Skip to content

Rådet for Den Europæiske Union

EU-Rådet er det forum, hvor de nationale ministre fra hvert EU-land mødes for at forhandle og vedtage EU-lovgivning.

Vigtigste punkter

Fem flag, der vajer på høje hvide flagstænger mod en lyseblå himmel, nemlig EU's, Albaniens, Montenegros, Moldovas og Ukraines flag på række fra venstre mod højre.
  • 14. juli 2026
EU-udvidelse skrider frem med fire tiltrædelseskonferencer

EU-udvidelse skrider frem med fire tiltrædelseskonferencer

EU holdt tiltrædelseskonferencer med Ukraine, Montenegro, Moldova og Albanien for at markere vigtige milepæle på hvert lands vej mod EU-medlemskab og fremme EU's udvidelse yderligere.

Irland har i øjeblikket formandskabet for Rådet

Irland har formandskabet for Rådet indtil 31. december 2026. Det er ottende gang, at landet har stået i spidsen for Rådet, og denne gang som en del af en formandskabstrio med Litauen og Grækenland. Det irske formandskab vil følge princippet om styrke i enhed.

En klokke til brug ved møder hævet over den tilhørende opbevaringskasse ved siden af logoet for det irske formandskab.

Hvad laver Rådet?

Rådet for Den Europæiske Union (ofte blot kaldet "Rådet") samler ministrene fra de 27 EU-medlemsstaters regeringer. Rådets vigtigste opgave er at udarbejde lovgivning.

Det vedtager også EU-budgettet, koordinerer politikker, indgår internationale aftaler på EU's vegne og udformer EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

EU-Rådet er en enkelt juridisk enhed. I praksis mødes ministrene dog i Rådet i forskellige tematiske grupper, de såkaldte "rådssammensætninger".

Arbejdsområder

Rådets samlinger

Hvordan arbejder Rådet?

De nationale ministre vedtager EU-lovgivning på Rådets samlinger. Inden medlemsstaternes ministre stemmer om en sag, behandles og drøftes den først af Rådets forberedende organer. For størstedelen af lovgivningens vedkommende træffer Rådet afgørelse i fællesskab med Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Formandskabet for EU-Rådet, der går på skift hvert halve år fra et EU-land til det næste, har ansvaret for at skabe fremdrift i Rådets arbejde.

Alle spørgsmål behandles af de forberedende organer (arbejdsgrupperne og Coreper), inden ministrene træffer afgørelse om dem.

Rådet fungerer som medlovgiver sammen med Europa-Parlamentet på de fleste områder. Det træffer også afgørelser for at udtrykke politiske holdninger.

Rådet anvender tre forskellige afstemningsmetoder afhængigt af emnet: kvalificeret flertal, simpelt flertal og enstemmighed. Kvalificeret flertal anvendes i de fleste tilfælde.

Formandskabet for Rådet fastsætter dagsordenen og skaber fremdrift i Rådets arbejde. Formandskabet går på skift hvert halve år fra et EU-land til det næste.

Der holdes i gennemsnit mere end 4 000 møder om året på forskellige niveauer i Rådet. Ca. 70-80 af dem er ministermøder. Ministermøderne finder som regel sted i Bruxelles, undtagen tre måneder af året (april, juni og oktober), hvor de holdes i Luxembourg.

Historie

Se Rådets milepæle fra dets oprettelse til i dag.

  • 1958

    25. januar

    Rådet ser dagens lys

    Første samling i EØF-Rådet finder sted med den belgiske udenrigsminister som formand.

  • 1993

    1. november

    Maastrichttraktaten

    Maastrichttraktaten skaber nye fælles politikområder såsom den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og retlige og indre anliggender.

  • 2009

    1. december

    Lissabontraktaten

    Lissabontraktaten udvider anvendelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet.