- Pressemeddelelse
- 23. januar 2019
- 23:13
Erklæring fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om den seneste udvikling i Venezuela
23. januar opfordrede det venezuelanske folk i massivt omfang til demokrati og muligheden for frit at bestemme sin egen skæbne. Disse stemmer kan ikke ignoreres.
EU opfordrer kraftigt til, at der straks indledes en politisk proces, der i overensstemmelse med den forfatningsmæssige orden fører til frie og troværdige valg.
EU støtter fuldt ud nationalforsamlingen som den demokratisk valgte institution, hvis beføjelser skal genoprettes og respekteres.
De borgerlige rettigheder samt friheden og sikkerheden for alle medlemmer af nationalforsamlingen, herunder dens formand, Juan Guaidó, skal overholdes og respekteres fuldt ud.
Det er uacceptabelt med vold og overdreven magtanvendelse fra sikkerhedsstyrkernes side, og det vil med sikkerhed ikke løse krisen. Det venezuelanske folk har ret til at demonstrere fredeligt, frit at vælge sine ledere og bestemme sin fremtid.
Den Europæiske Union og dens medlemsstater er fortsat rede til at støtte genoprettelsen af demokratiet og retsstaten i Venezuela gennem en troværdig og fredelig politisk proces i overensstemmelse med den venezuelanske forfatning.
Kandidatlandene Nordmakedonien*, Montenegro* og Albanien* og EFTA-landene Island og Liechtenstein, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Ukraine, Republikken Moldova og Georgien tilslutter sig denne erklæring.
*Nordmakedonien, Montenegro og Albanien deltager fortsat i stabiliserings- og associeringsprocessen.
Pressekontakter
- Maja Kocijančič
- +32 2 298 65 70
- +32 498 98 44 25
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.