Tidslinje: Historie

Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, meddelte, at der ville blive oprettet et europæisk kul- og stålfællesskab under en fælles høj myndighed. Grunden blev lagt til Den Europæiske Union baseret på to kerneprincipper: fred og solidaritet.

• Schumanerklæringen (featurehistorie)

Med Paristraktaten grundlægges Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som opretter et fælles marked for kul og stål. Det mindsker mistilliden og spændingerne mellem de europæiske nabolande efter 2. verdenskrig. EKSF-traktaten, der udløb i 2002, er Det Europæiske Fællesskabs første oprettelsestraktat.

Med Romtraktaterne grundlægges Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Den første samling i EØF-Rådet holdes 25. januar 1958 med Victor Larock, Belgiens udenrigsminister, som formand.

Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige tiltræder De Europæiske Fællesskaber (EF) og dermed stiger antallet af medlemslande til 9.

På topmødet i København i december 1973 blev det besluttet at holde topmøder, når det er nødvendigt, og på topmødet i Paris i december 1974, hvor præsident Valéry Giscard d'Estaing var vært, blev Det Europæiske Råd oprettet. Det blev oprettet for at etablere et uformelt forum for drøftelser mellem landenes stats- og regeringschefer.

• European Council: 50 years of working together (English version)

Det nye Europæiske Råd holder sit første møde i marts 1975 i Dublin.

• Det Europæiske Råd, 10.-11. marts 1975 i Dublin

Antallet af medlemslande bliver tocifret, da Grækenland tiltræder.

Schengenaftalen om ophævelse af grænsekontrollen undertegnes af Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen (Luxembourg).

Med Schengenaftalen bliver det gradvist muligt for borgerne at rejse uden at skulle vise pas ved de indre grænser. Gennemførelsen af Schengenaftalen påbegyndes senere, i 1995.

Det Europæiske Råd vedtager formelt flaget som De Europæiske Fællesskabers officielle logo.

Det Europæiske Råd når til en politisk enighed, der baner vejen for vedtagelsen af den europæiske fælles akt.

• Det Europæiske Råd, 2.-3. december 1985 i Luxembourg

Spanien og Portugal tiltræder EF, og dermed stiger antallet af medlemslande i De Europæiske Fællesskaber til 12.

Med fællesakten grundlægges det indre marked, der skaber fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Den iværksætter et udenrigspolitisk samarbejde og udvider brugen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet.

• Beslutningsprocessen i Rådet

Fællesakten giver også Det Europæiske Råd et retsgrundlag, som formaliserer møderne mellem stats- og regeringscheferne.

På mødet i Edinburgh i 1992 indfører Det Europæiske Råd offentlige debatter – en praksis, som er blevet udvidet betydeligt gennem årene, senest ved Lissabontraktaten.

Rådets offentlige debatter og forhandlinger kan i dag følges på webstedet.

• Se debatter og forhandlinger direkte

Maastrichttraktaten træder i kraft, og dermed oprettes Den Europæiske Union (EU) på grundlag af en udvidet fællesskabssøjle. Den opretter Den Økonomiske og Monetære Union og indfører to nye søjler: den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA).

Det Europæiske Råd får formel status i Maastrichttraktaten. Traktaten fastsætter, at Det Europæiske Råd tilfører Unionen den nødvendige fremdrift og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer for EU's udvikling.

Med Maastrichttraktaten sættes kursen desuden mod euroen, og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) lanceres.

• Hvordan Maastricht ændrede Europa (visuel fortælling)

Østrig, Finland og Sverige bliver medlem af EU. De 15 medlemslande dækker nu stort set hele Vesteuropa.

Siden 1996 har Det Europæiske Råd holdt møde mindst 4 gange om året. Indtil da var det kun nødvendigt at holde 2 møder om året.

Det Europæiske Råd godkender oprettelsen af Eurogruppen – et uformelt organ, der består af finansministrene fra de lande, der har euroen som valuta. Det første møde i Eurogruppen holdes 4. juni 1998 på Château de Senningen i Luxembourg.

• Eurogruppen

Med Amsterdamtraktaten indføres der et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og Schengenaftalen bliver indarbejdet i EU-retten. Traktaten ændrer rollen for Rådets generalsekretær, der også bliver højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

1. januar 2002 bliver euroen sat i omløb som sedler og mønter og erstatter en række nationale valutaer.

Med Nicetraktaten indføres der en reform af EU-institutionerne for at ruste dem til et kommende og større EU med 27 medlemslande. Rådet reformeres for at udvide brugen af kvalificeret flertal og indføre princippet om forstærket samarbejde mellem medlemslandene.

Siden oktober 2003 er alle Det Europæiske Råds formelle møder blevet holdt i Bruxelles.

Erklæring nr. 22 til Nicetraktaten fastsætter, at alle Det Europæiske Råds møder skal holdes i Bruxelles, når EU har 18 medlemslande.

10 nye lande tiltræder EU på samme tid: Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Det er den største EU-udvidelse på én gang, målt i antallet af borgere og lande.

Der er nu 25 medlemslande i EU.

Bulgarien og Rumænien tiltræder EU, og dermed stiger antallet af medlemslande til 27.

På et uformelt møde i Bruxelles 19. november 2009 beslutter EU's stats- og regeringschefer enstemmigt at udnævne Herman Van Rompuy til den første faste formand for Det Europæiske Råd.

• Erklæring fra Herman Van Rompuy

Lissabontraktaten træder i kraft og medfører en reform af EU's struktur og den måde, EU fungerer på.

Brugen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet udvides.

Det Europæiske Råd bliver en fuldgyldig institution med sin egen formand. Tidligere var Det Europæiske Råd et uformelt organ, og embedet som leder af Det Europæiske Råd var et uofficielt embede. Hvervet blev varetaget af stats- eller regeringschefen fra det medlemsland, der varetog det roterende formandskab for EU-Rådet.

• Formanden for Det Europæiske Råd og dennes rolle
• Lissabontraktaten: Udformning af EU, som vi kender det (fortalt i billeder)

Det Europæiske Råds møde ledes for sidste gang af præsidenten eller premierministeren fra det medlemsland, der varetager det roterende formandskab for Rådet.

Det Europæiske Råds møde i december 2009 ledes af Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt.

• Det Europæiske Råds konklusioner, 10.-11. december 2009, Bruxelles

På Det Europæiske Råds møde 1.-2. marts 2012 undertegner 25 europæiske ledere traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS).

Traktaten træder i kraft 1. januar 2013, og dermed formaliseres eurotopmødet. Tilrettelæggelsen af eurotopmødet og dets formands rolle er fastlagt i traktatens artikel 12.

• Traktaten om stabilitet, samordning og styring (TSSS)

Herman Van Rompuy vælges til sin anden periode som formand for Det Europæiske Råd fra 1. juni 2012 til 30. november 2014.

EU modtager Nobels fredspris i 2012 for fremme af fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

Den Norske Nobelkomité siger ved tildelingen af Nobels fredspris til EU, at beslutningen er baseret på den stabiliserende rolle, som EU har spillet med hensyn til at omdanne det meste af Europa fra et krigshærget kontinent til et fredfyldt kontinent.

Kroatien bliver det 2. land fra det tidligere Jugoslavien, der tiltræder EU, efter Slovenien.

Der er nu 28 medlemslande i EU.

Donald Tusk afløser Herman Van Rompuy som formand for Det Europæiske Råd. Hans periode løber fra 1. december 2014 til 31. maj 2017.

• Bemærkninger fra formand Donald Tusks ved overdragelsesceremonien 1. december 2014
• Biografi over Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd

Donald Tusk er blevet genvalgt til formand for Det Europæiske Råd for endnu en periode på 2,5 år fra 1. juni 2017 til 30. november 2019.

• Donald Tusk genvalgt til formand for Det Europæiske Råd (pressemeddelelse, 9.3.2017)

Efter resultatet af folkeafstemningen i UK 23. juni 2016, hvor briterne stemte for at udtræde af EU, har UK formelt meddelt Det Europæiske Råd, at det har besluttet at udtræde af EU.

Det Europæiske Råd vedtog en erklæring om UK's meddelelse.

Vi beklager, at Det Forenede Kongerige forlader Den Europæiske Union, men vi er klar til den proces, som vi nu er nødt til at følge. (...) Under disse forhandlinger vil Unionen handle som en enhed og varetage sine interesser. Vores første prioritet bliver at minimere den usikkerhed, som Det Forenede Kongeriges beslutning har skabt for vores borgere, virksomheder og medlemsstater.

Det Europæiske Råd, 29. marts 2017

• Meddelelsesskrivelsen (artikel 50), 29.3.2017
• EU's forbindelser med Det Forenede Kongerige (baggrundsinformation)

Charles Michel afløser Donald Tusk som formand for Det Europæiske Råd. Hans periode løber fra 1. december 2019 til 31. maj 2022.

• Tale af formand Charles Michel ved overdragelsesceremonien med afgående formand Donald Tusk

Efter en national folkeafstemning 23. juni 2016 og begge parters ratificering af udtrædelsesaftalen i januar 2020 forlader Det Forenede Kongerige Den Europæiske Union.

Charles Michel blev genvalgt til formand for Det Europæiske Råd for endnu en periode på 2,5 år fra 1. juni 2022 til 30. november 2024.

• Charles Michel genvalgt til formand for Det Europæiske Råd (pressemeddelelse, 24. marts 2022)

António Costa afløser Charles Michel som formand for Det Europæiske Råd. Hans periode løber fra 1. december 2024 til 31. maj 2027.

• Tale af formand António Costa ved overdragelsesceremonien med afgående formand Charles Michel