt grundlag under hensyn til de retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlagde i Lissabon og Feira. Det understreges, at Kommissionens meddelelse kaster lys over den måde, hvorpå Kommissionen agter at gøre brug af sin initiativret på området social- og arbejdsmarkedspolitik.

5. På dette grundlag indeholder Europa-Parlamentets beslutning, vedtaget den 26. oktober 2000, vigtige uddybende og berigende elementer. Der lægges navnlig vægt på følgende punkter: betydningen af samspillet mellem den økonomiske politik, social- og arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelsespolitikken, de forskellige instrumenters rolle og navnlig den rolle, der spilles af den åbne koordinationsmetode, lovgivningen og mobiliseringen af alle aktører. Europa-Parlamentet ønskede at styrke dagsordenen på en række punkter og understregede betydningen af en årlig opfølgning af dagsordenen på grundlag af en resultattavle, som Kommissionen udarbejder.

6. Udtalelserne fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har også beriget drøftelserne. Bidragene fra både arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer har gjort det muligt at integrere disse social- og arbejdsmarkedspolitiske nøgleaktørers synspunkter. De relevante komitéer og grupper i Rådet eller Kommissionen og navnlig Beskæftigelsesudvalget, Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse og Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder har ligeledes ydet deres bidrag til dette arbejde.

7. Medlemsstaterne påpegede i Lissabon, at "den europæiske sociale model og dens udviklede sociale beskyttelsessystemer skal understøtte overgangen til den videnbaserede økonomi". De understregede, at "menneskene er Europas største aktiv og bør være centrum for EU's politikker. Det er altafgørende at investere i mennesker og udvikle en aktiv og dynamisk velfærdsstat, både for Europas plads i den videnbaserede økonomi og for at sikre, at fremkomsten af denne nye økonomi ikke øger de eksisterende sociale problemer såsom arbejdsløshed, social udstødelse og fattigdom".

8. Kommissionen har i sin meddelelse fokuseret på, at det er nødvendigt, at der sikres et positivt og dynamisk samspil mellem den økonomiske politik, beskæftigelsespolitikken samt social- og arbejdsmarkedspolitikken, og at alle de vigtigste aktører arbejder sammen mod dette nye strategiske mål.

9. I dette perspektiv skal social- og arbejdsmarkedspolitikkens dobbelte mål understreges: dagsordenen skal styrke social- og arbejdsmarkedspolitikkens rolle som konkurrencefaktor; den skal gøre det muligt sideløbende og mere effektivt at forfølge særlige mål med hensyn til beskyttelse af individet, mindskelse af uligheder og fremme af social samhørighed. Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter har særlig insisteret på dette dobbelte mål. Økonomisk vækst og social sammenhængskraft styrker hinanden gensidigt. Et samfund med større social samhørighed og mindre udstødelse giver sikkerhed for en mere velfungerende økonomi.

10. En sådan strategi forudsætter i første omgang en øget deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig for de grupper, der er underrepræsenteret eller forfordelte. Flere og bedre jobs er nøglen til social inddragelse. Man må fremme lettere tilgængelige arbejdsmarkeder og tilskynde til mangfoldighed i beskæftigelsen som en faktor, der forbedrer konkurrencen og den sociale inddragelse. En strategi, hvorved socialpolitikken og den økonomiske politik som defineret i Lissabon gensidigt styrker hinanden, og som går ud på at mobilisere alt disponibelt beskæftigelsespotentiale, er således afgørende for at sikre pensionsordningernes bæredygtighed.

11. For at forberede fremtiden må Den Europæiske Union bygge på sine resultater. Den skal således fortsat fremme de værdier i form af solidaritet og retfærdighed, som kendetegner den, og som er højtideligt bekræftet i chartret om grundlæggende rettigheder. Den europæiske sociale model, der er kendetegnet ved sociale sikringsordninger på et højt niveau, en omfattende social dialog og serviceydelser af almen interesse, og hvis anvendelsesområde omfatter aktiviteter, som er væsentlige for den sociale samhørighed, bygger i dag til trods for den forskelligartethed, der kendetegner medlemsstaternes sociale systemer, på en fælles sokkel af værdier.

12. Den europæiske sociale model har udviklet sig igennem de seneste fyrre år gennem vigtige omfattende fællesskabsregler, som takket være Maastricht- og Amsterdam-traktaten er blevet styrket betragteligt. Den omfatter nu vigtige tekster inden for en lang række områder: arbejdstagernes frie bevægelighed, ligebehandling af mænd og kvinder i arbejdslivet, lønmodtagernes sundhed og sikkerhed, arbejds- og ansættelsesvilkår og nu også bekæmpelse af alle former for diskrimination. Det sociale kapitel i traktaten har stadfæstet den grundlæggende rolle, der spilles af overenskomster mellem arbejdsmarkedsparterne i lovgivningsarbejdet. Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Luxembourg markerede et vigtigt skridt i retning af at mobilisere EU til at gøre en indsats til fordel for beskæftigelsen. Amsterdam-traktaten med den europæiske strategi for beskæftigelse og Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira med den åbne koordinationsmetode i forbindelse med social udstødelse og tættere samarbejde inden for social beskyttelse har indført nye og vigtige metoder til at udvide de nye områder af Fællesskabets politik.

13. Det mål, der blev fastsat i Lissabon, forudsætter, at Den Europæiske Union identificerer de nye udfordringer, der kræver svar i de kommende fem år.

14. Dynamikken i væksten i Europa, suppleret med fortsatte strukturreformer, skal gøre det muligt at nå frem til en varig tilbagevenden til fuld beskæftigelse. Dette perspektiv indebærer ambitiøse politikker for øget erhvervsfrekvens, begrænsning af regionale forskelle, mindskelse af uligheder og forbedring af kvalitet i beskæftigelsen.

15. Det er meget vigtigt at forbedre kvalifikationer og at øge mulighederne for livslang uddannelse ved at tildele arbejdsmarkedets parter en væsentlig rolle. Udviklingen af kompetence er nødvendig for at forbedre tilpasningsevnen og konkurrenceevnen og bekæmpe social udstødelse. Det er nødvendigt, at der sker ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, så informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale kan udnyttes fuldt ud. Fleksibilitet og sikkerhed skal kombineres inden for rammerne af en økonomi i forandring.

16. Den hurtige udvikling i informations- og kommunikationsteknologien samt på det biovidenskabelige område gør det klart for hvert af vore lande, at det i overensstemmelse med det mål, som Det Europæiske Råd i Lissabon fastsatte, er nødvendigt at indtage en ledende plads i viden- og innovationssamfundet og i den viden- og innovationsbaserede økonomi, der er de nye drivkræfter for vækst og udvikling.

17. De teknologiske forandringer skal også give sig udslag i en bedre levestandard og bedre levevilkår, der kan komme hele samfundet til gode. Den nye informations- og kommunikationsteknologi giver således enestående muligheder, som bør udnyttes fuldt ud, idet man dog bør sørge for ikke at udvide skellet mellem dem, der har adgang til den nye viden, og dem, der ikke har det.

18. Den økonomiske integration og oprettelsen af bi- eller multinationale virksomheder medfører øget mobilitet for kvinder og mænd mellem EU-landene. Denne tendens, der allerede er fremherskende for unge med videregående uddannelser og ledere, skal støttes og fremmes, navnlig for lærere, forskere og personer under uddannelse. Der skal på passende vis tages hensyn til dette krav inden for rammerne af de nationale uddannelsessystemer. EU-reglerne skal i øvrigt moderniseres og forbedres for at sikre, at arbejdstagere, der benytter sig af deres ret til mobilitet, bevarer deres sociale rettigheder.

19. Gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union og tilstedeværelsen af et stort indre marked medfører, at det bliver lettere at sammenligne omkostninger og priser. Denne integration, der vil forbedre konkurrenceevnen, giver sig udslag i omlægninger af produktionsapparatet og forandringer i bestemte sektorer, som skal styres og følges op af en øget indsats for at forbedre arbejdstagernes kvalifikationer og uddannelse. Det er nødvendigt at udvikle en positiv tilgang til disse forandringer ved at inddrage virksomhederne og arbejdstagerne.

20. Fortsat og ikke-inflatorisk vækst i Den Økonomiske og Monetære Union indebærer også, at lønudviklingen skal være forenelig med bl.a. produktivitetsudviklingen i den enkelte medlemsstat og med traktaternes bestemmelser om opretholdelse af stabile priser.

21. Befolkningens aldring er en udfordring for alle medlemsstater. Den kræver ud over en fortsættelse af de relevante politikker på familie- og børneområdet nye løsninger, hvad enten det drejer sig om at øge kvinders erhvervsfrekvens, at lette og støtte fastholdelsen af de ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet, om pensionsordningernes bæredygtighed eller om foranstaltninger til finansiering af forsørgerbyrden.

22. Tilvejebringelsen af et højt beskæftigelsesniveau og forøgelsen af kvinders erhvervsfrekvens, hvorved pensionsbyrden pr. beskæftiget kan nedbringes, vil gøre det lettere at overkomme stigningen i antallet af ældre. Det er nødvendigt at sikre en lettere adgang til arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, tilpasning af de sociale sikringsordninger for at fremme aktiviteten og styrke sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv.

23. Social samhørighed, afvisning af alle former for udstødelse og diskrimination samt sikring af ligebehandling af kvinder og mænd udgør grundlæggende værdier i den europæiske sociale model, som blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde i Lissabon. Beskæftigelse er den bedste beskyttelse imod social udstødelse. Væksten bør komme alle til gode, hvilket forudsætter, at de frivillige aktioner fortsættes og intensiveres, navnlig i de vanskelige kvarterer, for at tage højde for udstødelses- og ulighedsfænomenernes kompleksitet og mange forskellige dimensioner. Ligesom beskæftigelsespolitikken spiller den sociale beskyttelse en afgørende rolle, uden at man af den grund må glemme betydningen af andre faktorer som f.eks. bolig, uddannelse, sundhed, information og kommunikation, mobilitet, sikkerhed og retfærdighed, fritid og kultur. Det er ligeledes vigtigt, at det lykkes at integrere de tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på EU's område.

24. Udvidelsen er en udfordring for Den Europæiske Union, ikke mindst på det sociale område. Unionen skal aktivt støtte den indsats, ansøgerlandene allerede har gjort for at tilpasse og omlægge deres sociale systemer, og skabe en proces, hvor omstilling og fremskridt følges ad. Ansøgerlandene står således ikke kun over for den væsentlige udfordring, som tilpasningen og omlægningen af deres systemer indebærer, men er ligeledes konfronteret med de fleste af de problemer, som EU's nuværende medlemsstater er i færd med at løse. Det er derfor nødvendigt, at der tages hensyn til udvidelsesperspektivet på alle social- og arbejdsmarkedspolitikkens områder.

25. Globaliseringen af samhandelen og de finansielle forbindelser vil i kraft af øget konkurrence stille større krav til konkurrenceevnen, hvilket vil få konsekvenser for socialpolitikken (f.eks. indvirkningen på lønomkostningerne af de sociale bidrag). De multilaterale forhandlinger, hvor de økonomiske aspekter dominerer, får i stadig højere grad en social dimension (f.eks. debatter om grundlæggende sociale rettigheder og spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed). EU må organisere sig på en sådan måde, at det sikres, at der i internationale forhandlinger tages hensyn til de sociale aspekter.

26. For at vi kan tage disse nye udfordringer op, bør dagsordenen tjene til at sikre, at der sker en uddybning og modernisering af den europæiske sociale model, og at der sker en forbedring af kvaliteten på alle social- og arbejdsmarkedspolitikkens områder. Kvaliteten af uddannelserne, af arbejdet, af forholdet mellem ledelsen og arbejdstagerne samt kvaliteten af social- og arbejdsmarkedspolitikken som helhed udgør faktorer, der er af væsentlig betydning for EU's evne til at opfylde de mål, det har sat sig for så vidt angår konkurrenceevne og fuld beskæftigelse. Den konkrete udmøntning af denne indsats og de tiltag, der iværksættes på fællesskabsplan, skal under overholdelse af nærhedsprincippet, navnlig tage sigte på at nå fælles mål, idet der lægges størst mulig vægt på den sociale dialog.

27. Samtlige aktører, EU-institutionerne (Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen), medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, det civile samfund og virksomhederne har en rolle at spille.

28. Hvis den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skal gennemføres, må den bygge på hele spektret af fællesskabsinstrumenter: den åbne koordinationsmetode, lovgivningen, den sociale dialog, strukturfondene, støtteprogrammerne, en integreret strategi for de forskellige politikker, analyse og forskning.

