Hvad betyder det at varetage formandskabet for EU-Rådet?
⸺
Mere, end man skulle tro!
Formandskabet for EU-Rådet spiller en afgørende rolle for et stabilt og velfungerende Europa. Og formandskabet varetages af et helt land og ikke bare af en enkelt person.
Ordningen med roterende formandskaber går helt tilbage til den europæiske integrations begyndelse. Under formandskabet rettes den politiske opmærksomhed på kontinentet mod hver enkelt af de 27 medlemsstater i 6 måneder, hvor medlemsstaten bidrager til at sikre, at en stor del af EU fungerer, som det skal.
Der findes næsten ikke noget i Europa, som ikke påvirkes af formandskabets arbejde, der omfatter alt fra verdens største indre marked til miljø, sikkerhed og energiforsyning.
Der går hele 13,5 år mellem hvert formandskab, og der står meget på spil!
Hvad er det ikke?
⸺
Lad os få udryddet nogle hyppige fejlopfattelser af, hvad formandskabet for Rådet er:
Det er ikke en enkelt politisk leders formandskab.
Det er ikke bare en symbolsk rolle.
Det er ikke det samme som formanden for Det Europæiske Råd – som i øjeblikket er António Costa.
Men hvad er det så?
Formandskabet tildeles en medlemsstat.
Formandskabet – som repræsenteres af et regeringsmedlem fra det land, der varetager det – leder Rådets samlinger.
Ministrene fra 27 lande samles i Rådet for at drøfte og nå til enighed om lovgivning, der skal gælde i hele EU. Ministrene deltager i de drøftelser i Rådet, som omhandler deres egne ansvarsområder.
Hvis der f.eks. drøftes miljølovgivning, samles miljøministrene fra alle medlemsstaterne. Så grundlæggende set leder det roterende formandskab Rådets arbejde.
Formandskabet sørger for, at fire ting sker i Rådet:
- opretholdelse af kontinuitet i EU's dagsorden
- forsvarlig lovgivning
- samarbejde mellem medlemsstaterne
- samarbejde/koordinering med de øvrige EU-institutioner.
Rollen er blevet sammenlignet med det at skulle være vært for en middag og sørge for, at gæsterne samles i god ro og orden. De kan udtrykke forskellige holdninger under middagen, men tager af sted igen på god fod og med et fælles mål for øje.
For at sikre effektivitet handler formandskabet som en "ærlig mægler", der er hævet over indehaverens egne nationale interesser. Formandskabet spiller sammen med de øvrige institutioner en vigtig rolle, da EU kun kan opnå resultater gennem samarbejde.
Flere spørgsmål om formandskabet
⸺
Hvordan vælges formandskabet for Rådet?
Alle EU-lande skiftes til at varetage formandskabet, hvilket betyder, at der med 27 medlemsstater går 13,5 år, før den enkelte medlemsstat har formandskabet igen.
Hvad bidrager det enkelte land med til formandskabet?
Når hvert land har formandskabet fra tid til anden, øger det ejerskabet og tilliden mellem landene. Alle lande ved, at de før eller siden vil lede Rådet. Formandskabet afspejler fuldt ud EU's motto "Forenet i mangfoldighed", eftersom medlemsstaterne bidrager med forskellige politiske aspekter eller forskellig ekspertise, som samlet set vil gavne hele EU.
Hvad kan der opnås på 6 måneder?
6 måneder går hurtigt, så landene bruger tiden på at lede møder og samlinger og udforme EU-Rådets dagsorden, men vigtigst af alt på at samarbejde på alle områder, også selv om deres nationale holdninger ligger langt fra hinanden. At landene arbejder i trio – dvs. de 3 på hinanden følgende formandskaber over 18 måneder – hjælper med at sætte deres ambitioner for formandskabet ind i en bredere sammenhæng og gør det lettere at planlægge på lang sigt.
