Vi bruger cookies for at give dig så god en oplevelse som muligt, når du bruger vores websted. Visse cookies anvendes til at indhente aggregerede statistikker om besøg på webstedet, så vi hele tiden kan forbedre siden og bedre imødekomme dine behov. Andre cookies anvendes til at øge webstedets effektivitet og garantere dets sikkerhed.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende AT-internetcookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
På vores side om cookiepolitik kan du læse mere om disse cookies, hvordan og hvorfor vi bruger dem, og hvordan du kan ændre dine indstillinger.
EU's internationale solidaritet under covid-19-pandemien
EU giver tilsagn om inden udgangen af 2021 at donere mindst 100 mio. covid-19-vaccinedoser til de lande, der har behov for det
På Det Europæiske Råds møde 24.-25. maj 2021 forpligtede EU's medlemsstater sig til at donere mindst 100 mio. covid-19-vaccinedoser til de lande, der har behov for det, inden udgangen af 2021.
EU's ledere drøftede også EU's bidrag til den omfattende globale indsats mod covid-19-pandemien. EU er den største eksportør af covid-19-vacciner til resten af verden og vil fortsætte sine bestræbelser på at øge den globale vaccineproduktionskapacitet med henblik på at imødekomme de globale behov. Det Europæiske Råd opfordrede til, at arbejdet intensiveres for på verdensplan at sikre lige adgang til covid-19-vacciner, og bekræftede på ny sin støtte til COVAX.
I juli 2021 var Team Europe på vej til at overstige dette oprindelige mål og forventede at dele 200 mio. covid-19-vaccinedoser inden udgangen af 2021.
EU's kamp mod covid-19-pandemien stopper ikke ved dets grænser. EU bidrager aktivt til en bredere global indsats.
EU og dets medlemsstater arbejder sammen om at bistå partnerlande, bl.a. i naboskabsområdet, på den sundhedsmæssige, økonomiske og sociale front. For at opfylde dette solidaritetsmål er der vedtaget mange tiltag og initiativer, og der er sørget for betydelig finansiering til at modvirke pandemiens ødelæggende konsekvenser på globalt plan.
Pandemien er global. Vi vil ikke være sikre, før alle er sikre. Derfor har vi bekræftet vores solidaritet med tredjelande – gennem COVAX og delingen af vacciner med lande i og uden for vores naboskabsområde.
mobiliseret af Team Europe for at støtte partnerlande i nødsituationer
I lyset af den hidtil usete globale krise og i overensstemmelse med sit ansvar som global aktør iværksatte Den Europæiske Union "Team Europe"-initiativet 8. april 2020.
Det hidtil mobiliserede budget, som oprindeligt var på 20 mia. €, er nu på 46 mia. €. Det kombinerer midler fra EU, dets medlemsstater og finansielle institutioner, navnlig Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
Formålet med Team Europe er at koordinere støtten til partnerlande, der på grund af pandemien har behov for humanitær nødhjælp. En styrkelse af beredskabs- og indsatskapaciteten i lande med skrøbelige sundhedssystemer og levering af kritiske medicinske forsyninger og udstyr har vist sig at være en vellykket tilgang under de seneste udbrud af ebola og zika.
Specifikt fokuserer Team Europe-støtten under covid-19-pandemien på:
nødhjælp til humanitære behov
styrkelse af sundhedssystemerne og vand- og kloakeringssystemerne
afbødning af pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser
I 2020 havde Team Europe allerede støttet over 130 partnerlande rundt om i verden med over 26 mia. €.
I april 2021 var dette beløb allerede steget til 34 mia. € svarende til 74 % af det samlede beløb på 46 mia. €, som der var indgået forpligtelser for.
Støtten er rettet mod tre hovedprioriteter:
1,8 mia. € til nødhjælp til humanitære behov
6,3 mia. € til styrkelse af sundhedssystemerne og vand- og kloakeringssystemerne
25,8 mia. € til afbødning af pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser, bl.a. tab af arbejdspladser og uddannelse
Som led i Team Europe's globale indsats øgede EU i investeringerne i Afrika og EU's nabolande ved at indgå 10 finansielle garantiaftaler med finansielle partnerinstitutioner til en værdi af 990 mio. €. Garantierne, der blev undertegnet i november 2020, supplerer midlerne fra Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling og ventes at generere op til i alt 10 mia. € i investeringer.
Den Europæiske Union støttede også sundhedssystemerne hos EU's partnere i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) og bebudede i december 2020 et nyt Team Europe-program på 20 mio. €.
covid-19-vaccinedoser doneret til de lande, der havde behov for det
På Det Europæiske Råds møde den 24.-25. maj 2021 bekræftede EU's ledere på ny, at EU og dets medlemsstater er fast besluttede på at fremskynde delingen af vacciner for at støtte de lande, der har behov for det, med det mål at donere mindst 100 mio. doser inden udgangen af 2021 og hjælpe med at udvikle lokal produktionskapacitet på verdensplan.