29. Dagsordenen afspejler en erkendelse af, at der fuldt ud skal tages hensyn til nærhedsprincippet og til de forskelle, der er mellem medlemsstaterne med hensyn til traditioner og vilkår på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.

30. Dagsordenen skal også være dynamisk, således at den løbende kan tilpasses den økonomiske og social udvikling.

31. Styrkelse og modernisering af den europæiske model, så den svarer til de nye krav, indebærer, at man drager alle konsekvenser af vekselvirkningen mellem økonomisk vækst, beskæftigelse og social samhørighed ved fastlæggelsen af EU's politikker. Det er på dette grundlag, at de strategiske valg for disse politikker skal fastlægges.

32. Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) foreslår under hensyn til de retningslinjer, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira, og på baggrund af meddelelsen fra Kommissionen, at Det Europæiske Råd i Nice tilslutter sig:

I. Flere og bedre jobs

IV. Modernisering af social beskyttelse

V. Fremme af ligebehandling af mænd og kvinder

Kommissionen opfordres til:

at fremsætte passende forslag og udøve sine gennemførelses- og kontrolbeføjelser i medfør af fællesskabsretten i overensstemmelse med den rolle, den er tillagt ved traktaten

i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon vedrørende den åbne koordinationsmetode at understøtte denne ved hjælp af passende initiativer, især gennem udformning af indikatorer i samarbejde med Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse.

Rådet

i sammensætningen beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik har til opgave at iværksætte den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden under inddragelse af de øvrige rådssammensætninger

behandler, med henblik på vedtagelse, for hele den periode, som den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden vedrører, passende forslag, som fremsættes af Kommissionen, under inddragelse af Europa-Parlamentet efter de regler, der er fastsat i traktaten

fastlægger og ajourfører i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon vedrørende den åbne koordinationsmetode, retningslinjerne, passende eller fælles mål; fastlægger eventuelt kvantitative og kvalitative indikatorer og evalueringskriterier; pålægger Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse at støtte Rådets arbejde, idet de i særlig grad tager hensyn til bidragene fra arbejdsmarkedets parter samt ngo'ernes bidrag for så vidt angår social udstødelse; tilkendegiver sin tilfredshed med Europa-Parlamentets ønske om at blive medinddraget fuldt ud i gennemførelsen heraf og om at etablere passende kontakter.

Det henstilles til arbejdsmarkedets parter, at de:

fuldt ud udnytter de muligheder, der ligger i traktaten for så vidt angår overenskomstmæssige forbindelser og fælles aktioner og forud for det årlige forårsmøde i Det Europæiske Råd meddeler, hvilke fælles aktioner de har gennemført eller har planlagt at gennemføre;

i denne sammenhæng fremlægger et første fælles bidrag til Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001.

Medlemsstaterne:

sikrer gennemførelse på nationalt plan af de retsakter, som Rådet har vedtaget;

omsætter i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon vedrørende den åbne koordinationsmetode disse retningslinjer, disse passende eller fælles mål til nationale, regionale og lokale politikker ved at fastsætte specifikke mål og ved at vedtage foranstaltninger, der tager hensyn til nationale, regionale og lokale forskelle.

Det henstilles til Kommissionen, at den:

i sin årlige sammenfattende rapport fremlægger de initiativer, som den har taget, og lægger vægt på bidragene fra alle de andre aktører i moderniseringen og forbedringen af den europæiske sociale model med henblik på at gennemføre det strategiske mål, der blev fastsat i Lissabon

i den forbindelse sikrer den opfølgning af og kontrol med gennemførelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som Det Europæiske Råd i Lissabon udbad sig, inden for rammerne af meddelelsen af 28. juni 2000 og nedenstående retningslinjer, og sikrer en midtvejsrevision af dagsordenen i 2003; med dette formål og med henblik på forårsmødet i Det Europæiske Råd forelægger en årlig resultattavle over de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af aktionerne

Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik):

– drøfter Kommissionens rapporter og resultattavle;

a) Forøgelse af erhvervsfrekvensen ved at intensivere politikker, som skal skabe bedre mulighed for at forene familie- og arbejdsliv for både mænd og kvinder og fremme adgangen til eller opretholdelse af beskæftigelse for bestemte persongrupper (især langtidsledige, handicappede arbejdstagere, ældre arbejdstagere og minoriteter): den sammenlignende analyse, som Kommissionen skal foretage inden 2002 om strukturelle faktorer, der kan opmuntre til indtræden på arbejdsmarkedet, og fastlæggelse af retningslinjer for beskæftigelsen, navnlig ved at fastsætte et nyt resultatvurderingskriterium vedrørende forbedringen af strukturerne for børnepasning.

b) Styrkelse og videreførelse af den samordnede strategi for beskæftigelsen med udgangspunkt i Beskæftigelsesudvalgets arbejde. Iværksættelse i 2002 af en revision og evaluering af denne strategis gennemslagskraft med henblik på at afklare den videre udvikling af strategien.

c) I den forbindelse større hensyn til målene for bedre jobs og til strategiens betydning for væksten som et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre det attraktivt at arbejde. En meddelelse fra Kommissionen i 2001 vil omhandle beskæftigelsespolitikkens bidrag til kvaliteten i beskæftigelsen i alle dens aspekter (herunder arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed, lønforhold, ligestilling mellem kønnene, ligevægt mellem fleksibilitet og sikkerhed, sociale relationer). Beskæftigelsesudvalget vil på denne baggrund aflægge rapport om spørgsmålet i slutningen af 2001, så der kan blive fastlagt indikatorer, der gør det muligt at sikre opfølgningen heraf.

d) Bekæmpelse af langtidsarbejdsløsheden ved at udvikle aktive strategier til forebyggelse og reintegration på grundlag af en tidlig indkredsning af de individuelle behov og en forbedring af beskæftigelsesegnetheden.

e) Støtte af beskæftigelsesstrategiens lokale og regionale dimension inden for denne ramme. Den regionale dimension vil kræve en strategisk fremgangsmåde på alle niveauer og på europæisk niveau og vil eventuelt kræve forskellige og målrettede politikker for forskellige regioner med henblik på at indfri de mål, der blev fastlagt i Lissabon, og at opnå en styrkelse af den regional samhørighed.

f) Forbedring af den faktiske adgang til grunduddannelse og livslang uddannelse, herunder især inden for ny teknologi med henblik på at undgå et mangelfuldt kvalifikationsniveau. Strategierne på dette område bør afspejle, at det offentlige, arbejdsmarkedets parter og den enkelte er fælles om ansvaret med passende medvirken fra det civile samfund. Arbejdsmarkedets parter opfordres til at forhandle sig frem til foranstaltninger, der skal forbedre uddannelsen efter endt skolegang og erhvervsuddannelsen med henblik på at øge tilpasningsevnen. De opfordres ligeledes til sammen med regeringerne til inden udgangen af 2001 at meddele Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik), hvilke foranstaltninger der er truffet på europæisk eller nationalt plan som led i de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen. Der vil blive holdt en konference om dette emne i 2002 for de berørte aktører. Der vil blive indført en pris for pionervirksomheder.

g) Fremme af fastlæggelsen og formidlingen af god praksis vedrørende informationssamfundets beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i tæt samarbejde med Gruppen på Højt Niveau vedrørende dette spørgsmål og yderligere udvikling af aspektet "de menneskelige ressourcer" af eEurope-planen.

i) Overvejelser vedrørende forbindelserne mellem migrationsstrømmene og beskæftigelsespolitikken i den periode, hvor den sociale- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden gennemføres.

j) Opfordring til Kommissionen om inden for rammerne af de beføjelser, som traktaten tillægger den på området, at fortsætte sin gennemgang af forholdet mellem socialpolitikken og konkurrencepolitikken og samtidig bibeholde de relevante kontakter til medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter.

De dybtgående forandringer i økonomien og arbejdet, som især skyldes fremkomsten af den videnbaserede økonomi og globaliseringen, tager fart og berører alle medlemsstaterne. De kræver nye fælles løsninger, som tager hensyn til lønmodtagernes forventninger. Den sociale dialog og medbestemmelse skal skabe betingelser for, at lønmodtagerne kan deltage i forandringerne, ved at man foregriber udviklingen i virksomhederne, de forskellige sektorer i industrien og i de relevante geografiske områder. Bestræbelserne på at fastlægge fælles innovative rammer, som er tilpasset de nye former for beskæftigelse, skal gøre det muligt at fremme den enkelte lønmodtagers mobilitet og accept af mere og mere forskelligartede arbejdssituationer, ved at der skabes overgange mellem disse situationer eller successive jobs. De foranstaltninger, der skal træffes for at ledsage disse forandringer, skal bygge på en afbalanceret anvendelse af de forskellige eksisterende fællesskabsinstrumenter, herunder navnlig den åbne koordinationsmetode og give arbejdsmarkedets parter vide rammer for initiativer.

a) Styrkelse af arbejdstagernes inddragelse i forvaltningen af forandringerne på arbejdsmarkedet ved inden 2002 at forbedre fællesskabsrammen vedrørende arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt og få medindflydelse (revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, fortsat behandling af direktiverne om information og høring og om den sociale dimension af det europæiske selskab)

b) Bl.a. på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen udvikles i 2002 fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

c) Hensyntagen til ændringer i arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene i forbindelse med de europæiske økonomiers voksende indbyrdes afhængighed ved:

d) Støtte af initiativer i tilknytning til virksomhedernes sociale ansvar og styring af forandringerne gennem en meddelelse fra Kommissionen.

e) Forbedring af den makroøkonomiske dialog, som fastsat af Det Europæiske Råd i Köln, således at den fuldt ud bidrager til det positive og dynamiske samspil mellem de politikker, der føres på henholdsvis det økonomiske, det sociale og det beskæftigelsesmæssige område. Fremme af udvekslinger af oplysninger mellem fællesskabsinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter om den igangværende udvikling med hensyn til løndannelse og aflønningens sammensætning.

f) Tilrettelæggelse af udveksling af synspunkter om individuelle afskedigelser inden 2004, under hensyntagen til de sociale sikringsydelser og de nationale karakteristika på arbejdsmarkedet.

g) I 2001 supplering af EF-lovgivningen om arbejdstid ved at færdiggøre bestemmelserne vedrørende vejtransportsektoren. Teksten om harmonisering af de sociale bestemmelser inden for sø- og lufttransport fremmes.

Tilbagevenden til vedvarende økonomisk vækst og udsigten til fuld beskæftigelse betyder ikke, at der spontant bliver mindre fattigdom og udstødelse i Den Europæiske Union. Det gør det derimod endnu mere uacceptabelt, at disse fænomener fortsat eksisterer. Det Europæiske Råd i Lissabon understregede nødvendigheden af at gøre en markant indsats for at få udryddet fattigdommen. Denne vilje, som der er givet udtryk for på højeste niveau i hver af staterne, skal omsættes til praksis ved, at alle de lokale aktører, herunder navnlig ngo'er og den sociale sektor, mobiliseres, og den skal ledsages af foranstaltninger til sikring af ligebehandling af alle statsborgere i tredjelande, som har lovlig bopæl på EU's område.

a) Inden juni 2001 og i henhold til den åbne koordinationsmetode, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon, iværksættes en national handlingsplan for en periode på 2 år til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse på grundlag af mål, der er vedtaget i fællesskab. Denne plan fastlægger de fremskridt, som de nationale politikker tager sigte på, samt nævner de indikatorer, der er anvendt til at vurdere resultaterne af de trufne foranstaltninger. Fra 2001 skal man på grundlag af de indikatorer, som medlemsstaterne har indskrevet i deres nationale handlingsplaner, arbejde på at skabe sammenhæng mellem disse indikatorer og fastlægge alment accepterende indikatorer.

b) De muligheder, som den nye informations- og kommunikationsteknologi tilbyder, udnyttes for at nedbringe den sociale udstødelse ved at fremme adgang for alle til videnssamfundet; med henblik herpå iværksættes Kommissionens handlingsplan "eEurope - et informationssamfund for alle", der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Feira.

c) Det skal sikres, at der efter de første nationale handlingsplaner følges op på henstillingen fra 1992 om de minimumsgarantier for midler, der skal sikres gennem ordningerne for social beskyttelse, ligesom eventuelle initiativer til at ledsage de fremskridt, der gøres på dette område, skal undersøges.

d) Medlemsstaternes indsats inden for bypolitik skal støttes gennem erfaringsudveksling, således at social og rumlig opdeling kan bekæmpes.

e) Den Europæiske Socialfonds betydning skal evalueres, herunder fællesskabsinitiativet Equal, for så vidt angår fremme af social inddragelse.