Formandskabets rolle
Formandskabet leder de fleste af Rådets møder og samlinger, komitéer udvalg og arbejdsgrupper. En vigtig undtagelse er samlinger i Rådet for Udenrigsanliggender, som ledes af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der vælges for 5 år.
Formandskabet planlægger og leder møder mellem:
Formandskabet for Rådet afholder også formelle og uformelle samlinger og møder i Bruxelles, Luxembourg og værtslandet.
Dette giver vigtige spørgsmål ekstra synlighed og kan spille en vigtig rolle for kontakten til borgerne og de spørgsmål, der optager dem.
Formandskabet repræsenterer Rådet over for andre EU-institutioner. Det forhandler lovgivningstekster med Europa-Parlamentet og tager sig af kontakten til Europa-Kommissionen.
Når institutionerne arbejder tæt sammen, er det lettere at nå til enighed om lovgivning gennem uformelle drøftelser og forhandlinger.
Formandskabet omsætter således EU's prioriteter til konkrete og formelle afgørelser med vejledning fra Det Europæiske Råd.
Det Europæiske Råd (EU's ledere) mødes regelmæssigt for at fastlægge EU's overordnede politiske retningslinjer og prioriteter.
Formandskabet arbejder også sammen med formanden for Det Europæiske Råd (husk, at det ikke er det samme som EU-Rådet) og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Hvad er nøglen til et vellykket formandskab?
Landene er ikke på egen hånd
Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, har de lande, der har varetaget EU-formandskabet, ikke skullet klare arbejdsbyrden helt alene.
Det skyldes, at der med Lissabontraktaten blev indført det, der kaldes "trioen", dvs. tre formandskaber arbejder sammen om en fælles dagsorden for de 18 måneder. Desuden hjælper den tidligere og den kommende indehaver af formandskabet det land, som i øjeblikket har formandskabet, idet de deler deres ekspertise og forbereder deres opgaver ved EU's rorpind sammen.
Det betyder, at planlægningen kan foregå på længere sigt, hvilket er til gavn for Europa.
Formandskabet støttes af sekretariatet, som bogstaveligt talt er ved dets side i hele perioden: Repræsentanterne for sekretariatet sidder til venstre for formandskabet på alle møder og samlinger. Sekretariatet fungerer som en institutionel hukommelse eller lim. Det står altid klar til at hjælpe med at tilrettelægge møder og samlinger, rådgive om forhandlinger og afgive juridiske udtalelser om de spørgsmål, der drøftes. Det er altid upartisk, og dets rådgivning bygger på den ekspertise, som det har opbygget gennem mange år.
Hvis tur er det næste gang?
Der er fastsat en tidsplan for, hvornår hvert land varetager formandskabet.
Da EU's forgænger blev oprettet ved Romtraktaterne i 1958, var der kun 6 medlemsstater. Det betød, at landene hvert tredje år havde formandskabet i 6 måneder.
EU har nu 27 medlemsstater, hvis indbyggertal spænder fra Tyskland (mere end 80 millioner) til Malta (lidt over en halv million).
Men princippet om, at landene skiftes til at varetage formandskabet, gælder stadig. Det kan ses som en privilegeret periode, hvor hvert land tjener Rådet.
Sit eget præg
Hvert formandskab er en investering i fremtiden, da det er en enestående anledning for alle lande (indbyggere, myndigheder, regering osv.) til virkelig at tænke europæisk. Formandskabet kan sammenlignes med et Erasmusprogram for EU-landene, en mulighed for at blive en ægte europæer og forene nationale interesser med Europas interesser.
Desuden er der hver sjette måned et nyt land, som bringer ny dynamik og energi ind i EU. Landet sætter også fokus på et spørgsmål, som det har en særlig ekspertise eller interesse i, hvilket sikrer, at EU med tiden tager fat på alle de spørgsmål, der er mest relevante og vigtige for alle EU-landene.
De lande, der har formandskabet, kan vedtage mottoer, der har til formål at sætte deres eget præg på rollen, samtidig med at de overholder EU's faste principper.
Built with Shorthand