Yooki

og Skovunionen

—

Scroll ned for at læse historien

Det er ikke første gang, der har været et skænderi i skoven. Yooki, den unge leder af ildfluerne, vågnede med et sæt ved lyden af råb og skrig.

»Ud af mit hus!« råber regnormen Rita.

»Ikke før jeg får mit syltetøj tilbage,« vrisser salamanderen Susse. »Hvor er det?«

»Av! Mine følehorn!« jamrer Yooki.

Yooki var født med helt særlige følehorn. Velklingende lyde føles rare for ham, mens råb og skrig får hans følehorn til at dirre af smerte.

Pludselig hører Yooki et gevaldigt spektakel: »BUUUUUUUUMMMM!«

Han springer ud af sengen.

»Nu kan det være nok! Jeg må fortælle dem, at det ikke kan fortsætte sådan her!«

Det er ikke første gang, der har været et skænderi i skoven. Yooki, den unge leder af ildfluerne, vågnede med et sæt ved lyden af råb og skrig.

»Ud af mit hus!« råber regnormen Rita.

»Ikke før jeg får mit syltetøj tilbage,« vrisser salamanderen Susse. »Hvor er det?«

»Av! Mine følehorn!« jamrer Yooki.

Yooki var født med helt særlige følehorn. Velklingende lyde føles rare for ham, mens råb og skrig får hans følehorn til at dirre af smerte.

Pludselig hører Yooki et gevaldigt spektakel: »BUUUUUUUUMMMM!«

Han springer ud af sengen.

»Nu kan det være nok! Jeg må fortælle dem, at det ikke kan fortsætte sådan her!«

»SUSSE, DU HAR ØDELAGT MIT SPISEKAMMER!« græder Rita, regnormenes leder.

»Mine krukker med syltetøj er forsvundet, og jeg har ledt efter dem overalt,« svarer Susse, salamandernes leder. »Beklager, hvis dit tag faldt sammen, da jeg var i gang med at grave i jorden!«

Hun snubler over en kæmpe kiks og falder pladask ned oven på regnormen.

»AV! Jeg kan ikke få luft!« gisper Rita. »Jeg har ikke dit syltetøj! Gå nu væk, det her er MIT område!«

»Øhm,« siger Yooki med sagte stemme, »vil I ikke nok være stille?«

Han forsøger at stille sig ind imellem dem, men bliver puffet til side af en vinge. Det er Søren, spætternes leder.

»DIT område?« brøler Søren. »Hvem tror du, at du er, Rita? Skovens dronning?«

Yookis følehorn gør ondt.

»Jeg er træt af jeres skænderier! Jeg vil ikke være her mere!«

Helt ude af sig selv flyver ildfluen bort, langt væk fra al den råben og skrigen.

»SUSSE, DU HAR ØDELAGT MIT SPISEKAMMER!« græder Rita, regnormenes leder.

»Mine krukker med syltetøj er forsvundet, og jeg har ledt efter dem overalt,« svarer Susse, salamandernes leder. »Beklager, hvis dit tag faldt sammen, da jeg var i gang med at grave i jorden!«

Hun snubler over en kæmpe kiks og falder pladask ned oven på regnormen.

»AV! Jeg kan ikke få luft!« gisper Rita. »Jeg har ikke dit syltetøj! Gå nu væk, det her er MIT område!«

»Øhm,« siger Yooki med sagte stemme, »vil I ikke nok være stille?«

Han forsøger at stille sig ind imellem dem, men bliver puffet til side af en vinge. Det er Søren, spætternes leder.

»DIT område?« brøler Søren. »Hvem tror du, at du er, Rita? Skovens dronning?«

Yookis følehorn gør ondt.

»Jeg er træt af jeres skænderier! Jeg vil ikke være her mere!«

Helt ude af sig selv flyver ildfluen bort, langt væk fra al den råben og skrigen.

Bakken er det mest fredelige sted i skoven. Her bor Elvin, det gamle egetræ.

»Hvad er der i vejen, lille Yooki?« spørger det gamle egetræ, som er vågnet fra sin eftermiddagslur.

»Åh — undskyld, at jeg vækkede dig, Elvin. Jeg trængte bare til noget ro. De andre ledere skændes igen. Mine følehorn gør ondt, så jeg fløj min vej!«

»Du bør tale med dem, Yooki. Du kan ikke give op så let.«

»Men der er ingen, der lytter til mig! Jeg føler mig så lille. De andre ledere er ligeglade med, hvad jeg tænker.«

»Så skal jeg fortælle dig en historie,« svarer det gamle træ.