f) Det skal sikres, at Fællesskabets lovgivning om bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering gennemføres effektivt. Der udvikles udveksling af erfaringer og af bedste praksis for at styrke disse politikker.

g) Der skal i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors iværksættes en mere effektiv integrationspolitik, der omfatter alle statsborgere i tredjelande, der har lovlig bopæl på EU's område, med det formål at tilbyde dem rettigheder og pligter, der svarer til EU-borgernes. Der udvikles udveksling af erfaringer med de integrationspolitikker, der føres på nationalt plan.

h) Alle foranstaltninger til sikring af en bedre integration af handicappede på alle områder af det sociale liv skal udvikles, ikke mindst i forbindelse med Det Europæiske Handicapår 2003.

i) Der skal skabes de rette betingelser for et effektivt partnerskab med arbejdsmarkedets parter, ngo'er, lokale forvaltninger og organisationer, der administrerer sociale tjenester. Virksomhederne skal inddrages i dette partnerskab for at styrke deres sociale ansvarlighed.

a) Samarbejdet og udvekslingerne mellem staterne om strategier, som kan garantere sikre og bæredygtige pensioner for fremtiden, skal fortsættes: medlemsstaterne indsender nationale bidrag med henblik på Det Europæiske Råd i Stockholm (marts 2001), Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) vil sende en undersøgelse herom til Det Europæiske Råd i Göteborg (juni 2001), som vil udstikke de følgende etaper.

b) På baggrund af de politikker, som hver af medlemsstaterne har ført, analyseres de tilpasninger, der er foretaget i de sociale beskyttelsesordninger, samt de fremskridt, der skal gøres for at gøre det mere fordelagtigt at arbejde og at fremme en sikker indkomst (2002) samt sikre en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.

c) Der skal inden 2003 afsluttes en overvejelse af, hvordan man under overholdelse af solidaritetskravene kan sikre bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet under hensyn til virkningen af befolkningens aldring (længerevarende behandlingsforløb): rapport fra Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) i forbindelse med Rådet (sundhed).

d) På grundlag af analyser, der er foretaget på Kommissionens vegne, undersøges udviklingen af situationen med hensyn til adgang på tværs af grænserne til behandling og sundhedsprodukter af høj kvalitet.

e) Man skal i dagsordenens gennemførelsesperiode sikre opfølgning og evaluering af det udbyggede samarbejde med hensyn til social beskyttelse samt overveje og udvikle relevante indikatorer på dette område.

Fremme af ligestilling mellem kønnene gennemføres gennem hele den sociale dagsorden og suppleres med en række specifikke foranstaltninger vedrørende både kvinders adgang til beslutningsprocessen og styrkelse af retten til ligebehandling samt med hensyn til sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv.

a) Begrebet ligebehandling af mænd og kvinder indarbejdes på alle relevante områder, navnlig de områder, der henhører under den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, i udformning, opfølgning og evaluering af politikker, idet der indføres hensigtsmæssige mekanismer og instrumenter, som f.eks. evalueringer af virkningerne efter område, opfølgningsinstrumenter og kriterier for evaluering af resultatet.

b) Kvinders adgang til deltagelse i beslutningsprocessen udvikles, idet der i hver enkelt medlemsstat fastsættes passende mål eller mål for fremskridtene samt frister herfor i den offentlige og den økonomiske og sociale sektor.

c) Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi for ligebehandling af mænd og kvinder (2001-2005) iværksættes, de foreslåede ændringer til direktivet fra 1976 om ligebehandling behandles med henblik på vedtagelse, og retten til ligebehandling styrkes ved, at der inden 2003 vedtages et direktiv baseret på artikel 13 i EF-traktaten til fremme af ligebehandling af mænd og kvinder på andre områder end beskæftigelse og erhvervsaktivitet.

d) Kendskabet skal udvikles, udnyttelsen af midler, og udvekslingen af erfaringer skal ske i fællesskab, især ved oprettelse af et europæisk institut for ligebehandling af mænd og kvinder og et ekspertnet. Projektvurderingen skal være foretaget i 2001.

e) Initiativerne og foranstaltningerne til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen udvides og styrkes, især med hensyn til løn. Det eksisterende initiativ for kvindelige iværksættere udbygges.

f) Der sikres en bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv, især ved at fremme en pasning af høj kvalitet af børn og afhængige personer.

Udvidelsen og forbindelserne udadtil er på flere måder en udfordring og en lejlighed til at gøre en EF-indsats på det sociale område. Det er nødvendigt at fremme udvekslingen af erfaringer og strategier med ansøgerlandene, især for sammen mere effektivt at give sig i kast med udfordringer som fuld beskæftigelse og bekæmpelse af social udstødelses samt fremme en integreret økonomisk og social dagsorden, der svarer til den europæiske strategi, i de internationale organer.

a) Udvidelsen forberedes med henblik på at fremme det økonomiske og sociale fremskridt i den udvidede Union:

b) Der skal udvikles en samordnet holdning til de internationale sociale spørgsmål inden for rammerne af de multilaterale institutioner (De Forenede Nationer, Verdenssundhedsorganisationen, Europarådet, Den Internationale Arbejdsorganisation og i givet fald i WTO og OECD)

c) Den sociale dimension i samarbejdspolitikken skal udbygges, især bekæmpelsen af fattigdom, udviklingen af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet samt hensynet til ligestilling mellem mænd og kvinder (navnlig som led i Euro-Middelhavs-processen).

– tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse bør ikke defineres en gang for alle, men tage hensyn til den hurtige udvikling i vort økonomiske, videnskabelige og teknologiske miljø

– den liberalisering af markedet for visse tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som er blevet foretaget i forbindelse med programmet for det indre marked, har haft en positiv indvirkning på disse tjenesteydelser med hensyn til tilgængelighed, kvalitet og pris

– tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse bidrager til den europæiske konkurrenceevne i kraft af veldefinerede mål: beskyttelse af forbrugerinteresse, forbrugersikkerhed, social samhørighed og fysisk planlægning, bæredygtig udvikling

– vigtigheden af principperne om neutralitet og frihed samt proportionalitetsprincippet bekræftes. Disse principper sikrer, at medlemsstaterne frit kan fastlægge opgaver og regler for forvaltning og finansiering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, idet det er Kommissionens ansvar at påse, at det indre markeds regler og konkurrencereglerne bliver overholdt

– udførelsen af opgaver i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse skal leve op til de legitime forventninger hos forbrugerne og borgerne, der ønsker overkommelige priser i et gennemsigtigt prissystem og lige adgang til de tjenesteydelser af høj kvalitet, som er absolut nødvendige for deres økonomiske, stedlige og sociale integration.

– Det indre markeds regler og konkurrencereglerne bør gennemføres på en sådan måde, at opgaver i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse kan udføres under forhold, som gør dem juridisk sikre og økonomisk levedygtige, og opretholder bl.a. princippet om ligebehandling og om kvaliteten og kontinuiteten af disse tjenester. Derfor bør forbindelsen mellem finansieringsformerne for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og anvendelsen af reglerne om statsstøtte præciseres nærmere. Navnlig må det erkendes, at det er legitimt at yde støtte som kompensation for ekstraudgifterne ved udførelsen af opgaver af almindelig økonomisk interesse i fuld overensstemmelse med artikel 86, stk. 2.

– Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse bidrager til den økonomiske vækst og den sociale velfærd, hvilket fuldt ud berettiger, at der – under overholdelse af subsidiaritetsprincippet – regelmæssigt foretages en evaluering af den måde, opgaverne udføres på, navnlig for så vidt angår tjenesteydelsernes kvalitet, tilgængelighed og sikkerhed samt pris, rimelighed og gennemskuelighed . Denne evaluering kan udføres på grundlag af en udveksling af god praksis eller ved peer-evaluering, bidrag fra medlemsstaterne og rapporter fra Kommissionen, på det relevante niveau, f.eks. inden for rammerne af Cardiff-processen. Borgerne og forbrugerne kan også høres, bl.a. via et forum som "Det indre marked i borgernes og SMV'ernes tjeneste".

– Disse drøftelser, som foregår på grundlag af traktatens artikel 16, har vist, at det er vigtigt at foretage indgående overvejelser om disse spørgsmål.

A. som tager i betragtning, at det i EF-traktatens principper slås fast, at Fællesskabets indsats skal sigte mod et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed, forbrugerne og miljøet, samt at disse mål skal integreres i Den Europæiske Unions politikker og aktioner;

B. som tager i betragtning, at det i traktatens artikel 174, stk. 2, anerkendes, at forsigtighedsprincippet indgår blandt de principper, som der skal tages hensyn til i Fællesskabets politik på miljøområdet; dette princip finder ligeledes anvendelse hvad angår menneskers sundhed samt dyre- og plantesundhed;

C. som tager i betragtning, at det vil kunne være hensigtsmæssigt til sin tid og i de relevante fora at undersøge, om det er nødvendigt og muligt i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis også at indarbejde forsigtighedsprincippet formelt i andre af traktatens bestemmelser navnlig i forbindelse med sundhed og forbruger beskyttelse;

D. som minder om, at anerkendelsen af forsigtighedsprincippet skal i ses i sammenhæng med bæredygtig udvikling;

E. som minder om, at dette princip er indeholdt i forskellige internationale tekster, navnlig i Rio-erklæringen fra 1992, i konventionen om klimaændringer fra 1992, i konventionen om den biologiske mangfoldighed fra 1992, i protokollen om biosikkerhed fra 2000 samt i flere konventioner om beskyttelse af havmiljøet;

F. som understreger betydningen af de drøftelser, der er i gang inden for rammerne af Codex Alimentarius;

G. som tager i betragtning, at forsigtighedsprincippet ikke bør anvendes til at træffe foranstaltninger til skjult begrænsning af samhandelen;

H. som tager de generelle målsætninger i præamblen til aftalen om oprettelse af WTO i betragtning, navnlig dem, der vedrører bæredygtig udvikling og beskyttelse og bevarelse af miljøet; som henviser til de generelle undtagelser, der er fastlagt i artikel XX i GATT og i artikel XIV i GATS, og som tager i betragtning, at der i artikel 5, stk. 7, i aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS) fastsættes forskrifter for den fremgangsmåde, som skal følges i tilfælde af risiko og utilstrækkeligt videnskabeligt belæg; som i øvrigt henviser til aftalen om tekniske handelshindringer, der åbner mulighed for at tage hensyn til sådanne risici for menneskers sundhed og sikkerhed, plante- og dyrelivet og for miljøet, som manglende anvendelse af foranstaltninger vil kunne medføre;

I. som tager i betragtning, at Den Europæiske Union lægger stor vægt på bistand til udviklingslandene, så de kan deltage i SPS-aftalen og aftalen om tekniske handelshindringer, i betragtning af de særlige vanskeligheder, disse lande har i denne forbindelse;

J. som minder om henstillingerne fra WTO-panelerne, navnlig appelinstansen i hormonsagen, vedrørende WTO-medlemmernes ret til at fastlægge deres eget passende sundhedsbeskyttelsesniveau, der kan være højere end det, der følger af de nuværende standarder, direktiver og henstillinger, samt til at tage hensyn til eksperters mindretalsudtalelser;

K. som er opmærksom på, at de offentlige myndigheder har ansvaret for at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundheden og miljøet, og at de bør reagere på offentlighedens øgede bekymringer over de risici, som den potentielt kan blive udsat for;

1. ser positivt på Kommissionens initiativ om at forelægge en meddelelse om forsigtighedsprincippet, hvis store linjer det erklærer sig enigt i;

2. mener, at forsigtighedsprincippet finder anvendelse på Fællesskabets og medlemsstaternes politikker og aktioner, og at det vedrører de offentlige myndigheders indsats, både i EU-institutionerne og i medlemsstaterne, samt at disse offentlige myndigheder bør bestræbe sig på at få dette princip anerkendt fuldt ud i de relevante internationale fora;

3. konstaterer, at forsigtighedsprincippet gradvist vinder indpas som folkeretligt princip med hensyn til sundheds- og miljøbeskyttelse;

4. mener, at WTO's regler a priori giver mulighed for at tage hensyn til forsigtighedsprincippet;

5. mener, at Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til folkeretten har ret til at indføre det beskyttelsesniveau, som efter deres vurdering er passende i forbindelse med risikostyring, og at de således for at nå dette mål kan træffe passende foranstaltninger i henhold til forsigtighedsprincippet, samt at det ikke altid er muligt på forhånd at fastlægge det passende beskyttelsesniveau for alle situationer;

6. finder det nødvendigt at fastlægge retningslinjer for brugen af forsigtighedsprincippet for at få klarhed over vilkårene for dets anvendelse;

