Rådets rolle i EU's beslutningstagning

En central aktør i EU's beslutningstagning

EU-Rådet er en af de tre vigtigste EU-institutioner, der er involveret i EU's beslutningstagning.

Rådet for Den Europæiske Union, der repræsenterer EU-landenes regeringer

Rolle: fælleslovgiver

Europa-Parlamentet, der repræsenterer EU's borgere

Rolle: fælleslovgiver

Europa-Kommissionen, der repræsenterer EU's overordnede interesser

Rolle: initiativtager til lovgivning og gennemførelsesorgan

I de fleste tilfælde træffer Rådet og Europa-Parlamentet som fælleslovgivere i fællesskab afgørelse om forslag fra Europa-Kommissionen. Ud over denne fælles lovgivningsmæssige rolle er Rådet i nogle tilfælde og for nogle emner den primære beslutningstager.

Det gør Rådet til en central aktør i udformningen af politikker og lovgivning på EU-plan.

To primære lovgivningsprocedurer

Der er to hovedprocedurer for vedtagelse af EU-lovgivning. Forskellen ligger i Rådets rolle og de tilfælde, hvor de to procedurer anvendes.

Den almindelige lovgivningsprocedure

Rådet når til enighed om lovgivning sammen med Europa-Parlamentet. Den procedure anvendes på de fleste politikområder og dækker 95 % af EU-lovgivningen.

Den særlige lovgivningsprocedure

Rådet træffer afgørelse efter høring af eller godkendelse fra Europa-Parlamentet. Den procedure anvendes i særlige tilfælde, f.eks. inden for konkurrenceretten.

Den almindelige lovgivningsprocedure: Når Rådet træffer afgørelse sammen med Europa-Parlamentet

Under den almindelige lovgivningsprocedure forhandler og vedtager Rådet og Europa-Parlamentet EU-lovgivning i fællesskab. De er fælleslovgivere.

Omkring 95 % af EU-lovgivningen (på mere end 80 politikområder) vedtages efter denne procedure.

• Den almindelige lovgivningsprocedure i detaljer

Den særlige lovgivningsprocedure: Når Rådet er den primære beslutningstager

I visse konkrete tilfælde er Rådet den primære beslutningstager og træffer normalt afgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Parlamentet fungerer ikke som fælleslovgiver, men skal høres eller give sin godkendelse.

Eksempler herpå er undtagelser fra det indre marked, konkurrencelovgivning og foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling.

• De særlige lovgivningsprocedurer i detaljer

Et særligt tilfælde: vedtagelse af EU's budgetter

EU's langsigtede budget og årlige budget vedtages begge efter specifikke procedurer.

Vedtagelse af EU's langsigtede budget

EU's langsigtede budget, den såkaldte "flerårige finansielle ramme" (FFR), vedtages efter særlige lovgivningsprocedurer:

• FFR-forordningen, der fastsætter de maksimale beløb, som EU kan bruge på de forskellige politikområder, vedtages af Rådet, efter at det har indhentet Europa-Parlamentets godkendelse
• Afgørelsen om egne indtægter, som fastlægger, hvordan EU-budgettet finansieres, vedtages af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd er også involveret. I overensstemmelse med sin rolle i henhold til EU-traktaterne udstikker det politiske retningslinjer for de vigtigste prioriteter i det langsigtede budget, inden det færdiggøres af EU-Rådet.

• EU's langsigtede budget

Vedtagelse af EU's årlige budget

EU's årlige budget vedtages efter en særlig procedure. Europa-Kommissionen fremsætter et budgetforslag. Det er derefter Rådet og Europa-Parlamentet, der behandler forslaget og træffer afgørelse om budgettet på lige fod. De skal nå til enighed om den samme tekst.

Hvis de ikke kan nå til enighed, skal Kommissionen forelægge et nyt budgetforslag.

• EU's årlige budget

Andre procedurer

Rådets rolle i forbindelse med gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Når en EU-retsakt er vedtaget, kan det være nødvendigt at supplere den for at afspejle udviklingen, eller der kan være behov for yderligere regler for at sikre, at den gennemføres korrekt. Til det formål kan Rådet og Parlamentet bemyndige Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

I særlige tilfælde er det Rådet og ikke Kommissionen, der er ansvarlig for at vedtage gennemførelsesretsakterne.

• Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i detaljer

Rådets konklusioner og resolutioner

Rådet vedtager ikke kun retsakter. Det vedtager også dokumenter såsom konklusioner og resolutioner, som ikke er juridisk bindende. Disse anvendes til at udtrykke en politisk holdning eller give vejledning om spørgsmål inden for EU's politikområder.

• Rådets konklusioner og resolutioner

Internationale aftaler

Rådet spiller en central rolle, når der forhandles om og indgås internationale aftaler. Det er involveret i alle faser af proceduren, lige fra at give forhandleren (normalt Kommissionen) forhandlingsmandat til at bemyndige undertegnelse af aftalen og vedtage den endelige afgørelse om EU's samtykke til at være bundet af den.

• Internationale aftaler og Rådets rolle

Se også