Bakken er det mest fredelige sted i skoven. Her bor Elvin, det gamle egetræ.

»Hvad er der i vejen, lille Yooki?« spørger det gamle egetræ, som er vågnet fra sin eftermiddagslur.

»Åh — undskyld, at jeg vækkede dig, Elvin. Jeg trængte bare til noget ro. De andre ledere skændes igen. Mine følehorn gør ondt, så jeg fløj min vej!«

»Du bør tale med dem, Yooki. Du kan ikke give op så let.«

»Men der er ingen, der lytter til mig! Jeg føler mig så lille. De andre ledere er ligeglade med, hvad jeg tænker.«

»Så skal jeg fortælle dig en historie,« svarer det gamle træ.

»I gamle dage plejede dyrene i skoven at skændes hele tiden ...«

»Det vil sige, at Ritas, Sørens og Susses bedsteforældre også skændtes?« spørger Yooki.

»Det var værre end bare skænderier. De startede med at småskændes, men fordi de ikke kunne blive enige, udbrød der krig. Det endte med, at de ødelagde en stor del af skoven.«

Yooki ser på Elvin med store øjne.

»Mens krigen rasede i skoven,« fortsætter Elvin, »opstod der pludselig en kraftig storm, og der blev dannet en stor lysende ting af glas. Det var Lanternen.«

»Lanternen? Findes den i virkeligheden?« udbryder Yooki begejstret.

»Naturligvis! Det siges, at da lederne trådte ind i Lanternen, fik de mod til at tale sammen i ro og mag — og sådan kunne de skabe fred igen.«

»I gamle dage plejede dyrene i skoven at skændes hele tiden ...«

»Det vil sige, at Ritas, Sørens og Susses bedsteforældre også skændtes?« spørger Yooki.

»Det var værre end bare skænderier. De startede med at småskændes, men fordi de ikke kunne blive enige, udbrød der krig. Det endte med, at de ødelagde en stor del af skoven.«

Yooki ser på Elvin med store øjne.

»Mens krigen rasede i skoven,« fortsætter Elvin, »opstod der pludselig en kraftig storm, og der blev dannet en stor lysende ting af glas. Det var Lanternen.«

»Lanternen? Findes den i virkeligheden?« udbryder Yooki begejstret.

»Naturligvis! Det siges, at da lederne trådte ind i Lanternen, fik de mod til at tale sammen i ro og mag — og sådan kunne de skabe fred igen.«

»Så selv om I ikke er enige, skal I lære at lytte til hinanden,« tilføjer Elvin.

»Det ved jeg godt,« svarer Yooki, »men det er lettere sagt end gjort.«

»I bliver nødt til at prøve,« insisterer Elvin. »Tiden er inde til, at lederne skal samles igen — og ikke nok med det. Jeg har længe drømt om, at skovens dyr kan forenes, så der aldrig mere bliver krig, og at ...«

Elvin får ikke afsluttet, inden der fra det fjerne kan høres råben og skrigen.

»Av, mine følehorn!« udbryder Yooki irriteret. »Jeg kan høre dem skændes helt herhen! De må bare klare sig uden mig!«

»Gå tilbage til dem, lille ven,« svarer Elvin. »Det løser ikke nogen problemer at gå sin vej.«

Men selv om natten falder på, vil Yooki ikke hjem.

Efter at have fløjet rundt på må og få i et stykke tid kryber Yooki ind i en hulning på en gren, der flyder rundt på søen. Han ryster.

Landskabet minder ham om skovture ved bredden sammen med Susse og de akrobatnumre, han lavede sammen med Søren, mens Rita klappede ad dem.

En tåre triller ned ad kinden på ham. Han bliver ked af det ved tanken om aldrig mere at se sine venner lege sammen.

Pludselig ser han en lysstråle afspejle sig i søen.

»Kan det mon være Lanternen?« spørger han håbefuldt sig selv.

Yooki føler sig atter ved godt mod og går i retning af lyset.

Landskabet minder ham om skovture ved bredden sammen med Susse og de akrobatnumre, han lavede sammen med Søren, mens Rita klappede ad dem.

En tåre triller ned ad kinden på ham. Han bliver ked af det ved tanken om aldrig mere at se sine venner lege sammen.

Pludselig ser han en lysstråle afspejle sig i søen.

»Kan det mon være Lanternen?« spørger han håbefuldt sig selv.