7. mener, at forsigtighedsprincippet bør anvendes, når muligheden for skadelige virkninger for sundheden eller miljøet er blevet påvist, og når en foreløbig videnskabelig vurdering af risikoen på grundlag af de oplysninger, der står til rådighed, ikke giver mulighed for at drage sikre konklusioner om risikoniveauet;

8. mener, at en videnskabelig vurdering af risikoen bør følge en logisk fremgangsmåde, hvormed det tilstræbes at identificere faren, at beskrive den, at vurdere eksponeringen samt at be skrive risikoen, i overensstemmelse med allerede eksisterende procedurer, som er anerkendt på fællesskabsniveau og internationalt niveau, og mener, at det på grund af utilstrækkelige oplysninger og farens art eller akutte karakter ikke altid er muligt at gennemføre disse etaper systematisk;

9. mener, at de offentlige myndigheder for at foretage en risikovurdering bør etablere en passende forskningsramme ved bl.a. at støtte sig til videnskabelige udvalg og til relevante videnskabelige drøftelser, der føres på nationalt og internationalt niveau, og at de har ansvaret for iværksættelsen af den risikovurdering, der skal foretages tværfagligt, kontradiktorisk, uafhængigt og gennemsigtigt;

10. mener, at risikovurderingen ligeledes bør lade det fremgå, hvis der er mindretalssynspunkter. Sådanne synspunkter bør kunne komme til udtryk, og de berørte aktører bør have kendskab til dem, navnlig i det omfang de anskueliggør den manglende videnskabelige sikkerhed;

11. bekræfter, at de ansvarlige for den videnskabelig vurdering og de ansvarlige for risikostyringen bør være adskilt for så vidt angår deres funktioner, samtidig med at det anerkendes, at der er behov for at udvikle en konstant dialog mellem dem;

12. mener, at foranstaltningerne med henblik på risikostyring skal træffes af de ansvarlige offentlige myndigheder på grundlag af en politisk vurdering af det ønskede beskyttelsesniveau;

13. mener, at samtlige foranstaltninger, der gør det muligt at nå det ønskede beskyttelsesniveau, bør overvejes i forbindelse med valget af de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på risikostyring;

14. mener, at der under alle etaper bør være åbenhed, navnlig under risikovurderingen og risikostyringen, herunder under opfølgningen af de foranstaltninger, som der er truffet beslutning om;

15. mener, at civilsamfundet bør inddrages, og at der bør lægges særlig vægt på at høre alle interesserede parter på et så tidligt stadium som muligt;

16. mener, at der bør sikres en passende formidling vedrørende de videnskabelig udtalelser og foranstaltningerne til risikostyring;

17. finder, at de trufne foranstaltninger bør overholde proportionalitetsprincippet under hensyntagen til risici på kort og lang sigt og med henblik på det ønskede høje beskyttelsesniveau;

18. finder, at foranstaltningerne ikke bør føre til vilkårlig eller uberettiget diskrimination for så vidt angår gennemførelsen; når der findes flere muligheder for at nå samme beskyttelses niveau for sundheden eller miljøet, bør der træffes sådanne foranstaltninger, som er mindst restriktive for handelen;

19. finder, at foranstaltningerne bør stemme overens med de foranstaltninger, som tidligere er blevet truffet i lignende situationer, eller bygge på lignende fremgangsmåder under hensyn til den seneste videnskabelige udvikling og udviklingen med hensyn til det ønskede beskyttelsesniveau;

20. understreger, at en forudsætning for de vedtagne foranstaltninger er, at der er foretaget en undersøgelse af fordele og omkostninger ved aktionen eller ved ikke at iværksætte en aktion. I denne undersøgelse bør der tages hensyn til sociale og miljømæssige omkostninger samt til, i hvilket omfang befolkningen vil kunne acceptere de forskellige valgmuligheder, og den bør, når det er muligt, omfatte en økonomisk analyse, idet de krav, der gælder med hensyn til beskyttelse af folkesundheden, herunder miljøets indvirkning på folkesundheden, må komme i første række;

21. mener, at afgørelser, der træffes i henhold til forsigtighedsprincippet, skal tages op til fornyet overvejelse på baggrund af udviklingen af den videnskabelige viden. Med henblik herpå skal opfølgningen af disse afgørelsers virkninger sikres, og der bør foretages supplerende undersøgelser med henblik på at reducere usikkerhedsniveauet;

22. mener, at de kompetente myndigheder ved fastlæggelsen af foranstaltninger, der træffes i henhold til forsigtighedsprincippet, og i forbindelse med opfølgningen heraf har mulighed for i det enkelte tilfælde på grundlag af klare regler, som er fastlagt på passende niveau, at bestemme, hvem det påhviler at tilvejebringe de nødvendige videnskabelige elementer med henblik på en mere fuldstændig risikovurdering.

Dette kan være forskelligt alt efter tilfældet, men formålet skal være at finde en tilfredsstillende ligevægt mellem de offentlige myndigheder, de videnskabelige organer og virksomhederne, særlig under hensyn til de forpligtelser, der påhviler virksomhederne på grund af deres aktiviteter.

23. forpligter sig til at gennemføre principperne i denne resolution;

24. opfordrer Kommissionen til

25. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til

ERKLÆRING OM DE SÆRLIGE FORHOLD, DER KENDERTEGNER SPORTEN

1. Det Europæiske Råd har noteret sig den rapport om sporten, som Europa-Kommissionen forelagde Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 med henblik på at beskytte de nuværende strukturer inden for sporten og bevare sportens sociale funktion inden for Den Europæiske Union. Sportsorganisationerne og medlemsstaterne har hovedansvaret for forhold, der vedrører sportens verden. Selv om Fællesskabet ikke har direkte kompetence på dette område, skal det i henhold til traktatens forskellige bestemmelser tage hensyn til sportens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner, der udgør dens særlige kendetegn, for at respektere og fremme den etik og den solidaritet, der er nødvendig for at bevare sportens sociale rolle.

2. Det Europæiske Råd ønsker navnlig at bevare den samhørighed og solidaritet, der forener sportslig udøvelse på alle niveauer, fair konkurrence, moralske og materielle interesser samt sportsfolkenes, især de mindreårige sportsudøveres, fysiske integritet.

3. Sport er en menneskelig aktivitet, der bygger på væsentlige sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle værdier. Det er en faktor for integration, deltagelse i samfundslivet, tolerance, accept af forskelle og respekt for regler.

4. Sportslig aktivitet bør være tilgængelig for alle i respekt for den enkeltes ønsker og evner og med en mangfoldighed af konkurrence- eller fritidsprægede aktiviteter, hvad enten disse er organiserede eller individuelle.

5. Udøvelse af fysisk og sportslig aktivitet er for fysisk eller mentalt handicappede et privilegeret middel til individuel udfoldelse, genoptræning, social integration og solidaritet, der derfor skal fremmes. I denne forbindelse udtrykker Det Europæiske Råd sin tilfredshed i anledning af det værdifulde og eksemplariske bidrag, som handicapolympiaden i Sydney har ydet.

6. Medlemsstaterne tilskynder til frivilligt arbejde på sportsområdet gennem foranstaltninger, der fremmer en relevant beskyttelse af de frivillige og en anerkendelse af den økonomiske og sociale rolle, de spiller, med støtte fra Fællesskabet inden for rammerne af dets kompetencer, når dette er relevant.

7. Det Europæiske Råd understreger, at det lægger vægt på sportsorganisationernes uafhængighed og på deres ret til at organisere sig selv ved hjælp af relevante strukturer for sammenslutning. Det anerkender, at sportsorganisationerne under overholdelse af såvel national lovgivning som EF-lovgivningen og på et demokratisk og gennemsigtigt grundlag har til opgave at organisere og fremme deres disciplin, navnlig for så vidt angår specifikt sportslige regler eller sammensætningen af landshold, således som de selv finder det mest hensigtsmæssigt for at nå deres mål.

8. Det ønsker at fastslå, at fordi der samtidig findes forskellige niveauer for sportsudøvelse, der går fra fritidssport til sport på højt niveau, spiller sportsorganisationerne en central rolle for den solidaritet, der er nødvendig mellem de forskellige niveauer for udøvelse: de giver et bredt publikum adgang til at overvære sportsudøvelsen, ligesom de muliggør menneskelig og finansiel støtte til amatørsport, fremme af lige adgang for mænd og kvinder til sportsudøvelse på alle niveauer, uddannelse af unge, beskyttelse af sportsfolkenes helbred, bekæmpelse af doping samt bekæmpelse af vold og racistisk eller fremmedfjendsk adfærd.

9. Disse sociale funktioner lægger et særligt ansvar på organisationerne og ligger til grund for anerkendelsen af deres kompetence i forbindelse med afholdelsen af konkurrencer.

10. Under hensyn til udviklingen inden for sportens verden bør organisationerne fortsat være det væsentligste element i en organisationsmåde, der sikrer sportslig samhørighed og participatorisk demokrati.

11. Uddannelse af unge sportsfolk er nødvendig for sportens levedygtighed, for landsholdene og for udøvelsen på højt niveau og må derfor fremmes. Sportsorganisationerne skal, eventuelt i partnerskab med de offentlige myndigheder, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at bevare uddannelseskapaciteten i de klubber, der hører under dem, og for kvaliteten af denne uddannelse, under overholdelse af såvel national lovgivning og praksis som EF-lovgivningen.

12. Det Europæiske Råd understreger sportsudøvelsens positive indvirkning på de unge og insisterer på nødvendigheden af, at der navnlig fra organisationernes side lægges særlig vægt på uddannelse og erhvervsuddannelse for unge sportsfolk på højt niveau, således at deres integration på arbejdsmarkedet ikke hæmmes af deres sportskarriere, på deres psykiske ligevægt og deres familiemæssige bånd samt på deres sundhed, navnlig forebyggelse af doping. Det udtrykker tilfredshed med bidraget fra de foreninger og organisationer, som i deres uddannelsesarbejde lever op til disse krav og på denne måde yder et vigtigt socialt bidrag.

13. Det Europæiske Råd udtrykker betænkelighed med hensyn til handelstransaktioner, der udnytter unge sportsudøvere, herunder nye sportsudøvere fra tredjelande, hvis transaktionerne ikke overholder gældende arbejdsmarkedslovgivning eller de truer de unge sportsudøveres sundhed og velbefindende. Det opfordrer sportsorganisationerne og medlemsstaterne til at undersøge sådanne former for praksis og til at overvåge dem og at overveje passende foranstaltninger, når det er relevant.

14. Det Europæiske Råd finder, at den samme økonomiske aktørs ejerskab af eller økonomiske kontrol med flere sportsklubber, der deltager i de samme konkurrencer inden for samme disciplin, kan bringe princippet om fair konkurrence i fare. Sportsorganisationerne opfordres til, hvis det viser sig nødvendigt, at indføre mekanismer til kontrol med forvaltningen af klubberne.

15. Salget af rettighederne til tv-transmission udgør i dag en af de vigtigste indtægtskilder for visse sportsdiscipliner. Det Europæiske Råd finder, at de initiativer, der er taget for at give andre del i nogle af indtægterne fra dette salg på de relevante niveauer og under hensyntagen til national praksis, fremmer solidaritetsprincippet for sportsudøvelse på alle niveauer og inden for alle discipliner.

16. Det Europæiske Råd udtrykker sin stærke støtte til dialogen mellem sportsverdenen, især fodboldverdenens organer, de organisationer, der repræsenterer de professionelle sportsudøvere, Fællesskabet og medlemsstaterne om udviklingen inden for transferreglerne under hensyn til sportens specifikke behov, og således at fællesskabslovgivningen overholdes.

17. Fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne opfordres til under overholdelse af traktaten og inden for deres respektive kompetenceområder fortsat at gennemgå deres politikker ud fra disse generelle principper.

RESOLUTION VEDTAGET AF RÅDET

om en aktionsplan for mobilitet

- definition på og demokratisering af mobilitet i Europa

- fremme af passende finansieringsformer

- øget mobilitet og bedre mobilitetsbetingelser.

– etablering af en netportal, der giver adgang til de forskellige europæiske informationskilder om mobilitet

– anerkendelse af mobilitetsperioder i uddannelsesforløb, som afsluttes med diplom

– uddannelse af lærere og administrativt personale til egentlige mobilitetsaktører, som kan rådgive, vejlede og udarbejde mobilitetsprojekter

– udarbejdelse og vedtagelse af et charter om kvalitet, som kan sikre en god modtagelse af statsborgere fra andre lande, som er under uddannelse

– udarbejdelse af en fortegnelse over mobilitetskanaler og eksisterende god praksis, samt over udveksling af studerende, personer under uddannelse og undervisere

– fastsættelse af, hvordan finansieringen af mobilitet skal fordeles på hhv. Unionen, medlemsstaterne, de lokale myndigheder samt den offentlige og den private sektor.

Den største udfordring for medlemsstaterne er at udvikle en militære kapacitet, der kan stilles til rådighed for EU til krisestyring. Det drejer sig om at mobilisere medlemsstaternes indsats på dette område.

Bidragskonferencen i Bruxelles den 20. november viste, at Europa rent kvantitativt er i stand til fuldt ud at dække behovene i forbindelse med udførelse af de forskellige krisestyringsopgaver, der indgår i det overordnede mål, som blev fastsat i Helsingfors.

Medlemsstaterne gav ved denne lejlighed også udtryk for, at de er besluttede på at gøre den nødvendige indsats for yderligere at forbedre deres operationelle kapacitet med henblik på fuldt ud at dække behovene i forbindelse med de mest krævende Petersberg-opgaver, bl.a. vedrørende beredskabskapacitet, deployeringsevne, varighedskapacitet og interoperabilitet. Med hensyn til de kollektive mål er medlemsstaterne blevet enige om at fortsætte deres arbejde vedrørende kommando og operationsledelse, efterretning samt strategisk luft- og søtransport.

Rådet har godkendt den erklæring om militærkapacitetsbidrag, der blev offentliggjort efter samlingen den 20. november 2000, og definitionen af en "mekanisme for gennemgang af den militære kapacitet".

Denne skal sætte EU i stand til at følge udviklingen og gøre det lettere at opfylde tilsagnene om bidrag med henblik på at nå det overordnede mål, revidere målsætningerne på baggrund af udviklingen og også bidrage til, at der bliver sammenhæng mellem de tilsagn om bidrag, der er indgået i EU-sammenhæng, og for de berørte landes vedkommende de målsætninger, de har accepteret som led i NATOs planlægning og processen vedrørende planlægning og gennemgang under partnerskab for fred. Disse dokumenter findes som bilag til denne rapport.

På de ministermøder med de europæiske NATO-medlemmer uden for EU og andre lande, der ansøger om EU-medlemskab, der er holdt i forlængelse af bidragskonferencen, er der modtaget tilsagn om yderligere bidrag fra disse stater med henblik på deres deltagelse i EU-ledede operationer. Medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med disse bidrag, der øger og styrker den kapacitet, der er til rådighed til EU-ledet krisestyring.

EU har fortsat udviklingen af civil kapacitet på de fire prioriterede områder, som Det Europæiske Råd fastsatte i Feira, nemlig politi, styrkelse af retsstatsprincippet, styrkelse af den civile forvaltning og civil beskyttelse. Arbejdet er blevet koncentreret om at nå det konkrete mål vedrørende politi, hvorefter medlemsstaterne skal være i stand til senest i 2003 at stille 5 000 politifolk til rådighed for internationale missioner, hvoraf 1 000 skal kunne udsendes inden for 30 dage, og om at fastsætte konkrete mål for styrkelse af retsstatsprincippet. Under drøftelserne i Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring er der gjort store fremskridt hen imod dette mål. Der er udviklet en metode og udformet nogle koncepter for gennemførelsen. Det gælder nu om at konkretisere medlemsstaternes tilsagn ved at indkalde frivillige bidrag. Det er desuden blevet konstateret, at Rådets Generalsekretariat permanent har brug for politieksperter.

Arbejdet med styrkelse af retsstatsprincippet, som er den anden prioritet, der blev fastsat i Feira, vil gøre det muligt at fastsætte konkrete mål på dette område, der stemmer overens med udviklingen i EU's politikapacitet. På det seminar herom, der fandt sted i Bruxelles den 25. oktober, fremførte deltagerne de første betragtninger om og retningslinjer for det videre arbejde i Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring. Som led i dette arbejde er der oprettet en database i Rådets Generalsekretariat, som skal indeholde en oversigt over medlemsstaternes kapacitet vedrørende genetablering af retssystemet og fængselsvæsnet.

Der er indledt drøftelser om samarbejde med FN, OSCE og Europarådet. Disse skal fortsætte.

Bidrag fra stater, der ikke er medlemmer af EU, til EU's civile krisestyring, navnlig EU's politimissioner, vil blive behandlet i en positiv ånd efter regler, der skal fastsættes.

Et dokument, der indeholder de vigtigste punkter i det arbejde, der er gennemført vedrørende de civile aspekter af krisestyring, følger som bilag til denne rapport.

Den proces, der er indledt efter Det Europæiske Råds møde i Köln, har til formål at sætte EU i stand til at påtage sig alle aspekter af krisestyring. For at EU kan spille sin rolle fuldt ud på den internationale scene, må det råde over alle de instrumenter, der er nødvendige for en global tilgang til krisestyring, og skal navnlig

For at EU kan påtage sig sit ansvar fuldt ud, har Det Europæiske Råd besluttet at oprette følgende permanente politiske og militære organer, der skal være klar til at påbegynde deres arbejde:

Dokumenterne om disse organers sammensætning, beføjelser og funktion følger som bilag til denne rapport.

Midlerne til driften af disse organer, især militærstaben, bør snarest forøges.

For at sikre, at den civile og militære krisestyring bliver effektiv og sammenhængende, er det absolut nødvendigt at indføre en ordning, der sikrer synergi mellem de civile og militære instrumenter.

Et oplæg hertil (dok. 13957/1/00 REV 1 + COR 1) er forelagt af generalsekretæren/den højtstående repræsentant og taget til efterretning med interesse. Rådets Generalsekretariat har også udsendt et andet dokument om krisestyringsprocedurer, som bl.a. indeholder et bilag om Situationscentret. Dette dokument vil blive analyseret indgående, hvorefter der vil blive foretaget prøver og øvelser, således at det eventuelt kan tilpasses på grundlag af erfaringerne, inden det godkendes.

I denne krisestyringsplan spiller PSC en central rolle i fastlæggelsen og opfølgningen af EU's reaktion på en krise. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant, der kan være formand for PSC, spiller en vigtig rolle som igangsætter. Han bidrager også til at gøre EU's aktion og politik effektiv og synlig.

EU's projekt er åbent. For at opnå en effektiv krisestyring ønsker EU at få bidrag fra de europæiske NATO-medlemmer uden for EU og andre lande, der søger om EU-medlemskab, især dem, der har vilje og kapacitet til at stille omfattende midler til rådighed for Petersberg-opgaverne. I forbindelse med denne åbning over for tredjelande skal princippet om EU's beslutningsfrihed naturligvis overholdes.

Til iværksættelse af de bestemmelser, der blev vedtaget i Feira, har formandskabet indledt og udbygget en løbende, omfattende dialog om ESFP med de pågældende lande. Der blev således holdt ministermøder den 21. november i forlængelse af kapacitetsbidragskonferencen. Denne dialog er også blevet udbygget i IPSC, der holdt møder i den inklusive struktur den 27. juli, 2. oktober og 17. november, og på møder mellem militæreksperter med henblik på at forberede tredjelandenes bidrag til kapacitetsmålene. Disse konsultationer har fundet sted ud over de møder, som EU har haft med sine partnere som led i den politiske dialog.

Dokumentet om ordninger for europæiske NATO-medlemmer uden for EU og andre lande, der søger om EU-medlemskab, findes i bilag til denne rapport. Ifølge disse ordninger kan de under hensyn til de tilsagn, der er givet, høres regelmæssigt uden for kriseperioder, og de inddrages i krisesituationer i videst muligt omfang i EU-ledede militæroperationer.

På grundlag af de beslutninger, som Det Europæiske Råd traf i Feira, og i nært samråd med NATO har EU under det franske formandskab fortsat arbejdet med at forberede indførelsen af permanente og effektive forbindelser mellem de to organisationer. De fælles dokumenter om ordningerne for konsultation, samarbejde og åbenhed med NATO og retningslinjerne for EU's adgang til NATO's aktiver og kapacitet (Berlin plus-aftalerne) udgør EU's bidrag til drøftelserne om de kommende ordninger mellem de to organisationer. EU forventer, at NATO reagerer positivt, således at ordningerne kan iværksættes til gensidig tilfredshed.

Der udvikles konsultationer og samarbejde mellem de to organisationer om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål og krisestyring af fælles interesse med henblik på den mest hensigtsmæssige militære reaktion på en krise og en effektiv krisestyring, uden at der røres ved NATO's og EU's beslutningsfrihed.

EU minder om, at den lægger vægt på eventuelt at kunne benytte garantien for adgang til planlægningskapaciteten og formodningen om at kunne råde over NATO's aktiver og kapacitet, der er omhandlet i kommunikéet fra topmødet i Washington. EU vil benytte NATO i forbindelse med operationel planlægning af en operation, der involverer NATO's aktiver og kapacitet. Når EU undersøger valgmulighederne med henblik på en operation, vil udarbejdelsen af de strategiske militære muligheder kunne omfatte et bidrag fra NATO's planlægningskapacitet.

EU understreger betydningen af passende bestemmelser om adgang for dem, der ønsker det, til NATO's strukturer for efter behov at lette en effektiv deltagelse fra alle medlemsstaternes side i EU-ledede operationer, hvor NATO's aktiver og kapacitet udnyttes.

Møderne mellem Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Interimskomité og Det Nordatlantiske Samarbejdsråd den 19. september og den 9. november markerede en afgørende etape i udviklingen af et tillidsforhold mellem EU og NATO. Under drøftelserne i de ad hoc-grupper, der blev nedsat i Feira, og i Ekspertgruppen vedrørende Militær Kapacitet (HTF plus) er der gjort fremskridt vedrørende åbenhed og samarbejde mellem de to organisationer. Den foreløbige sikkerhedsaftale, der er indgået mellem de to generalsekretærer, har fremmet udviklingen af disse forbindelser, fordi den har muliggjort de første udvekslinger af dokumenter og banet vejen for en permanent ordning mellem EU og NATO.

EU har bekræftet, at den agter at overtage WEU's krisestyring. Den har i den forbindelse noteret sig de foranstaltninger, som WEU-Rådet har truffet i Marseille for at drage konsekvenserne for WEU af udviklingen i EU.

Rådet har truffet følgende principbeslutninger om inddragelse af WEU's relevante funktioner i forbindelse med Petersberg-opgaverne:

Rådet har også besluttet at styrke den transatlantiske dialog ved at give IES mandat til at udvikle aktiviteter i lighed med dem, som nu foregår i Det Transatlantiske Forum, efter nærmere regler, der skal fastlægges, og som gør det muligt for alle berørte stater at deltage.

I Feira blev der mindet om, at Rusland, Ukraine, andre europæiske stater, der deltager i den politiske dialog med EU, samt andre interesserede stater, f.eks. Canada, kan blive opfordret til at deltage i EU-ledede operationer.

Med henblik herpå foreslår EU, at dialogen, samarbejdet og konsultationen om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål med de pågældende lande som led i de gældende aftaler udbygges på grundlag af følgende principper:

Under normale forhold sørger EU for informationsudveksling om spørgsmål vedrørende ESFP og militær krisestyring på møder herom, der generelt holdes en gang hvert halve år i PSC's trojka. Om nødvendigt kan Rådet beslutte, at der skal holdes flere møder. I krisesituationer, når det undersøges, om der skal gennemføres en militær krisestyringsoperation, vil det være under disse konsultationer, der føres af trojkaen eller af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, at det kan drøftes, om de potentielle partnere eventuelt skal deltage.

EU har allerede udtrykt tilfredshed med den interesse, som Canada har udvist. I krisesituationer vil der finde intensiverede konsultationer sted med Canada. Canadas deltagelse vil være af særlig interesse i forbindelse med EU-operationer, hvor NATO's aktiver og kapacitet anvendes. Der vil derfor blive lagt særlig vægt på konsultation med Canada, når EU foretager en indgående behandling af en mulighed, der involverer NATO's aktiver og kapacitet.

De lande, som deltager i en operation, kan udpege forbindelsesofficerer til de militære planlægningsstabe og sammen med alle EU's medlemmer sidde i Udvalget af Bidragydere med de samme rettigheder og de samme forpligtelser som de øvrige deltagende stater, når det drejer sig om den løbende styring af operationen.

Disse grundlæggende principper berører ikke eventuelle særlige ordninger for konsultation og/eller deltagelse med visse af de berørte lande. Således har EU sammen med Rusland vedtaget en fælles erklæring om en styrkelse af dialogen om de politiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål i Europa, hvori der navnlig lægges op til særlige konsultationer om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål.

Det Europæiske Råd i hhv. Köln, Helsingfors og Feira har besluttet, at Unionen fuldt ud skal opfylde sine forpligtelser i forbindelse med konfliktforebyggelse. Derfor har Det Europæiske Råd i Feira opfordret generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at forelægge Det Europæiske Råd i Nice konkrete anbefalinger om, hvordan EU's indsats inden for konfliktforebyggelse kan gøres mere sammenhængende og mere effektiv.

Rapporten er blevet præsenteret for Det Europæiske Råd, som med tilfredshed har modtaget de konkrete anbefalinger, som generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen har fremlagt, og som har givet udtryk for, at det er nødvendigt at fortsætte dette arbejde.

1. På grundlag af nærværende rapport opfordres det svenske formandskab til sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant, at de i Rådet (almindelige anliggender) fortsætter arbejdet med udformningen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og iværksætter de nødvendige foranstaltninger på følgende områder:

2. Det svenske formandskab opfordres til at forelægge en rapport om disse emner for Det Europæiske Råd i Göteborg.

1. Siden Det Europæiske Råd i Köln i juni 1999, og navnlig som resultat af den indsats, der blev gjort af det finske og det portugisiske formandskab, har udviklingen og opbygningen af de midler og den civile og militære kapacitet, der kræves for at Unionen kan træffe afgørelser om alle de konfliktforebyggelses- og krisestyringsopgaver, der er defineret i traktaten om Den Europæiske Union ("Petersberg-opgaverne( 2)"), samt gennemførelsen heraf været en prioriteret opgave for Unionen. Unionen har i denne forbindelse understreget sin vilje til at udvikle en selvstændig kapacitet til at træffe beslutninger og til, hvor NATO som helhed ikke er involveret, at iværksætte og gennemføre EU-ledede militæroperationer som reaktion på internationale kriser. Medlemsstaterne har med henblik herpå besluttet at udvikle en mere effektiv militærkapacitet. Denne proces, hvor unødvendige overlapninger vil blive undgået, betyder ikke, at der oprettes en europæisk hær. Denne udvikling er en integrerende del af styrkelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Unionen vil på denne måde kunne bidrage yderligere til den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt, OSCE's charter og slutakten fra Helsingfors. Unionen erkender, at FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for at opretholde international fred og sikkerhed.

2. For så vidt angår den militære kapacitet, der skal supplere de øvrige instrumenter, som Unionen råder over, satte medlemsstaterne på Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 sig som overordnet mål (Headline Goal) inden 2003 i løbet af en frist på mindre end 60 dage at være i stand til at udsende og i mindst et år opretholde styrker op til korpsniveau (60 000 mand). Disse styrker skal være militært uafhængige med den nødvendige kommando-, operationsledelses- og efterretningskapacitet, logistik, andre kampstøttetjenester og desuden, når det er relevant, luft- og flådeelementer.

Medlemsstaterne besluttede også i Helsingfors hurtigt at fastlægge kollektive kapacitetsmål, navnlig inden for kommando og operationsledelse, efterretning og strategisk transport. På Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 tilskyndede Unionen desuden de lande, som ansøger om tiltrædelse af EU, samt de europæiske NATO-lande, der ikke er medlemmer af EU, til at bidrage til at forbedre den europæiske kapacitet. Den indsats, der er gjort efter Det Europæiske Råd i Feira, har givet Unionen mulighed for at fastlægge den vifte af midler, der kræves for at gennemføre alle Petersberg-opgaverne, også de mest krævende. Indsatsen har gjort det muligt at indkredse Unionens behov med hensyn til militær kapacitet og styrker med henblik på at nå det overordnede mål. De indkredsede behov findes i et kapacitetskatalog. Som besluttet på Det Europæiske Råd i Feira er der ved udarbejdelsen af dette katalog trukket på NATO's militære ekspertise.

3. Medlemsstaterne deltog den 20. november 2000 i Bruxelles i en kapacitetsbidragskonference, der gjorde det muligt at sammenstille de konkrete, nationale bidrag til de militære kapacitetsmål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Helsingfors( 3). Konferencen gjorde det ligeledes muligt at indkredse en række områder, hvor der skal ske en opgradering af de eksisterende midler, investeringer eller udvikling og samordning med henblik på gradvis at tilvejebringe eller forbedre den kapacitet, der er nødvendig for en selvstændig EU-aktion. Medlemsstaterne har givet meddelelse om deres indledende bidrag i den forbindelse.

Denne konference er første fase i en krævende proces, der tager sigte på at udbygge Unionens militære krisestyringskapacitet med det formål at nå det overordnede mål for 2003, og som vil forsætte efter dette tidspunkt for at nå de kollektive kapacitetsmål. På Det Europæiske Råd i Helsingfors besluttede medlemsstaterne også hurtigt at opstille kollektive kapacitetsmål inden for kommando og operationsledelse, efterretning og strategisk transport, idet de udtrykte tilfredshed med de beslutninger, som visse medlemsstater allerede havde bebudet, og som gik i retning af at udvikle og samordne militære midler til overvågning og hurtig varsling, at åbne bestående nationale værnsfælles stabe for officerer fra andre medlemsstater,

at udbygge bestående europæiske multinationale styrkers kapacitet til hurtig reaktion, at forberede oprettelsen af en europæisk lufttransportkommando, at øge antallet af tropper, der kan indsættes med kort varsel og at udbygge den strategiske søtransportkapacitet. Disse bestræbelser vil blive videreført. Det er nemlig fortsat af afgørende betydning for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks troværdighed og effektivitet, at Unionens militære krisestyringskapacitet udbygges, således at den kan intervenere med eller uden anvendelse af NATO-midler.

4. På kapacitetsbidragskonferencen gav medlemsstaterne i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelser fra Helsingfors og Feira tilsagn om på et frivilligt grundlag at yde nationale bidrag, der svarer til den kapacitet til hurtig reaktion, der er nødvendig for at nå det overordnede mål. Disse tilsagn er samlet i en fortegnelse, det såkaldte " styrkekatalog". En analyse af dette katalog viser, at Unionen i 2003 i overensstemmelse med det overordnede mål, der blev fastlagt i Helsingfors, vil være i stand til at udføre alle Petersberg-opgaver, men at visse former for kapacitet må forbedres såvel kvantitativt som kvalitativt for at optimere den kapacitet, der står til rådighed for Unionen. I den forbindelse har ministrene på ny bekræftet deres tilsagn om, at de mål, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Helsingfors, skal opfyldes fuldt ud. Derfor vil de hurtigst muligt finde frem til supplerende initiativer, som de kan iværksætte på nationalt plan eller i samarbejde med partnere for at opfylde de behov, som er blevet identificeret. Denne indsats er et supplement til de bidrag, der allerede er fastlagt. For de pågældende lande vil indsatsen være med til at styrke deres indsats inden for rammerne af NATO's forsvarskapacitetsinitiativ (DCI).

A) Vedrørende styrkerne

B) Vedrørende strategisk kapacitet

5. I overensstemmelse med beslutningerne fra De Europæiske Råd i Helsingfors og Feira om kollektive kapacitetsmål har medlemsstaterne ligeledes givet tilsagn om på mellemlang og lang sigt at forbedre deres kapacitet yderligere, både på det operative og på det strategiske område. Medlemsstaterne har givet tilsagn om, navnlig inden for rammerne af de igangværende reformer af deres væbnede styrker, at træffe foranstaltninger til at styrke deres egen kapacitet og gennemføre eksisterende eller planlagte projekter til gennemførelse af multinationale løsninger, herunder også fælles anvendelse af midlerne.

Projekterne drejer sig om:

Den omstrukturering, der finder sted i de europæiske forsvarsindustrier i visse medlemsstater, er i den forbindelse en positiv faktor. Den understøtter udviklingen af europæisk kapacitet. F.eks. har de pågældende medlemsstater peget på det igangværende arbejde med en række væsentlige projekter, der vil bidrage til at styrke den kapacitet, der står til rådighed for Unionen: det fremtidige transportfly (Airbus A 400M), transportfartøjer, helikoptere til troppetransport (NH 90). Visse medlemsstater har ligeledes tilkendegivet, at de vil bestræbe sig på at anskaffe materiel, der kan øge sikkerheden og effektiviteten under militæraktioner. Endelig har medlemsstaterne givet tilsagn om at forbedre Unionens garanterede adgang til satellitbilleder, navnlig takket være udviklingen af nyt optisk satellitudstyr og radarsatellitudstyr (Helios II, SAR Lupe og Cosmos Skymed).

6. For at sikre kontinuiteten i den europæiske kapacitetsopbygning er medlemsstaterne blevet enige om at definere en evalueringsmekanisme, der sikrer opfølgning og letter fremskridt hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, de har indgået for at nå det overordnede mål, såvel kvantitativt som kvalitativt.

Den skitse til mekanisme, som vil blive godkendt på Det Europæiske Råd i Nice (jf. appendiks til bilag I), sigter mod at give Unionen kapacitet til evaluering og opfølgning af dens mål (baseret på EU's Taskforce vedrørende det Overordnede Mål (HTF)) på grundlag af en høring mellem medlemsstaterne. For at undgå unødvendig overlapning kan den for de berørte medlemsstaters vedkommende støtte sig på tekniske data, der stammer fra NATO's eksisterende ordninger, som f.eks. forsvarsplanlægningsprocessen (DPP) og planlægnings- og gennemgangsprocessen (PARP). Dette anvendes med støtte fra EU's militærstab (EUMS) og gennem høring af eksperter via en gruppe, der er nedsat efter samme model som den, der blev anvendt ved udformningen af kapacitetskataloget (HTF Plus). Desuden vil information og åbenhed blive sikret på passende vis mellem Unionen og NATO af Gruppen vedrørende Kapaciteter, der er nedsat af de to organisationer, og som vil træffe foranstaltninger for at sikre sammenhængen i udviklingen af Unionens og NATO's kapaciteter på de områder, hvor de er sammenfaldende (navnlig den kapacitet, der blev defineret på Det Europæiske Råd i Helsingfors og i NATO's forsvarskapacitetsinitiativ).

Mekanismen baseres på følgende principper:

e) den nødvendige smidighed for at tilpasse forpligtelserne til nye behov

Forbindelserne med NATO:

Ordningerne vedrørende åbenhed, samarbejde og dialog mellem Unionen og NATO bør fastlægges i dokumentet om permanente ordninger mellem Unionen og NATO. Evalueringsmekanismen bør desuden tage hensyn til følgende principper:

h) behovet for at undgå unødig gentagelse af procedurer, f.eks. anmodning om oplysninger

Forbindelserne med tredjelande:

Gennemgangen af det arbejde, der finder sted i Unionen, vil blive støttet af EUMS inden for rammerne af dens mandat, og der vil blive udarbejdet rapporter til Rådet om denne gennemgang.

1. Det Europæiske Råd i Helsingfors (10.-11. december 1999) besluttede at gå videre med gennemførelsen af kapacitetsmålene (et overordnet mål og kollektive mål inden for kommando og operationsledelse, efterretning og strategisk transport) for at kunne gennemføre alle de Petersberg-opgaver, der er fastlagt i Amsterdam-traktaten, herunder de mest krævende.

2. Det Europæiske Råd pålagde desuden Rådet (almindelige anliggender) at fastlægge det overordnede mål og kapacitetsmålene samt at udvikle en "konsultationsmetode, hvorefter disse mål kan nås og opretholdes, og hvorigennem de enkelte medlemsstater kan fastlægge deres nationale bidrag på baggrund af deres politiske vilje og engagement over for disse mål, idet der regelmæssigt gøres status over de fremskridt, der gøres".

3. Det Europæiske Råd i Feira noterede sig de fremskridt, der var gjort, og insisterede på, at det er vigtigt, "at der indføres en gennemgangsmekanisme, således at fremskridtene hen imod disse mål kan måles".

4. Siden Helsingfors

5. Som opfølgning dels af fastlæggelsen af det overordnede mål, der er gjort rede for i et detaljeret katalog over nødvendige kapaciteter, og dels af meddelelsen om de nationale tilsagn om at levere disse kapaciteter, skal der nu fastlægges en nærmere definition af den gennemgangsmekanisme, der blev peget på i Helsingfors. Den har tre specifikke mål:

6. Den konsultationsmetode og den gennemgangsproces, man gik ind for i Helsingfors, skal opfylde følgende principper:

e) den nødvendige smidighed for at tilpasse forpligtelserne til nye behov.

Forbindelserne med NATO:

Ordningerne vedrørende åbenhed, samarbejde og dialog mellem EU og NATO bør fastlægges i dokumentet om permanente ordninger mellem EU og NATO. Gennemgangsmekanismen bør desuden tage hensyn til følgende principper :

Forbindelserne med tredjelande:

7. Fremskridtene siden Helsingfors udgør de første etaper i den planlægnings- og evalueringsproces, der fortsat skal foretages med jævne mellemrum.

