Rådets rolle i EU's beslutningstagning
En central aktør i EU's beslutningstagning
EU-Rådet er en af de tre vigtigste EU-institutioner, der er involveret i EU's lovgivningsarbejde.
Rådet for Den Europæiske Union, der repræsenterer EU-landenes regeringer
Rolle: fælleslovgiver
Europa-Parlamentet, der repræsenterer EU's borgere
Rolle: fælleslovgiver
Europa-Kommissionen, der repræsenterer EU's overordnede interesser
Rolle: initiativtager til lovgivning og gennemførelsesorgan
Det Europæiske Råd, som samler EU's stats- og regeringschefer, lovgiver ikke. Men det fastlægger EU's overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Disse strategiske retningslinjer er med til at forme Kommissionens arbejdsprogram og de områder, hvor den udarbejder forslag til ny EU-lovgivning.
Sådan vedtages EU-lovgivningen
Langt størstedelen af EU-lovgivningen, der dækker de fleste politikområder, forhandles og vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen. Det kaldes den almindelige lovgivningsprocedure.
Ud over denne fælles lovgivningsmæssige rolle er Rådet i nogle tilfælde og for nogle emner den primære beslutningstager.
Det gør Rådet til en central aktør i udformningen af politikker og lovgivning på EU-plan.
Oversigt over procedurer
Når Rådet træffer afgørelse sammen med Europa-Parlamentet
- almindelig lovgivningsprocedure
- EU's årlige budget
Når Rådet er den primære beslutningstager:
- godkendelsesprocedure, bl.a. om EU's langsigtede budget, også kendt som den flerårige finansielle ramme (FFR)
- høringsprocedure
Eksempler på andre procedurer:
- delegerede retsakter
- gennemførelsesretsakter
- samordning af politikker
- politiske holdninger
- internationale aftaler
Når Rådet træffer afgørelse sammen med Europa-Parlamentet
Den almindelige lovgivningsprocedure
Efter den almindelige lovgivningsprocedure forhandler og vedtager Rådet og Europa-Parlamentet EU-lovgivning i fællesskab. De er fælleslovgivere.
Hovedparten af EU-lovgivningen vedtages efter denne procedure.
Europa-Kommissionen forelægger et lovgivningsforslag for Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet. Rådet og Parlamentet vedtager lovgivningen i fællesskab.
Oversigt over proceduren
-
1
Forslag
Europa-Kommissionen foreslår ny EU-lovgivning for Rådet og Europa-Parlamentet.
-
2
Gennemgang (behandling)
Rådet og Parlamentet gennemgår hver især forslaget og kan ændre det. Denne gennemgang kaldes en behandling. Der kan maksimalt være tre behandlinger i proceduren.
-
3
Vedtagelse
Retsakten vedtages, hvis Rådet og Parlamentet når til enighed om den samme tekst ved en hvilken som helst behandling. Hvis der ikke opnås enighed ved udgangen af den sidste fase, vedtages retsakten ikke.
Desuden kan uformelle møder, kendt som triloger, og foreløbige aftaler indgået af eller mellem de involverede institutioner under den almindelige lovgivningsprocedure anvendes til at fremskynde processen med at bringe holdningerne tættere på hinanden og nå til enighed.
Vedtagelse af EU's årlige budget
Vedtagelsen af EU's årlige budget følger en særlig procedure. Europa-Kommissionen fremsætter et budgetforslag. Det er derefter Rådet og Europa-Parlamentet, der behandler det og træffer afgørelse om budgettet på lige fod. De skal nå til enighed om den samme tekst.
Hvis de ikke kan nå til enighed, skal Kommissionen forelægge et nyt budgetforslag.
Når Rådet er den primære beslutningstager
Særlige lovgivningsprocedurer
I visse konkrete tilfælde er Rådet den primære beslutningstager og træffer normalt afgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Parlamentet fungerer ikke som fælleslovgiver, men skal høres eller give sin godkendelse.
Eksempler herpå er undtagelser fra det indre marked, konkurrencelovgivning og foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling.
Europa-Kommissionen fremsætter et lovgivningsforslag. Det er alene Rådet for Den Europæiske Union, der vedtager lovgivningen. Europa-Parlamentet skal høres eller give sin godkendelse.
Der er to hovedtyper af særlig lovgivningsprocedure: godkendelsesproceduren og høringsproceduren.
Godkendelsesprocedure
Rådet kan vedtage lovgivning efter at have indhentet Europa-Parlamentets godkendelse. Parlamentet kan ikke ændre teksten, men kan enten godkende eller forkaste den.
Høringsprocedure
Rådet kan vedtage lovgivning efter høring af Europa-Parlamentet. Rådet skal tage hensyn til Parlamentets udtalelse, men det er ikke forpligtet til at følge den.
Vedtagelse af EU's langsigtede budget
EU's langsigtede budget, den såkaldte flerårige finansielle ramme (FFR), vedtages efter særlige lovgivningsprocedurer:
- FFR-forordningen, der fastsætter de maksimale beløb, som EU kan bruge på de forskellige politikområder, vedtages af Rådet, efter at det har indhentet Europa-Parlamentets godkendelse
- Afgørelsen om egne indtægter, som fastlægger, hvordan EU-budgettet finansieres, vedtages af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet
Det Europæiske Råd er også involveret. I overensstemmelse med sin rolle i henhold til EU-traktaterne udstikker det politiske retningslinjer for de vigtigste prioriteter i det langsigtede budget, inden EU-Rådet færdiggør det.
Rådets rolle i forbindelse med gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter
Når en EU-retsakt er vedtaget, kan det være nødvendigt at supplere den for at afspejle udviklingen, eller der kan være behov for yderligere regler for at sikre, at den gennemføres korrekt. Med henblik herpå kan Rådet og Parlamentet bemyndige Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.
I særlige tilfælde er det Rådet og ikke Kommissionen, der er ansvarlig for at vedtage gennemførelsesretsakterne.
Rådets konklusioner og resolutioner
Rådet vedtager ikke kun retsakter. Det vedtager også dokumenter såsom konklusioner og resolutioner, som ikke er juridisk bindende. Disse anvendes til at udtrykke en politisk holdning eller give vejledning om spørgsmål inden for EU's politikområder.
Se også
Hvad laver Rådet?
Hvordan er arbejdet i Rådet tilrettelagt?
Hvordan stemmer Rådet?
Seneste gennemgang: 19. maj 2026