Yooki føler sig atter ved godt mod og går i retning af lyset.

Scroll ned for at tænde Lanternen

‘Wow!

Det er det smukkeste, jeg nogensinde har set!« udbryder Yooki imponeret, da han ser Lanternen stråle i mørket.

Scroll ned for at tænde Lanternen

‘Wow!

Det er det smukkeste, jeg nogensinde har set!« udbryder Yooki imponeret, da han ser Lanternen stråle i mørket.

Et tusindben spærrer vejen for ham.

»Stands! Hvad kan jeg gøre for dig?« spørger Tue, som står vagt ved Lanternen.

»Øh, altså ... Vi skal have samlet lederne. De skal altså holde op med deres skænderier, inden det fører til krig.«

»Krig?!« gentager Tue med bævende stemme. »Jeg indkalder straks lederne til samling i Rådet!«

Tue blæser for fuld kraft i et horn, som er lavet af blade: »TRUUUUUUUUUUUUUUUT!«

Lyden er så kraftig, at den giver genlyd i hele skoven.

Fra det fjerne kommer Susse, Søren og Rita til syne.

»Tue!« råber Susse. »Det er længe siden! Sidst jeg hørte trompeten, var jeg sammen med min bedstemor!«

»Hvad laver I alle her?« spørger Yooki forundret.

»Hvad er det for noget at spørge om? Vi skal alle tage hen til Lanternen, så snart vi hører Tues signal — sådan er reglen,« svarer Rita frækt.

»Så I vidste alle, at vi kunne mødes her, men hvorfor har ingen sagt det noget før?« sprutter Yooki.

»Til mit forsvar,« siger Rita, »så er det meget svært at tale med en tomhjernet salamander, som har ødelagt mit spisekammer.«

»Tomhjernet?! Det er dig, der er problemet! Du tror, at alle skovens goder kun er til dig!« svarer Susse igen.

»Ja, du tror virkelig, at du er skovens dronning, din regnorm!« hvæser Søren.

Yookis følehorn gør mere og mere ondt. Men han kan ikke glemme, hvad Elvin sagde: »Selv om I ikke er enige, skal I lære at lytte til hinanden.« Ildfluen tager mod til sig og begynder at tale til de andre.

»Tag det roligt, venner,« starter Yooki. »Vi har alle en grund til at være vrede og bange for vinteren — bange for at løbe tør for mad, bange på vegne af vores dyrefamilier ... Men vi må stå sammen.

Lanternen er et helt særligt sted. Her sluttede vores bedsteforældre fred. Når vi går ind i den,« fortsætter han, »skal vi skiftes til at tale, og de andre skal lytte godt efter.«

Lederne er overraskede over Yookis selvsikre stil og forholder sig i ro. Tue åbner døren til Lanternen.

»Hvem vil gerne sige noget?« spørger Yooki.

»Det vil jeg!« siger Susse ivrigt. »Altså, i går morges så jeg, at mit syltetøj var forsvundet. Jeg har ledt overalt for at opspore tyven. Jeg kunne lugte noget sødt under jorden, så jeg gravede og gravede, og så faldt jeg ned i Ritas spisekammer.«

»Jeg har ikke stjålet dine gamle syltetøjskrukker!« protesterer Rita. »Du har til gengæld ødelagt mit spisekammer! Hvad har du at sige til dit forsvar?«

Salamanderen skal lige til at svare, men Yooki bryder ind:

»Susse, vent lidt. Nu er det Sørens tur til at sige noget.«

De vender alle blikket mod spætten. Han har siden starten ikke sagt et ord.

»Jeg, øh ... hvordan skal jeg sige det ... det var mig.«

»Hvad?« råber Susse.

»Jeg tog lidt syltetøj fra dit lager uden at spørge dig om lov,« tilstår Søren.

»Hvorfor gjorde du det?« spørger Yooki.

»For at redde mine unger,« forklarer Søren. »Der er ikke længere mad nok på vores område. Mine unger kan ikke overleve vinteren, hvis de ikke får noget at spise.«

En lang stilhed sænker sig over Lanternen.

»Jeg har en idé!« indskyder Yooki. »Rita, du fortalte mig engang, at luften kan strømme bedre rundt nede i jorden takket være de tunneler, regnormene har gravet. Det er godt for jorden og betyder, at planterne vokser bedre, ikke?«

»Jo. Det er rigtigt! Det giver næring til jorden,« forklarer Rita stolt. »Hvor vil du hen med det?«

»Forestil jer, hvis regnormene fik lov til at grave tunneler i hele skoven,« siger Yooki. »Så ville der være flere planter og flere frugter, og altså mere mad til os dyr.«

»Så regnormene kan frit bevæge sig lige derhen, hvor de vil, men det kan vi andre ikke? Er det det, din fantastiske plan går ud på?« spørger Søren spydigt.

»Ikke kun regnormene,« siger Yooki. »Alle dyr vil frit kunne tage lige derhen, hvor de vil.«

»Betyder det, at jeg så kan plukke frugt andre steder end hos mig selv?« spørger Susse håbefuldt.

»Og at jeg får mere mad til mine unger?« spørger Søren, som pludselig stråler af glæde.

Rita siger derimod ingenting. Hun hader at dele. Men hun drømmer også om at kunne gå på opdagelse i lange, lange tunneler ...

»Med andre ord foreslår du, at vi lægger vores jord og ressourcer sammen, så vi alle får nytte af dem?« spørger hun.

»Nemlig, regnorm!« råber Søren. »Vi skal stå sammen!«

»Hvorfor laver vi ikke en rigtig union for vores dyrefamilier?« foreslår Susse begejstret. »En slags pagt. En pagt, hvor vi alle hjælper hinanden?«

»Jaaa!« udbryder Yooki. »Det er en super idé, og det er lige præcis, hvad Elvin ønsker. Vi kan kalde den »Skovunionen«!«

Alle lederne begynder at klappe.

»Sæt dit fodaftryk på det her blad. Så bliver du en del af Skovunionen,« erklærer Rita højtideligt.

»Vent! Hvad nu, hvis én af os ikke længere overholder pagten?« spørger Søren.

»Eller hvis vi begynder at slås igen?« tilføjer Susse.

En usikker mumlen breder sig i Lanternen. Lysene bliver svagere.

»Hvis det sker, må vi mødes her igen for at finde en løsning,« siger Yooki. »Vi må alle overholde det, vi sammen har besluttet. Det er den første regel.«

Dyrene er enige. Lanternen begynder at stråle igen.

Pludselig lyser egetræsbladet op og hvirvler så op mod stjernerne. Lederne bliver nysgerrige og går udenfor og ser, at hele skoven er fuld af lys.

»Wow!« udbryder de måbende, mens de holder fast i hinanden.

»Vi stråler, når vi står sammen!« udbryder Yooki og smiler til sine venner, som han holder så meget af.

Det går op for Yooki, at han ikke længere har ondt i følehornene.

Da hører de en stemme:

»Og hvad med mig? Har I glemt mig?!« brummer vagten Tue. »Tusindbenene vil altså også gerne være med i jeres Union!«

Undervisningsmateriale

Til børnene

Et opgavehæfte – "Lær med Yooki" – som forklarer historien og begivenheder bag de metaforer, der anvendes i den illustrerede historie, kombineret med nogle sjove aktiviteter og spil.

Lær med Yooki!

Til læreren

En lærervejledning, som kan bruges i klasseværelset. Den indeholder forslag til tematiske drøftelser og aktiviteter, der skal gennemføres med eleverne for at nå de fastsatte læringsmål.

Download lærervejledningen

Om:

Historien om Yooki og hans venner er udarbejdet med det sigte at forklare børn i alderen 7-9 år, hvad Den Europæiske Union går ud på, og hvordan det hele startede. Den belyser den vigtigste grund til, at Den Europæiske Union blev grundlagt, nemlig for at sikre varig fred mellem medlemslandene.

Pakken indeholder også grundlæggende oplysninger om Den Europæiske Union og præsenterer børnene for begreber som krig, fred og konfliktløsning. Den forklarer også, at Det Europæiske Råds og Rådet for Den Europæiske Unions rolle er at fungere som "medlemsstaternes hus" i Unionen.

Mere undervisningsmateriale

Forfatter: Magali Pingaut

Medforfattere: Angélique Berhault, Nathalie Vandelle

Illustrationer: Thomas Leclercq

Grafisk design: Angélique Berhault, José Sánchez Martínez

Oversættelse: Astrid Andersen, Nina Joergensen, Gerda Nielsen Greve, Glenn Vedstesen (Oversættelsestjenesten,
Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union)

En særlig tak til alle dem, der har bidraget til projektet, herunder især: Marta Ausín García, Liliana Bicanová, Kathleen Bulteel, Leszek Jarosz, Achilleas Karras, Steffen Ludwig, Inga Rosinska, Nadia Spirito

TopBuilt with Shorthand