Processen skal fortsat bygge på den metode, der med held er blevet anvendt i forbindelse med den første udarbejdelse af det overordnede mål, idet man bl.a. kan inddrage eksperter fra medlemsstaterne og NATO via ekspertgrupper efter Headline Task Force/Headline Task Force Plus-modellen (HTF/HTFPlus). EUMS medvirker i forbindelse med denne proces ved udarbejdelsen, gennemgangen og revisionen af kapacitetsmålene i overensstemmelse med sit mandat.

Der indgives beretninger om hele dette arbejde til EU's Militærkomité, som om nødvendigt retter henstillinger til PSC.

EU-mekanismen omfatter følgende hovedopgaver:

e) Eventuelt ændring af de nationale tilsagn.

8. I lyset af de positive erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med arbejdet siden Det Europæiske Råd i Helsingfors med at udarbejde styrkemål skulle det være muligt for de militære eksperter, navnlig fra hovedstæderne, med bistand fra EU's militærstab, og fra NATO/SHAPE og den internationale militærstab (IMS) (via ekspertgrupper efter HTF og HTFPlus-modellen) at fortsætte deres aktiviteter regelmæssigt for bl.a. at:

EU's Militærkomité vil uddrage konklusionerne af udvekslingerne på ekspertniveau med henblik på at forelægge hensigtsmæssige anbefalinger for PSC.

9. En gruppe vedrørende henholdsvis EU- og NATO-kapaciteterne, baseret på den ad hoc-gruppe, der blev nedsat på Det Europæiske Råd i Feira, vil træffe foranstaltninger for at sikre sammenhængen i udviklingen af EU's og NATO's kapacitet på de områder, hvor de er sammenfaldende (navnlig den kapacitet, der udspringer af det samlede mål for EU, DCI( 5) og NATO). Den vil bidrage til gennemsigtigheden, udvekslingen af oplysninger og dialogen mellem de to organisationer:

Den har til formål at fremme:

Det er både de berørte medlemsstaters og EU's og NATO's opgave at uddrage passende konklusioner af gruppens arbejde.

10. Supplerende bidrag fra de europæiske NATO-stater, som ikke er medlemmer af EU, og fra andre kandidatlande vil blive inddraget og modtaget som værdifulde supplerende bidrag til forbedring af de europæiske militære kapaciteter. Disse bidrag vil i samarbejde med de berørte nationer blive gennemgået på grundlag af de samme kriterier som for bidragene fra medlemsstaterne.

Der kan ligeledes udarbejdes rapporter inden for rammerne af den inklusive struktur for konsultationer, som omfatter lande, der ikke er medlem af EU.

11. Fastlæggelsen af en detaljeret tidsplan vil blive drøftet yderligere under hensyn til de berørte nationers behov for at sikre sammenhængen med NATO's planlægningsdiscipliner. Principielt vil ovenfor beskrevne mekanisme give anledning til, at der mindst én gang hvert halve år aflægges rapport til Rådet om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af styrkemålene. I det mindste i den indledende fase vil EU's mekanisme sandsynligvis kræve en relativ hyppig overvågning fra forsvarsministrenes side af, hvordan arbejdet skrider frem med de fælles og nationale forpligtelser for at sikre, at det samlede mål nås inden 2003. På den anden side set bør dette ikke kræve en fuldstændig gennemgang af alle elementerne i processen til opnåelsen af det samlede mål. De nærmere betingelser for denne mekanisme til gennemgang af den militære kapacitet, som skal præciseres under det kommende formandskab, kan ligeledes tages op til revision i lyset af den opnåede erfaring.

For at sikre en effektiv løsning af de problemer, der knytter sig til krisestyring, har Den Europæiske Union inden for rammerne af gennemførelsen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik forpligtet sig til at øge og forbedre sin operative kapacitet, også i forbindelse med civile aspekter af krisestyring. Med henblik herpå udpegede Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira politiet, styrkelse af retsstatsprincippet, styrkelse af den civile forvaltning og civil beskyttelse som de fire prioriterede områder, hvor EU agter at opbygge konkret kapacitet, der kan anvendes i forbindelse med operationer, der udføres af førende organisationer, som f.eks. De Forenede Nationer eller OSCE, eller inden for rammerne af selvstændige EU-missioner.

En EU-indsats på disse områder vil gøre det muligt for EU at øge sit bidrag til konfliktforebyggelse og krisestyring i overensstemmelse med principperne i FN-pagten.

På grundlag af henstillingerne fra Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira har arbejdet i Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring, som blev nedsat ved en rådsafgørelse af 22. maj 2000, især været koncentreret om indfrielse af det konkrete mål på politiområdet. Udvalget har behandlet styrkelsen af retsstatsprincippet med henblik på fastlæggelse af konkrete mål på dette område. Der har været holdt et møde med repræsentanter for De Forenede Nationer, OSCE og Europarådet, hvor man søgte at fastlægge områder og principper for samarbejdet med disse organisationer.

I dette dokument præsenteres de væsentligste elementer af arbejdet i Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring.

Medlemsstaterne, der samarbejder på frivillig basis, forpligtede sig i Feira til senest i 2003 at stille op til 5 000 politifolk til rådighed, hvoraf 1 000 inden for 30 dage skal kunne udsendes til internationale missioner, der omfatter hele spektret af konfliktforebyggelses- og krisestyringsoperationer.

For at indfri dette konkrete mål har Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring udarbejdet en "metode til at nå de etapevise mål og til at fortsætte med at opfylde dem ved hjælp af frivillige bidrag". Der er enighed om, at dette dokument skal danne udgangspunkt for de efterfølgende formandskabers arbejde.

Som led i denne metode er der fastlagt fire etaper:

Udvalgets arbejde, der har fulgt en pragmatisk fremgangsmåde, har således gjort det muligt bedre at definere de principper, der danner udgangspunkt for EU's fremgangsmåde for så vidt angår de politimæssige aspekter af krisestyring, at undersøge koncepterne for anvendelse af de europæiske politistyrker og at gøre væsentlige fremskridt i arbejdet med at indkredse, hvilke former for kapacitet der er behov for.

I overensstemmelse med henstillingerne fra Feira er der lagt særlig vægt på at øge politimissionernes effektivitet gennem sideløbende bestræbelser på at styrke og genoprette det lokale rets- og fængselssystem.

I denne sammenhæng er der oprettet en database med henblik på at registrere medlemsstaternes mulighed for at stille personale med særlig kompetence inden for rets- og fængselsvæsen til rådighed. Den ajourføres regelmæssigt via samordningsmekanismen og udgør første skridt i fastlæggelsen af konkrete mål på dette område.

Den 25. oktober 2000 blev der holdt et seminar med titlen "Styrkelse af retsstatsprincippet i krisestyring. Hvilke konkrete mål for Den Europæiske Union?". Indledningsvis drøftede EU og repræsentanter fra De Forenede Nationer, OSCE og Europarådet fire emner: konkrete resultater, erfaringsmateriale og perspektiver, retlige rammer, metodik og ekstra nytteværdi. Den omstændighed, at der deltog repræsentanter fra disse internationale organisationer, som jo har praktisk erfaring på området, gav Den Europæiske Unions overvejelser en bredere horisont.

Disse drøftelser mundede ud i følgende retningslinjer:

Det påbegyndte arbejde med at styrke krisestyringens civile aspekter bør fortsætte for fuld kraft, så Den Europæiske Union kan gøre mere effektivt brug af sine civile instrumenter med henblik på konfliktforebyggelse og krisestyring.

I lyset af fremskridtene i arbejdet med politikapaciteten kan overvejelserne vedrørende tredje etape af den anvendte metode til indfrielse af det konkrete mål nu påbegyndes. Her drejer det sig om at konkretisere medlemsstaternes forpligtelse gennem indkaldelse af frivillige bidrag, som bør finde sted snarest efter endnu ikke fastlagte retningslinjer. Arbejdet bør derfor navnlig koncentreres om at fastlægge, hvilken kvalitativ kapacitet der er behov for, og præcisere behovene med hensyn til planlægning og gennemførelse af europæiske politistyrkers operationer. Det henstilles til det kommende formandskab, at det i samarbejde med generalsekretæren/den højtstående repræsentant fremlægger forslag herom.

For så vidt angår retsstatsprincippet er det besluttet, at Den Europæiske Union på dette område fremover skal kunne fastlægge konkrete mål i sammenhæng med kapacitetsudviklingen på politiområdet. Til dette formål kunne der på baggrund af de nyeste erfaringer overvejes forskellige scenarier for fastlæggelse af den kapacitet, der er nødvendig hvad angår både medlemsstaternes beredskab og den ekspertise, Den Europæiske Union skal have til rådighed. Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring bør i sit fremtidige arbejde basere sig bl.a. på de emner, der blev behandlet på seminaret den 25. oktober 2000.

På disse to områder vil Kommissionen og den samordningsmekanisme, der er oprettet i Generalsekretariatet for Rådet, fortsat bidrage til det påbegyndte arbejde.

I det forestående arbejde i Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring må der sikres sammenhæng og koordinering med igangværende arbejde inden for beslægtede områder i andre fora.

For så vidt angår styrkelse af den civile forvaltning og civile beskyttelse bør EU fortsætte sine overvejelser på grundlag af henstillingerne fra Det Europæiske Råd i Feira med henblik på at fastlægge konkrete mål og udstyre EU med et passende beredskab, der sikrer en effektiv håndtering af vanskelige politiske kriser.

Bidrag fra stater, der ikke er medlemmer af EU, til EU's civile krisestyringsoperationer, navnlig EU-politimissioner, vil blive overvejet i en positiv ånd efter retningslinjer, der skal fastlægges nærmere.

Endelig vil Den Europæiske Union videreudvikle samarbejdet med De Forenede Nationer, OSCE og Europarådet, navnlig på baggrund af mødet med disse organisationer inden for rammerne af Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring og seminaret om styrkelse af retsstatsprincippet.

– varetage den politiske dialog på sit eget niveau og i de traktatfæstede sammensætninger;

2. I krisesituationer er PSC endvidere den instans i Rådet, der behandler krisesituationer og undersøger alle de muligheder, EU har for at reagere inden for den fælles institutionelle ramme og med forbehold af beslutnings- og iværksættelsesprocedurerne inden for de enkelte søjler. Det er således kun Rådet, hvis drøftelser forberedes af Coreper, og Kommissionen, der på deres respektive kompetenceområder og i henhold til de traktatfæstede procedurer har beføjelse til at træffe retligt bindende afgørelser. Kommissionen udøver sit ansvar, herunder også sin initiativret, i overensstemmelse med traktaterne. Coreper varetager de opgaver, der er fastsat i artikel 207 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 19 i Rådets forretningsorden. Med henblik herpå refererer PSC i god tid til Coreper.

I krisesituationer er et tæt samarbejde mellem disse instanser specielt nødvendig; det sikres navnlig ved:

– at formanden for PSC om nødvendigt deltager i Corepers møder;

Til forberedelse af EU's reaktion på en krisesituation skal PSC foreslå Rådet de politiske mål, EU bør forfølge, og anbefale et sammenhængende sæt muligheder med henblik på at bidrage til en løsning af krisen. Den kan bl.a. udarbejde en udtalelse, hvori det henstilles til Rådet at vedtage en fælles aktion. Med forbehold af Kommissionens rolle overvåger den gennemførelsen af de vedtagne foranstaltninger og vurdere virkningerne heraf. Kommissionen meddeler PSC, hvilke foranstaltninger den har truffet eller overvejer at træffe. Medlemsstaterne meddeler PSC, hvilke foranstaltninger de har truffet eller agter at træffe på nationalt plan.

PSC varetager "den politiske ledelse og den strategiske styring" af EU's militære reaktion på krisen. Med henblik herpå vurderer den på grundlag af udtalelser og henstillinger fra Militærkomitéen, hvilke væsentlige elementer (militærstrategiske optioner, herunder kommandoveje, operationskoncept, operationsplan), der skal forelægges Rådet.

PSC spiller en central rolle i forbindelse med intensiveringen af konsultationerne med navnlig NATO og de pågældende tredjelande.

Generalsekretæren/den højtstående repræsentant leder aktiviteterne i situationscentret på grundlag af arbejdet i PSC. Situationscentret støtter PSC og giver den oplysningerne på betingelser, der er relevante for krisestyring.

