- Pressemeddelelse
- 23. oktober 2020
- 17:00
Den europæiske klimalov: Rådet når til enighed om store dele af forslaget
Et klimaneutralt EU – hvad betyder det?
Rådet er i dag nået til enighed om en delvis generel indstilling til den foreslåede europæiske klimalov. Målet med forslaget er at fastsætte målet om et klimaneutralt EU senest i 2050, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2019, ved lovgivning.
EU er fast besluttet på til at blive klimaneutral senest i 2050. Mens vi afventer retningslinjer fra Det Europæiske Råd om et ajourført mål for reduktionen af drivhusgasemissioner for 2030, glæder det mig at kunne meddele, at vi i dag er nået til enighed blandt medlemsstaterne om store dele af forslaget til en europæisk klimalov. Det er vigtigt, at vi gør så store fremskridt som muligt med denne centrale retsakt. Det Europæiske Råd opfordrede i sidste uge Rådet til at arbejde videre med denne dagsorden, og i dag er vi efter en intens drøftelse nået en vigtig milepæl for så vidt angår forslaget om en europæisk klimalov.
Svenja Schulze, Tysklands forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed
I sin indstilling understreger Rådet vigtigheden af at fremme både retfærdighed og solidaritet mellem medlemsstaterne og omkostningseffektivitet i forbindelse med at nå målet om klimaneutralitet.
Rådets indstilling er delvis, fordi den endnu ikke omfatter et ajourført mål om reduktion af drivhusgasemissioner for 2030, eftersom der er behov for en yderligere indsats for at opnå enighed mellem medlemsstaterne om dette punkt. Enigheden om Rådets delvise indstilling giver mulighed for at konsolidere det fremskridt, der er gjort efter måneders intense forhandlinger mellem medlemsstaterne – drøftelserne på ekspertniveau blev indledt i marts 2020 – og den kan hjælpe Rådet til at færdiggøre sin (samlede) generelle indstilling, når der er opnået enighed om de udestående spørgsmål.
Rådet har ændret den del af det oprindelige forslag, som ville have givet Kommissionen mulighed for ved delegerede retsakter at vedtage en kurs med henblik på at opnå klimaneutralitet. Rådet har i stedet anmodet Kommissionen om at foreslå et mellemliggende mål for 2040 efter den første globale statusopgørelse over Parisaftalen. Rådet bevarer begrebet et vejledende, lineært forløb, men kun som redskab til at hjælpe Kommissionen med at vurdere fremskridt.
For at sikre, at EU i de kommende år fortsat er på rette vej til at nå sit mål om klimaneutralitet, giver Rådet Kommissionen til opgave at rapportere om den europæiske klimalovs anvendelse senest seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. Parisaftalen. Kommissionen kan forelægge forslag til ændring af den europæiske klimalov, hvor det er relevant.
Baggrund og næste skridt
EU's og medlemsstaternes klimaindsats har til formål at beskytte mennesker og planeten, velfærd, velstand, sundhed, fødevaresystemerne, økosystemernes integritet og biodiversiteten mod truslen fra klimaændringer for at maksimere velstanden inden for klodens begrænsninger og mindske samfundets sårbarhed over for klimaændringer.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur og dets seneste data havde EU i 2019 reduceret sine samlede drivhusgasemissioner med 24 % sammenlignet med niveauerne i 1990. Det betyder, at EU er på vej til at overgå sit emissionsreduktionsmål for 2020 på 20 %. Ydermere har EU et bindende mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % senest i 2030.
Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december 2019 til enighed om målet om at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og det anerkendte også, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, som er til gavn for alle medlemsstaterne og omfatter passende instrumenter, incitamenter, støtte og investeringer, for at sikre en omkostningseffektiv, retfærdig samt socialt afbalanceret og fair omstilling under hensyntagen til de forskellige nationale forhold med hensyn til udgangspunkter.
4. marts 2020 vedtog Kommissionen sit forslag til en europæisk klimalov og fremlagde det 5. marts 2020 for ministrene på samlingen i Rådet (miljø). Forslaget er en del af en mere omfattende pakke med ambitiøse foranstaltninger, som blev offentliggjort i Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt.
Kommissionen offentliggjorde 17. september 2020 en meddelelse om 2030-klimaplanen, som var ledsaget af en omfattende konsekvensanalyse. Kommissionen vedtog også et forslag om ændring af Kommissionens indledende forslag om en europæisk klimalov for at inkludere et revideret EU-emissionsreduktionsmål på mindst 55 % senest i 2030.
Drøftelserne om forslaget blev påbegyndt under det kroatiske formandskab og er fortsat under det tyske formandskab, herunder senest om det ændrede forslag.
Det Europæiske Råd drøftede en forøgelse af EU's 2030-mål på mødet 15. oktober. Det besluttede at vende tilbage til spørgsmålet på mødet i december med henblik på at opnåelse af enighed om et nyt emissionsreduktionsmål for 2030.
- Den europæisk klimalov – delvis generel indstilling, 23. oktober 2020
- Det Europæiske Råds konklusioner, 15.-16. oktober 2020 (pressemeddelelse, 16. oktober 2020)
- Det Europæiske Råds konklusioner, 12. december 2019 (pressemeddelelse, 12. december 2019)
- Ændret forslag fra Europa-Kommissionen dok. 10868/20
- Oprindeligt forslag fra Europa-Kommissionen dok. 6547/20
- Meddelelse fra Kommissionen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030" dok. 10865/20 + ADD 1-4
- <em>Sharpest decrease of the decade in EU’s greenhouse gas emissions in 2019, before impacts of COVID-19</em> (pressemeddelelse fra Det Europæiske Miljøagentur, 17. september 2020)
- Klimaændringer: Hvad EU gør (baggrundsinformation)
Pressekontakter
- Johanna Store
- +32 2 281 84 55
- +32 478 83 26 62
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.