Schumanerklæringen
Her kom EU til verden
9. maj 1950 blev grundstenen til Den Europæiske Union, vi kender i dag, lagt i en ekstraordinær erklæring baseret på to grundprincipper: fred og solidaritet.
Europa efter krigen
I 1950 var de europæiske lande langsomt ved at komme sig efter de menneskelige og økonomiske ødelæggelser efter anden verdenskrig – i skyggen af nye globale spændinger udløst af den kolde krig.
Barn i ruinerne af Skt. Kazimierz Kirke i Warszawa, 1945.
Barn i ruinerne af Skt. Kazimierz Kirke i Warszawa, 1945.
En gruppe europæiske politikere, hvoraf de fleste havde oplevet de to verdenskriges hærgen, havde en fælles vision om et forenet Europa, der skulle forhindre fremtidige konflikter mellem europæiske lande. Disse politikere blev senere kendt som Den Europæiske Unions grundlæggere.
Deres vision var, at de europæiske lande skulle samle deres strategiske ressourcer for at gøre krig mellem historiske rivaler, som Frankrig og Tyskland, "ikke alene utænkelig, men også umulig".
"Fælles kul- og stålproduktion ... vil ændre disse egnes skæbne, der længe har været helliget fremstilling af våben til krige, som de selv bestandig har været ofre for."
Fred og solidaritet
Kul- og stålunionen var omdrejningspunktet for denne vision om et forenet Europa. Sværindustrien baseret på kul og stål havde tidligere været et anliggende for suveræne stater og havde været afgørende for krigsførelsen.
Regeringerne i Frankrig, Vesttyskland, Italien, Nederlandene, Belgien og Luxembourg, der var overbevist om, at de ved at samle deres økonomiske interesser kunne forhindre karteller og monopoler og hæve levestandarden, tog et historisk skridt i retning af et forenet Europa.
EU-pionererne – fra modstandsfolk til advokater og parlamentarikere – var en mangfoldig gruppe af mennesker, som havde samme idealer: et fredeligt, forenet og velstående Europa.
Monumentet "Hommage aux Pères fondateurs de l'Europe" foran Robert Schumans hus. Statuerne repræsenterer Europas fire grundlæggere: Alcide de Gasperi, Robert Schuman, Jean Monnet og Konrad Adenauer.
Monumentet "Hommage aux Pères fondateurs de l'Europe" foran Robert Schumans hus. Statuerne repræsenterer Europas fire grundlæggere: Alcide de Gasperi, Robert Schuman, Jean Monnet og Konrad Adenauer.
9. maj 1950 bekendtgjorde den franske udenrigsminister, Robert Schuman, i det, der blev kendt som Schumanerklæringen, oprettelsen af et europæisk kul- og stålfællesskab under den fælles Høje Myndighed.
"Verdensfreden vil kun kunne sikres gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, der truer den."
Et forenet Europa
I 1951 efter Schumanerklæringen blev traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab underskrevet 18. april i Paris. Efter at være blevet ratificeret af Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene (De Seks) trådte traktaten i kraft 23. juli 1952.
Med den blev den første overstatslige europæiske organisation, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, oprettet. Selv om det umiddelbare mål med denne første traktat var at etablere et fælles marked for kul og stål, havde den også til formål at skabe grundlaget for et økonomisk fællesskab, der gradvist skulle blive til en politisk union.
Traktaten etablerede Den Høje Myndighed, den Fælles Forsamling, Det Særlige Ministerråd og Domstolen, som senere skulle blive til den nuværende Europæiske Unions institutioner: Kommissionen, Parlamentet, Rådet og Domstolen.
Messinakonferencen med deltagelse af udenrigsministrene fra de seks medlemsstater i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Messinakonferencen med deltagelse af udenrigsministrene fra de seks medlemsstater i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Idéen om et europæisk fællesmarked blev udbygget på en konference, der blev afholdt i Messina (Italien) 1. og 2. juni 1955.
To år senere blev dette koncept udmøntet i Romtraktaterne, som blev opkaldt efter den by, hvor De Seks underskrev traktaterne 25. marts 1957. De trådte i kraft 1. januar 1958.
Ceremoni for undertegnelse af traktaterne i Palazzo dei Conservatori på Kapitol i Rom.
Ceremoni for undertegnelse af traktaterne i Palazzo dei Conservatori på Kapitol i Rom.
"Europa blev ikke skabt, vi fik krigen. Europa kan ikke dannes på én gang, og heller ikke i en samlet opbygning: Det kan dannes gennem konkrete resultater - der først skaber en faktisk solidaritet."
Robert Schuman: en af Europas grundlæggere
Manden bag erklæringen, Robert Schuman, var tysker af fødsel, men blev fransk statsborger i 1919, efter at Alsace-Lorraine var vendt tilbage til Frankrig.
Da anden verdenskrig begyndte, var Schuman minister i den franske regering.
Han blev aktiv i den franske modstandsbevægelse under krigen og blev taget til fange. Han undslap med nød og næppe deportation til koncentrationslejren Dachau og gik under jorden i Frankrig i de næste tre år.
Efter krigen vendte han tilbage til national politik og havde en række topposter: først som finansminister, så premierminister i 1947, udenrigsminister fra 1948-1952 og derefter som justitsminister fra 1955-56.
Som fransk udenrigsminister havde han i sit ministerium ansvaret for udarbejdelsen af erklæringen, der blev forfattet af Paul Reuter, Bernard Clappier, Jean Monnet, Pierre Uri og Etienne Hirsch.
Robert Schumans bestræbelser på at skabe et forenet Europa ophørte ikke med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
I 1958 blev han den første formand for det, der i dag er Europa-Parlament.
Da han forlod posten, gav Parlamentet ham titlen "Europas grundlægger".
Europadagen
På grund af betydningen af Schumanerklæringen af 9. maj 1950 er denne dag blevet udpeget som "Europadag".
Til minde om hans pionerarbejde hen imod et forenet Europa er det område i Bruxelles, der huser flere EU-institutioners hovedkvarter, opkaldt efter ham.
Kilder
Tysk by, 2. verdenskrig: ukendt ophavsmand
Barn i ruinerne af Skt. Kazimierz Kirke: via wikimedia, ukendt ophavsmand, offentligt domæne
Andre billeder: copyright: Den Europæiske Union
Senest ajourført 24 april 2025
Built with Shorthand