Selskabers skatteundgåelse: Rådet fastlægger sin holdning til regler om bekæmpelse af skatteundgåelse

21. juni 2016 blev Rådet enigt om et udkast til direktiv om bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, som ofte anvendes af store selskaber.

Direktivet er led i en pakke med forslag fra Kommissionen fra januar 2016, som skal styrke reglerne om bekæmpelse af selskabers skatteundgåelse. Pakken bygger på OECD-henstillinger fra 2015 om at imødegå udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).

Direktivet sigter mod at imødegå situationer, hvor koncerner udnytter forskellene mellem de nationale skattesystemer til at nedbringe deres samlede skattetilsvar. Erhvervsmæssige skattesubjekter kan muligvis drage fordel af lavere skattesatser eller dobbelte skattefradrag. De kan også sørge for, at visse kategorier af indkomst ikke beskattes ved at gøre dem fradragsberettigede i én jurisdiktion, samtidig med at de ikke indgår i skattegrundlaget i en anden. Resultatet forvrider forretningsbeslutningerne og risikerer at føre til illoyal skattekonkurrence.

Nye bestemmelser på fem områder

Direktivudkastet omfatter alle skattesubjekter, som er underlagt selskabsskat i et EU-land, herunder datterselskaber af selskaber, der er etableret i lande uden for EU. Det fastlægger regler om bekæmpelse af skatteundgåelse på fem specifikke områder:

Regler om begrænsning af rentebetalinger. Multinationale koncerner kan finansiere deres koncernenheder i jurisdiktioner med et højt skattetryk gennem gæld og sørge for, at de betaler inflaterede renter til datterselskaber i jurisdiktioner med et lavere skattetryk. Resultatet er et lavere skattegrundlag for den samlede koncern. Direktivudkastet har til formål at søge at hindre denne praksis ved at indføre en grænse for det rentebeløb, som skattesubjektet har ret til at fradrage i et skatteår.
Regler om exitbeskatning. Erhvervsmæssige skattesubjekter kan søge at mindske deres skattetilsvar ved at flytte deres skattemæssige hjemsted og/eller overføre aktiver til en jurisdiktion med et lavt skattetryk. Exitbeskatning forhindrer udhuling af skattegrundlaget i kildestaten, når aktiver, der indeholder en urealiseret fortjeneste, føres ud af den pågældende stats skattejurisdiktion, uden at der foretages ejerskifte.
Generel antimisbrugsregel. Denne regel skal dække de huller, der måtte eksistere i et lands specifikke bestemmelser til bekæmpelse af skatteundgåelse. Ordninger for selskabers skatteplanlægning kan være meget komplicerede, og skattelovgivningen udvikler sig ofte ikke hurtigt nok til at omfatte alle de specifikke beskyttelsesforanstaltninger. En generel antimisbrugsregel giver derfor skattemyndighederne mulighed for at nægte skattesubjekter skattefordele, der opnås i forbindelse med skadelige skattearrangementer.
Regler for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler). For at reducere deres samlede skattebyrde kan koncerner flytte betydelige fortjenester til kontrollerede datterselskaber, som beskattes lavt. En typisk ordning består i først at overføre ejerskabet over immaterielle aktiver som f.eks. IP-rettigheder til et kontrolleret udenlandsk selskab og derefter flytte royalties. Under CFC-reglerne henføres det kontrollerede udenlandske selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet, som sædvanligvis har en højere beskatning.
Regler om hybride mismatch. Erhvervsmæssige skattesubjekter kan udnytte forskellene i de nationale skattesystemer til at nedbringe deres samlede skattetilsvar. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge lande) eller til et fradrag af indkomsten i ét land og en fritagelse af indkomsten i et andet.

En fælles EU-tilgang

Direktivet vil sikre, at OECD's tiltag til bekæmpelse af BEPS gennemføres på koordineret vis i EU, herunder af 7 EU-lande, som ikke er medlemmer af OECD. Indtil der foreligger et revideret forslag fra Kommissionen om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), tages der desuden hensyn til de drøftelser, der har fundet sted siden 2011 i Rådet, om et eksisterende forslag om FKSSG.

Tre af de fem områder, som direktivet omfatter, gennemfører OECD's bedste praksis, nemlig reglerne om begrænsning af rentebetalinger, CFC-reglerne og reglerne om hybride mismatch. De to andre, dvs. den generelle antimisbrugsregel og reglerne om exitbeskatning, omhandler BEPS-relaterede aspekter af FKSSG-forslaget.

Godkendelse og gennemførelse

Enigheden blev opnået efter en drøftelse i Rådet (økonomi og finans). 17. juni 2016 nåede Rådet til bred enighed med forbehold af en stiltiende samtykkeprocedure.

Proceduren udløb, uden at der blev gjort indsigelse, og direktivet forelægges derfor på en kommende samling i Rådet med henblik på vedtagelse.

EU-landene har indtil 31. december 2018 til at gennemføre direktivet i deres nationale love og administrative bestemmelser, bortset fra reglerne om exitbeskatning, som de har indtil 31. december 2019 til at gennemføre. EU-lande, som har målrettede regler, der er lige så effektive som reglerne om begrænsning af rentebetalinger, kan anvende dem, indtil OECD når til enighed om en minimumsstandard eller indtil senest 1. januar 2024.

Andre initiativer

For så vidt angår resten af pakken til bekæmpelse af skatteundgåelse fra januar 2016 har formandskabet lagt en ambitiøs tidsplan. 25. maj godkendte Rådet:

et direktiv om udveksling af skatterelaterede oplysninger om multinationale selskaber;
konklusioner om aspekter vedrørende tredjelande og gennemsigtighed på skatteområdet.

Pakken til bekæmpelse af skatteundgåelse følger efter en række EU-initiativer i 2015. Disse initiativer omfatter et direktiv om grænseoverskridende skatteafgørelser, der blev vedtaget i december 2015.

Det Europæiske Råd anførte i december 2014, at "der er et akut behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, såvel på globalt plan som på EU-plan".