I juli 2021 var Team Europe på vej til at overstige dette oprindelige mål med en hensigt om at dele 200 mio. doser covid-19-vacciner inden udgangen af 2021.
Siden pandemiens begyndelse har EU og EU-landene til partnerne på Vestbalkan leveret:
medicinsk udstyr
sundheds- og krisebistand
vaccinedoser
finansiel støtte
EU er største investor og handelspartner for regionen Vestbalkan. Sammen med Den Europæiske Investeringsbank mobiliserede EU over 3,3 mia. € til at støtte Vestbalkan med henblik på at håndtere sundhedskrisens akutte situation, støtte virksomheder og offentlige investeringer og kickstarte den økonomiske og sociale genopretning.
I bestræbelserne på at hjælpe fattigere lande over hele verden har EU også bidraget til COVAX, som er det globale initiativ til at sikre lige og retfærdig adgang til sikre og effektive vacciner.
I december 2020 havde EU bidraget med 500 mio. € til COVAX. I begyndelsen af 2021 blev der tildelt yderligere 500 mio. €, så EU's donation til COVAX nu er oppe på i alt 1 mia. €.
Med sit bidrag ønsker EU at lette adgangen til covid-19-vacciner uanset indkomst for millioner af mennesker i Afrika, Asien, Caribien og Stillehavet og i Europas østlige og sydlige nabolande.
Målet er at levere 1,3 mia. doser til de mest sårbare befolkningsgrupper i 92 lav- og mellemindkomstlande inden udgangen af 2021. Ghana var det første land, der modtog covid-19-vacciner gennem COVAX-ordningen i slutningen af februar 2021.
EU erklærede sig også rede til at oprette en EU-vaccinedelingsmekanisme, hvorigennem medlemsstaterne kan donere nogle af de 2,6 mia. doser, der under EU's vaccinestrategi er sikret til partnerlande. I juni 2021 havde EU allerede leveret over 3 mio. covid-19-vaccinedoser gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen med særligt fokus på de lande, der havde behov for det, på Vestbalkan, i de østlige og sydlige nabolande og i Afrika.
Med hensyn til vaccination var EU også på et tidligt tidspunkt fortaler for initiativet til en global indsats for bekæmpelse af coronavirus. Dette er den globale aktion for almen adgang til økonomisk overkommelig vaccination mod, behandling af og testning for coronavirus. Dette er EU's reaktion på en global opfordring til handling mod pandemien, der blev lanceret af Verdenssundhedsorganisationen med deltagelse af regeringer og partnere 24. april 2020.
For at skaffe midler til det organiserede EU og dets partnere en verdensomspændende donormaraton. Der blev givet tilsagn om i alt 15,9 mia. € mellem april og juni 2020.
Den globale indsats for bekæmpelse af coronavirus har også til formål at styrke sundhedssystemerne i partnerlande og støtte den økonomiske genopretning i verdens mest skrøbelige og sårbare lande, regioner og samfund, så ingen lades i stikken.
Effektiv koordinering er også ensbetydende med bedst mulig udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, hvilket er særlig vigtigt i en tid med mange udfordringer. EU's midlertidige humanitære luftbro blev etableret som led i Team Europe-strategien for at lette levering af væsentlige medicinske forsyninger og international transport af nødhjælpsarbejdere.
Denne tjeneste afsatte 10 mio. € til at nå ud til og hjælpe de områder, der er hårdest ramt af lufttransportbegrænsninger i Afrika, Asien, Mellemøsten og Nord-, Syd- og Mellemamerika.
Luftbroen står til rådighed for humanitære aktører. Gennemførelsen af den involverer en række aktører: Europa-Kommissionen, EU-medlemsstaterne, de nationale myndigheder i bestemmelseslandene, civilsamfundet, humanitære NGO'er og FN-organisationer.
F.eks. kunne UNICEF som en af EU's gennemførelsespartnere i forbindelse med humanitære projekter i Afrika levere livsvigtige forsyninger til deres humanitære projekter på udgående hjemtransportflyvninger fra Danmark til Mali og fra Belgien til Den Demokratiske Republik Congo. Begge flyvninger var medfinansieret under EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
Solidaritet med lande uden for EU og humanitære bistandsaktiviteter
EU's humanitære bistand når ud til 85 000 syriske flygtninge og medlemmer af værtssamfund i det sydlige Tyrkiet.
Covid-19-pandemien har især ramt verdens fattigste lande og yderligere forværret deres humanitære behov. Som reaktion på denne udfordring har EU på flere måder øget sin humanitære støtte til lande uden for EU.
International solidaritet er ikke kun et spørgsmål om at være tro mod vores værdier. Det handler også om at sikre, at vi sammen vinder kampen mod dette virus. Hvis ikke virusset bekæmpes overalt, bliver det ikke besejret. En global pandemi kan kun løses globalt med en fælles, hurtig og beslutsom global indsats.
Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
EU var blandt de allerførste til at reagere på Verdenssundhedsorganisationens strategiske beredskabs- og indsatsplan i begyndelsen af 2020 og forpligtede sig til at hjælpe med at imødekomme sårbare personers humanitære behov og sikre, at humanitære aktører fortsat kunne udføre deres livreddende arbejde i hele verden.
Samlet set har EU ydet 449 mio. € i humanitær bistand for at hjælpe dem, der er ramt af store humanitære kriser i verden. Denne indsats er primært rettet mod Sahel, Tchad Sø-Bassinet og De Store Søers Område, Den Centralafrikanske Republik, Østafrika, Syrien, Yemen, Palæstina, Venezuela og Bangladesh.
EU arbejder også på at finde digitale og innovative løsninger på den globale coronaviruspandemi og støtte centrale politiske reformer med henblik på digital omstilling. Målet er også at forbedre sundheds- og uddannelsessystemernes modstandsdygtighed i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet.
Global støtte gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen
EU yder også støtte til de lande uden for EU, der har behov for det, gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen og hjælper med at koordinere og finansiere levering af lægehjælp og medicinsk udstyr, bl.a. beskyttelsesmasker, kitler, handsker, beskyttelsesbriller, overtræksdragter, desinfektionsmidler og andre produkter.
Italien og Tyskland sendte f.eks. i juni 2020 medicinske nødhjælpshold til Armenien for at yde lægehjælp. I august 2020 koordinerede EU udsendelsen af et andet italiensk medicinsk nødhjælpshold for at støtte de lokale sundhedsmyndigheder i Aserbajdsjan, hvor 6 lægeeksperter i 2 uger hjalp til i indsatsen mod covid-19-pandemien i landet.
EU-civilbeskyttelsesmekanismen støttede også leveringen af covid-19-vacciner til de lande, der havde behov for det. EU koordinerer leveringen og finansierer op til 75 % af udgifterne til transport af bistanden.
Der blev givetyderligere finansiel støtte til lande uden for EU i form af andre fonde til de områder i verden, der har særlige behov, bl.a. Vestbalkan og Tyrkiet, Syrien, Jordan og Libanon, Marokko, Tunesien, Libyen, det sydlige Afrika, Afrikas Horn, Ecuador og El Salvador og Syd- og Sydøstasien.
Inden for disse rammer sørger EU for:
omlægning af støtten til de nationale regeringer via direkte budgetstøtte og finansiering
adgang til lån og garantier
støtte til den private sektor gennem lånegarantier, teknisk bistand og øget adgang til likviditetsstøtte, driftskapital og handelsfinansiering
EU's naboskabspartnere modtog specifik covid-19-relateret finansiel bistand på 3 mia. €.
Bistanden ydes i form af lån på meget gunstige vilkår og fordeles som følger:
Albanien: 180 mio. €
Bosnien-Hercegovina: 250 mio. €
Georgien: 150 mio. €
Jordan: 200 mio. €
Kosovo*: 100 mio. €
Moldova: 100 mio. €
Montenegro: 60 mio. €
Republikken Nordmakedonien: 160 mio. €
Tunesien: 600 mio. €
Ukraine: 1,2 mia. €
*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
Covid-19 har vist, at verden har brug for at have et stærkere forsvar mod fremtidige risici for den globale sundhedssikkerhed. For at opnå dette har EU tilkendegivet, at G7- og G20-topmøderne er vigtige faser i opbygningen af dette stærkt tiltrængte forsvar.
EU har erklæret, at det er fast besluttet på at samarbejde med lederne af G7, G20 og WHO om at bekæmpe covid-19 og sikre en bedre og grønnere genopbygning. 2021 forventes at blive et vendepunkt for multilateralismen og forme en genopretning, der fremmer menneskers og planetens sundhed og velstand.
Da G7 og G20 kan bidrage til at fremme dialogen om vigtige aktuelle problemer, forventes EU at benytte lejligheden til at sætte skub i genopretnings- og beredskabsplanen for i fællesskab at få bugt med covid-19.
G20-topmødet om global sundhed i maj 2021 i Rom var en afgørende anledning til at styrke den globale sundhed og sundhedssikkerhedsarkitekturen for pandemiberedskabet, og mulighederne for en international pandemitraktat blev undersøgt. G20-lederne vedtog Romerklæringen, hvori de forpligtede sig til fælles principper for at overvinde covid-19 og forebygge og forberede sig på fremtidige pandemier. De bekræftede på ny deres støtte til global solidaritet, lighed og multilateralt samarbejde og forpligtede sig til at fremme bæredygtig finansiering inden for global sundhed.
På G7 i Cornwall (UK) 11.-13. juni 2021 fastsatte de globale ledere et kollektivt mål om at stoppe for pandemien i 2022. G7 forpligtede sig til at levere 1 mia. vaccinedoser i løbet af det næste år.