Følgende bestemmelser iværksættes, for at PSC i fuldt omfang kan varetage "den politiske ledelse og den strategiske styring" af en militær krisestyringsoperation:

I Helsingfors besluttede Det Europæiske Råd inden for Rådet at oprette nye permanente politiske og militære organer, der skal sætte EU i stand til at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med alle konfliktforebyggelses- og krisestyringsopgaver, der er fastlagt i EU-traktaten, også kaldet Petersberg-opgaverne.

Ifølge Helsingfors-rapporten er Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC), der er "oprettet under Rådet", sammensat af forsvarscheferne repræsenteret af deres militære delegerede. Komitéen mødes på forsvarschefplan, hvis og når det er nødvendigt. Komitéen yder militær rådgivning, udarbejder anbefalinger til Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité og giver EU's militærstab (EUMS) militære retningslinjer. Formanden for militærkomitéen overværer Rådets samlinger, når der træffes beslutninger, der har indvirkning på forsvarsområdet.

EUMC er det højeste militære organ inden for Rådet.

Med henblik herpå kan EUMC's mandat i hovedtræk beskrives således:

EUMC har ansvaret for at yde militær rådgivning og udarbejde anbefalinger til Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité om alle militære spørgsmål i EU. Den giver militære retningslinjer vedrørende alle militære aktiviteter inden for EU's rammer.

Den er kilden til militær rådgivning på grundlag af konsensus.

Den er et forum for militært samråd og samarbejde mellem EU's medlemsstater, for så vidt angår konfliktforebyggelse og krisestyring.

Den yder militær rådgivning og udarbejder anbefalinger til Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité på anmodning af denne eller på eget initiativ inden for rammerne af retningslinjer, som Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité har fremlagt, navnlig for så vidt angår:

EUMC har en fast formand, hvis ansvarsområde beskrives nedenfor.

Formanden for militærkomitéen skal ved udnævnelsen være en 4-stjernet officer, helst en tidligere forsvarschef fra en EU-medlemsstat.

Han udvælges af medlemsstaternes forsvarschefer i henhold til godkendte procedurer og udnævnes af Rådet på anbefaling fra EUMC på forsvarschefplan.

Hans embedsperiode er i princippet tre år, undtagen under særlige omstændigheder.

Han har bemyndigelse fra EUMC, som han er ansvarlig over for. I internationale sammenhænge repræsenterer EUMC-formanden EUMC i Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité og i Rådet, når det er hensigtsmæssigt.

Som formand for EUMC:

EUMC-formanden har sin personlige stab og bistås af EUMS, især hvad angår den administrative støtte inden for Generalsekretariatet for Rådet.

Når EUMC-formanden er fraværende, erstattes han af:

De forbindelser, der skal oprettes mellem EUMC og NATO's militære myndigheder, er beskrevet i dokumentet om de permanente ordninger mellem EU og NATO. Forbindelserne mellem EUMC og de europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU, og andre lande, der er kandidater til at tiltræde EU, er beskrevet i dokumentet om EU's forbindelser med tredjelande.

EUMC støttes af en militær arbejdsgruppe, af EUMS og andre afdelinger og tjenester efter behov.

EU's medlemsstater besluttede i Helsingfors, at der i Rådet skulle oprettes nye stående politiske og militære organer, der giver EU mulighed for at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med alle de konfliktforebyggelses- og krisestyringsopgaver, der er fastlagt i EU-traktaten, Petersberg-opgaverne. Som fastsat i rapporten fra Helsingfors yder Militærstaben i Rådets regi "militær ekspertise og støtte til FESFP, herunder gennemførelse af EU-ledede militære krisestyringsoperationer".

Med henblik herpå defineres Den Europæiske Unions Militærstabs (EUMS) opgaver således:

Militærstaben skal foretage "hurtig varsling, situationsvurdering og strategisk planlægning i forbindelse med Petersberg-opgaverne, herunder identifikation af europæiske nationale og multinationale styrker", og iværksætte politikker og afgørelser efter retningslinjer udstukket af Den Europæiske Unions Militærkomité.

b) Supplerende funktioner under operationer

I Helsingfors vedtog man følgende:

I Feira nåede man til enighed om følgende styrende principper:

På grundlag af hvad der blev vedtaget i Helsingfors og Feira skal retningslinjerne for konsultationer under normale forhold bygge på følgende elementer:

Hyppigheden af og retningslinjerne for konsultationerne vil være baseret på pragmatiske overvejelser og effektivitetsovervejelser, dog således, at der under hvert formandskab vil blive afholdt mindst to møder i sammensætningen EU + 15 om ESFP-spørgsmål og de eventuelle implikationer heraf for de berørte lande. Inden for denne ramme vil der under hvert formandskab blive afholdt mindst to møder med de seks europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU (EU + 6).

Der vil under hvert formandskab blive afholdt et møde på ministerplan med de 15 og med de 6.

PSC vil spille en ledende rolle i gennemførelsen af denne ordning, der desuden skal omfatte mindst to møder mellem repræsentanterne i Militærkomitéen samt drøftelser mellem militære eksperter (navnlig vil møderne vedrørende udarbejdelsen af kapacitetsmål fortsætte med henblik på at give europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU, samt kandidatlandene mulighed for at bidrage til at forbedre Europas militære kapacitet; der vil kunne indkaldes til ekspertmøder om andre emner end kapaciteten, f.eks. i kriseperioder med henblik på orientering om de strategiske løsningsmuligheder, der er under overvejelse.

Disse møder skal supplere dem, der afholdes som led i den styrkede politiske dialog om FUSP-spørgsmål.

Mødeordningen er vejledende. Der kan afholdes yderligere møder, hvis det er påkrævet som følge af omstændighederne. Hvert formandskab fremlægger en foreløbig mødeplan for halvåret og en dagsorden. De berørte medlemsstater kan ligeledes fremsætte forslag.

Hvert af tredjelandene kan, hvis det ønsker det, udpege en repræsentant fra sin EU-mission, til at varetage opfølgningen af FUSP og fungere som kontaktled til PSC.

De tredjelande, der ønsker at blive inddraget i EU's militære aktiviteter, kan udpege en af de officerer, der er akkrediteret EU's militærstab, til at fungere som kontaktperson med henblik på at lette disse landes deltagelse. Under hvert formandskab afholdes der mindst to informationsmøder for disse officerer fra de 15 og de 6; møderne kan vedrøre spørgsmål som, hvordan opfølgningen af krisesituationer skal håndteres. Endvidere kan der etableres særlige forbindelsesordninger især for de perioder, hvor der er NATO/EU-øvelser. Disse ordninger vil være af særlig betydning for inddragelse af de 15 og de 6 i udviklingen af den militære kapacitet, som EU råder over med henblik på EU-ledede operationer.

Formålet med forbindelsen mellem EU og NATO er, i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors, at sikre effektive konsultationer, samarbejde og åbenhed om en passende militær reaktion på en krisesituation og at sikre en effektiv styring af denne krise. På Det Europæiske Råd i Feira blev det besluttet, at konsultationerne med NATO skal bygge på følgende principper:

I denne ånd og for at konsultationerne og samarbejdet kan ske i et ægte strategisk partnerskab om krisestyring, vil NATO's og EU's selvstændige beslutningstagning blive respekteret fuldt ud.

Konsultationerne og samarbejdet mellem de to organisationer vil blive udviklet for så vidt angår sikkerheds-, forsvars- og krisestyringsspørgsmål af fælles interesse med henblik på at give mulighed for en passende militær reaktion på en krise og sikre en effektiv krisestyring.

Den Europæiske Union får en sikret( 12) og permanent adgang til NATO's planlægningskapacitet:

Denne adgang sikres efter følgende bestemmelser:

Arbejdet med på forhånd at identificere, hvilke kollektive aktiver og kapaciteter tilhørende alliancen der skal kunne bruges til EU-ledede operationer, foregår mellem EU's og alliancens eksperter og godkendes på et møde mellem de to organisationers Militærkomitéer med henblik på godkendelse efter hver organisations egne procedurer.

I tilfælde af at EU overvejer en grundigere undersøgelse af en strategisk valgmulighed, der indebærer brug af NATO's aktiver og kapaciteter, underretter PSC NAC herom.

I tilfælde af en EU-operation med brug af NATO's aktiver og kapaciteter, hvor der stilles på forhånd identificerede aktiver og kapaciteter til rådighed for EU, indføres følgende procedure:

- at Israels premierminister og præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed engagerer sig personligt;

- at de tilsagn, de gav i Sharm-el-Sheikh og Gaza, gennemføres fuldstændigt og omgående;

- at begge parter tager konkrete skridt, herunder også med hensyn til at afstå fra vold og, for så vidt angår Israel, med hensyn til spørgsmålet om bosættelser;

- at der indføres en mekanisme for tillidsskabende foranstaltninger;

- at arbejdet indledes på stedet i den undersøgelseskomité, hvori generalsekretæren/den højtstående FUSP-repræsentant, Javier Solana, deltager som repræsentant for Den Europæiske Union;

- at der opnås enighed om oprettelse af en observatørmission.

· Note fra formandskabet om den højtidelige proklamation

· Sammenfattende dokument

· Samlet oversigt over tiltrædelsesforhandlingerne (konklusioner fra Rådet (almindelige anliggender))

(13970/1/00 REV 1)

· Rapport fra Rådet (Økofin) til Det Europæiske Råd i Nice om valutakursaspekterne af udvidelsen

(13055/00)

· Strategidokument vedrørende udvidelsen, rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt på vej mod tiltrædelsen

· Rapport fra formandskabet om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik

(14056/2/00 REV2 + REV 3 (de,nl,en))

· Bidrag fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant: referenceramme med henblik på krisestyring

(13957/1/00 REV 1 + COR 1)

· Rapport fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen med konkrete anbefalinger om, hvordan sammenhængen og effektiviteten i EU's indsats kan forbedres med henblik på konfliktforebyggelse

(14088/00)

· Fælles rapport om beskæftigelsen 2000

· Forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 2001

· Kommissionens henstilling med henblik på Rådets henstillinger om gennemførelse af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

(14115/00)

· En europæisk social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden

· Meddelelse fra Kommissionen om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

· Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse - Fastlæggelse af passende mål

(14110/00)

· Interimsrapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Social Beskyttelse om meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om den fremtidige udvikling for den sociale beskyttelse på langt sigt: sikre og holdbare pensioner

(14055/00)

· Rapport fra Rådet (Økofin) om revisionen af finansielle instrumenter for virksomheder

(13056/00)

· Rapport fra Rådet (Økofin) om strukturelle resultatindikatorer: et instrument til strukturreformer

(13217/00, 13170/1/00 REV 1)

· Forslag fra Kommissionen

· Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om eEurope 2002

· Rapporter fra Kommissionen og Rådet om gennemførelsen af eEurope-handlingsplanen

(13515/1/00 REV 1, 14195/00)

· Rådets resolution om en aktionsplan for mobilitet

· Fremsendelsesnote vedrørende Rådets resolution om anvendelse af forsigtighedsprincippet

· Rapport fra Rådet (Økofin) om miljø og bæredygtig udvikling

(13054/1/00 REV 1)

· Rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration

(13993/00 + ADD 1, 13994/00)

Rapport fra Rådet om gennemførelse af den fælles strategi over for Ukraine

(14202/00)

· Erklæring om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

· Erklæring om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, og som der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af de fælles politikker

· "Bedre lovgivning 2000" (beretning fra Kommissionen)

· Rapport fra formandskabet og Generalsekretariatet for Rådet om en mere effektiv procedure for fælles beslutningstagning

(13316/1/00 REV 1, 14144/00)

· Udkast til Rådets resolution om anvendelsen af nationale ordninger med faste bogpriser

· Udkast til Rådets resolution om støtte til filmsektoren og den audiovisuelle sektor

· Kommissionens arbejdsdokument vedrørende artikel 299, stk. 2 - en strategi for bæredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi

Footnotes:

( 1) Rådets resolution af 17. december 1999 om udvikling af nye arbejdsmetoder for europæisk samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse "Ind i det nye årtusind" (EFT C 8 af 12.1.2000, s. 6).

( 2) Petersberg-opgaverne omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse. (EU-traktatens artikel 17, stk. 2).

( 3) Danmark har henvist til protokol nr. 5, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten.

( 4) C3 = Kommando, kontrol og kommunikation.

( 5) Forsvarskapacitetsinitiativ.

( 7) NATO's Policy Coordination Group.

( 8) Den Politisk-militære Gruppe.

( 9) Den allierede næstkommanderende i Europa.

( 10) På fransk forkortet UPPAR.

( 11) Generaldirektoratet for eksterne forbindelser.

( 12) uden at skulle have NATO's tilladelse i hvert enkelt tilfælde.